Verdens journalister går amok

På forsiden af Politiken.dk kunne man i dag læse den her manchet:

"Mange steder på jorden viser vejret sig fra sin værste side. Men mediernes fokus på vejret er mere ekstremt end vejret selv, mener DMI."

Overskriften var den usædvanligt passende

"Verdens vejr går amok"

Jeg elsker altså journalister nogle gange.


Alt det bedste
Frederik

Ny Politik og Mokka

Jeg synes efterhånden, at vi har hørt nok om den politik som Ny Alliance ikke har, og jeg mener, at folk snart må indse, at i disse tider kan man ikke forvente, at et helt nyt parti har en såkaldt "politik". Hele ideen om, at partier opstår omkring en politik er gammeldags og antikveret. Ny Alliance er netop ny og dermed ikke gammeldags, og her er man startet med det vigtige nemlig personerne, så har man fået det næstvigtiste nemlig opmærksomhed, så kom det tredjevigtigste nemlig økonomisk støtte - eller ørhm jeg mener medlemmerne - og så lidt senere kommer politikken... måske... eller nu er der måske rod i kronologien og prioriteterne, det allervigtigste må være stemmerne og dem ved jeg ikke, hvornår kommer, nok før politikken... eller nej det er også forkert - det aller aller vigtiste må være magten eller indflydelsen eller nej, det lyder for holdningsbaseret, lad os sige ministerposterne(og bilerne), det kommer til sidst eller i hvert fald efter stemmerne eller dvs jeg tror politikken nok kommer til sidst og ministerposterne(og bilerne) først.

Eller ok, jeg har vist ikke helt styr på mit skema over Ny Politik, men pointen her er i hvert fald, at politik ikke er særligt vigtigt i politik nutildags, og hvis man ikke har forstået det, så skulle man måske nok lade være med at blande sig for meget i snakken og i stedet lige forsøge at komme i øjenhøjde med tiden.

Man er lidt en anakronisme i sin egen tid, hvis man tror, at partier opstår, fordi folk mener noget om noget. Dybtfølte holdninger til samfundet og ønsker om at påvirke samme i en bestemt retning er SÅ meget sidste årtusinde, og man afslører virkligt sig selv ved at stå og råbe på politik og holdninger - for guds skyld folkens, det er Ny Politik det her, her hører politik og holdninger ikke hjemme.

Derfor ser jeg heller ikke den store fare for Ny Alliance ved årsmødet. Man kunne jo ellers frygte, at medlemmer og politikere ville løbe skrigende væk, når de opdagede, hvad de andre mente - men her glemmer man, at det er Ny Politik, Nye Politikere og Nye Medlemmer og jeg tror slet ikke, at nogen af dem mener noget så meget, at det kan få hverken dem selv eller andre til at overhovedet bevæge sig og da slet ikke til at løbe skrigende i nogensomhelst retning.

Når det er sagt, så skal det også siges, at jeg mener, at der er nogle spørgsmål som Ny Alliance er nødt til at svare på snarest. Ved vi f.eks hvilken kaffe man drikker i det parti? Og drikker man overhovedet kaffe?

Kan vi virkeligt vente til årsmødet med at få det afklaret. Og ja jeg kan godt se, at det er et spørgsmål af en sådan vigtighed for partiets profil, at der kan argumenteres for, at det ikke er noget partitoppen kan beslutte hen over hovedet på medlemmerne, men på den anden side, hvordan kan man overhovedet melde sig ind i det parti uden at have fået svar på det spørgsmål?

Så kom i gang kendte politikere; få lavet den fokus gruppe, indkaldt de eksperter og få sat Gallup i sving, så I kan finde ud af hvilken kaffe I drikker.

Jeg tænker lidt Café Au Lait, som forekommer mig at være en god kompromiskaffe, lidt Café Latte - men stadig noget andet. På den anden side er det ikke nogen særligt ny kaffe og så kan det også indvendes, at den faktisk smager af noget, og det kan jo få folk til ikke at kunne lide den.

Alt det bedste
Frederik

Grundlovsdagens absolutte politiske helt

Hold da op et tempo her på bloggen, hele to poster i dag, men det er altså også en væskeægte nyhed det her, for mens Ny Alliances samling af glatte djøf'ere prøver at overbevise os om, at de har en ny og særligt god måde at føre politik på (det er så vidt jeg har forstået noget med ikke at sige så meget om alt det der politik-noget, det gør vist det hele mere fleksibelt OG ærligt("jeg kan umuligt have løjet, jeg har jo slet ikke sagt noget?"), så er der andre, der viser hvordan man ideelt set burde barbere den der politiske ged. Det er ganske overraskende for mig noget så obskurt som den konservative vælgerforening i Frederikssund og deres formand Steen Hejnfelt.

