Martin Krasnik har i dag en kronik i Berlingske Tidende, hvor han på typisk ugudelig og ikke særligt overbevisende vis forsøger at afvise teolog Sørine Gotfredsens glimrende kronik om ateister fra den 18. januar. Krasnik har den helt besynderlige påstand, at han som ateist "ikke »tror« på noget som helst. Jeg anerkender alt det, der kan bevises eller sandsynliggøres, og det har intet at gøre med religiøs tro".
Og det skulle ikke undrer mig, hvis nogle folk kunne falde for den påstand, at ateisme handler om ikke at tro på Gud. Men for mere vidende læsere burde det være klart, at der er en del problemer med Krasniks kronik. Jeg føler mig f.eks. nødsaget til at påpege, hvad den rødhårede Krasnik selv holder skjult i sit indlæg, nemlig at han trods sin ellers respektable arbejdsplads (Ulrik Høy arbejder der f.eks også) har jødisk baggrund, og at han tillige i smug har arbejdet for DR. Og ganske frækt og skamløst indrømmer han jo selv i sit indlæg, at han er ateist, så jeg tror vist nok, at han har det vi historikere kalder tendens. Sørine Gotfredsen er derimod teolog, og, tror jeg, meget troende, så jeg tror nok, at hun bedre end Krasnik lige kan træde et skridt tilbage og se, hvad ateisme egentligt er.
Og det gør hun, og det endda med en velskrevet kronik, der indledes med nogle rigtigt fine begrebspar som jeg gerne vil rose og citere, fordi de som sagt er rigtigt fine og faktisk sætter en masse ting på plads.
"Jo større frygt, des stærkere lettelse, når faren er væk, jo mere solskin, des mere behov for regn, og jo mere mennesker bekender sig til noget guddommeligt, des mere må også verdens ateister understrege deres tro."
Jeg kan især godt lide den med solskin og regn, fordi man tit glemmer at tænke på, at regn også er godt, og at man jo altid bare kan blive brun i et solarium. Jeg er dog lidt i tvivl om hvad hun mener. Jeg tror nok, hun mener, at ateismen er faren og ikke lettelsen, men jeg er ikke helt sikker på, hvad der er regn, og hvad der er solskin. Men det centrale er også, at hun med ordene "understrege deres tro", selv får understreget at ateismen er en tro, og at hun desuden får vist, at ateismen er afhængig af religionen, at det er et slags symbiotisk forhold, bare på den måde, at det nok kun er ateisme, der er afhængig af religion og ikke omvendt. Jeg tror nok, at det er rigtigt, at hvis der overhovedet ikke var nogen der troede på Gud, så ville der slet ikke eksisterer ateister.
Men i det hele taget er det forkert at gøre hele "Gud - ikke Gud" diskussionen til det centrale. For som Gotfredsen, der er cand. theol og alt muligt, selv siger, så "... bunder afvisningen af ethvert guddommeligt princip i troen på, at mennesket helt bør frigøre sig fra transcendente forestillinger." Og det er jeg glad for, at hun skriver på den måde, for der er mange, der har den ide, at afvisningen af ethvert guddommeligt princip bunder i, at ateisterne bare ikke tror på gud eller sådan noget.
Og så kan man ikke beskylde Sørine for ikke at være grundig, for selvom hun selv lige har svaret, så skriver hun igen "at det er blevet tid til at overveje, hvad trangen til ateisme egentlig grunder i." Og her ville mange jo nok igen tage den nemme vej og igen sige, at det grunder i, at ateister faktisk bare ikke tror på Gud, men Sørine Gotfredsen er ikke den type, der springer over, hvor gærdet er lavest.
