Roskilde 2007

Roskilde venter om hjørnet, lige om hjørnet, og sammen med Roskilde er igen i år kommet de store mørke skyer. Jeg hader regn på Roskilde. Det gør ALTING så ufatteligt besværligt. Det bliver besværligt at gå, det er besværligt at sætte sig, det er besværligt at komme ind i sit telt, besværligt at komme ud, besværligt at falde om kuld og besværligt at rejse sig når først man er faldet.

Men det skal også siges om regnårene, at de bliver de legendariske år. Roskilde 91 var en klassiker og vist her smatten opstod, det var tiden inden træflis. Roskilde 97 var mit første regnår, og det var sgu mudret, men ældre mere erfarne folk kunne jo så fortælle, at det ikke var noget i forhold til 91, hvor regnen var så tæt at man kunne svømme i den og at hele bands forsvandt og først blev fundet i mudderet efter festivalen. Men 1997 var stadig noget særligt, og jeg er glad for, at jeg var der. Også fordi jeg var noget så forelsket i den sødeste pige med lyst strithår, vi sad på et bræt onsdag i regnvejr og kyssede noget så forsigtigt. Senere brugte vi en del tid i på at kysse i hendes telt. Det var henrivende. Jeg er dog ikke helt sikker på at hendes teltpartner fandt ung kærlighed i Roskidles mudder helt så smuk og henrivende som vi gjorde.

Det andet fede ved at være der i 1997 var, at det gav mulighed for gå rundt på Roskilde 2004 og sige til de unge, at de burde få armene ud fra kroppe og holde op med at sidde og snøfte i mudderet for i forhold til 97, var det her sgu en solferie på Mallorca.

I år kunne godt ligne sådan et legendarisk år. Vejrudsigten for Roskilde ser lige nu sådan her ud:



Og man må jo desværre sige, at DMI er bedre end sit rygte, selvom 63% sandsynlighed for regn torsdag jo ikke er en garanti for regn, og selvom man lægger de 18% sandsynlighed for byger oveni, så er der stadig 19% chance for noget andet... og det er jo også noget.

Men tilbage til festivalen og mig. Det er vist min 12. festival i år, og jeg er spændt som et lille barn. For kun anden gang siden 1999 skal jeg ikke arbejde under selve festivalen, og for føste gang siden 1998 skal jeg ikke være i køkkenet i den uforlignelige Badeklub.

Så i år står den på musik, rusmidler, musik, flere rusmidler, mad, musik og rusmidler og altså mudder. Jeg kan nærmest ikke overskue, hvad jeg skal gøre af mig selv de fire dage, de er helt frie, jeg står ikke i et køkken, sidder ikke i en sauna og sveder eller i en kølecontainer og gør lageret op, jeg er fri som den mest musikglade lille berusede fugl i verden. Og jeg skal til koncert.

Programmet er jo sit sædvanlige uoverskuelige selv, men Roskildes hjemmeside har den fine feature, at man kan krydse af og lave sit eget personlige program, det har jeg gjort, og det ser sådan her ud:

Mandag 2. juli
FOREST AND CRISPIAN - Pavilion Junior

Tirsdag 3. juli 2007
SORT STUE MED PIRATKOR - Pavilion Junior
ANALOGIK - Pavilion Junior

Onsdag 4. juli
DETEKTIVBYRÅN - Pavilion Junior

Torsdag 5. juli 2007
17:30 BOOTY COLOGNE - Cosmopol
18:00 ARCADE FIRE - Arena
19:30 LCD SOUNDSYSTEM - Odeon
20:00 TALIB KWELI AND JEAN GRAE - Cosmopol
20:00 MATMOS - Astoria
20:00 MIKKEL METAL - Lounge
22:00 BJÖRK - Orange
22:00 NOSTALGIA 77 OCTET - Astoria

