Roskilde 2007

Roskilde venter om hjørnet, lige om hjørnet, og sammen med Roskilde er igen i år kommet de store mørke skyer. Jeg hader regn på Roskilde. Det gør ALTING så ufatteligt besværligt. Det bliver besværligt at gå, det er besværligt at sætte sig, det er besværligt at komme ind i sit telt, besværligt at komme ud, besværligt at falde om kuld og besværligt at rejse sig når først man er faldet.

Men det skal også siges om regnårene, at de bliver de legendariske år. Roskilde 91 var en klassiker og vist her smatten opstod, det var tiden inden træflis. Roskilde 97 var mit første regnår, og det var sgu mudret, men ældre mere erfarne folk kunne jo så fortælle, at det ikke var noget i forhold til 91, hvor regnen var så tæt at man kunne svømme i den og at hele bands forsvandt og først blev fundet i mudderet efter festivalen. Men 1997 var stadig noget særligt, og jeg er glad for, at jeg var der. Også fordi jeg var noget så forelsket i den sødeste pige med lyst strithår, vi sad på et bræt onsdag i regnvejr og kyssede noget så forsigtigt. Senere brugte vi en del tid i på at kysse i hendes telt. Det var henrivende. Jeg er dog ikke helt sikker på at hendes teltpartner fandt ung kærlighed i Roskidles mudder helt så smuk og henrivende som vi gjorde.

Det andet fede ved at være der i 1997 var, at det gav mulighed for gå rundt på Roskilde 2004 og sige til de unge, at de burde få armene ud fra kroppe og holde op med at sidde og snøfte i mudderet for i forhold til 97, var det her sgu en solferie på Mallorca.

I år kunne godt ligne sådan et legendarisk år. Vejrudsigten for Roskilde ser lige nu sådan her ud:



Og man må jo desværre sige, at DMI er bedre end sit rygte, selvom 63% sandsynlighed for regn torsdag jo ikke er en garanti for regn, og selvom man lægger de 18% sandsynlighed for byger oveni, så er der stadig 19% chance for noget andet... og det er jo også noget.

Men tilbage til festivalen og mig. Det er vist min 12. festival i år, og jeg er spændt som et lille barn. For kun anden gang siden 1999 skal jeg ikke arbejde under selve festivalen, og for føste gang siden 1998 skal jeg ikke være i køkkenet i den uforlignelige Badeklub.

Så i år står den på musik, rusmidler, musik, flere rusmidler, mad, musik og rusmidler og altså mudder. Jeg kan nærmest ikke overskue, hvad jeg skal gøre af mig selv de fire dage, de er helt frie, jeg står ikke i et køkken, sidder ikke i en sauna og sveder eller i en kølecontainer og gør lageret op, jeg er fri som den mest musikglade lille berusede fugl i verden. Og jeg skal til koncert.

Programmet er jo sit sædvanlige uoverskuelige selv, men Roskildes hjemmeside har den fine feature, at man kan krydse af og lave sit eget personlige program, det har jeg gjort, og det ser sådan her ud:

Mandag 2. juli
FOREST AND CRISPIAN - Pavilion Junior

Tirsdag 3. juli 2007
SORT STUE MED PIRATKOR - Pavilion Junior
ANALOGIK - Pavilion Junior

Onsdag 4. juli
DETEKTIVBYRÅN - Pavilion Junior

Torsdag 5. juli 2007
17:30 BOOTY COLOGNE - Cosmopol
18:00 ARCADE FIRE - Arena
19:30 LCD SOUNDSYSTEM - Odeon
20:00 TALIB KWELI AND JEAN GRAE - Cosmopol
20:00 MATMOS - Astoria
20:00 MIKKEL METAL - Lounge
22:00 BJÖRK - Orange
22:00 NOSTALGIA 77 OCTET - Astoria

Fredag 6. juli 2007
13:00 CAMERA OBSCURA - Pavilion
14:45 MURDER - Astoria
17:00 TROST - Astoria
17:00 X-ALFONSO - Cosmopol
19:15 CARION/SVIN: BLOWBEAT - Astoria
19:30 BEASTIE BOYS - Orange
21:00 DIZZEE RASCAL - Cosmopol
21:00 TRENTEMØLLER - Arena
22:00 CSS - Odeon
22:30 JUNKYARD PRODUCTIONS - Cosmopol
00:00 ANTHONY B - Cosmopol
01:00 LEE SCRATCH PERRY & ADRIAN SHERWOOD - Cosmopol
02:30 DJUMA SOUNDSYSTEM - Astoria
03:00 QUIT YOUR DAYJOB - Pavilion

Lørdag 7. juli 2007
12:30 BAND ANE - Astoria
14:00 AGF - Astoria
14:30 THE NATIONAL - Odeon
17:00 THOMAS DYBDAHL - Arena
18:00 DARKO RUNDEK & CARGO ORKESTAR - Pavilion
18:30 THE FLAMING LIPS - Orange
19:00 CLIPSE - Cosmopol
20:30 NORTEC COLLECTIVE - Cosmopol
21:30 A HAWK AND A HACKSAW - Astoria
22:30 BONDE DO ROLE - Cosmopol
23:45 BURAKA SOM SISTEMA - Cosmopol
00:00 FANFARE CIOCARLIA - Astoria
01:00 RED HOT CHILI PEPPERS - Orange
01:30 DJ CLICK - Astoria
02:00 KAL - Astoria
02:30 DIGITAL MYSTIKZ, LOEFAH & MC SGT POKES - Cosmopol
03:30 DJ CLICK - Astoria

Søndag 8. juli 2007
12:00 BLOOD SWEAT DRUM'N'BASS BIG BAND - Cosmopol
12:30 BADUN - Astoria
13:00 THE LIONHEART BROTHERS - Pavilion
13:00 PIXEL - Lounge
14:00 SUSPEKT - Cosmopol
14:30 BEIRUT - Astoria
15:00 ALPHA BLONDY - Orange
16:00 SEUN KUTI & EGYPT ’80 - Cosmopol
18:30 TUNNG - Astoria
20:15 LAURENT GARNIER - Odeon
20:45 DATAROCK - Arena
00:00 KENNETH BAGER feat. JULEE CRUISE - Arena
02:00 JUSTICE - Arena

Opsummerende så er der en del elektronisk, en del hiphop, ret meget "verdensmusik", et lille drys rock og så tilsat en knivspids klassiske Roskilde koncerter, dem der man gerne vil se/høre fordi det lyder ualmindeligt sært og festivalagtigt.

Og indimellem skal man jo også nå at hænge ud, både her og der, og lige blande sig lidt i køkkenet i Badeklubben, bruge et par timer på at hakke, snitte, koge, stege og sælge mad, bare fordi det er sjovt. Og sauna skal man nå, og endeligt ikke glemme at passe sin brandert. Og for alt i verden huske bare at drysse rundt til koncerter man ikke vidste man ville gå til. Og falde i snak. Og falde i mudder. Og stå i kø til toilettet. Og spise så man har noget at gå på toilettet med.

Uj det bliver godt. Og jeg håber jeg ser dig Du kan finde mig til en af overnnævnte koncerter, sevom jeg ikke vil garantere at være til dem alle.

Hav det bedst du søde

Verdens journalister går amok

På forsiden af Politiken.dk kunne man i dag læse den her manchet:

"Mange steder på jorden viser vejret sig fra sin værste side. Men mediernes fokus på vejret er mere ekstremt end vejret selv, mener DMI."

Overskriften var den usædvanligt passende

"Verdens vejr går amok"

Jeg elsker altså journalister nogle gange.


Alt det bedste
Frederik

Kulturmøde. LIVE!

Oven på succesen med Speak the Hungarian Rapper - og for at bidrage til festliggørelsen af din Skt Hans - er det denne blogs ydmyge fornøjelse at kunne præsentere vinderen af det bulgarske Idol, og sangen, der sikrede hende sejren.

Tag godt imod den henrivende Nevena Coneva og hendes fortryllende fortolkning af "I will allways love you".





Nu har jeg jo så hørt sangen et par gange og jeg må indrømme, at den er begyndt at vokse på mig. Nogen Speak er hun i hvert fald ikke, der er jo faktisk kvaliteter her, et eller andet sted. Jeg synes måske bare ikke de stille stykker fungerer helt perfekt, og jeg er ikke sikker på, at jeg alene baseret på denne sang kan give en af brugerne på You Tube ret i, at hun er "the BEST EVER!" med caps lock og det hele.

Uanset hvad, så er de ret fascinerende de her kulturmøder - i Speaks tilfælde kulturharmonikasammenstød.

En stor tak til altid glimrende Belgrade 2.0, for at gøre mit liv en lille bitte smule rigere.

Kontakt Jord

Jeg har købt nye sko i dag. De er rasende smarte, snørbåndene er i hvert fald røde og skoene er åbenbart lavet efter et koncept, de kalder "Contact Earth". Et lille stykke skrigorange pap siddende i de røde snørebånd kunne oplyse at

"Contact Earth is a system which allows the electrostatic energy accumulated throughout the day to discharge and at the same time allows you to be in contact with the earth energies."

Hvabehar!

Og det er ikke det halve af det, kassen de kom i kunne supplere med oplysningen, at

"Camper is not a shoe. Camper is the result of a dream."

Hvilket mindede mig om, at jeg i en længere årrække drømte ufatteligt kedelige drømme. Den så afgjort kedeligste, som det ikke er lykkes mig at glemme, handlede om, at jeg var i ISO og købte to frosne ænder på et ualmindeligt godt tilbud.

Det er faktisk ikke noget jeg finder på det her, de drømme bekymrede mig mere og i længere tid en mine værste mareridt. Jeg har aldrig helt fundet ud af, hvordan jeg skulle tolke dem, men lur mig om ikke det et eller andet sted handlede om sex.

Ny Politik og Mokka

Jeg synes efterhånden, at vi har hørt nok om den politik som Ny Alliance ikke har, og jeg mener, at folk snart må indse, at i disse tider kan man ikke forvente, at et helt nyt parti har en såkaldt "politik". Hele ideen om, at partier opstår omkring en politik er gammeldags og antikveret. Ny Alliance er netop ny og dermed ikke gammeldags, og her er man startet med det vigtige nemlig personerne, så har man fået det næstvigtiste nemlig opmærksomhed, så kom det tredjevigtigste nemlig økonomisk støtte - eller ørhm jeg mener medlemmerne - og så lidt senere kommer politikken... måske... eller nu er der måske rod i kronologien og prioriteterne, det allervigtigste må være stemmerne og dem ved jeg ikke, hvornår kommer, nok før politikken... eller nej det er også forkert - det aller aller vigtiste må være magten eller indflydelsen eller nej, det lyder for holdningsbaseret, lad os sige ministerposterne(og bilerne), det kommer til sidst eller i hvert fald efter stemmerne eller dvs jeg tror politikken nok kommer til sidst og ministerposterne(og bilerne) først.

Eller ok, jeg har vist ikke helt styr på mit skema over Ny Politik, men pointen her er i hvert fald, at politik ikke er særligt vigtigt i politik nutildags, og hvis man ikke har forstået det, så skulle man måske nok lade være med at blande sig for meget i snakken og i stedet lige forsøge at komme i øjenhøjde med tiden.