Hun spørger nemlig Søren Kierkegaard, som - udover at være død og filosof og smadder svær at forstå - nok også er en af de bedste til at forklare ateisme, fordi han - ligesom ateisterne - selv var meget religiøs. Og som om det ikke var nok, så har hun også læst Luther, der heller ikke altid er lige nem at forstå, men er en endnu bedre kilde til forståelse af ateistens bevægegrunde end Kierkegaard, fordi han om muligt troede endnu mere på Gud end Kierkegaard gjorde. Og Luthers forklaring er da også rigtig god. Ifølge ham er ateister nogen, der har søgt tilflugt i en afgud, hvilket nok ikke skal tages helt bogstaveligt, for jeg tror nok, at Luther vidste, at der kun var en Gud. Selvom det måske ikke ville være helt skidt med endnu flere, så der var endnu mere at tro på.
Og så minder Gotfredsen meget vigtigt om, at kommunismen var ateistisk, og at Hitler også var det (selvom Krasnik meget listigt prøver at snakke udenom ved at slynge om sig med allehånde historiske fakta, som jo på en måde også er en tro ligesom ateisme og religion). Og til trods for Krasniks historiske røgslør, så vil jeg gerne gentage Gotfredsens advarsel om farerne forbundet med en aggressiv ateisme, som i følge hende næsten kan blive lige så slem som en ekspansionsivrig Islam.
Jeg tror nok, at den store globale ateistiske bevægelse er en af de største farer i vores skrøbelige verden, og hvis ikke gode religiøse folk som dem i Irak, ham i Iran og selvfølgeligt Bush snart holder op med at slås indbyrdes, så kan vi godt komme i problemer på det lange sigt.
Til trods for, at Gotfredsen, som kun få andre, har erkendt de overhængende farer i den aggressive ateistiske verdensbevægelse, ledet af krigeriske folk som f.eks Richard Dawkins, som jeg personligt aldrig har været tryg ved, så viser hun sit gode kristne hjerter og lægger meget smukt op til dialog, og til næsten at ville tage ateisterne seriøst. Hun kommer dog med en meget rigtigt og nødvendig opfordring til dem "hvis ateister vil indgå i seriøs samtale, bliver de nødt til at begribe, hvad kristendom er."
Og det tror jeg er meget rigtigt, for ligesom Gotfredsen bruger tid på at forstå ateisternes religion, og kun bruger de bedste kilder, så burde ateisterne også gøre en indsats. Jeg ved nu ikke om det vil lykkes, for jeg tror, at et af problemerne er, at ateisterne simpelthen ikke kan forstå, at Gud findes, og at det er derfor, at folk er religiøse.
Man kan sige, at terminologien på mange måder er forkert. Religiøse tror ikke, de ved, at Gud findes, hvorimod ateisterne tror, at Gud ikke findes, og som om det ikke er nok, så tror de også, at de ikke selv tror, selvom de faktisk gør det, så på mange måder er det dem, der er de mest religiøse.
Og det er jeg ret sikker på i virkeligheden er problemet.
mandag, januar 29, 2007
Værd at læse
Tit så kan man godt få den ide, at der kun er kommunister i USA, fx tror jeg nok, at de to "forhørsledere" som DR brugte i deres dokumentar, nok muligvis er kommunister eller i hvert fald løgnagtige (hvilket er meget kommunistisk), medmindre det altså er DR, der lyver, hvilket ikke skulle overraske mig, når man tænker på, at de nærmest allesammen er kommunister, og at sådan nogle jo typisk lyver hele tiden.
Men det jeg bare ville sige var, at det ikke er alle amerikanere, der er lige så kommunistiske som dem der er, og at der fx er en rigtig klog blogger, der hedder Jon Swift, som er både klog og skriver godt og ikke er kommunist. Han skriver selv, at han er en "reasonable conservative who likes to write about politics and culture. Since the media is biased I get all my news from Fox News, Rush Limbaugh and Jay Leno monologues."
Og lige til alle jer som DR prøvede at snyde, da de ikke oversatte "might", så fortæller han, at han er en fornuftig konservativ, der ikke får sine nyheder fra DR, fordi de er kommunister. Jon Swift er forresten ikke hans rigtige navn, det er en hyldest til de modige Swift Boat Veterans for Truth, der spillede så vigtig en rolle ved sidste præsidentvalg.
Men som sagt, Jon Swift er en fremragende politisk kommentator, der har inspireret mig meget, og vist at borgerlige også kan komme til orde i et mediebillede ellers domineret af venstrefløjen, altså der er jo nærmest kun Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, TV2, en del lokalaviser og regeringsmagten som små oaser for for borgerlige holdninger i en ørken af kommunistisk propaganda, så læs hans blog, lige her.
Men det jeg bare ville sige var, at det ikke er alle amerikanere, der er lige så kommunistiske som dem der er, og at der fx er en rigtig klog blogger, der hedder Jon Swift, som er både klog og skriver godt og ikke er kommunist. Han skriver selv, at han er en "reasonable conservative who likes to write about politics and culture. Since the media is biased I get all my news from Fox News, Rush Limbaugh and Jay Leno monologues."
Og lige til alle jer som DR prøvede at snyde, da de ikke oversatte "might", så fortæller han, at han er en fornuftig konservativ, der ikke får sine nyheder fra DR, fordi de er kommunister. Jon Swift er forresten ikke hans rigtige navn, det er en hyldest til de modige Swift Boat Veterans for Truth, der spillede så vigtig en rolle ved sidste præsidentvalg.
Men som sagt, Jon Swift er en fremragende politisk kommentator, der har inspireret mig meget, og vist at borgerlige også kan komme til orde i et mediebillede ellers domineret af venstrefløjen, altså der er jo nærmest kun Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, TV2, en del lokalaviser og regeringsmagten som små oaser for for borgerlige holdninger i en ørken af kommunistisk propaganda, så læs hans blog, lige her.
søndag, januar 28, 2007
Mere frisk frugt, nu i DSB
Jeg har altid elsket at læse læserbrevene i UD & SE, der er noget særligt ved lige netop de læserbreve. Og der er noget helt særligt synes jeg, ved det læserbrev jeg nu vil gengivei sin fulde længde. Det er fra jauarnummeret og lægger sig fint i forlængelse min forrige post om Minister for Familie- og Forbrugeranliggender.
Frisk frugt
Line Skovlund Larsen
Jeg rejser ofte mellem Kalundborg og København og er yderst tilfreds med rejsen, når det er i de nye tog. De gamle rumler for meget, og bordpladsen er ikke helt optimal. Ideen med kompensationen til os, der kører i de gamle tog, i form af varer er god, for så er der fordele ved begge slags tog. Dog er vareudvalget ikke helt optimalt. Der burde også være tilbud om at få frugt. Det er rart fx at have et æble med i toget. For det første er det en del sundere end chokolade, kakao og kaffe. Det vil også styrke DSBs image. I kan vise, at I tænker på passagerernes sundhed. Personligt vælger jeg altid en flaske vand eller juice, og det kunne være rart med noget tilsvarende friskt, som er spiseligt.
Jeg vil simpelthen så gerne vide, hvad der driver den slags mennesker, udover deres store glæde ved frisk frugt.
Frisk frugt
Line Skovlund Larsen
Jeg rejser ofte mellem Kalundborg og København og er yderst tilfreds med rejsen, når det er i de nye tog. De gamle rumler for meget, og bordpladsen er ikke helt optimal. Ideen med kompensationen til os, der kører i de gamle tog, i form af varer er god, for så er der fordele ved begge slags tog. Dog er vareudvalget ikke helt optimalt. Der burde også være tilbud om at få frugt. Det er rart fx at have et æble med i toget. For det første er det en del sundere end chokolade, kakao og kaffe. Det vil også styrke DSBs image. I kan vise, at I tænker på passagerernes sundhed. Personligt vælger jeg altid en flaske vand eller juice, og det kunne være rart med noget tilsvarende friskt, som er spiseligt.
Jeg vil simpelthen så gerne vide, hvad der driver den slags mennesker, udover deres store glæde ved frisk frugt.
torsdag, januar 25, 2007
Flere politkere med sans for det store billede
Og mens jeg sad og skrev gårsdagen post om den visionære Carina Christensen, kom en anden visionær politiker i vælten igen. Det er selvfølgeligt vores Statsmandsminister Anders Fogh Rasmussen, jeg tænker på her.
Megen kritik har han skulle tåle i forbindelse med Irak, Afghanistan, debatstil og jeg ved snart ikke hvad. På det seneste har hele den kommunistiske opposition og deres lakajer i DR leveret et veritabelt stormløb mod hans heroiske kamp mod terror for frihed, eller frihed for terror eller hvad det det nu er.
Kommunister, hippier og helt generelt folk, der læser Politiken, har råbt og skreget om undersøgelser mig her og undersøgelser mig der. Og hvad gør de så, når Anders Fogh siger, "ja så bestemt, jeg mener også, at der er noget at komme efter, jeg mener også det vil være på sin plads med en undersøgelse", ja så er det pludselig den forkerte undersøgelse, så mener de at det ville være vigtigere med en undersøgelse af, hvordan vi egentligt kæmper for frihed i relativt overensstemmelse med Geneve-konventionerne og hvordan vi informerer Folketinget i relativ overensstemmelse med "sandheden".
Og jeg mener nok, at "journalisterne" snart burde kunne sige, at nok er nok. Anders Fogh og Søren Gade har efterhånden til hudløshed sagt, at der er faktuelle fejl i "Den Hemmelige Krig", og jeg kan godt forstå, at de ikke vil fortælle eller uddybe præcis, hvilke faktuelle fejl der er tale om. Hvad har vi opsøgende kritiske journalister til, hvis ikke til at undersøge andre journalister? De bliver jo ikke kaldt den 4. statsmagt for ingenting, meningen er jo, at de skal samarbejde med Staten.
Og det er nærmest kun Nyhedsavisen, der har forstået det i den her sag. De har f.eks afsløret, at forhørslederen Chris Hogan siger "might" i filmen, og at det slet ikke er med i underteksterne. Hvordan skulle den danske befolkning, og den danske regering, nogensinde have fundet ud af det, hvis ikke Nyhedsavisen havde fået en engelskkyndig til at se filmen. Og jaja så siger DR, at Chris Hogan siger, at han faktiske mente det, han sagde i filmen. Men det har vi jo ingen mulighed for at tjekke, overhovedet. Er folk klar over, hvor dyrt det er at ringe til USA, hvor "Chris Hogan" meget belejligt bor? Det er der ikke sådan lige umiddelbart midler til i en lille avisredaktions budget.
Nyhedsavisen har også påpeget, at DR har manipuleret og fordrejet forhørsleder Ed Hermans udtalelser. Så siger denne "Ed Herman" pludselig, at hans udtalelser ikke er blevet fordrejet, men igen meget belejligt befinder denne "mand" sig i USA. Og hvorfor siger han det først nu, når han bliver presset til det af kritisk journalistik, hvorfor sagde han ikke for lang tid siden at det han sagde i filmen ikke er blevet fordrejet? Og desuden hvem tror du måske mest på Nyhedsavisen eller to "amerikanere" fra udlandet. Så er der nogen, der siger, at man ikke kan stole på aviser, fordi de bare prøver at sælge flere aviser, men Nyhedsavisen er en GRATISavis, den skal slet ikke sælge aviser, og er derfor måske nok det mest troværdige medie i landet, måske sammen med Dato, 24timer, MetroeXpress og Urban.
Og folk har endda dristet sig til at sige, at DR faktisk har svaret grundigt og uddybende på alle kritikpunkter. Jeg ved ikke med dig kære læser, men denne blogger bliver sgu ikke overbevist at af en koloenrom omfangsrig hjemmeside, med film, radiofiler, dokumenter og alt muligt, der tager ALLE kritikpunkter og svarer på dem. Jeg tror vist nok, at det ikke kun er mig, der kender ordsproget om, at man ikke kan se skoven for bare træer. Jeg tror DR prøver at skjule noget med al den dokumentation.