Fredag 6. juli 2007
13:00 CAMERA OBSCURA - Pavilion
14:45 MURDER - Astoria
17:00 TROST - Astoria
17:00 X-ALFONSO - Cosmopol
19:15 CARION/SVIN: BLOWBEAT - Astoria
19:30 BEASTIE BOYS - Orange
21:00 DIZZEE RASCAL - Cosmopol
21:00 TRENTEMØLLER - Arena
22:00 CSS - Odeon
22:30 JUNKYARD PRODUCTIONS - Cosmopol
00:00 ANTHONY B - Cosmopol
01:00 LEE SCRATCH PERRY & ADRIAN SHERWOOD - Cosmopol
02:30 DJUMA SOUNDSYSTEM - Astoria
03:00 QUIT YOUR DAYJOB - Pavilion

Lørdag 7. juli 2007
12:30 BAND ANE - Astoria
14:00 AGF - Astoria
14:30 THE NATIONAL - Odeon
17:00 THOMAS DYBDAHL - Arena
18:00 DARKO RUNDEK & CARGO ORKESTAR - Pavilion
18:30 THE FLAMING LIPS - Orange
19:00 CLIPSE - Cosmopol
20:30 NORTEC COLLECTIVE - Cosmopol
21:30 A HAWK AND A HACKSAW - Astoria
22:30 BONDE DO ROLE - Cosmopol
23:45 BURAKA SOM SISTEMA - Cosmopol
00:00 FANFARE CIOCARLIA - Astoria
01:00 RED HOT CHILI PEPPERS - Orange
01:30 DJ CLICK - Astoria
02:00 KAL - Astoria
02:30 DIGITAL MYSTIKZ, LOEFAH & MC SGT POKES - Cosmopol
03:30 DJ CLICK - Astoria

Søndag 8. juli 2007
12:00 BLOOD SWEAT DRUM'N'BASS BIG BAND - Cosmopol
12:30 BADUN - Astoria
13:00 THE LIONHEART BROTHERS - Pavilion
13:00 PIXEL - Lounge
14:00 SUSPEKT - Cosmopol
14:30 BEIRUT - Astoria
15:00 ALPHA BLONDY - Orange
16:00 SEUN KUTI & EGYPT ’80 - Cosmopol
18:30 TUNNG - Astoria
20:15 LAURENT GARNIER - Odeon
20:45 DATAROCK - Arena
00:00 KENNETH BAGER feat. JULEE CRUISE - Arena
02:00 JUSTICE - Arena

Opsummerende så er der en del elektronisk, en del hiphop, ret meget "verdensmusik", et lille drys rock og så tilsat en knivspids klassiske Roskilde koncerter, dem der man gerne vil se/høre fordi det lyder ualmindeligt sært og festivalagtigt.

Og indimellem skal man jo også nå at hænge ud, både her og der, og lige blande sig lidt i køkkenet i Badeklubben, bruge et par timer på at hakke, snitte, koge, stege og sælge mad, bare fordi det er sjovt. Og sauna skal man nå, og endeligt ikke glemme at passe sin brandert. Og for alt i verden huske bare at drysse rundt til koncerter man ikke vidste man ville gå til. Og falde i snak. Og falde i mudder. Og stå i kø til toilettet. Og spise så man har noget at gå på toilettet med.

Uj det bliver godt. Og jeg håber jeg ser dig Du kan finde mig til en af overnnævnte koncerter, sevom jeg ikke vil garantere at være til dem alle.

Hav det bedst du søde

Verdens journalister går amok

På forsiden af Politiken.dk kunne man i dag læse den her manchet:

"Mange steder på jorden viser vejret sig fra sin værste side. Men mediernes fokus på vejret er mere ekstremt end vejret selv, mener DMI."

Overskriften var den usædvanligt passende

"Verdens vejr går amok"

Jeg elsker altså journalister nogle gange.


Alt det bedste
Frederik

Kulturmøde. LIVE!

