Der tales med jævne mellemrum om, at politikere holder sig fra de store problemer, fra de store reformer, fra alt der bare lugter lidt af kompleksitet. Det er f.eks ikke meget mere en 1-2% af statens budget, der forhandles om når den årlige finanslov skal laves. Der tales om en infantilisering af politikken, om petitesse politik, om politikere der panisk leder efter noget at ændre og lave politik om, når nu alle stort set er enige om hovedtrækkene, og at alt det andet der faktisk betyder noget sådan i det store hele ordnes i EU-regi, eller slet ikke kan ordnes (se fx Søren Mørchs og Karl Schmidts holdning til politik). Men en sjælden gang i mellem skiller en politiker sig ud. John F Kennedy var en sådan politiker, og herhjemme kan muligvis peges på en Stauning, men ligeså værdifulde de er, lige så sjældne er de desværre også. Men nu er en ny sådan politiker dukket op på vores hjemlige politiske scene.
Minister for Familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen er en sådan politiker. At hendes profil ikke er blevet opdateret siden sidst i novemeber sidste år og derfor ikke nævner at hun er blevet minister (15. december) er ikke et udtryk for manglende handlekraft, men derimod et godt billede på hendes altid beskedne personlighed. For handlekraftig det er hun. For tiltrods for at hun kun har været minister i halvanden måned, så kaster hun sig nu allerede over et af de helt centrale spørgsmål i dagens Danmark. Hun vil nu endeligt gøre noget ved hele spørgsmålet om slik i børnehøjde. Ja du hørte rigtigt, mange butikker placerer i deres gustne profitjagt slikket i børnehøjde. BØRNEHØJDE? siger jeg. Ikke sandt, det kan være svært at tro, at der findes folk så syge og perverterede, at de overhovedet kan tænke tanken.
Men sådan er det gået med moralen i samfundet lige siden det beklagelige systemsskifte i 1901. Heldigvis er det store tavse flertal ikke blevet perverteret, vi er mange der er enige om at slik ikke har noget som helst at gøre i børnehøjde, slik er ikke for børn, slik er ikke legetøj - det er slik, som er noget andet en legetøj, nemlig slik, som ikke er for børn. Så hvad laver slikket der? Joeh såmænd det ligger der og frister børnene, perverterer dem og deres madvaner. Gør dem tykke og fede. Tilbage i hippietresserne fik venstrefløjen frigivet slikket og uha uha, hvor var vi frisindede og fantastiske, men nej fandeme nej, vi er ikke frisindede, og nej slik i børnehøjde har ikke hjulpet på kriminalstatistikken, børn og andre barnlige sjæle bliver stadig fanget med fingrene i kagedåsen, og folk er som sådan(og børn er jo også folk på en måde) blevet federe. Meget federe end i de gode gamle dage, hvor slik var forbudt og da i hvet fald ikke i børnehøjde.
Så det var på tide, at en modig sjæl, en ensomt kæmpende kvinde med hjertet på rette sted og en sans for det store billede tog den modig beslutning at udvide den politiske sfære til også at indbefatte butiksindretning.
Kilder i Familie- og Forbrugerministeriet afslører, at dette kun er et lille første skridt, og at man overvejer generelle retningslinier for vareplacering i butikkerne, og på lang sigt barsles der med et lovforslag baseret på feng shui. Det er dog på det lange sigt, og det skulle ikke undrer i hvert fald denne blogger, hvis det lykkes reaktionærer politisk korrekte jantelovsdanskere at skyde dette visionære program ned med akaiske argumenter om, hvad der er passende områder for den politiske magt, med underlige påpegninger af hvad der egentligt gør en stat totalitær og andet af samme hippieskuffe.
Men i mellemtiden lad os da glæde os over, at vi har fået en politiker - ja sågar en minister - med mod og mandshjerte(m/k), der har åbnet en vigtig diskussion, og lad os gribe diskussionen, fortsætte den og snakke om hvad der i stedet for slikket skal placeres i børnehøjde.
Er der andre end mig, der tænker porno?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar