Jeg har købt nye sko i dag. De er rasende smarte, snørbåndene er i hvert fald røde og skoene er åbenbart lavet efter et koncept, de kalder "Contact Earth". Et lille stykke skrigorange pap siddende i de røde snørebånd kunne oplyse at
"Contact Earth is a system which allows the electrostatic energy accumulated throughout the day to discharge and at the same time allows you to be in contact with the earth energies."
Hvabehar!
Og det er ikke det halve af det, kassen de kom i kunne supplere med oplysningen, at
"Camper is not a shoe. Camper is the result of a dream."
Hvilket mindede mig om, at jeg i en længere årrække drømte ufatteligt kedelige drømme. Den så afgjort kedeligste, som det ikke er lykkes mig at glemme, handlede om, at jeg var i ISO og købte to frosne ænder på et ualmindeligt godt tilbud.
Det er faktisk ikke noget jeg finder på det her, de drømme bekymrede mig mere og i længere tid en mine værste mareridt. Jeg har aldrig helt fundet ud af, hvordan jeg skulle tolke dem, men lur mig om ikke det et eller andet sted handlede om sex.
2 kommentarer:
and-ælling-kælling?
- petter
Tjoh måske, jeg har faktisk aldrig set det på den måde.
For mange år siden, inden jeg fik de kedelige drømme, læste jeg i en drømmetydningsbog, og alt, ALT siger jeg, handlede på en eller anden måde om sex. Jeg bed især mærke i, at hvis man drømte om en dobbeltdækkerbus, så var der noget med ens forhold til gruppesex, som man skulle have afklaret. Jeg forstod aldrig helt hvordan det hang sammen, men jeg var også ung den gang. Såøøøhm jeg tænkte, hvis drømme om dobbeltdækkerbusser(og hvor tit drømmer folk om dem siden de har et selvstændigt opslag i en bog om drømmetydning) handler om sex, så gør drøme om to frosne ænder på tilbud i ISO det garanteret også.
Alt det bedste
Frederik
Send en kommentar