Man er lidt en anakronisme i sin egen tid, hvis man tror, at partier opstår, fordi folk mener noget om noget. Dybtfølte holdninger til samfundet og ønsker om at påvirke samme i en bestemt retning er SÅ meget sidste årtusinde, og man afslører virkligt sig selv ved at stå og råbe på politik og holdninger - for guds skyld folkens, det er Ny Politik det her, her hører politik og holdninger ikke hjemme.

Derfor ser jeg heller ikke den store fare for Ny Alliance ved årsmødet. Man kunne jo ellers frygte, at medlemmer og politikere ville løbe skrigende væk, når de opdagede, hvad de andre mente - men her glemmer man, at det er Ny Politik, Nye Politikere og Nye Medlemmer og jeg tror slet ikke, at nogen af dem mener noget så meget, at det kan få hverken dem selv eller andre til at overhovedet bevæge sig og da slet ikke til at løbe skrigende i nogensomhelst retning.

Når det er sagt, så skal det også siges, at jeg mener, at der er nogle spørgsmål som Ny Alliance er nødt til at svare på snarest. Ved vi f.eks hvilken kaffe man drikker i det parti? Og drikker man overhovedet kaffe?

Kan vi virkeligt vente til årsmødet med at få det afklaret. Og ja jeg kan godt se, at det er et spørgsmål af en sådan vigtighed for partiets profil, at der kan argumenteres for, at det ikke er noget partitoppen kan beslutte hen over hovedet på medlemmerne, men på den anden side, hvordan kan man overhovedet melde sig ind i det parti uden at have fået svar på det spørgsmål?

Så kom i gang kendte politikere; få lavet den fokus gruppe, indkaldt de eksperter og få sat Gallup i sving, så I kan finde ud af hvilken kaffe I drikker.

Jeg tænker lidt Café Au Lait, som forekommer mig at være en god kompromiskaffe, lidt Café Latte - men stadig noget andet. På den anden side er det ikke nogen særligt ny kaffe og så kan det også indvendes, at den faktisk smager af noget, og det kan jo få folk til ikke at kunne lide den.

Alt det bedste
Frederik

Parkeringsbøder - glemte historier fra Budapest

Under sommerrengøring i bloggens administrative dyb, nede under den pæne men ikke særligt læsevenlige overflade du sidder og kigger på lige nu, faldt jeg over en lille håndfuld fortællinger fra tiden i Budapest. Ved ikke hvorfor jeg aldrig smed dem på bloggen, muligvis fordi de ikke havde noget at byde på, men hvis det var et princip jeg levede efter ville denne blog vist tilgengæld ikke have noget at leve af. Så nu lever den i stedet med ligegyldighederne og hermed indledes altså en lille serie af sandfærdige fortællinger fra livet som ung diplomat, som altså nu er blevet fundet frem og skrevet færdige, i en stilfærdig erkendelse af, at jeg toppede for nu længe siden i denne blogs barndom. Og ja, jeg mener godt man kan sammenligne det med Brian Wilson og Smile.

Og her kommer så en historie om diplomater og parkeringsbøder.

Diplomater snakker overraskende meget om parkeringsbøder. Overraskende fordi de i modsætning til os andre ikke behøver at betale dem og derfor egentligt ikke behøver at forholde sig til dem. Men på den anden side, så er det måske netop fordi, de ikke behøver at betale, at de snakker. Betaling af parkeringsbøden bliver jo til et rent etisk spørgsmål, som kræver dybe overvejelser. Alternativt er det bare et udtryk for, at der er noget man aldrig holder op med at trippe over uanset, hvor gammel og garvet en diplomat man bliver. Samlingen af ubetalte parkeringsbøder er - sammen med det fancy pas - på mange måder det mest håndgribelige udtryk for, at diplomater er noget andet og mere end almindelige dødelige mennesker og bilister.

Hvad end årsagen er, så snakker de i hvert fald ualmindeligt meget om parkeringsbøder. Og den mest besynderlige samtale jeg overhørte om emnet i min tid i Budapest, involverede den hollandske landbrugsattache Ruuuuuud, som de allermest opmærksomme og trofaste læsere vil kunne huske fra en tidligere post.

Ruuuuuuud kunne fortælle, at tricket var at parkere oppe på fortovet eller i midterrabatten. En parkering her var godt nok ulovlig, men var ikke en sag for ihærdige parkeringsvagter, men for politiet, der aldrig brugte tid på at dele parkeringsbøder ud (der er vist ikke nogen, der ved hvad politiet faktisk laver, udover naturligvis at gennemtæve demonstranter) hvormed den snedige Ruuuuuuud kunne undgå at få en bøde han ikke behøvede at betale alligevel. Det lykkedes mig aldrig, at se pointen i at gå gennem alverdens ulovlige krumspring blot for at undgå en parkeringsbøde, som man jo alligevel ikke betaler. Pointen er jo, at det er et etisk spørgsmål, ikke et økonomisk - hvilket gør det helt håbløst at parkere om muligt mere ulovligt for ikke at få bøden. Men så igen Ruuuds veje er uransagelige, og han er jo et entusiastisk menneske, der ikke er bange for at gøre livet besværligt for sig selv.

Min introduktion til diplomatparkeringsbødens fascinerende verden kom ganske tidligt i mit ophold i Budapest. Jeg skulle til min første briefing i Landbrugsministeriet sammen med Statskonsulenten. Vi kørte i hans store behagelige 4hjulstrækker, og Statskonsulenten, der ellers er en meget opmærksom mand, må have haft tankerne på briefingen(eller en særligt god rødvin han ville drikke senere), det lykkedes ham i hvert fald at overse den koloenormt store billetautomat en lille halv meter fra bilen. De lokale parkeringsvagter var ikke sådan at distrahere denne dag, så da vi vendte tilbage til bilen efter det første af mange ufatteligt kedelige møder om Ungarns holdning til EU's landbrugspolitik, sad der en ualmindeligt stor og knaldrød plastickuvert under vinduesviskeren. Statskonsulenten er en handlingens mand, og han begyndte resolut at lede efter en skraldespand, hvorefter han under turen hjem til ambassaden i den nu bødefri bil kunne fortælle om dengang, han forlod Paris efter 6 års udstationering og efterlod en pose med - hvad han anslog til at være - 200 ubetalte parkeringsbøder (det er så lidt mere end en hver anden uge). Det havde han bestemt ikke tænkt sig at gentage, så nu havde han altså det princip at smide bøderne ud med det samme.

Ambassadøren var anderledes moralsk indstillet end Statskonsulenten. det var i hans øjne altafgørende at en diplomat ikke misbrugte sine privilegier, og han insisterede derfor på altid at betale sine parkeringsbøder. Problemet havde da slet heller ikke samme omfang for ham, da han det meste af tiden havde Ambassadens chauffør Csaba til rådighed. Det var derfor blot blevet til en enkelt bøde i de tre år han hvade været udstationeret i Budapest, men trods alle gode intentioner og stålsatte principper, så glippede det denne ene gang. Som Ambassadøren kunne fortælle, så var historien den yderst uheldige, at han desværre ikke nåede at opdage den dybrøde plasticpakke i A4 format under vinduesviskeren inden han en varm sommerdag tændte for netop vinduesviskerne. Og inden han nåede at reagere havde selvsamme vinduesviskere med ikke meget mere end 2 til 3 måske 27 visk, fejet bøde og principper ud til siden.

Chauffør er dog ingen sikring mod parkeringsbøde. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan Ambassaderåden lå i åben krig med ambassadens(det vil egentligt sige Ambassadørens) chauffør Csaba(udtales chopper). En dag da Csaba skulle køre for Ambassaderåden fik han ved et hændeligt uheld parkeret hendes bil lige præcist så ulovligt og forladt den lige præcis så længe, at en knaldrøde A4 kuvert ventede under viskeren da mødet var slut.

Statskonsulenten og Ambassadøren har begge svært ved at undertrykke en blanding af fnisen og undren, når de fortæller historien. Ikke fordi Csaba sørgede for, at hun fik en bøde (det er jo som sagt ikke normalt den store katastrofe for en diplomat, og det er desuden ikke ganske sikkert, at han gjorde det med vilje). Nej det bliver først bemærkelsesværdigt i det øjeblik hun orienterede Ambassadøren om bøden og forhørte sig om den officielle politik på området(her kan normalt høres en stille begyndende fnisen). Ambassadøren kunne fortælle, at officiel politik var, at den enkelte diplomat selv havde ansvaret for betaling af bøder(mere fnisen). Punchline i historien - der leder til højlydt latter HVER gang - er, at Ambassaderåden på en eller anden måde fik dette til at betyde, at hun rent faktisk skulle betale bøden, hvilket hun i hvert fald gjorde. Statskonsulenten bliver aldrig træt af den historie, som han mener er enestående i diplomatiet.

Ja det var det - en gammel, men sandfærdig historie fra Budapest. Muligvis skulle den aldrig have været på bloggen, men det kom den.

Kan du have det bedst

Grundlovsdagens absolutte politiske helt

Hold da op et tempo her på bloggen, hele to poster i dag, men det er altså også en væskeægte nyhed det her, for mens Ny Alliances samling af glatte djøf'ere prøver at overbevise os om, at de har en ny og særligt god måde at føre politik på (det er så vidt jeg har forstået noget med ikke at sige så meget om alt det der politik-noget, det gør vist det hele mere fleksibelt OG ærligt("jeg kan umuligt have løjet, jeg har jo slet ikke sagt noget?"), så er der andre, der viser hvordan man ideelt set burde barbere den der politiske ged. Det er ganske overraskende for mig noget så obskurt som den konservative vælgerforening i Frederikssund og deres formand Steen Hejnfelt.

Jeg blev så glad da jeg læste om det i Politiken, for hvor er det rart, god stil og sådan det burde være, at man som formand for en konservativ vælgerforening vælger at invitere Asmaa Abdol(EL) til at holde tale ved foreningens Grundlovsarrangement - og så er hele hans attitude omkring det bare fed på sådan en idealistisk naiv måde (ok det lød SÅ smart ass på en meget "jeg er en bedrevidende gammel nedladende kyniker"-agtig måde det der).

Så jeg stjæler lige stort set hele Politikens snak om sagen, for jeg ved, at du ikke klikker på linket, og det ville være synd synes jeg. Når nu der er konservative, der gør noget godt og sympatisk så skal vi da læse historien, den skal da på forsiden, det er jo i den grad en "mand bider hund"-historie.

Fra Politiken 4/6 2007:

Steen Hejnfeldt(SH): Vi har inviteret hende, fordi hun er kommet med nogle kontroversielle synspunkter. Nu holder vi grundlovsmøde. Vi fejrer vores ytringsfrihed og vores ret til at være forskellige, og nu får vi så mulighed for at høre, hvad hun står for. Hvad mener hun egentlig om grundloven.

Pol: Hvad er din egen personlige holdning til Asmaa Abdol?

SH: Det virker da forkert, at hun ikke vil give hånd, og det virker forkert, at hun går med tørklæde. Men en ting er, hvad der bliver gengivet i pressens korte klip, noget andet er, hvad hun reelt står for, og det har hun så mulighed for at fortælle i dag. Hun får al den tid, hun vil.