Men at den der film overhovedet er blevet taget alvorligt forstår jeg slet ikke. Vi er i hvert fald mange, der fra starten vidste, at man ikke skulle stole på DR og de andre kommunister, der har lavet filmen. Hvis ikke titlen er ligefrem er løgn, så afslører den i hvert fald, hvor lidt dem der har lavet den egentligt ved om dansk udenrigspolitik. Jeg mener HALLO!!! "Den Hemmelige Krig", man skal ikke have fulgt meget med for at vide, at vi er i krig. Men det er typisk kommunister, at de ikke forstår, at vi er i en krig, i krig mod terror endda, hvor de gode kæmper mod de onde, meget ligesom i Star Wars, i vores krig er det så bare Imperiet, der er de gode og de andre, der er onde.
Men sådan er det jo. Anders Fogh Rasmussen har de sidste mange år måtte stå model til unfair kritik fra sure rødvinsdrikkende hippier, der har siddet i rundkreds og brokket sig og sagt at han i virkeligheden er liberalist og slet ikke socialdemokrat i et bedre jakkesæt. Alle rygterne og smædekampagnerne om, at formanden Venstre skulle være liberal har bund i ting Anders har gjort, i hvad vi vel bedst kan kalde kåd ungdommelig vildfarelse og naivitet. Og kan vi tilgive en smule nazisme i den unge Günter Grass, så kan vi vel også tilgive lidt liberalisme i den unge Anders Fogh, jeg mener det er i høj grad to personer af samme intellektuelle kaliber vi har at gøre med her.
Det bliver tit brugt imod Anders, at han stiftede Liberal Ungdom på Viborg Katedralskole som helt helt ung, og at han var formand for samme fra 1970-1972. Andre har kastet sig over, at han som stadig ganske ung og politisk uprøvet - efter kun 15 år i folketinget og med så lidt som 5 års ministererfaring - skrev den lille pjece Fra Socialstat til Minimalstat i 1993. Og der var han oven i købet slet ikke minister, pga en sag om "kreativ bogføring". Og det er også bare typisk de der folk, der læser Politiken, og siger meget om deres dobbeltmoral, i det ene øjeblik kan de ikke få nok kreativitet og fingermaling i uddannelsessystem og i det næste øjeblik skal man træde tilbage som minister. Og desuden er jeg næsten sikker på, at Anders selv ville have revet bogen i stykker, hvis ikke det var fordi Poul Nyrup fik ideen først.
Og desuden, ville en liberalist have en minister i sin regering, der forsøger at regulere placering af varer i butikker, nej det tror jeg vist nok ikke en liberalist ville.
Megen kritik har han skulle tåle i forbindelse med Irak, Afghanistan, debatstil og jeg ved snart ikke hvad. På det seneste har hele den kommunistiske opposition og deres lakajer i DR leveret et veritabelt stormløb mod hans heroiske kamp mod terror for frihed, eller frihed for terror eller hvad det det nu er.
Kommunister, hippier og helt generelt folk, der læser Politiken, har råbt og skreget om undersøgelser mig her og undersøgelser mig der. Og hvad gør de så, når Anders Fogh siger, "ja så bestemt, jeg mener også, at der er noget at komme efter, jeg mener også det vil være på sin plads med en undersøgelse", ja så er det pludselig den forkerte undersøgelse, så mener de at det ville være vigtigere med en undersøgelse af, hvordan vi egentligt kæmper for frihed i relativt overensstemmelse med Geneve-konventionerne og hvordan vi informerer Folketinget i relativ overensstemmelse med "sandheden".
Og jeg mener nok, at "journalisterne" snart burde kunne sige, at nok er nok. Anders Fogh og Søren Gade har efterhånden til hudløshed sagt, at der er faktuelle fejl i "Den Hemmelige Krig", og jeg kan godt forstå, at de ikke vil fortælle eller uddybe præcis, hvilke faktuelle fejl der er tale om. Hvad har vi opsøgende kritiske journalister til, hvis ikke til at undersøge andre journalister? De bliver jo ikke kaldt den 4. statsmagt for ingenting, meningen er jo, at de skal samarbejde med Staten.