Jeg blev så glad da jeg læste om det i Politiken, for hvor er det rart, god stil og sådan det burde være, at man som formand for en konservativ vælgerforening vælger at invitere Asmaa Abdol(EL) til at holde tale ved foreningens Grundlovsarrangement - og så er hele hans attitude omkring det bare fed på sådan en idealistisk naiv måde (ok det lød SÅ smart ass på en meget "jeg er en bedrevidende gammel nedladende kyniker"-agtig måde det der).

Så jeg stjæler lige stort set hele Politikens snak om sagen, for jeg ved, at du ikke klikker på linket, og det ville være synd synes jeg. Når nu der er konservative, der gør noget godt og sympatisk så skal vi da læse historien, den skal da på forsiden, det er jo i den grad en "mand bider hund"-historie.

Fra Politiken 4/6 2007:

Steen Hejnfeldt(SH): Vi har inviteret hende, fordi hun er kommet med nogle kontroversielle synspunkter. Nu holder vi grundlovsmøde. Vi fejrer vores ytringsfrihed og vores ret til at være forskellige, og nu får vi så mulighed for at høre, hvad hun står for. Hvad mener hun egentlig om grundloven.

Pol: Hvad er din egen personlige holdning til Asmaa Abdol?

SH: Det virker da forkert, at hun ikke vil give hånd, og det virker forkert, at hun går med tørklæde. Men en ting er, hvad der bliver gengivet i pressens korte klip, noget andet er, hvad hun reelt står for, og det har hun så mulighed for at fortælle i dag. Hun får al den tid, hun vil.

Pol: Modsat sin partiformand Bendt Bendtsen, mener Steen Hejnfelt ikke, at Asmaa Abdol-Hamid er fundamentalist.

SH: Det tror jeg faktisk ikke, at hun er. Når jeg hører hende sige, at hun går ind for ligestilling i forbindelse med bøsser og lesbiske, så kan hun jo ikke samtidig gå ind for sharialovgivning. Men jeg kender ikke så meget til hende.

Pol: Men kan du godt give taletid til en person, som din egen partiformand Bendt Bendtsen kalder for en fundamentalist?

SH: Hvis Bendt siger, at hun er fundamentalist, så er det måske ikke så heldigt. Bendt kender hende nok bedre, end jeg gør. Men jeg er altså spændt på at høre, hvad hun har at sige i dag.

Det er bare så rigtigt det der Steen Hejnfelt(måske ikke lige det med Bendt(men igen han har jo ret, man må jo da forhåbenligt gå ud fra, at Bendt faktisk kender hende bedre end os andre siden han kan udtale sig sådan). Steen Hejnfelt tiltrods for din måske naive tillid til din partiformands integretitet, så er du hermed udnævnt til min konservative helt - og ja der var ikke særlig hård kamp om pladsen, men det går der ikke skår af din præstation af, det gør den faktisk kun endnu mere imponerende)

Og til dig læser, hvis du vil vide hvordan det gik med Asmaa, så læs her Hejnfelt er bare stadig helt cool, dagens absolutte politiske stjerne, hvis man spørger mig.

Alt det bedste
Frederik

Mangler en catchy overskrift, men selve posten er der ikke noget i vejen med

Halløj Folkens

Så er det blevet tid til noget basal politik-lingo undervisning. Er du nogensinde støt på udtrykket "talking points", når du har læst om amerikansk politik, og har du nogensinde undret dig over, hvad der præcis menes med det, så vil alt være klarere for dig om få øjeblikke. Og klart nok det lyder måske ikke særligt sexet, det er måske ikke lige den indledning der holder dig fanget gennem endnu en fontæne af ord her på bloggen, men tro mig, det bliver ikke bare informativt, det bliver også sjovt og noget med patter.

Bare se den her video. Det er et sammenklip af taler fra republikanernes konvent i 2004, der foregik ikke ganske tilfældig i New York. Patterne kommer til sidst...



Klart nok, klart nok, jeg løj om patterne, men ikke om at det ville være sjovt hva? Meget apropos, så er jeg i gang med en interessant bog om Balkan, der med et social konstruktivistisk (det staves sgu da ikke sådan gør det, det ser jo helt åndssvagt ud) udgangspunkt, især handler om hvor effektiv en politisk diskurs bygget op om vold, trusler og sikkerhed er i munden på magteliter. Jeg skriver måske lidt om bogen senere for den er som sagt ganske interessant, og har også tankevækkende betragtninger om den i det liberale pluralistiske demokrati iboende spænding mellem den ideologiske fejring og dyrkelse af individet og det praktiske behov for at homogenisere det politiske rum (ok det kan godt være jeg ikke skriver om det, men fik da lige hævet lixtallet en lille bitte smule der hva?)

Men inden alt det måske, måske ikke sker, kan du her se en 45 sekunders opsummering af de republikanske præsidentkandidaters nylige debat på Fox



Og kan du så ellers have det godt, og husk at holde øje med de der politikere, de er slet ikke så dumme, som man skulle tro, de lader bare som om, fordi de ved, at vi bedst kan lide dem sådan(ok det er lidt løgn, der edderbrøleme mange dumme politikere i det danske Folketing).

Og forresten tak til Metabaronen i sin Metabunker for at pege på videon fra 2004

Fødselsdag, tåregas og helikopter

Ok så har Petter i en kommentar til forrige post ladet bomben springe, jeg har fødselsdag i dag, såøøøøøh det tænkte jeg lige jeg ville skrive den første post i 2(to) måneder om. Og det er så hermed gjort...

Nej ok lidt mere skal vel til. Var taget ud til forældrene i går, så jeg kunne vågne og få morgenmad og syrener omkring tallerkenen ligesom den gang, jeg var lille og uskyldig. Senere tog jeg forbi Christiania, fordi der blev indkaldt til fredelig demonstration mod rydningen af brandtomten Cigarkassen. Nå men demoen nåede aldrig at være fredelig, og derfor sidder jeg nu på læsesalen med en underlig smag i halsen og en mærkelig følelse i øjnene. På vej hen til demonstrationen blev vi fanget i krydsild mellem flygtende kampklædte betjente og endda meget sure unge Christianitter nede ved Indkøberen. Vi var mig, fætteren og fem midaldrende svenske turister, der spiste is og drak øl, og vi sprang i sikkerhed i Indkøberen. Det var desværre de svenske turister, der kom sidst ind, og de havde lidt svært ved at forstå, at man skulle lukke døren inden den store sky af tåregas kom ind i butikken. Først da al tåregas i luften over Christiania var blevet suget ind i lokalet lukkede de døren. Hårdt i.

En observation man kan gøre sig på sådan en dag på Christiania er at der er mange løse sten på Christiania, der er meget byggeaffald, der er mange sure unge pushere, og der var såsandeligt også unge mennesker i behageligt sportstøj med hætter og vinflasker, der ikke var fyldt med vin. Fættern og jeg gik med andre ord igen. Jeg ved ikke, hvad de fem svenske turister gjorde.

På vejen ud mødte vi en dame med en kurv med citroner, de skulle være alletiders mod tåregas sagde hun. Man skulle gnubbe citronsaften ud i ansigtet og så bide i den, altså citronen. En ung fyr brød ind, man skulle overhovedet ikke gnubbe det i ansigtet for det sved lige så meget som tåregassen, sagde han, næh man skulle bide i citronen og så holde den op under næsen og ånde ind den vej, det var vejen frem i en sky af tåregas. Den venlige dame mente, at han havde sart hud, og vist desuden aldrig havde været fanget i en rigtig tæt sky af tåregas. Jeg tænkte, at det smarteste vist måtte være at holde sig langt væk fra tætte skyer af tåregas, men det sagde jeg ikke noget om til hverken damen eller den unge fyr. Jeg snuppede bare en citronskive, for herre over sig selv og sine omgivelser er man jo sjældent.

På vej ud af bagindgangen blev vi overhalet af unge mænd med hætter og vinflasker, der råbte at politiet var den vej. Vi besluttede os for at i forlængelse af strategien om at holde sig fra skyer af tåregas, lå strategien om at holde sig fra vrede unge folk med sten og vinflasker, der ledte efter folk i uniform med tåregas, citronskive eller ej.

Så ganske stilfærdig listede vi væk fra hvad, der burde have været en stor fredelig demonstration, men som i stedet blev kuppet af voldsromantikere, og så dem der ikke har et romantisk, men et meget mere jordnært og hverdagsagtigt forhold til vold.

Nå men jeg er jo altså blevet 28 år i dag, og for lige at snakke om noget andet, så kan jeg fortælle, at jeg nåede at flyve i helikopter inden jeg blev 28, jeg nåede faktisk at flyve i den georgiske præsidents helikopter, eller dvs, det var ikke den han selv fløj i, han fløj en smart lille sag, det var den hans sikkerhedsteam fløj i, men de skulle ikke bruge den lige den aften, så den kunne da godt flyve os hjem til Tbilisi.

Og den ser sådan her ud:


Ja det er jo så helikoteren i baggrunden, ham i den sorte læderjakke er ikke en helikopter, han er mere sådan en bevæbnet sikkerhedsvagt type, men vældig flink lod det til.

Nå men sådan her, ser jeg så ud, når jeg flyver i helikopter:

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt glad for det billede, jeg syns faktisk jeg ser meget tjekket ud, ligner f.eks slet ikke en der får tåregas i øjnene, det skulle da lige være hvis det var blevet brugt til at holde pøblen væk fra mig.

Nå men det man kan sige om at flyve i helikopter er, at det er ret sjovt at lette og også ret sjovt at lande, det ind i mellem larmer en hel del og bliver hurtigt ensformigt. Heldigvis er der jo udsigten, som kan se f.eks sådan her ud:

Og det har du muligvis aldrig tænkt på, men det er faktisk ualmindeligt svært at fange sådan et rotorblad på et billede, tak gud for digitalkameraer siger jeg bare.

Udsigten uden rotorblad kan så se sådan her ud:

Og det er ikke fordi, vi er ved at styrte, det er mere et udtryk for, at jeg blev overmandet af min ellers meget stilleløbende kunstneriske åre.

Uden kunstnerisk åre, men med sne kan udsigten se sådan her ud:

Lækkert hva? sådan er det sgu at rejse i Kaukasus.

Og det var vist det for denne gang. Jeg er blevet 28 år, jeg har fået tåregas i øjnene og har desuden fløjet i helikopter. Der er en god chance for, at DU kære læser ikke har gjort alle tre ting inden for de sidste 2 uger. Måske kan det endda være, at jeg tager mig sammen og skriver om, hvordan jeg i Pankisidalen i det nordlige Georgien blev drukket fuld af en politikommandant og nogle tjetjenske flygtninge, deribland Sakajevs lillebror, det har du ret sikkert heller ikke prøvet i et stykke tid. Og det er synd for dig, for det er faktisk lidt af en oplevelse.

Nyt om TV og politiheste

En af de mest triste blogs jeg er faldet over i min tid som bloglæser, var en blog skrevet af en ung amerikaner. Bloggen handlede om hvad han havde set i tv, for som hans profil kunne fortælle, så var fjernsyn hans helt store interesse. Der var nye poster på bloggen stort set hver dag, og nogle dage var der flere poster. De fleste af dem var lange og grundige. Den mængde af tid en sådan blog kræver må være enorm og det slog mig som et af de mest ekstreme udtryk for de elektroniske mediers overtagelse af det moderne menneskes tid og liv, på sådan en sørgelig bebumset og bleg måde.

Når jeg nævner den blog, så er det fordi den post du nu læser også skal handle om et fjernsynsprogram jeg har set. Jeg har ikke selv fjernsyn og måske derfor virker det ekstra hypnotiserende på mig når jeg er i rum med et tændt et af slagsen. I går så jeg så et program på Animal Planet, som jeg simpelthen er nødt til at skrive om. Ikke alene uhyre informativt, men brand aktuelt i denne for hvor by så alvorlige tid.

Programmet handlede nemlig om dyr i politiet, dvs først og fremmest om politiheste og hunde. Nu har jeg aldrig interesseret mig vanvittigt meget for heste, min kusine gjorde og mange af pigerne i folkeskolen legede hest, og kunne bruge et helt frikvarter på at bevæge sig rundt i skolegården i et helt særligt løb, der garanteret mindede om gallop eller trav og der jublet og klappet anerkendende hver gang Ivanhoe eller Black Pearl succesfuldt havde båret Loise F eller Marie P over et kosteskaft placeret på to mælkekasser. Og det er meget muligt at de piger ikke havde lært noget af programmet, at det hele havde været gammel hat for dem, men for mig var der meget nyt.

Programmet tog den lange vej helt tilbage fra den ældste manual om træning af heste til krigsbrug skrevet af en hvis Kikkuli, der skrev sin manual i 1350 før vor tid. Hefra gik det slag i slag op gennem historien, med fokus på træningsmetoder og avlsarbejde. Det meget lange avlsarbejde som i en hvis forstand har foregået siden Kikkulie har resulteret i nogle meget særlige heste. Og politihestens særlige kvaliteter er en konsekvens heraf. Og det var her programmet kom med den for mig mest overraskende oplysning. For ikke alene er politihesten noget særligt rent mentalt, men anatomisk set er den faktisk fuldstændig unik. Det lange avlarbejde har ikke bare medført et specielt temperament i hesten, men også medført at politihesten ikke blot er den eneste hest, men så vidt vides, også det eneste dyr, der har røvhullet siddende på ryggen...



HARH HARH!!! Det var en vittighed, det var slet ikke noget jeg havde set i fjernsynet, det var bare noget jeg fandt på, min eneste subversive vittighed faktisk, og jeg har næsten selv fundet på den, eller i hvert fald udviklet meget.

Til Gudstjeneste i Faderhuset!

En gruppe fra RUC skriver projekt om kristen fundamentalisme, og var i den andledning til Gudstjeneste i Faderhuset i søndags. Det ene gruppemedlem Jeppe Kabell har på sin blog postet et referat fra mødet. Det er interessant læsning, og igen som en service for den dovne læser, bringer jeg lige nogle højdepunkter fra referatet.

Fra Jeppe Kabells blog:

"Faderhuset har sejret!” Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb.

“Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende - dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem - hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud.” Vild jubel og stor klapsalve.


“Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?”

Ruth hævede stemmen mere og mere.

“Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!”

“Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed.”

Ja ok, det var så ikke så meget et udpluk som et langt højdepunkt, men referatet er et langt højdepunkt, vanvid fra ende til anden og der er vel ikke så meget at tilføje. For nu er bruge en pleonasme, så er kvinden jo både kristen og gal, og det vidste vi vel godt på forhånd.

Og nu venter vi bare på folk der påpeger, at hvis man er så vild med mangfoldighed som Ungerns brugere og støtter påstår de er, så må man da være jublende lykkelig og glad for i den grad at få et anderledes bud på verden af i dag, for ellers er man bare MEGA dobbeltmoralsk og det er også bare SÅ typisk venstrefløjen og alle de andre politisk korrekte at være SÅ hykleriske, på den ene side at ville have mangfoldighed og på den anden side ikke at kunne lide Ruth Evens.

Og ja det er knivskarpt set der, rigtig fint, god pointe, der fik du rigtig nok skovlen under os. Men glæde ved mangfoldighed er jo ikke en glæde ved psykopater på tidsrejse, der vil bekæmpe homoseksualitet, fri abort og satanisk legetøj eller bare finder det passende at gruppere homoseksuelle med pædofile. Man er ikke intolerant, fordi man ikke kan lide homfobi, nej man er et godt og fornuftigt menneske.

Så sig det dog med blomster!

Er du dansk?

Så kom den endeligt, den store multiple-choice test, der kan afgøre om også DU (ja dig, den sortsmuskede der, det er dig jeg tænker på) er dansk, om du er kvalificeret til officielt at blive en del af det danske folk. 200 fantastisk spørgsmål og 600 svarmuligheder er klar til at blive afkrydste af dig i din jagt på danskhed. Tvivler du på din egen egnethed som rigtig dansker, er der lavet handy og letlæst materiale, der kan gøre dig til en kvalificeret og værdsat del af det danske folkefællesskab. Det hele kan findes lige her, så fine mørke ven, det er bare om at komme i gang, kun et klik væk ligger nøglen til den så eftertragtede danskhed.

Som en service for dig, der synes at et klik er et klik for meget bringer jeg her et lille udsnit af spørgsmålene. I den udvidet prøve, der kan gøre dig til Dansker+ stilles tillægsspørgsmålet: giver disse spørgsmål et passende indtryk af Danmarks indsats under 2. verdenskrig?

97. Hvornår blev Danmark i 2. verdenskrig besat af tyske tropper?
A: 1. September 1939
B: 9. April 1940
C: 22. Juni 1941

98. Ved besættelsen af Danmark i 1940 krævede Tyskland,
A: at den danske regering blev afsat
B: at den danske regering skulle samarbejde med Tyskland
C: at Folketinget skulle hjemsendes

99. Hvornår blev Danmark (bortset fra Bornholm) befriet fra den tyske besættelse?
A: 9. april 1940
B: 29. august 1943
C: 5. maj 1945

100. Under anden verdenskrig levede der ca. 8.000 jøder i Danmark, før
jødeforfølgelserne satte ind. Hvad skete der med de fleste danske jøder i 1943?
A: De fleste danske jøder blev ført til koncentrationslejre i Tyskland
B: De fleste danske jøder flygtede til Sverige
C: De fleste danske jøder flygtede til Storbritannien

Og svaret er på det udvidede spørgsmål er: Ja.
Ja kan du svare på disse spørgsmål ved du alt, ALT siger jeg, som er værd at vide om Danmark i perioden 1940-1945.

Serbien frikendt???

Ja så læser man, at Serbien er blevet frikendt for folkedrab ved ICJ, International Court of Justice), som ikke må forveksles med ICTY, International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia, som igen ikke må forveksles med ICC, som er The International Criminal Court.

Nå men som sagt, dommen er, at dagens Serbien ikke er direkte skyldig i folkedrab i Bosnien. Det er lidt svært at sige noget til den dom, eller få noget ud af den, men jeg tror jeg vil prøve at skrive noget vældig vældig seriøst om det i løbet af ugen. Det har altid forekommet mig lidt besynderligt at retsforfølge dagens Serbien for gårsdagens Serbiens forbrydelser. Og kære læser, gårsdagens Serbiens forbrydelser (i det omfang man kan sætte lighedstegn mellem statsapparatet og landet) er ved at være vældig godt dokumenteret.

Det vil jeg også prøve at vende tilbage til, da der er overraskende mange mennesker, der stadig ikke synes at have fattet det. De hænger stadig fast i en fortælling om onde vestlige anti-serbiske medier, der har fordrejet virkeligheden, så den serbiske side nu helt uretfærdig fremstå som særligt skyldige. Og hvilken virkelighed er det så de har fordrejet. Ifølge denne teori er virkeligheden den, at javel ja, Serbien gjorde mange onde ting, men at der var "plenty of blame to go around", at alle parter gjorde forfærdelige ting mod hinanden, og at alle var lige skyldige.

Tilhængere af denne udlægning er typisk heller ikke særligt glade for ICTY, som her ses som et vestligt værktøj med samme anti-serbiske bias, som de forfærdelige vestlige medier. ICTY's anti-serbiske bias kan så bevises ved at påpege, at der er langt flere serbiske tiltalte end kroatiske eller bosniske ved ICTY. Og det er jo ganske rigtigt en fejl, når alle ER lige skyldige - men sagen er jo den, at det er alle ikke.

Og sagen er jo også den, at det ikke bare er mig og de onde vestlige medier, der har den holdning. Det er en holdning, som deles af stort set al seriøs litteratur på området (og jeg ved godt jeg burde henvise til bøger her, men jeg ligger ikke lige inde med titler, hvor jeg sidder nu, men på læseropfordring vender jeg da gerne tilbage). Og ja de vestlige medier lod godt nok kroaterne og Franjo Tudjman slippe alt alt alt for nemt, det er der bred enighed om i litteraturen. Og ja det gør ICTY måske også, om ikke andet så fordi det dumme svin til Tudjman nåede at dø inden en mulig stævning.

Det besynderlige ved de serbiske apologeters kritik af de vestlige medier er, at litteraturen heller ikke er særlig glad for de vestlige medier, der stort set alle som en misforstod konflikten, og i mange fagfolks øjne helt misforstod og undervurderede den serbiske stats store ansvar. Medierne så groft sagt konflikten som et udtryk for den særlige irrationelle voldelige balkankultur, hvor unikt brutal krig og ufred går hånd i hånd med store fuldskæg, blommebrændevin og messingblæsere. Lidt ligesom at andelsbevægelsen, konsensus og den rene linje i design ses som helt integrerede og unikke dele af dansk kultur.

Dele af den irrationelle fortælling om Balkan har da også noget på sig, men konflikten var ikke irrationel, den var ikke historisk betinget, den var ikke på forhånd indlejret i den jugoslaviske folkesjæl. Et problem med denne fortælling om konflikten er jo, at konflikten bliver ikke bare uundgåelig men også uløselig. Et andet og noget større problem er, at den er forkert. Konflikten var betinget af rationelle aktører med helt specifikke mål. Mål de mente bedst og mest rationelt at kunne opnå gennem krig. Sådan plejer det faktisk at være når der er konflikt.

Nå men det var vist lidt et sidespor. Det jeg ville sige var, at jeg vil bruge noget af ugen på at forme en kvalificeret holdning til dommen, og så dele den med den rasende interesserede læserskare her på bloggen(jeg ved I er der). Men jeg kan jo med det samme sige, at dommen ikke er helt så simpel, som bare ren frikendelse, læs f.eks her.

Jeg skal nok også komme mere ind på, hvordan der de senere år er dukket flere og flere, mere og mere overbevisende beviser op for Milosevic ualimindeligt tætte samarbejde med Karadzic. At det så ikke danner grundlag for juridisk at dømme et helt land for noget, der skete for 12 år siden er en anden historie. Ligesom spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er ønskeligt at dømme et land, også er en helt anden og endda helt ualmindeligt interessant historie.

Alt det bedste
Frederik

Ny forening

Jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg har stiftet, hvad jeg tror vi er mange danskere der mener er en fuldstændig nødvendig forening her i landet.

Foreningens fulde navn er "Foreningen for folk der er smadder trætte af at kommunister styrer alle medier måske med undtagelse af Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, en del lokalblade, TV2 og muligvis også nogle af gratisaviserne." også kendt som "FFFDESTAAKSAMMMUBTWJEDLTOMONAG"

Det er i egenskab af formand for denne forening, at jeg i de sidste par dage har sendt indlæg til såvel Berlingske Tidende som Politiken. Jeg kunne aldrig selv drømme om at læse Politiken, men jeg ved at der findes folk der gør, og jeg mener at det er vigtigt, at vi på en eller anden måde også kommunikerer til den del af befolkningen. Den skræmmende sandhed er jo, at flere af Politikens læsere har ret til at stemme, og at det danske politiske system siden 1901 har været så uheldigt indrettet, at valgresultatet, uanset hvor venstreorienteret det var, har haft betydning for regeringsdannelsen.

Denne såkaldte parlamentarisme har haft katastrofale konsekvenser, især pga den generelle udvanding af valgretten, der for alvor tog fart i 1915 og siden blot er fortsat, og nu har resulteret i at såvel fattige, som åndssvage, helt generelt kvinder og senest unge mennesker har fået mulighed for i suspekt hemmelighed at stemme uanset politisk overbevisning.

Jeg tror at meget havde været anderledes, hvis vi havde holdt os til Juni Grundloven af 1849, hvor valgret meget fornuftigt var forbeholdt alle "uberygtede" mænd over 30 år og fritog kvinder, tjenestefolk, personer der modtog fattighjælp uden at betale den tilbage og andre umyndiggjorte fra et ansvar de alligevel ikke magter.

Hvorom alting er, så skulle det undrer mig meget, hvis kommunisterne på Politiken bringer mit beskedne indlæg - ligesom Ronald Reagans tale om Ondskabens Imperium resulterede i Sovjets sammenbrud få år efter, så tror jeg nok, at "kammeraterne" på Politiken kunne frygte at mit indlæg, blev det bragt, kunne betyde det endelige sammenbrud for den danske venstrefløj.

Jeg har naturligvis ikke selv tænkt mig at røre ved Politiken, blot for at se om mit eget indlæg mod forventning er kommet i, og jeg ville derfor værdsætte, hvis læsere, der af en eller anden grund (det kunne være gennem professionel berøring med fængselsvæsnet eller hvis de har børn i daginstitutioner) kender nogen, der læser Politiken, ville give mig besked, hvis indlægget blev bragt. Jeg har selv markeret al mail fra Politiken som spam, hvorfor en eventuel underretning derfra automatisk ville blive slettet. Alternativt holder jeg selv øje med meningsmålinger, da effekten af mit læserbrev nok ganske hurtigt ville kunne ses her.

Men som sagt, jeg har oprettet "Foreningen for folk der er smadder trætte af at kommunister styrer alle medier måske med undtagelse af Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, en del lokalblade, TV2 og muligvis også nogle af gratisaviserne." og intereserede kan blot henvende sig her på bloggen. Jeg overvejer hvordan medlemsoptaget skal forgå, da det er vigtigt, at vi holder os fri af venstreorientert infiltration. Der vil muligvis blive tale om en multiplechoice test, der kan teste potentielle medlemmers politiske ståsted, men mere om det senere.