Pol: Modsat sin partiformand Bendt Bendtsen, mener Steen Hejnfelt ikke, at Asmaa Abdol-Hamid er fundamentalist.

SH: Det tror jeg faktisk ikke, at hun er. Når jeg hører hende sige, at hun går ind for ligestilling i forbindelse med bøsser og lesbiske, så kan hun jo ikke samtidig gå ind for sharialovgivning. Men jeg kender ikke så meget til hende.

Pol: Men kan du godt give taletid til en person, som din egen partiformand Bendt Bendtsen kalder for en fundamentalist?

SH: Hvis Bendt siger, at hun er fundamentalist, så er det måske ikke så heldigt. Bendt kender hende nok bedre, end jeg gør. Men jeg er altså spændt på at høre, hvad hun har at sige i dag.

Det er bare så rigtigt det der Steen Hejnfelt(måske ikke lige det med Bendt(men igen han har jo ret, man må jo da forhåbenligt gå ud fra, at Bendt faktisk kender hende bedre end os andre siden han kan udtale sig sådan). Steen Hejnfelt tiltrods for din måske naive tillid til din partiformands integretitet, så er du hermed udnævnt til min konservative helt - og ja der var ikke særlig hård kamp om pladsen, men det går der ikke skår af din præstation af, det gør den faktisk kun endnu mere imponerende)

Og til dig læser, hvis du vil vide hvordan det gik med Asmaa, så læs her Hejnfelt er bare stadig helt cool, dagens absolutte politiske stjerne, hvis man spørger mig.

Alt det bedste
Frederik

Sverige kan altså noget

Jeg har i efterhånden mange år været en erkendt svenskofil, og det er jeg bl.a. fordi Sverige er en lille bitte smule bedre til næsten alle ting. Og nej det skal faktisk IKKE handle om fodbold det her(måske en lillebitte smule). Og det skal heller ikke handle om ABBA, Volvo, TetraPak, Ace Of Base, Saab, Roxette, Björn Borg, Ingmar Stenmark, Bofors, Bergman, Lindgren, Kalles kaviar, ICA og andre kalssikere i den dansk svenske konkurrence. Det skal handle lidt om integration, og hvordan det nogle gange kan være svært at vide, hvad man skal mene. Og så om at Sverige er bedre - det er faktisk ved netop det faktum at vi starter.

Sverige er så gode til så mange ting, at de også bliver bedre til andre ting - vi kan kalde det nationalpræstationssynergieffekten. F.eks når svenskerne er lidt bedre til fodbold end os, så skyldes det bla., at svenskerne også er lidt bedre til krig end os, for havde det ikke lige været for Roskilde Freden, så havde vi nok været en hel del bedre til fodbold en de der svenskere. Man kan til en start bare nævne Frederik Ljungberg, Henrik "Henke" Larsson og Zlatan Ibrahimovic, som alle ikke bare er ualmindeligt dygtige fodboldspillere, men også er født i de tabte territorier og er derfor på det svenske landshold som en følge at svenske evner i krig. Se sådan noget kan man som historiker.

Og når man går den lange kontrafaktiske kæde igennem for at placere de spillerne på det danske landshold, så viser der sig flere ting som Sverige er bedre til. For det første, chancen er at hverken Henke (hvis far er en rigtig neger fra Kap Verde) og Zlatan (og den behøver man vist ikke at forklare) aldrig var blevet født i et dansk skåne. Og selv hvis det var lykkedes dem at blive født i et dansk skåne, så er det ikke helt urealistisk, at vi havde fået dem fremmedgjort nok til at spille for Kap Verde eller Bosnian, hvis ikke ligefrem for en terrorcelle - landsholdet havde de i hvert fald ikke spille for.

Men selvfølgeligt i Sverige. For de kan integration, og hvis du ikke tror mig. Så se det på det her billede:
Det er Jackie Arklöv det der. Han er svensk nazist og det synes jeg siger en del om svensk integration og tolerance. Det er jo ikke fordi, han ikke er blevet kriminel, for det er han - også i den grad. Jackie afsoner for tiden en livstidsdom i Kumla, hovedsageligt fordi han under flugt med sine nazivenner skød og dræbe to politifolk(med deres egne våben). Han er desuden også den hidtil eneste i moderne tid, som en svensk domstol har dømt for forbrydelser mod folkeretten(dvs krigsforbrydelser). Dem udførte han som 19årig lejesoldat på kroatisk side i krigen i Bosnien, hvor han ifølge dommen udøvede vold, vold med døden til følge, tortur, krænkelse af den personlige værdighed, plyndringer, frihedsberøvelser og - som rosinen i pølseenden - etnisk udrensning. Da fik den dom havde han i frovejen en livstidsdom for drabet på de to politibetjente, men svenskerne ville lige sætte retfærdighed i perspektiv og takserede førnævnte forbrydelser til 8(otte!) år...

Og så er han jo altså nazist- født i Kap Verde(sort far, hvid mor) bortadopteret til Sverige som tre-årig og nu altså hårdt kæmpende for Hvit Makt. Ikke sådan decideret en oplagt rollemodel. Men man kan da ikke komme helt uden om, at en neger-nazist ivrigt kæmpende for Hvit Makt på en eller anden måde er integration på et meget højt plan. Altså han er jo virkelig virkeligt blevet glad for det svenske samfund(hvis det bare ikke var for alle de udlændinge). Men der skal jo to til tango, og det heftige er jo ikke bare, at han gerne selv vil være nazi, men at nazi'erne også gerne vil have ham. Det er da - på en måske lidt syg måde - udtryk for en meget grundlæggende i tolerance i det svenske samfund.

Rygterne ville forresten vide, at han havde steriliseret sig selv, men det har jeg ikke kunnet få bekræftet. Tilgengæld vil jeg gerne citerer min svenske ven Petters ynglings nazicitat "Hvis der fandtes et land som ikke tog imod udlændinge, så rejste jeg derhen..."

(hep petter, du må meget gerne give mig det ægte svenske citat)

Edit: Petter har leveret citat og det kan læses i kommentarboksen og som en særlig service for dig den dovne læser bringer vi dte også her

"Om det fanns ett land som inte tog imot invandrare, så skulle jag fannme flytta dit!"
- sagt af svensk nazi

Flere farvede huse, nu med bagside

Vi fortsættter hvor vi slap i sidste uge med ikke bare billeder fra Georgien, men med billeder af georgiske huse, jaha hver dag er sgu en fest her på bloggen... om ikke andet så sørger temaet da for, at der om ikke andet er farver(selvom det så måske kun er i bogstavelig forstand)

Billederne er fra Tbilisi, nærmere bestemt fra den gamle by i Tbilisi. Bemærk hvordan husene er blevet bygget på bymuren. Jeg går ud fra at de var mest populære i fredstid, Utroligt svære at sælge under en belejring.





Om natten bliver hvert hus oplyst med matchende farvet spots, altsammen vældigt festligt, om ikke decideret smagfuldt - det giver lidt et indtryk af verdens aller ældste Las Vegas.

Og så over til pointen med posten, som er næste billede. Det er så vidt jeg husker taget umiddelbart bag det blå hus.



Så hvor jeg gerne vil give den gode Adam P Adam ret i at det hele ikke bare er tomme symboler, så kunne man frygte en hvis spirende kynisme overfor politiske tiltag og reformer. Hvis det er sådan det ser ud på bagsiden af forreste række efter en gennemgribende renovation, hvad skal vi så lægge i reformen af retsvæsenet eller politireformen?

Og her må jeg faktisk med det samme sige, at alt tyder på at politireformen er godt ment. Så vidt jeg kunne forstå, så fyrede de nærmest hele politistyrken, ansatte betydeligt færre end de havde fyret, der så tilgengæld fik hævet lønnen markant. Samtidigt begyndte Ombudsmanden at tage på uanmeldte besøg på politistationer, i fængsler og endda behandle klager over politiet. Hvilket har gjort at de rent faktsik opfører sig pænt nu, især i forhold til før, hvor ALLE anholdte ifølge Ombudsmanden fik bank - sådan lidt fordi, at det nu engang var det man gjorde med anholdte.

Nå men det var vist det herfra i dag.

Alt det bedste
Frederik

Skrumpen fra det Ydre Rum i Georgien

Så bryder vi ugens tavshed med en håndfuld billeder, der som bekendt siger mere en 1000 ord, og derfor må kompensere for mange fraværende poster her på bloggen





Og så skulle jeg måske lige knytte et rigtigt ord eller to til lissom at fortælle mere præcist hvad det er de mere 5000 ord ovenfor siger. Billederne er fra Batumi, som ligger i det sydvestlige Georgien lige 20-30 kilometer nord for Tyrkiet. Enkelte opmærksomme læsere vil kunne huske billedet af mig i en helikopter, det er taget på vej hjem til Tbilisi fra Batumi.

Vi var der ikke så meget for de farvede huses skyld, de var mere en bonus, vi var der for at spise frokost med Georgiens præsident Mikheil Saakashvili. Som ser sådan cirka sådan her ud i modlys. Hele affæren var ganske bizar, vi blev fløjet for andres regning (hvem fandt vi aldrig ud af, muligvis lufthavnens, muligvis præsidenten, muligvis den lokale Hr Møller a.k.a Jan Bonde Nielsen, muligvis nogle andres) de 400 km til Batumi og tilbage igen. Vi blev kørt rundt i Batumi med den lokale Borgmester og Guvernør som guide i et par timer, i hvad der viste sig at være et forsøg på at holde os naturligt hen mens præsidenten spillede tennis. Da det endeligt var overstået blev vi kørt til en nybygget fancy restaurant, der hang ud over stranden og vandet, hvor vi skulle spise frokosten med præsidenten, der også ville begave os med nogle udvalgte ord. Hvorefter enkelte af os blev fløjet tilbage til Tbilisi i præsidentens helikopter pga plads problemer i flyet.

Og her må det lige være på sin plads med en afstikker til frokosten, som var glimrende og rigelig, men også mit personlige Waterloo, hvad angår det georgiske køkken og dets utallige mælkeprodukter. Det var såmænd ikke ostetallerkenen, der gjorde det, heller ikke de traditionelle ostebrød (der her mindede om en ostepizza med ekstra ost og uden det der tomatpjat). Ostelasangen var sådan set også fin, ligeledes var ostekræmmerhusene fyldt med ost også gode(bemærk venligst at ostekræmmerhuse ikke bare er fyldt med ost, selve kræmmerhuset er guddødme også lavet af ost). Det der gjorde, at nu var nok nok var tildels, at det var femte dag i træk, at vi var blevet trakteret med alt godt fra det georgiske yver, og tildels at den enkelte ret såmænd var fin og afstemt men at de tilsammen var lidt meget. Men det var såmænd bare det, der fyldte glasset. Den så berømte dråbe, der fik det hele til at flyde over var de smeltede osteklumper, serveret flydende rundt i en stor skål med smeltet smør. Vi taler mindst en liter smeltet smør per skål.

Nå men nok om mælkeprodukterne, frokosten var som sagt fin, præsidenten spiste med fingrene og alle var glade. Han holdt en endda meget lang tale, men præcis hvad han sagde står lidt hen i det uvisse, da akustikken ikke var den bedste, men det virkede som om, at han var vældig glad for Georgien, hvilket kan siges at være heldigt, nu når han er præsident i landet.

Og så tilbage til billederne. Husene er alle blevet malet efter Rose Revolutionen i 2003, og der skulle efter sigende ikke være gjort så skide meget ved det indvendige. Projektet er måske nok inspirerert af den unge dynamiske borgmester i Tirana, der malede byen ikke bare rød, men i alle regnbuens farver, i et forsøg på at muntre det hele lidt op. Og det kunne de jo nok have brug for i Albanien. Og også i Georgien, hvilke en senere håndfuld billeder vil vise, men det bliver en anden dag. Det er med andre ord symbol politik for fuld udblæsning, og det skal ikke som sådan forstås som en kritik, symboler er fine nok, branding er trods alt tidens melodi, og nogle af de her folk har måske fået lavet en ufatteligt dyr markedsundersøgelse, der viste, at folk i Vesten med penge hovedsageligt forbinder alt det gamle Sovjet med farven grå, og at det ikke virker hverken positivt, dynamisk eller ungt og omstillingsparat. Hvorfor de altså så har inviteret Skrumpen fra det Ydre Rums uægte søn forbi med malerpenselen.

Og det var vist det om billederne, vi slutter dog lige med nogle ekstra fra havnen i Batumi, der også var med på de farverige og omstillingsparate noder.




Og jeg ved godt der ikke rigtigt er nogen farver på det sidste billede, men tilgengæld er der et skib, der står på land, og det er ALTID er sjovt.

Hav det bedst
Frederik

Mangler en catchy overskrift, men selve posten er der ikke noget i vejen med

Halløj Folkens

Så er det blevet tid til noget basal politik-lingo undervisning. Er du nogensinde støt på udtrykket "talking points", når du har læst om amerikansk politik, og har du nogensinde undret dig over, hvad der præcis menes med det, så vil alt være klarere for dig om få øjeblikke. Og klart nok det lyder måske ikke særligt sexet, det er måske ikke lige den indledning der holder dig fanget gennem endnu en fontæne af ord her på bloggen, men tro mig, det bliver ikke bare informativt, det bliver også sjovt og noget med patter.

Bare se den her video. Det er et sammenklip af taler fra republikanernes konvent i 2004, der foregik ikke ganske tilfældig i New York. Patterne kommer til sidst...



Klart nok, klart nok, jeg løj om patterne, men ikke om at det ville være sjovt hva? Meget apropos, så er jeg i gang med en interessant bog om Balkan, der med et social konstruktivistisk (det staves sgu da ikke sådan gør det, det ser jo helt åndssvagt ud) udgangspunkt, især handler om hvor effektiv en politisk diskurs bygget op om vold, trusler og sikkerhed er i munden på magteliter. Jeg skriver måske lidt om bogen senere for den er som sagt ganske interessant, og har også tankevækkende betragtninger om den i det liberale pluralistiske demokrati iboende spænding mellem den ideologiske fejring og dyrkelse af individet og det praktiske behov for at homogenisere det politiske rum (ok det kan godt være jeg ikke skriver om det, men fik da lige hævet lixtallet en lille bitte smule der hva?)

Men inden alt det måske, måske ikke sker, kan du her se en 45 sekunders opsummering af de republikanske præsidentkandidaters nylige debat på Fox



Og kan du så ellers have det godt, og husk at holde øje med de der politikere, de er slet ikke så dumme, som man skulle tro, de lader bare som om, fordi de ved, at vi bedst kan lide dem sådan(ok det er lidt løgn, der edderbrøleme mange dumme politikere i det danske Folketing).

Og forresten tak til Metabaronen i sin Metabunker for at pege på videon fra 2004

Nyt arkiv, nye links og gamle farvoritter

Så er det igen blevet tid til at skrive lidt om bloggen, og ja jeg ved godt, at det måske er sådan lidt sørgeligt at oprette en blog, og så benytte den til hovedsageligt at skrive om netop den, men altså blogs er jo også mennesker på en måde og kan som sådan derfor også godt lide, når det handler mest om dem selv.

Nå men der er altså sket en del ting på bloggen, ikke så meget post mæssigt, men mere funktionalitetsmæssigt. Særligt vil jeg gerne fremhæve to ting.

Først det nye og forbedrede arkiv, som er særligt smart på denne blog, som vi vist hurtigt kan blive enige om har sin bedste tid bag sig. Arkivet finder du ude i siden og gennem den smarte hirakiske ordning har DU, læseren, nem adgang til alle DINE gamle farvoritter. Hvis DU er ny læser, kan Du bruge arkivet til gå på opdagelse i alt det du ikke har læst endnu, mens du forgæves venter på nye poster. Som en særlig service til nytilkomne læsere vi jeg da gerne lige fremhæve enkelte tidligere poster. Af nyere sager vil jeg gerne fremhæve januar som en god måned med stærk politisk blogging, hvor især poster som En Ny JFK og Flere Politikere Med Sans For Det Store Billede må stå som milepæle i den danske politiske kommentar. Skal vi længere tilbage er der utallige guldkorn fra denne blogs guldalder, som vist var perioden juni-juli 2006, dengang jeg boede i Budapest. Her kan det sandt for dyden være svært at vælge sine farvoritter, men hvorfor ikke bare begynde med begyndelsen eller måske lidt efter, måske lige der omkring, hvor den store tysker tager min mødom, og så ellers bare arbejde sig op gennem tiden. Men nok om selvroseriet.

Den anden nye feature jeg vil henlede din opmærksomhed på er den nyhedsfeed(feed er et nyt dansk ord, som er en oversættelse af det engelske ord feed, der udtales anderledes end det danske feed, lidt ligesom refil). Nå men den feed der, den sørger for aktuelle nyheder om alt med Balkan og Østeuropa, så klik på linksene hvis du vil blive klogere på netop det.

Jeg tror vist lige jeg må fedte lidt med søgetermerne, for jeg er ikke helt tilfreds med udvalget, der burde f.eks være noget om den nye serbiske regering tænker jeg, eller om, at General Dragomir Milosevic i morgen indleder sit forsvar ved ICTY eller at EU har udpeget en ny Høj Repræsentant for Bosnien, slovakken Miroslav Lajcak, der senest gjorde sig relativt godt bemærket som EU's mand i forbindelse med Montenegros uafhængighed sidste år. Det kunne på den anden side også være endt i ren katastrofe den gang, hvis montenegrinerne havde leveret et afstemningsresultat i gråzonen 50-55%, men nu blev det 55,5% eller sådan noget i den dur og alle var glade(undtagen sæføli alle dem der var sure, bla. manden der af en eller anden grund stadig plejer et ry som moderat i Vesten den serbiske Kostunica) og Lajcaks ry som superdiplomat er skabt. Det bliver spændende at se, hvad han kan drive det til i Bosnien.

Nå men al det kan du som sagt ikke læse om ved at følge linksene i siden, ved at følge dem kan du bl.a. læse om den Østeuropæiske blok i Melodi Grandprix'et. Og lige en tilføjelse til det. For den der virkeligt vil vide, hvad der er myte og hvad der er realitet i den sag kan anbefales denne her sexede og koloenormt lange og meget meget statistisk matematisk teoretisk afhandling om hele balladen "Comparison of Eurovision Song Contest Simulation with Actual Results Reveals Shifting Patterns of Collusive Voting Alliances." Spændende læsning siger jeg bare, især hvis man er teoretiskt statistiker med et blødt punkt for popmusik med moduleringer.

Ja det var vist det, pas nu godt på dig selv og dem du holder af
Frederik

Hvad er dine tanker om solen?

I et forsøg på at holde denne uges forrygende opdateringstempo her på bloggen, vil jeg såmænd bare lige fortælle, at jeg har læst, at Prokofiev havde en lille gul bog, som han kaldte Den Gule Bog. I den noterede han de svar som interessante mennesker han mødte gav ham på spørgsmålet: Hvad er dine tanker om solen?

Jeg havde nok svaret stor, gul og varm, men igen jeg var jo så nok heller aldrig blevet spurgt i første omgang. Jeg misunder, men nærer også en umiddelbar skepsis overfor folk, der til den slags spørgsmål sådan lige vupti kan slynge et tankevækkende, dybt og højst sandsynligt poetisk svar ud af ærmet.

Ja det var vist bare det.

Alt det bedste
f

Der blogges igen

Ja det er sandt, der blogges lystigt ude i de små hjem, og det er måske for tidligt at afskrive bloggen helt som medie, selvom den nødvendigvis må forsvinde sammen med hele den her internetdille før eller siden. Vi er vist mange, der inderst inde ved, at telefaxen er vejen frem. Men netop nu er telefaxen vel i det man kan beskrive, som lidt af en bølgedal, og imens blogger folket altså lystigt og ubekymret videre.

Hvilket jeg jo f.eks beviser med den her post, for ja, jeg er oså en del af folket, og jeg blogger lystigt, i hverfald i forgårs og i dag. Og så kan du sige, at den her post ikke handler om noget, og det kan der måske være noget om, men det er jo netop det fine ved det, at blogge om ingenting, er jo også(i den grad) at blogge. Men heldigvis er der folk, der blogger om andet end ingenting, f.eks er der ham min bror, som er en meget fremme i skoene byplanlægger nu til dags, og han er såmænd kommet i gang med at blogge igen, se bare her. Jeg mener det, tryk på linket, lige her, det er et besøg være, han er både velskrivende, velobserverende og nærmest en smule poetisk. Nyd det så længe det varer, i mellemtiden tager denne blog imod væddemål på præcis, hvor længe det bliver(muligvis ikke særligt længe, har netop konstateret, at det faktisk er en uge siden han sidst opdaterede, men jeg tror dog, at det er for tidligt at afskrive ham i denne omgang).

Alt det bedste
Frederik

Fødselsdag, tåregas og helikopter

Ok så har Petter i en kommentar til forrige post ladet bomben springe, jeg har fødselsdag i dag, såøøøøøh det tænkte jeg lige jeg ville skrive den første post i 2(to) måneder om. Og det er så hermed gjort...

Nej ok lidt mere skal vel til. Var taget ud til forældrene i går, så jeg kunne vågne og få morgenmad og syrener omkring tallerkenen ligesom den gang, jeg var lille og uskyldig. Senere tog jeg forbi Christiania, fordi der blev indkaldt til fredelig demonstration mod rydningen af brandtomten Cigarkassen. Nå men demoen nåede aldrig at være fredelig, og derfor sidder jeg nu på læsesalen med en underlig smag i halsen og en mærkelig følelse i øjnene. På vej hen til demonstrationen blev vi fanget i krydsild mellem flygtende kampklædte betjente og endda meget sure unge Christianitter nede ved Indkøberen. Vi var mig, fætteren og fem midaldrende svenske turister, der spiste is og drak øl, og vi sprang i sikkerhed i Indkøberen. Det var desværre de svenske turister, der kom sidst ind, og de havde lidt svært ved at forstå, at man skulle lukke døren inden den store sky af tåregas kom ind i butikken. Først da al tåregas i luften over Christiania var blevet suget ind i lokalet lukkede de døren. Hårdt i.

En observation man kan gøre sig på sådan en dag på Christiania er at der er mange løse sten på Christiania, der er meget byggeaffald, der er mange sure unge pushere, og der var såsandeligt også unge mennesker i behageligt sportstøj med hætter og vinflasker, der ikke var fyldt med vin. Fættern og jeg gik med andre ord igen. Jeg ved ikke, hvad de fem svenske turister gjorde.

På vejen ud mødte vi en dame med en kurv med citroner, de skulle være alletiders mod tåregas sagde hun. Man skulle gnubbe citronsaften ud i ansigtet og så bide i den, altså citronen. En ung fyr brød ind, man skulle overhovedet ikke gnubbe det i ansigtet for det sved lige så meget som tåregassen, sagde han, næh man skulle bide i citronen og så holde den op under næsen og ånde ind den vej, det var vejen frem i en sky af tåregas. Den venlige dame mente, at han havde sart hud, og vist desuden aldrig havde været fanget i en rigtig tæt sky af tåregas. Jeg tænkte, at det smarteste vist måtte være at holde sig langt væk fra tætte skyer af tåregas, men det sagde jeg ikke noget om til hverken damen eller den unge fyr. Jeg snuppede bare en citronskive, for herre over sig selv og sine omgivelser er man jo sjældent.

På vej ud af bagindgangen blev vi overhalet af unge mænd med hætter og vinflasker, der råbte at politiet var den vej. Vi besluttede os for at i forlængelse af strategien om at holde sig fra skyer af tåregas, lå strategien om at holde sig fra vrede unge folk med sten og vinflasker, der ledte efter folk i uniform med tåregas, citronskive eller ej.

Så ganske stilfærdig listede vi væk fra hvad, der burde have været en stor fredelig demonstration, men som i stedet blev kuppet af voldsromantikere, og så dem der ikke har et romantisk, men et meget mere jordnært og hverdagsagtigt forhold til vold.

Nå men jeg er jo altså blevet 28 år i dag, og for lige at snakke om noget andet, så kan jeg fortælle, at jeg nåede at flyve i helikopter inden jeg blev 28, jeg nåede faktisk at flyve i den georgiske præsidents helikopter, eller dvs, det var ikke den han selv fløj i, han fløj en smart lille sag, det var den hans sikkerhedsteam fløj i, men de skulle ikke bruge den lige den aften, så den kunne da godt flyve os hjem til Tbilisi.

Og den ser sådan her ud:


Ja det er jo så helikoteren i baggrunden, ham i den sorte læderjakke er ikke en helikopter, han er mere sådan en bevæbnet sikkerhedsvagt type, men vældig flink lod det til.

Nå men sådan her, ser jeg så ud, når jeg flyver i helikopter:

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt glad for det billede, jeg syns faktisk jeg ser meget tjekket ud, ligner f.eks slet ikke en der får tåregas i øjnene, det skulle da lige være hvis det var blevet brugt til at holde pøblen væk fra mig.

Nå men det man kan sige om at flyve i helikopter er, at det er ret sjovt at lette og også ret sjovt at lande, det ind i mellem larmer en hel del og bliver hurtigt ensformigt. Heldigvis er der jo udsigten, som kan se f.eks sådan her ud:

Og det har du muligvis aldrig tænkt på, men det er faktisk ualmindeligt svært at fange sådan et rotorblad på et billede, tak gud for digitalkameraer siger jeg bare.

Udsigten uden rotorblad kan så se sådan her ud:

Og det er ikke fordi, vi er ved at styrte, det er mere et udtryk for, at jeg blev overmandet af min ellers meget stilleløbende kunstneriske åre.

Uden kunstnerisk åre, men med sne kan udsigten se sådan her ud:

Lækkert hva? sådan er det sgu at rejse i Kaukasus.

Og det var vist det for denne gang. Jeg er blevet 28 år, jeg har fået tåregas i øjnene og har desuden fløjet i helikopter. Der er en god chance for, at DU kære læser ikke har gjort alle tre ting inden for de sidste 2 uger. Måske kan det endda være, at jeg tager mig sammen og skriver om, hvordan jeg i Pankisidalen i det nordlige Georgien blev drukket fuld af en politikommandant og nogle tjetjenske flygtninge, deribland Sakajevs lillebror, det har du ret sikkert heller ikke prøvet i et stykke tid. Og det er synd for dig, for det er faktisk lidt af en oplevelse.

Nyt om TV og politiheste

En af de mest triste blogs jeg er faldet over i min tid som bloglæser, var en blog skrevet af en ung amerikaner. Bloggen handlede om hvad han havde set i tv, for som hans profil kunne fortælle, så var fjernsyn hans helt store interesse. Der var nye poster på bloggen stort set hver dag, og nogle dage var der flere poster. De fleste af dem var lange og grundige. Den mængde af tid en sådan blog kræver må være enorm og det slog mig som et af de mest ekstreme udtryk for de elektroniske mediers overtagelse af det moderne menneskes tid og liv, på sådan en sørgelig bebumset og bleg måde.

Når jeg nævner den blog, så er det fordi den post du nu læser også skal handle om et fjernsynsprogram jeg har set. Jeg har ikke selv fjernsyn og måske derfor virker det ekstra hypnotiserende på mig når jeg er i rum med et tændt et af slagsen. I går så jeg så et program på Animal Planet, som jeg simpelthen er nødt til at skrive om. Ikke alene uhyre informativt, men brand aktuelt i denne for hvor by så alvorlige tid.

Programmet handlede nemlig om dyr i politiet, dvs først og fremmest om politiheste og hunde. Nu har jeg aldrig interesseret mig vanvittigt meget for heste, min kusine gjorde og mange af pigerne i folkeskolen legede hest, og kunne bruge et helt frikvarter på at bevæge sig rundt i skolegården i et helt særligt løb, der garanteret mindede om gallop eller trav og der jublet og klappet anerkendende hver gang Ivanhoe eller Black Pearl succesfuldt havde båret Loise F eller Marie P over et kosteskaft placeret på to mælkekasser. Og det er meget muligt at de piger ikke havde lært noget af programmet, at det hele havde været gammel hat for dem, men for mig var der meget nyt.

Programmet tog den lange vej helt tilbage fra den ældste manual om træning af heste til krigsbrug skrevet af en hvis Kikkuli, der skrev sin manual i 1350 før vor tid. Hefra gik det slag i slag op gennem historien, med fokus på træningsmetoder og avlsarbejde. Det meget lange avlsarbejde som i en hvis forstand har foregået siden Kikkulie har resulteret i nogle meget særlige heste. Og politihestens særlige kvaliteter er en konsekvens heraf. Og det var her programmet kom med den for mig mest overraskende oplysning. For ikke alene er politihesten noget særligt rent mentalt, men anatomisk set er den faktisk fuldstændig unik. Det lange avlarbejde har ikke bare medført et specielt temperament i hesten, men også medført at politihesten ikke blot er den eneste hest, men så vidt vides, også det eneste dyr, der har røvhullet siddende på ryggen...



HARH HARH!!! Det var en vittighed, det var slet ikke noget jeg havde set i fjernsynet, det var bare noget jeg fandt på, min eneste subversive vittighed faktisk, og jeg har næsten selv fundet på den, eller i hvert fald udviklet meget.

Til Gudstjeneste i Faderhuset!

En gruppe fra RUC skriver projekt om kristen fundamentalisme, og var i den andledning til Gudstjeneste i Faderhuset i søndags. Det ene gruppemedlem Jeppe Kabell har på sin blog postet et referat fra mødet. Det er interessant læsning, og igen som en service for den dovne læser, bringer jeg lige nogle højdepunkter fra referatet.

Fra Jeppe Kabells blog:

"Faderhuset har sejret!” Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb.

“Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende - dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem - hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud.” Vild jubel og stor klapsalve.


“Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?”

Ruth hævede stemmen mere og mere.

“Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!”

“Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed.”

Ja ok, det var så ikke så meget et udpluk som et langt højdepunkt, men referatet er et langt højdepunkt, vanvid fra ende til anden og der er vel ikke så meget at tilføje. For nu er bruge en pleonasme, så er kvinden jo både kristen og gal, og det vidste vi vel godt på forhånd.

Og nu venter vi bare på folk der påpeger, at hvis man er så vild med mangfoldighed som Ungerns brugere og støtter påstår de er, så må man da være jublende lykkelig og glad for i den grad at få et anderledes bud på verden af i dag, for ellers er man bare MEGA dobbeltmoralsk og det er også bare SÅ typisk venstrefløjen og alle de andre politisk korrekte at være SÅ hykleriske, på den ene side at ville have mangfoldighed og på den anden side ikke at kunne lide Ruth Evens.

Og ja det er knivskarpt set der, rigtig fint, god pointe, der fik du rigtig nok skovlen under os. Men glæde ved mangfoldighed er jo ikke en glæde ved psykopater på tidsrejse, der vil bekæmpe homoseksualitet, fri abort og satanisk legetøj eller bare finder det passende at gruppere homoseksuelle med pædofile. Man er ikke intolerant, fordi man ikke kan lide homfobi, nej man er et godt og fornuftigt menneske.

Så sig det dog med blomster!

Ungarske Kulturstudier II

Mens jeg sidder og prøver at danne mig et overblik over og en holdning til ICJ's dom i BiH vs. Serbien og vores allesammens nye danskertest, ville jeg lige bryde den pludseligt alvorlige tone med endnu et muntert ungarsk kulturstudie.

De aller aller mest trofaste læsere vil muligvis kunne huske en EU undersøgelse, som jeg nævnte for lang tid siden. Den viste, at Ungarn var propfyldt med sprittere, og at dem der ikke var decideret sprittere bare var ualmindeligt drikfældige.

Her er en lille minimalistisk og fascinerende film, der bruger hele den diskussion til at sætte nogle større eksistentielle spørgsmål i spil. Udover det betydelig slapstik element, der giver filmen en befriende humor, så er hele filmens "narrativ" ganske fascinerende. Hvem er vores to hovedpersoner? Hvor er de? Og hvor er de på vej hen? Og hvad skal der ske, når de kommer frem? Hvad er, med andre ord, formålet og meningen med det hele? Eller er de spørgsmål stillet ud fra en forkert præmis, ser de filmen forkert?

Nå men se selv. Husk lyd. Og nej, der er ikke undetekster, men replikker og dialog er leveret så dybtfølt, at du forstår det alligevel.

Er du dansk?

Så kom den endeligt, den store multiple-choice test, der kan afgøre om også DU (ja dig, den sortsmuskede der, det er dig jeg tænker på) er dansk, om du er kvalificeret til officielt at blive en del af det danske folk. 200 fantastisk spørgsmål og 600 svarmuligheder er klar til at blive afkrydste af dig i din jagt på danskhed. Tvivler du på din egen egnethed som rigtig dansker, er der lavet handy og letlæst materiale, der kan gøre dig til en kvalificeret og værdsat del af det danske folkefællesskab. Det hele kan findes lige her, så fine mørke ven, det er bare om at komme i gang, kun et klik væk ligger nøglen til den så eftertragtede danskhed.