Oven på succesen med Speak the Hungarian Rapper - og for at bidrage til festliggørelsen af din Skt Hans - er det denne blogs ydmyge fornøjelse at kunne præsentere vinderen af det bulgarske Idol, og sangen, der sikrede hende sejren.

Tag godt imod den henrivende Nevena Coneva og hendes fortryllende fortolkning af "I will allways love you".





Nu har jeg jo så hørt sangen et par gange og jeg må indrømme, at den er begyndt at vokse på mig. Nogen Speak er hun i hvert fald ikke, der er jo faktisk kvaliteter her, et eller andet sted. Jeg synes måske bare ikke de stille stykker fungerer helt perfekt, og jeg er ikke sikker på, at jeg alene baseret på denne sang kan give en af brugerne på You Tube ret i, at hun er "the BEST EVER!" med caps lock og det hele.

Uanset hvad, så er de ret fascinerende de her kulturmøder - i Speaks tilfælde kulturharmonikasammenstød.

En stor tak til altid glimrende Belgrade 2.0, for at gøre mit liv en lille bitte smule rigere.

Kontakt Jord

Jeg har købt nye sko i dag. De er rasende smarte, snørbåndene er i hvert fald røde og skoene er åbenbart lavet efter et koncept, de kalder "Contact Earth". Et lille stykke skrigorange pap siddende i de røde snørebånd kunne oplyse at

"Contact Earth is a system which allows the electrostatic energy accumulated throughout the day to discharge and at the same time allows you to be in contact with the earth energies."

Hvabehar!

Og det er ikke det halve af det, kassen de kom i kunne supplere med oplysningen, at

"Camper is not a shoe. Camper is the result of a dream."

Hvilket mindede mig om, at jeg i en længere årrække drømte ufatteligt kedelige drømme. Den så afgjort kedeligste, som det ikke er lykkes mig at glemme, handlede om, at jeg var i ISO og købte to frosne ænder på et ualmindeligt godt tilbud.

Det er faktisk ikke noget jeg finder på det her, de drømme bekymrede mig mere og i længere tid en mine værste mareridt. Jeg har aldrig helt fundet ud af, hvordan jeg skulle tolke dem, men lur mig om ikke det et eller andet sted handlede om sex.

Ny Politik og Mokka

Jeg synes efterhånden, at vi har hørt nok om den politik som Ny Alliance ikke har, og jeg mener, at folk snart må indse, at i disse tider kan man ikke forvente, at et helt nyt parti har en såkaldt "politik". Hele ideen om, at partier opstår omkring en politik er gammeldags og antikveret. Ny Alliance er netop ny og dermed ikke gammeldags, og her er man startet med det vigtige nemlig personerne, så har man fået det næstvigtiste nemlig opmærksomhed, så kom det tredjevigtigste nemlig økonomisk støtte - eller ørhm jeg mener medlemmerne - og så lidt senere kommer politikken... måske... eller nu er der måske rod i kronologien og prioriteterne, det allervigtigste må være stemmerne og dem ved jeg ikke, hvornår kommer, nok før politikken... eller nej det er også forkert - det aller aller vigtiste må være magten eller indflydelsen eller nej, det lyder for holdningsbaseret, lad os sige ministerposterne(og bilerne), det kommer til sidst eller i hvert fald efter stemmerne eller dvs jeg tror politikken nok kommer til sidst og ministerposterne(og bilerne) først.

Eller ok, jeg har vist ikke helt styr på mit skema over Ny Politik, men pointen her er i hvert fald, at politik ikke er særligt vigtigt i politik nutildags, og hvis man ikke har forstået det, så skulle man måske nok lade være med at blande sig for meget i snakken og i stedet lige forsøge at komme i øjenhøjde med tiden.

Man er lidt en anakronisme i sin egen tid, hvis man tror, at partier opstår, fordi folk mener noget om noget. Dybtfølte holdninger til samfundet og ønsker om at påvirke samme i en bestemt retning er SÅ meget sidste årtusinde, og man afslører virkligt sig selv ved at stå og råbe på politik og holdninger - for guds skyld folkens, det er Ny Politik det her, her hører politik og holdninger ikke hjemme.