Og det er nærmest kun Nyhedsavisen, der har forstået det i den her sag. De har f.eks afsløret, at forhørslederen Chris Hogan siger "might" i filmen, og at det slet ikke er med i underteksterne. Hvordan skulle den danske befolkning, og den danske regering, nogensinde have fundet ud af det, hvis ikke Nyhedsavisen havde fået en engelskkyndig til at se filmen. Og jaja så siger DR, at Chris Hogan siger, at han faktiske mente det, han sagde i filmen. Men det har vi jo ingen mulighed for at tjekke, overhovedet. Er folk klar over, hvor dyrt det er at ringe til USA, hvor "Chris Hogan" meget belejligt bor? Det er der ikke sådan lige umiddelbart midler til i en lille avisredaktions budget.
Nyhedsavisen har også påpeget, at DR har manipuleret og fordrejet forhørsleder Ed Hermans udtalelser. Så siger denne "Ed Herman" pludselig, at hans udtalelser ikke er blevet fordrejet, men igen meget belejligt befinder denne "mand" sig i USA. Og hvorfor siger han det først nu, når han bliver presset til det af kritisk journalistik, hvorfor sagde han ikke for lang tid siden at det han sagde i filmen ikke er blevet fordrejet? Og desuden hvem tror du måske mest på Nyhedsavisen eller to "amerikanere" fra udlandet. Så er der nogen, der siger, at man ikke kan stole på aviser, fordi de bare prøver at sælge flere aviser, men Nyhedsavisen er en GRATISavis, den skal slet ikke sælge aviser, og er derfor måske nok det mest troværdige medie i landet, måske sammen med Dato, 24timer, MetroeXpress og Urban.
Og folk har endda dristet sig til at sige, at DR faktisk har svaret grundigt og uddybende på alle kritikpunkter. Jeg ved ikke med dig kære læser, men denne blogger bliver sgu ikke overbevist at af en koloenrom omfangsrig hjemmeside, med film, radiofiler, dokumenter og alt muligt, der tager ALLE kritikpunkter og svarer på dem. Jeg tror vist nok, at det ikke kun er mig, der kender ordsproget om, at man ikke kan se skoven for bare træer. Jeg tror DR prøver at skjule noget med al den dokumentation.
Men at den der film overhovedet er blevet taget alvorligt forstår jeg slet ikke. Vi er i hvert fald mange, der fra starten vidste, at man ikke skulle stole på DR og de andre kommunister, der har lavet filmen. Hvis ikke titlen er ligefrem er løgn, så afslører den i hvert fald, hvor lidt dem der har lavet den egentligt ved om dansk udenrigspolitik. Jeg mener HALLO!!! "Den Hemmelige Krig", man skal ikke have fulgt meget med for at vide, at vi er i krig. Men det er typisk kommunister, at de ikke forstår, at vi er i en krig, i krig mod terror endda, hvor de gode kæmper mod de onde, meget ligesom i Star Wars, i vores krig er det så bare Imperiet, der er de gode og de andre, der er onde.
Men sådan er det jo. Anders Fogh Rasmussen har de sidste mange år måtte stå model til unfair kritik fra sure rødvinsdrikkende hippier, der har siddet i rundkreds og brokket sig og sagt at han i virkeligheden er liberalist og slet ikke socialdemokrat i et bedre jakkesæt. Alle rygterne og smædekampagnerne om, at formanden Venstre skulle være liberal har bund i ting Anders har gjort, i hvad vi vel bedst kan kalde kåd ungdommelig vildfarelse og naivitet. Og kan vi tilgive en smule nazisme i den unge Günter Grass, så kan vi vel også tilgive lidt liberalisme i den unge Anders Fogh, jeg mener det er i høj grad to personer af samme intellektuelle kaliber vi har at gøre med her.