Som en service for dig, der synes at et klik er et klik for meget bringer jeg her et lille udsnit af spørgsmålene. I den udvidet prøve, der kan gøre dig til Dansker+ stilles tillægsspørgsmålet: giver disse spørgsmål et passende indtryk af Danmarks indsats under 2. verdenskrig?

97. Hvornår blev Danmark i 2. verdenskrig besat af tyske tropper?
A: 1. September 1939
B: 9. April 1940
C: 22. Juni 1941

98. Ved besættelsen af Danmark i 1940 krævede Tyskland,
A: at den danske regering blev afsat
B: at den danske regering skulle samarbejde med Tyskland
C: at Folketinget skulle hjemsendes

99. Hvornår blev Danmark (bortset fra Bornholm) befriet fra den tyske besættelse?
A: 9. april 1940
B: 29. august 1943
C: 5. maj 1945

100. Under anden verdenskrig levede der ca. 8.000 jøder i Danmark, før
jødeforfølgelserne satte ind. Hvad skete der med de fleste danske jøder i 1943?
A: De fleste danske jøder blev ført til koncentrationslejre i Tyskland
B: De fleste danske jøder flygtede til Sverige
C: De fleste danske jøder flygtede til Storbritannien

Og svaret er på det udvidede spørgsmål er: Ja.
Ja kan du svare på disse spørgsmål ved du alt, ALT siger jeg, som er værd at vide om Danmark i perioden 1940-1945.

Serbien frikendt???

Ja så læser man, at Serbien er blevet frikendt for folkedrab ved ICJ, International Court of Justice), som ikke må forveksles med ICTY, International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia, som igen ikke må forveksles med ICC, som er The International Criminal Court.

Nå men som sagt, dommen er, at dagens Serbien ikke er direkte skyldig i folkedrab i Bosnien. Det er lidt svært at sige noget til den dom, eller få noget ud af den, men jeg tror jeg vil prøve at skrive noget vældig vældig seriøst om det i løbet af ugen. Det har altid forekommet mig lidt besynderligt at retsforfølge dagens Serbien for gårsdagens Serbiens forbrydelser. Og kære læser, gårsdagens Serbiens forbrydelser (i det omfang man kan sætte lighedstegn mellem statsapparatet og landet) er ved at være vældig godt dokumenteret.

Det vil jeg også prøve at vende tilbage til, da der er overraskende mange mennesker, der stadig ikke synes at have fattet det. De hænger stadig fast i en fortælling om onde vestlige anti-serbiske medier, der har fordrejet virkeligheden, så den serbiske side nu helt uretfærdig fremstå som særligt skyldige. Og hvilken virkelighed er det så de har fordrejet. Ifølge denne teori er virkeligheden den, at javel ja, Serbien gjorde mange onde ting, men at der var "plenty of blame to go around", at alle parter gjorde forfærdelige ting mod hinanden, og at alle var lige skyldige.

Tilhængere af denne udlægning er typisk heller ikke særligt glade for ICTY, som her ses som et vestligt værktøj med samme anti-serbiske bias, som de forfærdelige vestlige medier. ICTY's anti-serbiske bias kan så bevises ved at påpege, at der er langt flere serbiske tiltalte end kroatiske eller bosniske ved ICTY. Og det er jo ganske rigtigt en fejl, når alle ER lige skyldige - men sagen er jo den, at det er alle ikke.

Og sagen er jo også den, at det ikke bare er mig og de onde vestlige medier, der har den holdning. Det er en holdning, som deles af stort set al seriøs litteratur på området (og jeg ved godt jeg burde henvise til bøger her, men jeg ligger ikke lige inde med titler, hvor jeg sidder nu, men på læseropfordring vender jeg da gerne tilbage). Og ja de vestlige medier lod godt nok kroaterne og Franjo Tudjman slippe alt alt alt for nemt, det er der bred enighed om i litteraturen. Og ja det gør ICTY måske også, om ikke andet så fordi det dumme svin til Tudjman nåede at dø inden en mulig stævning.

Det besynderlige ved de serbiske apologeters kritik af de vestlige medier er, at litteraturen heller ikke er særlig glad for de vestlige medier, der stort set alle som en misforstod konflikten, og i mange fagfolks øjne helt misforstod og undervurderede den serbiske stats store ansvar. Medierne så groft sagt konflikten som et udtryk for den særlige irrationelle voldelige balkankultur, hvor unikt brutal krig og ufred går hånd i hånd med store fuldskæg, blommebrændevin og messingblæsere. Lidt ligesom at andelsbevægelsen, konsensus og den rene linje i design ses som helt integrerede og unikke dele af dansk kultur.

Dele af den irrationelle fortælling om Balkan har da også noget på sig, men konflikten var ikke irrationel, den var ikke historisk betinget, den var ikke på forhånd indlejret i den jugoslaviske folkesjæl. Et problem med denne fortælling om konflikten er jo, at konflikten bliver ikke bare uundgåelig men også uløselig. Et andet og noget større problem er, at den er forkert. Konflikten var betinget af rationelle aktører med helt specifikke mål. Mål de mente bedst og mest rationelt at kunne opnå gennem krig. Sådan plejer det faktisk at være når der er konflikt.

Nå men det var vist lidt et sidespor. Det jeg ville sige var, at jeg vil bruge noget af ugen på at forme en kvalificeret holdning til dommen, og så dele den med den rasende interesserede læserskare her på bloggen(jeg ved I er der). Men jeg kan jo med det samme sige, at dommen ikke er helt så simpel, som bare ren frikendelse, læs f.eks her.

Jeg skal nok også komme mere ind på, hvordan der de senere år er dukket flere og flere, mere og mere overbevisende beviser op for Milosevic ualimindeligt tætte samarbejde med Karadzic. At det så ikke danner grundlag for juridisk at dømme et helt land for noget, der skete for 12 år siden er en anden historie. Ligesom spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er ønskeligt at dømme et land, også er en helt anden og endda helt ualmindeligt interessant historie.

Alt det bedste
Frederik

Heller ingen nedlæggelse i denne uge, men MUSIK!!!

Ja ja jeg ved godt, at jeg lidt lovede at nedlægge bloggen, men det blev så ikke til noget. Jeg lovede vist også en del andet som heller ikke blev til noget. Og det er jeg ked af.

I stedet vender jeg tilbage til bloggens oprindelige emne, nemlig alt ungarsk. Og sågar i form af lidt af en teknisk landving for bloggen. Jeg kan med stolthed præsenterer bloggens første musikalske indslag: ungarsk hip hop - når det er aller bedst.



Og NEJ det er ikke en joke, det er ikke vittig ungarsk lørdagssatire, de mener det.

Det der med min blog og store ting i fissen

Og så er det vist på tide at få afklaret den der sag med at min blog dukker op som tredie søgeresultat i en google-søgning på - store ting i fissen - uden anførselstegn (vel at mærke google.dk ikke .com). Og nej, jeg fandt ikke ud af det, fordi jeg selv sad helt hidsig og rød i hovedet og surfede, og pludselig ved et pudsigt tilfælde dukkede min egen blog op. Sagen er den, at jeg har installeret en kode på min blog fra det udmærkede selskab Statcounter. Ad omveje kan jeg så se, hvor mange der besøger min blog, hvilken ip-adresse de har, bruger de pc eller mac, Firefox, Safari eller Explorer, skærmopløsning, og så selvfølgeligt også fulde navn, adresse, cpr-nummer, om de er tidligere straffet og eventuel politisk og seksuel overbevisning. Men vær blot rolig kære læser, din hemmelighed er sikker hos mig.

Jeg kan også se, hvilket link de fulgte for at komme herhen, hvis de da fulgte et link, og jeg kan så klikke på det link, og komme til der, hvor de kom fra - hvis du forstår. Hvis nu f.eks Thomas over på Historier linker til en post, jeg har skrevet, så kan jeg se, at en 10-15 stk har trykket på det link og på den måde er kommet til min ydmyg blog. Jeg kan så klikke på det omvendte link, og komme til den post, hvor Thomas linkede til mig.

Nå men det er ikke det, der er det sjove. Det sjove er, at søgeresultater i google også er links, og det vil sige, at når nogen har søgt på noget i google, fået min blog som et resultat, og besluttet sig for at undersøge det nærmere. Så kan jeg se hvor de er kommet fra. Jeg kan se hvad de har søgt på.

Og det var i den sammenhæng, jeg opdagede at - store ting i fissen - (uden anførselstegn) havde mig som #3. Det var en fyr fra Fredericia, der den 10. ferbuar brugte i alt 1 time 1 minut og 38 sekunder i tidsrummet 00.34.57 - 01.36.35 på min blog med at læse om seværdigheder i Budapest. Vi kan vist konkludere, at han ikke er den hurtigste læser.

Jeg kan endvidere oplyse, at på søgningen - gratis hvor man kan se en fisse - (igen uden anførselstegn og NEJ det er ikke noget jeg finder på, der er en fyr i Skanderborg, der har fundet på den præcise søgeformulering) er jeg #5 ud af 38.000. Det faktisk meget sjovt, ham fyren fra Skanderborg har ikke bare en gang været forbi min blog, nej det er to gange med et par dages mellemrum, men samme søgeformulering. Og så tænker jeg, er det fordi han er meget liderlig og husker dårlig - eller er det fordi han synes min blog var mega sjov første gang og ikke kunne huske adressen, men blot huske at første gang havde han smadder meget lyst til at se en fisse gratis?

For lang tid siden var der en anden fyr (går jeg ud fra), der først var forbi på søgningen - fede, gamle damer - og så 5-6 dage efter prøvede med søgningen - fede gamle kvinder - (bemærk hvordan den tiltagende frustrede liderlighed gjorde ham sløset rent grammatisk).

Min farvorit var dog - kneppes af heste - meget fordi, at jeg først dukkede op som resultat nogle og 50, hvilket tyder på imponerende ihærdighed, men også fordi der i siden af googlesøgningen, var en af de der reklamer som google kan placere intelligent. Det var en reklame for heste.dk, der virker som et på alle måder lødigt sted, hvor man kan købe heste og rideudstyr. Han har ikke været forbi senere, så muligvis slog han til, købte en hest og fik det ud af systemet.

Hvis man lige skal runde af, så mener jeg sådan set at min placering på de søgninger må lede til den konklusion, at der ikke er nær så meget dansksprogede porno på nettet som man ellers gik og troede.

Endnu en definitiv afsked på vej og noget om fisse

Netop hjemvendt fra en uges isolation i Norge har denne blogger ikke rigtig noget på hjertet andet end det så traditionelle blog metapladder, men det er skam også vigtig i blogverdenen. F.eks kan jeg fortælle, at denne blog i løbet af ugen helt officielt vil blive ført til bloggernes hellige gravsted, hvor den forhåbentligt vil finde fred. I stedet vil der muligvis nok måske sandsynligvis opstå en ny blog med et andet navn.

I den forbindelse vil en del af de seneste poster forsvinde fra herværende blog og muligvis dukke op på den anden blog. Først skal den anden blog dog have et navn, og det skal være godt, og hvis jeg ikke finder på et andet godt navn, så kommer der ingen ny blog.