Derfor ser jeg heller ikke den store fare for Ny Alliance ved årsmødet. Man kunne jo ellers frygte, at medlemmer og politikere ville løbe skrigende væk, når de opdagede, hvad de andre mente - men her glemmer man, at det er Ny Politik, Nye Politikere og Nye Medlemmer og jeg tror slet ikke, at nogen af dem mener noget så meget, at det kan få hverken dem selv eller andre til at overhovedet bevæge sig og da slet ikke til at løbe skrigende i nogensomhelst retning.

Når det er sagt, så skal det også siges, at jeg mener, at der er nogle spørgsmål som Ny Alliance er nødt til at svare på snarest. Ved vi f.eks hvilken kaffe man drikker i det parti? Og drikker man overhovedet kaffe?

Kan vi virkeligt vente til årsmødet med at få det afklaret. Og ja jeg kan godt se, at det er et spørgsmål af en sådan vigtighed for partiets profil, at der kan argumenteres for, at det ikke er noget partitoppen kan beslutte hen over hovedet på medlemmerne, men på den anden side, hvordan kan man overhovedet melde sig ind i det parti uden at have fået svar på det spørgsmål?

Så kom i gang kendte politikere; få lavet den fokus gruppe, indkaldt de eksperter og få sat Gallup i sving, så I kan finde ud af hvilken kaffe I drikker.

Jeg tænker lidt Café Au Lait, som forekommer mig at være en god kompromiskaffe, lidt Café Latte - men stadig noget andet. På den anden side er det ikke nogen særligt ny kaffe og så kan det også indvendes, at den faktisk smager af noget, og det kan jo få folk til ikke at kunne lide den.

Alt det bedste
Frederik

Parkeringsbøder - glemte historier fra Budapest

Under sommerrengøring i bloggens administrative dyb, nede under den pæne men ikke særligt læsevenlige overflade du sidder og kigger på lige nu, faldt jeg over en lille håndfuld fortællinger fra tiden i Budapest. Ved ikke hvorfor jeg aldrig smed dem på bloggen, muligvis fordi de ikke havde noget at byde på, men hvis det var et princip jeg levede efter ville denne blog vist tilgengæld ikke have noget at leve af. Så nu lever den i stedet med ligegyldighederne og hermed indledes altså en lille serie af sandfærdige fortællinger fra livet som ung diplomat, som altså nu er blevet fundet frem og skrevet færdige, i en stilfærdig erkendelse af, at jeg toppede for nu længe siden i denne blogs barndom. Og ja, jeg mener godt man kan sammenligne det med Brian Wilson og Smile.

Og her kommer så en historie om diplomater og parkeringsbøder.

Diplomater snakker overraskende meget om parkeringsbøder. Overraskende fordi de i modsætning til os andre ikke behøver at betale dem og derfor egentligt ikke behøver at forholde sig til dem. Men på den anden side, så er det måske netop fordi, de ikke behøver at betale, at de snakker. Betaling af parkeringsbøden bliver jo til et rent etisk spørgsmål, som kræver dybe overvejelser. Alternativt er det bare et udtryk for, at der er noget man aldrig holder op med at trippe over uanset, hvor gammel og garvet en diplomat man bliver. Samlingen af ubetalte parkeringsbøder er - sammen med det fancy pas - på mange måder det mest håndgribelige udtryk for, at diplomater er noget andet og mere end almindelige dødelige mennesker og bilister.

Hvad end årsagen er, så snakker de i hvert fald ualmindeligt meget om parkeringsbøder. Og den mest besynderlige samtale jeg overhørte om emnet i min tid i Budapest, involverede den hollandske landbrugsattache Ruuuuuud, som de allermest opmærksomme og trofaste læsere vil kunne huske fra en tidligere post.

Ruuuuuuud kunne fortælle, at tricket var at parkere oppe på fortovet eller i midterrabatten. En parkering her var godt nok ulovlig, men var ikke en sag for ihærdige parkeringsvagter, men for politiet, der aldrig brugte tid på at dele parkeringsbøder ud (der er vist ikke nogen, der ved hvad politiet faktisk laver, udover naturligvis at gennemtæve demonstranter) hvormed den snedige Ruuuuuuud kunne undgå at få en bøde han ikke behøvede at betale alligevel. Det lykkedes mig aldrig, at se pointen i at gå gennem alverdens ulovlige krumspring blot for at undgå en parkeringsbøde, som man jo alligevel ikke betaler. Pointen er jo, at det er et etisk spørgsmål, ikke et økonomisk - hvilket gør det helt håbløst at parkere om muligt mere ulovligt for ikke at få bøden. Men så igen Ruuuds veje er uransagelige, og han er jo et entusiastisk menneske, der ikke er bange for at gøre livet besværligt for sig selv.

Min introduktion til diplomatparkeringsbødens fascinerende verden kom ganske tidligt i mit ophold i Budapest. Jeg skulle til min første briefing i Landbrugsministeriet sammen med Statskonsulenten. Vi kørte i hans store behagelige 4hjulstrækker, og Statskonsulenten, der ellers er en meget opmærksom mand, må have haft tankerne på briefingen(eller en særligt god rødvin han ville drikke senere), det lykkedes ham i hvert fald at overse den koloenormt store billetautomat en lille halv meter fra bilen. De lokale parkeringsvagter var ikke sådan at distrahere denne dag, så da vi vendte tilbage til bilen efter det første af mange ufatteligt kedelige møder om Ungarns holdning til EU's landbrugspolitik, sad der en ualmindeligt stor og knaldrød plastickuvert under vinduesviskeren. Statskonsulenten er en handlingens mand, og han begyndte resolut at lede efter en skraldespand, hvorefter han under turen hjem til ambassaden i den nu bødefri bil kunne fortælle om dengang, han forlod Paris efter 6 års udstationering og efterlod en pose med - hvad han anslog til at være - 200 ubetalte parkeringsbøder (det er så lidt mere end en hver anden uge). Det havde han bestemt ikke tænkt sig at gentage, så nu havde han altså det princip at smide bøderne ud med det samme.

Ambassadøren var anderledes moralsk indstillet end Statskonsulenten. det var i hans øjne altafgørende at en diplomat ikke misbrugte sine privilegier, og han insisterede derfor på altid at betale sine parkeringsbøder. Problemet havde da slet heller ikke samme omfang for ham, da han det meste af tiden havde Ambassadens chauffør Csaba til rådighed. Det var derfor blot blevet til en enkelt bøde i de tre år han hvade været udstationeret i Budapest, men trods alle gode intentioner og stålsatte principper, så glippede det denne ene gang. Som Ambassadøren kunne fortælle, så var historien den yderst uheldige, at han desværre ikke nåede at opdage den dybrøde plasticpakke i A4 format under vinduesviskeren inden han en varm sommerdag tændte for netop vinduesviskerne. Og inden han nåede at reagere havde selvsamme vinduesviskere med ikke meget mere end 2 til 3 måske 27 visk, fejet bøde og principper ud til siden.

Chauffør er dog ingen sikring mod parkeringsbøde. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan Ambassaderåden lå i åben krig med ambassadens(det vil egentligt sige Ambassadørens) chauffør Csaba(udtales chopper). En dag da Csaba skulle køre for Ambassaderåden fik han ved et hændeligt uheld parkeret hendes bil lige præcist så ulovligt og forladt den lige præcis så længe, at en knaldrøde A4 kuvert ventede under viskeren da mødet var slut.