Det bliver tit brugt imod Anders, at han stiftede Liberal Ungdom på Viborg Katedralskole som helt helt ung, og at han var formand for samme fra 1970-1972. Andre har kastet sig over, at han som stadig ganske ung og politisk uprøvet - efter kun 15 år i folketinget og med så lidt som 5 års ministererfaring - skrev den lille pjece Fra Socialstat til Minimalstat i 1993. Og der var han oven i købet slet ikke minister, pga en sag om "kreativ bogføring". Og det er også bare typisk de der folk, der læser Politiken, og siger meget om deres dobbeltmoral, i det ene øjeblik kan de ikke få nok kreativitet og fingermaling i uddannelsessystem og i det næste øjeblik skal man træde tilbage som minister. Og desuden er jeg næsten sikker på, at Anders selv ville have revet bogen i stykker, hvis ikke det var fordi Poul Nyrup fik ideen først.
Og desuden, ville en liberalist have en minister i sin regering, der forsøger at regulere placering af varer i butikker, nej det tror jeg vist nok ikke en liberalist ville.
En ny JFK
Der tales med jævne mellemrum om, at politikere holder sig fra de store problemer, fra de store reformer, fra alt der bare lugter lidt af kompleksitet. Det er f.eks ikke meget mere en 1-2% af statens budget, der forhandles om når den årlige finanslov skal laves. Der tales om en infantilisering af politikken, om petitesse politik, om politikere der panisk leder efter noget at ændre og lave politik om, når nu alle stort set er enige om hovedtrækkene, og at alt det andet der faktisk betyder noget sådan i det store hele ordnes i EU-regi, eller slet ikke kan ordnes (se fx Søren Mørchs og Karl Schmidts holdning til politik). Men en sjælden gang i mellem skiller en politiker sig ud. John F Kennedy var en sådan politiker, og herhjemme kan muligvis peges på en Stauning, men ligeså værdifulde de er, lige så sjældne er de desværre også. Men nu er en ny sådan politiker dukket op på vores hjemlige politiske scene.
Minister for Familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen er en sådan politiker. At hendes profil ikke er blevet opdateret siden sidst i novemeber sidste år og derfor ikke nævner at hun er blevet minister (15. december) er ikke et udtryk for manglende handlekraft, men derimod et godt billede på hendes altid beskedne personlighed. For handlekraftig det er hun. For tiltrods for at hun kun har været minister i halvanden måned, så kaster hun sig nu allerede over et af de helt centrale spørgsmål i dagens Danmark. Hun vil nu endeligt gøre noget ved hele spørgsmålet om slik i børnehøjde. Ja du hørte rigtigt, mange butikker placerer i deres gustne profitjagt slikket i børnehøjde. BØRNEHØJDE? siger jeg. Ikke sandt, det kan være svært at tro, at der findes folk så syge og perverterede, at de overhovedet kan tænke tanken.
Men sådan er det gået med moralen i samfundet lige siden det beklagelige systemsskifte i 1901. Heldigvis er det store tavse flertal ikke blevet perverteret, vi er mange der er enige om at slik ikke har noget som helst at gøre i børnehøjde, slik er ikke for børn, slik er ikke legetøj - det er slik, som er noget andet en legetøj, nemlig slik, som ikke er for børn. Så hvad laver slikket der? Joeh såmænd det ligger der og frister børnene, perverterer dem og deres madvaner. Gør dem tykke og fede. Tilbage i hippietresserne fik venstrefløjen frigivet slikket og uha uha, hvor var vi frisindede og fantastiske, men nej fandeme nej, vi er ikke frisindede, og nej slik i børnehøjde har ikke hjulpet på kriminalstatistikken, børn og andre barnlige sjæle bliver stadig fanget med fingrene i kagedåsen, og folk er som sådan(og børn er jo også folk på en måde) blevet federe. Meget federe end i de gode gamle dage, hvor slik var forbudt og da i hvet fald ikke i børnehøjde.
Så det var på tide, at en modig sjæl, en ensomt kæmpende kvinde med hjertet på rette sted og en sans for det store billede tog den modig beslutning at udvide den politiske sfære til også at indbefatte butiksindretning.
