Nyt om TV og politiheste

En af de mest triste blogs jeg er faldet over i min tid som bloglæser, var en blog skrevet af en ung amerikaner. Bloggen handlede om hvad han havde set i tv, for som hans profil kunne fortælle, så var fjernsyn hans helt store interesse. Der var nye poster på bloggen stort set hver dag, og nogle dage var der flere poster. De fleste af dem var lange og grundige. Den mængde af tid en sådan blog kræver må være enorm og det slog mig som et af de mest ekstreme udtryk for de elektroniske mediers overtagelse af det moderne menneskes tid og liv, på sådan en sørgelig bebumset og bleg måde.

Når jeg nævner den blog, så er det fordi den post du nu læser også skal handle om et fjernsynsprogram jeg har set. Jeg har ikke selv fjernsyn og måske derfor virker det ekstra hypnotiserende på mig når jeg er i rum med et tændt et af slagsen. I går så jeg så et program på Animal Planet, som jeg simpelthen er nødt til at skrive om. Ikke alene uhyre informativt, men brand aktuelt i denne for hvor by så alvorlige tid.

Programmet handlede nemlig om dyr i politiet, dvs først og fremmest om politiheste og hunde. Nu har jeg aldrig interesseret mig vanvittigt meget for heste, min kusine gjorde og mange af pigerne i folkeskolen legede hest, og kunne bruge et helt frikvarter på at bevæge sig rundt i skolegården i et helt særligt løb, der garanteret mindede om gallop eller trav og der jublet og klappet anerkendende hver gang Ivanhoe eller Black Pearl succesfuldt havde båret Loise F eller Marie P over et kosteskaft placeret på to mælkekasser. Og det er meget muligt at de piger ikke havde lært noget af programmet, at det hele havde været gammel hat for dem, men for mig var der meget nyt.

Programmet tog den lange vej helt tilbage fra den ældste manual om træning af heste til krigsbrug skrevet af en hvis Kikkuli, der skrev sin manual i 1350 før vor tid. Hefra gik det slag i slag op gennem historien, med fokus på træningsmetoder og avlsarbejde. Det meget lange avlsarbejde som i en hvis forstand har foregået siden Kikkulie har resulteret i nogle meget særlige heste. Og politihestens særlige kvaliteter er en konsekvens heraf. Og det var her programmet kom med den for mig mest overraskende oplysning. For ikke alene er politihesten noget særligt rent mentalt, men anatomisk set er den faktisk fuldstændig unik. Det lange avlarbejde har ikke bare medført et specielt temperament i hesten, men også medført at politihesten ikke blot er den eneste hest, men så vidt vides, også det eneste dyr, der har røvhullet siddende på ryggen...



HARH HARH!!! Det var en vittighed, det var slet ikke noget jeg havde set i fjernsynet, det var bare noget jeg fandt på, min eneste subversive vittighed faktisk, og jeg har næsten selv fundet på den, eller i hvert fald udviklet meget.

Til Gudstjeneste i Faderhuset!

En gruppe fra RUC skriver projekt om kristen fundamentalisme, og var i den andledning til Gudstjeneste i Faderhuset i søndags. Det ene gruppemedlem Jeppe Kabell har på sin blog postet et referat fra mødet. Det er interessant læsning, og igen som en service for den dovne læser, bringer jeg lige nogle højdepunkter fra referatet.

Fra Jeppe Kabells blog:

"Faderhuset har sejret!” Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb.

“Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende - dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem - hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud.” Vild jubel og stor klapsalve.


“Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?”

Ruth hævede stemmen mere og mere.

“Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!”

“Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed.”

Ja ok, det var så ikke så meget et udpluk som et langt højdepunkt, men referatet er et langt højdepunkt, vanvid fra ende til anden og der er vel ikke så meget at tilføje. For nu er bruge en pleonasme, så er kvinden jo både kristen og gal, og det vidste vi vel godt på forhånd.

Og nu venter vi bare på folk der påpeger, at hvis man er så vild med mangfoldighed som Ungerns brugere og støtter påstår de er, så må man da være jublende lykkelig og glad for i den grad at få et anderledes bud på verden af i dag, for ellers er man bare MEGA dobbeltmoralsk og det er også bare SÅ typisk venstrefløjen og alle de andre politisk korrekte at være SÅ hykleriske, på den ene side at ville have mangfoldighed og på den anden side ikke at kunne lide Ruth Evens.

Og ja det er knivskarpt set der, rigtig fint, god pointe, der fik du rigtig nok skovlen under os. Men glæde ved mangfoldighed er jo ikke en glæde ved psykopater på tidsrejse, der vil bekæmpe homoseksualitet, fri abort og satanisk legetøj eller bare finder det passende at gruppere homoseksuelle med pædofile. Man er ikke intolerant, fordi man ikke kan lide homfobi, nej man er et godt og fornuftigt menneske.

Så sig det dog med blomster!