Og hvorfor så dette drastiske skridt? Jo som vores store Statsmand ville have sagt det: "Tid til forandring!" og hertil vil jeg gerne selv tilføje "Tid til fokus".

Den her blog blev jo oprettet, da jeg boede i Budapest, og det var det den handlede om, altså at jeg boede i Budapest og lavede fjollede ting. Den var tænkt som en mindre anmasende fællesmail til glæde for venner og bekendte, og desuden som en god undskyldning for det at skrive - til glæde for mig selv. Og nu er tiden så en anden, jeg bor f.eks ikke i Budapest mere, så i stedet for at ændre på beskrivelsen af bloggen, så tror jeg såmænd, at jeg laver en ny. Måske. Nok. Ret sikkert. Muligvis.

Vi må vist bare vente og se hvad ugen bringer.

Jeg tror muligvis, at den nye blog kommer til at være mere kollektiv, altså der kommer måske nok til at være andre end mig, der skriver til den, men nu får vi se. Det bliver spændende gør det. Det tror jeg nok, at jeg kan garantere. Men som sagt, lad os vente og se, jeg har skuffet mange, endda lave, forventninger gennem tiderne.

Så jeg kan ikke helt vente. Her lidt om ugens planer, bare så der er noget jag kan lade være med at leve op til. Jeg har planer om at skrive yderlige to, måske tre ting her på denne blog, men så er det også slut. Jeg kan friste med, at den ene ting bl.a. kommer til at handle om det ganske bemærkelsesværdig faktum, at en googlesøgning på - store ting i fissen - uden anførselstegn vil lede den ivrige søger til min ydmyg blog. De to eneste hjemmesider højere placeret på resultatsiden end min har disse lokkende godbidder

"Vi begyndte nu regelmæssigt at bruge store ting i fissen på Hanne, uden egentlig at fastslå der lå hensigter bag, men noget lå der vist nok fra min side..."

og

"Uartige skolepiger, sex med barnepigen, jomfrusex, små bryster & andre ting ... Gratis pornofilm med liderlig fisse. Smukke unge kinky piger med store ..."

I det første citat holder jeg meget af forfatterens snigende ærlige selverkendelse, der i nogen grad får en til at se bort fra den noget mangelfulde syntaks og kommatering.

I det andet citat kan man jo ikke stå for den nærmest H. C. Andersen'ske besjæling af Fissen. Er der andre end mig, der tænker Grantræet? Plus det på mange måder fascinerende spørgsmål et ord som "jomfrusex" rejser. Hvor længe kan man egentligt dyrke jomfrusex? Og er jeg i virkeligheden endeligt stødt på en rigtig god mulighed for, uden at virke prætentiøs (et skønt og prætentiøst ord i sig selv), at benytte ordet oxymoron?

Jaja der er meget sjovt i vente i løbet af ugen.

Ny forening

Jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg har stiftet, hvad jeg tror vi er mange danskere der mener er en fuldstændig nødvendig forening her i landet.

Foreningens fulde navn er "Foreningen for folk der er smadder trætte af at kommunister styrer alle medier måske med undtagelse af Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, en del lokalblade, TV2 og muligvis også nogle af gratisaviserne." også kendt som "FFFDESTAAKSAMMMUBTWJEDLTOMONAG"

Det er i egenskab af formand for denne forening, at jeg i de sidste par dage har sendt indlæg til såvel Berlingske Tidende som Politiken. Jeg kunne aldrig selv drømme om at læse Politiken, men jeg ved at der findes folk der gør, og jeg mener at det er vigtigt, at vi på en eller anden måde også kommunikerer til den del af befolkningen. Den skræmmende sandhed er jo, at flere af Politikens læsere har ret til at stemme, og at det danske politiske system siden 1901 har været så uheldigt indrettet, at valgresultatet, uanset hvor venstreorienteret det var, har haft betydning for regeringsdannelsen.

Denne såkaldte parlamentarisme har haft katastrofale konsekvenser, især pga den generelle udvanding af valgretten, der for alvor tog fart i 1915 og siden blot er fortsat, og nu har resulteret i at såvel fattige, som åndssvage, helt generelt kvinder og senest unge mennesker har fået mulighed for i suspekt hemmelighed at stemme uanset politisk overbevisning.

Jeg tror at meget havde været anderledes, hvis vi havde holdt os til Juni Grundloven af 1849, hvor valgret meget fornuftigt var forbeholdt alle "uberygtede" mænd over 30 år og fritog kvinder, tjenestefolk, personer der modtog fattighjælp uden at betale den tilbage og andre umyndiggjorte fra et ansvar de alligevel ikke magter.

Hvorom alting er, så skulle det undrer mig meget, hvis kommunisterne på Politiken bringer mit beskedne indlæg - ligesom Ronald Reagans tale om Ondskabens Imperium resulterede i Sovjets sammenbrud få år efter, så tror jeg nok, at "kammeraterne" på Politiken kunne frygte at mit indlæg, blev det bragt, kunne betyde det endelige sammenbrud for den danske venstrefløj.

Jeg har naturligvis ikke selv tænkt mig at røre ved Politiken, blot for at se om mit eget indlæg mod forventning er kommet i, og jeg ville derfor værdsætte, hvis læsere, der af en eller anden grund (det kunne være gennem professionel berøring med fængselsvæsnet eller hvis de har børn i daginstitutioner) kender nogen, der læser Politiken, ville give mig besked, hvis indlægget blev bragt. Jeg har selv markeret al mail fra Politiken som spam, hvorfor en eventuel underretning derfra automatisk ville blive slettet. Alternativt holder jeg selv øje med meningsmålinger, da effekten af mit læserbrev nok ganske hurtigt ville kunne ses her.

Men som sagt, jeg har oprettet "Foreningen for folk der er smadder trætte af at kommunister styrer alle medier måske med undtagelse af Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, en del lokalblade, TV2 og muligvis også nogle af gratisaviserne." og intereserede kan blot henvende sig her på bloggen. Jeg overvejer hvordan medlemsoptaget skal forgå, da det er vigtigt, at vi holder os fri af venstreorientert infiltration. Der vil muligvis blive tale om en multiplechoice test, der kan teste potentielle medlemmers politiske ståsted, men mere om det senere.

Med Borgerlige Hilsner
Frederik

Stifter og formand "Foreningen for folk der er smadder trætte af at kommunister styrer alle medier måske med undtagelse af Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, en del lokalblade, TV2 og muligvis også nogle af gratisaviserne"

Truende ateister

Martin Krasnik har i dag en kronik i Berlingske Tidende, hvor han på typisk ugudelig og ikke særligt overbevisende vis forsøger at afvise teolog Sørine Gotfredsens glimrende kronik om ateister fra den 18. januar. Krasnik har den helt besynderlige påstand, at han som ateist "ikke »tror« på noget som helst. Jeg anerkender alt det, der kan bevises eller sandsynliggøres, og det har intet at gøre med religiøs tro".

Og det skulle ikke undrer mig, hvis nogle folk kunne falde for den påstand, at ateisme handler om ikke at tro på Gud. Men for mere vidende læsere burde det være klart, at der er en del problemer med Krasniks kronik. Jeg føler mig f.eks. nødsaget til at påpege, hvad den rødhårede Krasnik selv holder skjult i sit indlæg, nemlig at han trods sin ellers respektable arbejdsplads (Ulrik Høy arbejder der f.eks også) har jødisk baggrund, og at han tillige i smug har arbejdet for DR. Og ganske frækt og skamløst indrømmer han jo selv i sit indlæg, at han er ateist, så jeg tror vist nok, at han har det vi historikere kalder tendens. Sørine Gotfredsen er derimod teolog, og, tror jeg, meget troende, så jeg tror nok, at hun bedre end Krasnik lige kan træde et skridt tilbage og se, hvad ateisme egentligt er.

Og det gør hun, og det endda med en velskrevet kronik, der indledes med nogle rigtigt fine begrebspar som jeg gerne vil rose og citere, fordi de som sagt er rigtigt fine og faktisk sætter en masse ting på plads.

"Jo større frygt, des stærkere lettelse, når faren er væk, jo mere solskin, des mere behov for regn, og jo mere mennesker bekender sig til noget guddommeligt, des mere må også verdens ateister understrege deres tro."

Jeg kan især godt lide den med solskin og regn, fordi man tit glemmer at tænke på, at regn også er godt, og at man jo altid bare kan blive brun i et solarium. Jeg er dog lidt i tvivl om hvad hun mener. Jeg tror nok, hun mener, at ateismen er faren og ikke lettelsen, men jeg er ikke helt sikker på, hvad der er regn, og hvad der er solskin. Men det centrale er også, at hun med ordene "understrege deres tro", selv får understreget at ateismen er en tro, og at hun desuden får vist, at ateismen er afhængig af religionen, at det er et slags symbiotisk forhold, bare på den måde, at det nok kun er ateisme, der er afhængig af religion og ikke omvendt. Jeg tror nok, at det er rigtigt, at hvis der overhovedet ikke var nogen der troede på Gud, så ville der slet ikke eksisterer ateister.

Men i det hele taget er det forkert at gøre hele "Gud - ikke Gud" diskussionen til det centrale. For som Gotfredsen, der er cand. theol og alt muligt, selv siger, så "... bunder afvisningen af ethvert guddommeligt princip i troen på, at mennesket helt bør frigøre sig fra transcendente forestillinger." Og det er jeg glad for, at hun skriver på den måde, for der er mange, der har den ide, at afvisningen af ethvert guddommeligt princip bunder i, at ateisterne bare ikke tror på gud eller sådan noget.

Og så kan man ikke beskylde Sørine for ikke at være grundig, for selvom hun selv lige har svaret, så skriver hun igen "at det er blevet tid til at overveje, hvad trangen til ateisme egentlig grunder i." Og her ville mange jo nok igen tage den nemme vej og igen sige, at det grunder i, at ateister faktisk bare ikke tror på Gud, men Sørine Gotfredsen er ikke den type, der springer over, hvor gærdet er lavest.

Hun spørger nemlig Søren Kierkegaard, som - udover at være død og filosof og smadder svær at forstå - nok også er en af de bedste til at forklare ateisme, fordi han - ligesom ateisterne - selv var meget religiøs. Og som om det ikke var nok, så har hun også læst Luther, der heller ikke altid er lige nem at forstå, men er en endnu bedre kilde til forståelse af ateistens bevægegrunde end Kierkegaard, fordi han om muligt troede endnu mere på Gud end Kierkegaard gjorde. Og Luthers forklaring er da også rigtig god. Ifølge ham er ateister nogen, der har søgt tilflugt i en afgud, hvilket nok ikke skal tages helt bogstaveligt, for jeg tror nok, at Luther vidste, at der kun var en Gud. Selvom det måske ikke ville være helt skidt med endnu flere, så der var endnu mere at tro på.

Og så minder Gotfredsen meget vigtigt om, at kommunismen var ateistisk, og at Hitler også var det (selvom Krasnik meget listigt prøver at snakke udenom ved at slynge om sig med allehånde historiske fakta, som jo på en måde også er en tro ligesom ateisme og religion). Og til trods for Krasniks historiske røgslør, så vil jeg gerne gentage Gotfredsens advarsel om farerne forbundet med en aggressiv ateisme, som i følge hende næsten kan blive lige så slem som en ekspansionsivrig Islam.

Jeg tror nok, at den store globale ateistiske bevægelse er en af de største farer i vores skrøbelige verden, og hvis ikke gode religiøse folk som dem i Irak, ham i Iran og selvfølgeligt Bush snart holder op med at slås indbyrdes, så kan vi godt komme i problemer på det lange sigt.

Til trods for, at Gotfredsen, som kun få andre, har erkendt de overhængende farer i den aggressive ateistiske verdensbevægelse, ledet af krigeriske folk som f.eks Richard Dawkins, som jeg personligt aldrig har været tryg ved, så viser hun sit gode kristne hjerter og lægger meget smukt op til dialog, og til næsten at ville tage ateisterne seriøst. Hun kommer dog med en meget rigtigt og nødvendig opfordring til dem "hvis ateister vil indgå i seriøs samtale, bliver de nødt til at begribe, hvad kristendom er."

Og det tror jeg er meget rigtigt, for ligesom Gotfredsen bruger tid på at forstå ateisternes religion, og kun bruger de bedste kilder, så burde ateisterne også gøre en indsats. Jeg ved nu ikke om det vil lykkes, for jeg tror, at et af problemerne er, at ateisterne simpelthen ikke kan forstå, at Gud findes, og at det er derfor, at folk er religiøse.

Man kan sige, at terminologien på mange måder er forkert. Religiøse tror ikke, de ved, at Gud findes, hvorimod ateisterne tror, at Gud ikke findes, og som om det ikke er nok, så tror de også, at de ikke selv tror, selvom de faktisk gør det, så på mange måder er det dem, der er de mest religiøse.

Og det er jeg ret sikker på i virkeligheden er problemet.

Værd at læse

Tit så kan man godt få den ide, at der kun er kommunister i USA, fx tror jeg nok, at de to "forhørsledere" som DR brugte i deres dokumentar, nok muligvis er kommunister eller i hvert fald løgnagtige (hvilket er meget kommunistisk), medmindre det altså er DR, der lyver, hvilket ikke skulle overraske mig, når man tænker på, at de nærmest allesammen er kommunister, og at sådan nogle jo typisk lyver hele tiden.

Men det jeg bare ville sige var, at det ikke er alle amerikanere, der er lige så kommunistiske som dem der er, og at der fx er en rigtig klog blogger, der hedder Jon Swift, som er både klog og skriver godt og ikke er kommunist. Han skriver selv, at han er en "reasonable conservative who likes to write about politics and culture. Since the media is biased I get all my news from Fox News, Rush Limbaugh and Jay Leno monologues."

Og lige til alle jer som DR prøvede at snyde, da de ikke oversatte "might", så fortæller han, at han er en fornuftig konservativ, der ikke får sine nyheder fra DR, fordi de er kommunister. Jon Swift er forresten ikke hans rigtige navn, det er en hyldest til de modige Swift Boat Veterans for Truth, der spillede så vigtig en rolle ved sidste præsidentvalg.

Men som sagt, Jon Swift er en fremragende politisk kommentator, der har inspireret mig meget, og vist at borgerlige også kan komme til orde i et mediebillede ellers domineret af venstrefløjen, altså der er jo nærmest kun Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, TV2, en del lokalaviser og regeringsmagten som små oaser for for borgerlige holdninger i en ørken af kommunistisk propaganda, så læs hans blog, lige her.

Mere frisk frugt, nu i DSB

Jeg har altid elsket at læse læserbrevene i UD & SE, der er noget særligt ved lige netop de læserbreve. Og der er noget helt særligt synes jeg, ved det læserbrev jeg nu vil gengivei sin fulde længde. Det er fra jauarnummeret og lægger sig fint i forlængelse min forrige post om Minister for Familie- og Forbrugeranliggender.

Frisk frugt
Line Skovlund Larsen

Jeg rejser ofte mellem Kalundborg og København og er yderst tilfreds med rejsen, når det er i de nye tog. De gamle rumler for meget, og bordpladsen er ikke helt optimal. Ideen med kompensationen til os, der kører i de gamle tog, i form af varer er god, for så er der fordele ved begge slags tog. Dog er vareudvalget ikke helt optimalt. Der burde også være tilbud om at få frugt. Det er rart fx at have et æble med i toget. For det første er det en del sundere end chokolade, kakao og kaffe. Det vil også styrke DSBs image. I kan vise, at I tænker på passagerernes sundhed. Personligt vælger jeg altid en flaske vand eller juice, og det kunne være rart med noget tilsvarende friskt, som er spiseligt.

Jeg vil simpelthen så gerne vide, hvad der driver den slags mennesker, udover deres store glæde ved frisk frugt.

Flere politkere med sans for det store billede

Og mens jeg sad og skrev gårsdagen post om den visionære Carina Christensen, kom en anden visionær politiker i vælten igen. Det er selvfølgeligt vores Statsmandsminister Anders Fogh Rasmussen, jeg tænker på her.

Megen kritik har han skulle tåle i forbindelse med Irak, Afghanistan, debatstil og jeg ved snart ikke hvad. På det seneste har hele den kommunistiske opposition og deres lakajer i DR leveret et veritabelt stormløb mod hans heroiske kamp mod terror for frihed, eller frihed for terror eller hvad det det nu er.

Kommunister, hippier og helt generelt folk, der læser Politiken, har råbt og skreget om undersøgelser mig her og undersøgelser mig der. Og hvad gør de så, når Anders Fogh siger, "ja så bestemt, jeg mener også, at der er noget at komme efter, jeg mener også det vil være på sin plads med en undersøgelse", ja så er det pludselig den forkerte undersøgelse, så mener de at det ville være vigtigere med en undersøgelse af, hvordan vi egentligt kæmper for frihed i relativt overensstemmelse med Geneve-konventionerne og hvordan vi informerer Folketinget i relativ overensstemmelse med "sandheden".

Og jeg mener nok, at "journalisterne" snart burde kunne sige, at nok er nok. Anders Fogh og Søren Gade har efterhånden til hudløshed sagt, at der er faktuelle fejl i "Den Hemmelige Krig", og jeg kan godt forstå, at de ikke vil fortælle eller uddybe præcis, hvilke faktuelle fejl der er tale om. Hvad har vi opsøgende kritiske journalister til, hvis ikke til at undersøge andre journalister? De bliver jo ikke kaldt den 4. statsmagt for ingenting, meningen er jo, at de skal samarbejde med Staten.

Og det er nærmest kun Nyhedsavisen, der har forstået det i den her sag. De har f.eks afsløret, at forhørslederen Chris Hogan siger "might" i filmen, og at det slet ikke er med i underteksterne. Hvordan skulle den danske befolkning, og den danske regering, nogensinde have fundet ud af det, hvis ikke Nyhedsavisen havde fået en engelskkyndig til at se filmen. Og jaja så siger DR, at Chris Hogan siger, at han faktiske mente det, han sagde i filmen. Men det har vi jo ingen mulighed for at tjekke, overhovedet. Er folk klar over, hvor dyrt det er at ringe til USA, hvor "Chris Hogan" meget belejligt bor? Det er der ikke sådan lige umiddelbart midler til i en lille avisredaktions budget.

Nyhedsavisen har også påpeget, at DR har manipuleret og fordrejet forhørsleder Ed Hermans udtalelser. Så siger denne "Ed Herman" pludselig, at hans udtalelser ikke er blevet fordrejet, men igen meget belejligt befinder denne "mand" sig i USA. Og hvorfor siger han det først nu, når han bliver presset til det af kritisk journalistik, hvorfor sagde han ikke for lang tid siden at det han sagde i filmen ikke er blevet fordrejet? Og desuden hvem tror du måske mest på Nyhedsavisen eller to "amerikanere" fra udlandet. Så er der nogen, der siger, at man ikke kan stole på aviser, fordi de bare prøver at sælge flere aviser, men Nyhedsavisen er en GRATISavis, den skal slet ikke sælge aviser, og er derfor måske nok det mest troværdige medie i landet, måske sammen med Dato, 24timer, MetroeXpress og Urban.

Og folk har endda dristet sig til at sige, at DR faktisk har svaret grundigt og uddybende på alle kritikpunkter. Jeg ved ikke med dig kære læser, men denne blogger bliver sgu ikke overbevist at af en koloenrom omfangsrig hjemmeside, med film, radiofiler, dokumenter og alt muligt, der tager ALLE kritikpunkter og svarer på dem. Jeg tror vist nok, at det ikke kun er mig, der kender ordsproget om, at man ikke kan se skoven for bare træer. Jeg tror DR prøver at skjule noget med al den dokumentation.

Men at den der film overhovedet er blevet taget alvorligt forstår jeg slet ikke. Vi er i hvert fald mange, der fra starten vidste, at man ikke skulle stole på DR og de andre kommunister, der har lavet filmen. Hvis ikke titlen er ligefrem er løgn, så afslører den i hvert fald, hvor lidt dem der har lavet den egentligt ved om dansk udenrigspolitik. Jeg mener HALLO!!! "Den Hemmelige Krig", man skal ikke have fulgt meget med for at vide, at vi er i krig. Men det er typisk kommunister, at de ikke forstår, at vi er i en krig, i krig mod terror endda, hvor de gode kæmper mod de onde, meget ligesom i Star Wars, i vores krig er det så bare Imperiet, der er de gode og de andre, der er onde.

Men sådan er det jo. Anders Fogh Rasmussen har de sidste mange år måtte stå model til unfair kritik fra sure rødvinsdrikkende hippier, der har siddet i rundkreds og brokket sig og sagt at han i virkeligheden er liberalist og slet ikke socialdemokrat i et bedre jakkesæt. Alle rygterne og smædekampagnerne om, at formanden Venstre skulle være liberal har bund i ting Anders har gjort, i hvad vi vel bedst kan kalde kåd ungdommelig vildfarelse og naivitet. Og kan vi tilgive en smule nazisme i den unge Günter Grass, så kan vi vel også tilgive lidt liberalisme i den unge Anders Fogh, jeg mener det er i høj grad to personer af samme intellektuelle kaliber vi har at gøre med her.

Det bliver tit brugt imod Anders, at han stiftede Liberal Ungdom på Viborg Katedralskole som helt helt ung, og at han var formand for samme fra 1970-1972. Andre har kastet sig over, at han som stadig ganske ung og politisk uprøvet - efter kun 15 år i folketinget og med så lidt som 5 års ministererfaring - skrev den lille pjece Fra Socialstat til Minimalstat i 1993. Og der var han oven i købet slet ikke minister, pga en sag om "kreativ bogføring". Og det er også bare typisk de der folk, der læser Politiken, og siger meget om deres dobbeltmoral, i det ene øjeblik kan de ikke få nok kreativitet og fingermaling i uddannelsessystem og i det næste øjeblik skal man træde tilbage som minister. Og desuden er jeg næsten sikker på, at Anders selv ville have revet bogen i stykker, hvis ikke det var fordi Poul Nyrup fik ideen først.

Og desuden, ville en liberalist have en minister i sin regering, der forsøger at regulere placering af varer i butikker, nej det tror jeg vist nok ikke en liberalist ville.