Kilder i Familie- og Forbrugerministeriet afslører, at dette kun er et lille første skridt, og at man overvejer generelle retningslinier for vareplacering i butikkerne, og på lang sigt barsles der med et lovforslag baseret på feng shui. Det er dog på det lange sigt, og det skulle ikke undrer i hvert fald denne blogger, hvis det lykkes reaktionærer politisk korrekte jantelovsdanskere at skyde dette visionære program ned med akaiske argumenter om, hvad der er passende områder for den politiske magt, med underlige påpegninger af hvad der egentligt gør en stat totalitær og andet af samme hippieskuffe.
Men i mellemtiden lad os da glæde os over, at vi har fået en politiker - ja sågar en minister - med mod og mandshjerte(m/k), der har åbnet en vigtig diskussion, og lad os gribe diskussionen, fortsætte den og snakke om hvad der i stedet for slikket skal placeres i børnehøjde.
Er der andre end mig, der tænker porno?
Minister for Familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen er en sådan politiker. At hendes profil ikke er blevet opdateret siden sidst i novemeber sidste år og derfor ikke nævner at hun er blevet minister (15. december) er ikke et udtryk for manglende handlekraft, men derimod et godt billede på hendes altid beskedne personlighed. For handlekraftig det er hun. For tiltrods for at hun kun har været minister i halvanden måned, så kaster hun sig nu allerede over et af de helt centrale spørgsmål i dagens Danmark. Hun vil nu endeligt gøre noget ved hele spørgsmålet om slik i børnehøjde. Ja du hørte rigtigt, mange butikker placerer i deres gustne profitjagt slikket i børnehøjde. BØRNEHØJDE? siger jeg. Ikke sandt, det kan være svært at tro, at der findes folk så syge og perverterede, at de overhovedet kan tænke tanken.
Men sådan er det gået med moralen i samfundet lige siden det beklagelige systemsskifte i 1901. Heldigvis er det store tavse flertal ikke blevet perverteret, vi er mange der er enige om at slik ikke har noget som helst at gøre i børnehøjde, slik er ikke for børn, slik er ikke legetøj - det er slik, som er noget andet en legetøj, nemlig slik, som ikke er for børn. Så hvad laver slikket der? Joeh såmænd det ligger der og frister børnene, perverterer dem og deres madvaner. Gør dem tykke og fede. Tilbage i hippietresserne fik venstrefløjen frigivet slikket og uha uha, hvor var vi frisindede og fantastiske, men nej fandeme nej, vi er ikke frisindede, og nej slik i børnehøjde har ikke hjulpet på kriminalstatistikken, børn og andre barnlige sjæle bliver stadig fanget med fingrene i kagedåsen, og folk er som sådan(og børn er jo også folk på en måde) blevet federe. Meget federe end i de gode gamle dage, hvor slik var forbudt og da i hvet fald ikke i børnehøjde.
Så det var på tide, at en modig sjæl, en ensomt kæmpende kvinde med hjertet på rette sted og en sans for det store billede tog den modig beslutning at udvide den politiske sfære til også at indbefatte butiksindretning.
Kilder i Familie- og Forbrugerministeriet afslører, at dette kun er et lille første skridt, og at man overvejer generelle retningslinier for vareplacering i butikkerne, og på lang sigt barsles der med et lovforslag baseret på feng shui. Det er dog på det lange sigt, og det skulle ikke undrer i hvert fald denne blogger, hvis det lykkes reaktionærer politisk korrekte jantelovsdanskere at skyde dette visionære program ned med akaiske argumenter om, hvad der er passende områder for den politiske magt, med underlige påpegninger af hvad der egentligt gør en stat totalitær og andet af samme hippieskuffe.
Men i mellemtiden lad os da glæde os over, at vi har fået en politiker - ja sågar en minister - med mod og mandshjerte(m/k), der har åbnet en vigtig diskussion, og lad os gribe diskussionen, fortsætte den og snakke om hvad der i stedet for slikket skal placeres i børnehøjde.
Er der andre end mig, der tænker porno?
Abonner på:
Opslag (Atom)