Statskonsulenten og Ambassadøren har begge svært ved at undertrykke en blanding af fnisen og undren, når de fortæller historien. Ikke fordi Csaba sørgede for, at hun fik en bøde (det er jo som sagt ikke normalt den store katastrofe for en diplomat, og det er desuden ikke ganske sikkert, at han gjorde det med vilje). Nej det bliver først bemærkelsesværdigt i det øjeblik hun orienterede Ambassadøren om bøden og forhørte sig om den officielle politik på området(her kan normalt høres en stille begyndende fnisen). Ambassadøren kunne fortælle, at officiel politik var, at den enkelte diplomat selv havde ansvaret for betaling af bøder(mere fnisen). Punchline i historien - der leder til højlydt latter HVER gang - er, at Ambassaderåden på en eller anden måde fik dette til at betyde, at hun rent faktisk skulle betale bøden, hvilket hun i hvert fald gjorde. Statskonsulenten bliver aldrig træt af den historie, som han mener er enestående i diplomatiet.

Ja det var det - en gammel, men sandfærdig historie fra Budapest. Muligvis skulle den aldrig have været på bloggen, men det kom den.

Kan du have det bedst

Grundlovsdagens absolutte politiske helt

Hold da op et tempo her på bloggen, hele to poster i dag, men det er altså også en væskeægte nyhed det her, for mens Ny Alliances samling af glatte djøf'ere prøver at overbevise os om, at de har en ny og særligt god måde at føre politik på (det er så vidt jeg har forstået noget med ikke at sige så meget om alt det der politik-noget, det gør vist det hele mere fleksibelt OG ærligt("jeg kan umuligt have løjet, jeg har jo slet ikke sagt noget?"), så er der andre, der viser hvordan man ideelt set burde barbere den der politiske ged. Det er ganske overraskende for mig noget så obskurt som den konservative vælgerforening i Frederikssund og deres formand Steen Hejnfelt.

Jeg blev så glad da jeg læste om det i Politiken, for hvor er det rart, god stil og sådan det burde være, at man som formand for en konservativ vælgerforening vælger at invitere Asmaa Abdol(EL) til at holde tale ved foreningens Grundlovsarrangement - og så er hele hans attitude omkring det bare fed på sådan en idealistisk naiv måde (ok det lød SÅ smart ass på en meget "jeg er en bedrevidende gammel nedladende kyniker"-agtig måde det der).

Så jeg stjæler lige stort set hele Politikens snak om sagen, for jeg ved, at du ikke klikker på linket, og det ville være synd synes jeg. Når nu der er konservative, der gør noget godt og sympatisk så skal vi da læse historien, den skal da på forsiden, det er jo i den grad en "mand bider hund"-historie.

Fra Politiken 4/6 2007:

Steen Hejnfeldt(SH): Vi har inviteret hende, fordi hun er kommet med nogle kontroversielle synspunkter. Nu holder vi grundlovsmøde. Vi fejrer vores ytringsfrihed og vores ret til at være forskellige, og nu får vi så mulighed for at høre, hvad hun står for. Hvad mener hun egentlig om grundloven.

Pol: Hvad er din egen personlige holdning til Asmaa Abdol?

SH: Det virker da forkert, at hun ikke vil give hånd, og det virker forkert, at hun går med tørklæde. Men en ting er, hvad der bliver gengivet i pressens korte klip, noget andet er, hvad hun reelt står for, og det har hun så mulighed for at fortælle i dag. Hun får al den tid, hun vil.

Pol: Modsat sin partiformand Bendt Bendtsen, mener Steen Hejnfelt ikke, at Asmaa Abdol-Hamid er fundamentalist.

SH: Det tror jeg faktisk ikke, at hun er. Når jeg hører hende sige, at hun går ind for ligestilling i forbindelse med bøsser og lesbiske, så kan hun jo ikke samtidig gå ind for sharialovgivning. Men jeg kender ikke så meget til hende.

Pol: Men kan du godt give taletid til en person, som din egen partiformand Bendt Bendtsen kalder for en fundamentalist?

SH: Hvis Bendt siger, at hun er fundamentalist, så er det måske ikke så heldigt. Bendt kender hende nok bedre, end jeg gør. Men jeg er altså spændt på at høre, hvad hun har at sige i dag.

Det er bare så rigtigt det der Steen Hejnfelt(måske ikke lige det med Bendt(men igen han har jo ret, man må jo da forhåbenligt gå ud fra, at Bendt faktisk kender hende bedre end os andre siden han kan udtale sig sådan). Steen Hejnfelt tiltrods for din måske naive tillid til din partiformands integretitet, så er du hermed udnævnt til min konservative helt - og ja der var ikke særlig hård kamp om pladsen, men det går der ikke skår af din præstation af, det gør den faktisk kun endnu mere imponerende)

Og til dig læser, hvis du vil vide hvordan det gik med Asmaa, så læs her Hejnfelt er bare stadig helt cool, dagens absolutte politiske stjerne, hvis man spørger mig.

Alt det bedste
Frederik

Sverige kan altså noget

Jeg har i efterhånden mange år været en erkendt svenskofil, og det er jeg bl.a. fordi Sverige er en lille bitte smule bedre til næsten alle ting. Og nej det skal faktisk IKKE handle om fodbold det her(måske en lillebitte smule). Og det skal heller ikke handle om ABBA, Volvo, TetraPak, Ace Of Base, Saab, Roxette, Björn Borg, Ingmar Stenmark, Bofors, Bergman, Lindgren, Kalles kaviar, ICA og andre kalssikere i den dansk svenske konkurrence. Det skal handle lidt om integration, og hvordan det nogle gange kan være svært at vide, hvad man skal mene. Og så om at Sverige er bedre - det er faktisk ved netop det faktum at vi starter.

Sverige er så gode til så mange ting, at de også bliver bedre til andre ting - vi kan kalde det nationalpræstationssynergieffekten. F.eks når svenskerne er lidt bedre til fodbold end os, så skyldes det bla., at svenskerne også er lidt bedre til krig end os, for havde det ikke lige været for Roskilde Freden, så havde vi nok været en hel del bedre til fodbold en de der svenskere. Man kan til en start bare nævne Frederik Ljungberg, Henrik "Henke" Larsson og Zlatan Ibrahimovic, som alle ikke bare er ualmindeligt dygtige fodboldspillere, men også er født i de tabte territorier og er derfor på det svenske landshold som en følge at svenske evner i krig. Se sådan noget kan man som historiker.

Og når man går den lange kontrafaktiske kæde igennem for at placere de spillerne på det danske landshold, så viser der sig flere ting som Sverige er bedre til. For det første, chancen er at hverken Henke (hvis far er en rigtig neger fra Kap Verde) og Zlatan (og den behøver man vist ikke at forklare) aldrig var blevet født i et dansk skåne. Og selv hvis det var lykkedes dem at blive født i et dansk skåne, så er det ikke helt urealistisk, at vi havde fået dem fremmedgjort nok til at spille for Kap Verde eller Bosnian, hvis ikke ligefrem for en terrorcelle - landsholdet havde de i hvert fald ikke spille for.

Men selvfølgeligt i Sverige. For de kan integration, og hvis du ikke tror mig. Så se det på det her billede:
Det er Jackie Arklöv det der. Han er svensk nazist og det synes jeg siger en del om svensk integration og tolerance. Det er jo ikke fordi, han ikke er blevet kriminel, for det er han - også i den grad. Jackie afsoner for tiden en livstidsdom i Kumla, hovedsageligt fordi han under flugt med sine nazivenner skød og dræbe to politifolk(med deres egne våben). Han er desuden også den hidtil eneste i moderne tid, som en svensk domstol har dømt for forbrydelser mod folkeretten(dvs krigsforbrydelser). Dem udførte han som 19årig lejesoldat på kroatisk side i krigen i Bosnien, hvor han ifølge dommen udøvede vold, vold med døden til følge, tortur, krænkelse af den personlige værdighed, plyndringer, frihedsberøvelser og - som rosinen i pølseenden - etnisk udrensning. Da fik den dom havde han i frovejen en livstidsdom for drabet på de to politibetjente, men svenskerne ville lige sætte retfærdighed i perspektiv og takserede førnævnte forbrydelser til 8(otte!) år...

Og så er han jo altså nazist- født i Kap Verde(sort far, hvid mor) bortadopteret til Sverige som tre-årig og nu altså hårdt kæmpende for Hvit Makt. Ikke sådan decideret en oplagt rollemodel. Men man kan da ikke komme helt uden om, at en neger-nazist ivrigt kæmpende for Hvit Makt på en eller anden måde er integration på et meget højt plan. Altså han er jo virkelig virkeligt blevet glad for det svenske samfund(hvis det bare ikke var for alle de udlændinge). Men der skal jo to til tango, og det heftige er jo ikke bare, at han gerne selv vil være nazi, men at nazi'erne også gerne vil have ham. Det er da - på en måske lidt syg måde - udtryk for en meget grundlæggende i tolerance i det svenske samfund.

Rygterne ville forresten vide, at han havde steriliseret sig selv, men det har jeg ikke kunnet få bekræftet. Tilgengæld vil jeg gerne citerer min svenske ven Petters ynglings nazicitat "Hvis der fandtes et land som ikke tog imod udlændinge, så rejste jeg derhen..."

(hep petter, du må meget gerne give mig det ægte svenske citat)

Edit: Petter har leveret citat og det kan læses i kommentarboksen og som en særlig service for dig den dovne læser bringer vi dte også her

"Om det fanns ett land som inte tog imot invandrare, så skulle jag fannme flytta dit!"
- sagt af svensk nazi

Flere farvede huse, nu med bagside

Vi fortsættter hvor vi slap i sidste uge med ikke bare billeder fra Georgien, men med billeder af georgiske huse, jaha hver dag er sgu en fest her på bloggen... om ikke andet så sørger temaet da for, at der om ikke andet er farver(selvom det så måske kun er i bogstavelig forstand)

Billederne er fra Tbilisi, nærmere bestemt fra den gamle by i Tbilisi. Bemærk hvordan husene er blevet bygget på bymuren. Jeg går ud fra at de var mest populære i fredstid, Utroligt svære at sælge under en belejring.





Om natten bliver hvert hus oplyst med matchende farvet spots, altsammen vældigt festligt, om ikke decideret smagfuldt - det giver lidt et indtryk af verdens aller ældste Las Vegas.

Og så over til pointen med posten, som er næste billede. Det er så vidt jeg husker taget umiddelbart bag det blå hus.



Så hvor jeg gerne vil give den gode Adam P Adam ret i at det hele ikke bare er tomme symboler, så kunne man frygte en hvis spirende kynisme overfor politiske tiltag og reformer. Hvis det er sådan det ser ud på bagsiden af forreste række efter en gennemgribende renovation, hvad skal vi så lægge i reformen af retsvæsenet eller politireformen?

Og her må jeg faktisk med det samme sige, at alt tyder på at politireformen er godt ment. Så vidt jeg kunne forstå, så fyrede de nærmest hele politistyrken, ansatte betydeligt færre end de havde fyret, der så tilgengæld fik hævet lønnen markant. Samtidigt begyndte Ombudsmanden at tage på uanmeldte besøg på politistationer, i fængsler og endda behandle klager over politiet. Hvilket har gjort at de rent faktsik opfører sig pænt nu, især i forhold til før, hvor ALLE anholdte ifølge Ombudsmanden fik bank - sådan lidt fordi, at det nu engang var det man gjorde med anholdte.

Nå men det var vist det herfra i dag.

Alt det bedste
Frederik