Med Borgerlige Hilsner
Frederik

Stifter og formand "Foreningen for folk der er smadder trætte af at kommunister styrer alle medier måske med undtagelse af Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, en del lokalblade, TV2 og muligvis også nogle af gratisaviserne"

Truende ateister

Martin Krasnik har i dag en kronik i Berlingske Tidende, hvor han på typisk ugudelig og ikke særligt overbevisende vis forsøger at afvise teolog Sørine Gotfredsens glimrende kronik om ateister fra den 18. januar. Krasnik har den helt besynderlige påstand, at han som ateist "ikke »tror« på noget som helst. Jeg anerkender alt det, der kan bevises eller sandsynliggøres, og det har intet at gøre med religiøs tro".

Og det skulle ikke undrer mig, hvis nogle folk kunne falde for den påstand, at ateisme handler om ikke at tro på Gud. Men for mere vidende læsere burde det være klart, at der er en del problemer med Krasniks kronik. Jeg føler mig f.eks. nødsaget til at påpege, hvad den rødhårede Krasnik selv holder skjult i sit indlæg, nemlig at han trods sin ellers respektable arbejdsplads (Ulrik Høy arbejder der f.eks også) har jødisk baggrund, og at han tillige i smug har arbejdet for DR. Og ganske frækt og skamløst indrømmer han jo selv i sit indlæg, at han er ateist, så jeg tror vist nok, at han har det vi historikere kalder tendens. Sørine Gotfredsen er derimod teolog, og, tror jeg, meget troende, så jeg tror nok, at hun bedre end Krasnik lige kan træde et skridt tilbage og se, hvad ateisme egentligt er.

Og det gør hun, og det endda med en velskrevet kronik, der indledes med nogle rigtigt fine begrebspar som jeg gerne vil rose og citere, fordi de som sagt er rigtigt fine og faktisk sætter en masse ting på plads.

"Jo større frygt, des stærkere lettelse, når faren er væk, jo mere solskin, des mere behov for regn, og jo mere mennesker bekender sig til noget guddommeligt, des mere må også verdens ateister understrege deres tro."

Jeg kan især godt lide den med solskin og regn, fordi man tit glemmer at tænke på, at regn også er godt, og at man jo altid bare kan blive brun i et solarium. Jeg er dog lidt i tvivl om hvad hun mener. Jeg tror nok, hun mener, at ateismen er faren og ikke lettelsen, men jeg er ikke helt sikker på, hvad der er regn, og hvad der er solskin. Men det centrale er også, at hun med ordene "understrege deres tro", selv får understreget at ateismen er en tro, og at hun desuden får vist, at ateismen er afhængig af religionen, at det er et slags symbiotisk forhold, bare på den måde, at det nok kun er ateisme, der er afhængig af religion og ikke omvendt. Jeg tror nok, at det er rigtigt, at hvis der overhovedet ikke var nogen der troede på Gud, så ville der slet ikke eksisterer ateister.

Men i det hele taget er det forkert at gøre hele "Gud - ikke Gud" diskussionen til det centrale. For som Gotfredsen, der er cand. theol og alt muligt, selv siger, så "... bunder afvisningen af ethvert guddommeligt princip i troen på, at mennesket helt bør frigøre sig fra transcendente forestillinger." Og det er jeg glad for, at hun skriver på den måde, for der er mange, der har den ide, at afvisningen af ethvert guddommeligt princip bunder i, at ateisterne bare ikke tror på gud eller sådan noget.

Og så kan man ikke beskylde Sørine for ikke at være grundig, for selvom hun selv lige har svaret, så skriver hun igen "at det er blevet tid til at overveje, hvad trangen til ateisme egentlig grunder i." Og her ville mange jo nok igen tage den nemme vej og igen sige, at det grunder i, at ateister faktisk bare ikke tror på Gud, men Sørine Gotfredsen er ikke den type, der springer over, hvor gærdet er lavest.

Hun spørger nemlig Søren Kierkegaard, som - udover at være død og filosof og smadder svær at forstå - nok også er en af de bedste til at forklare ateisme, fordi han - ligesom ateisterne - selv var meget religiøs. Og som om det ikke var nok, så har hun også læst Luther, der heller ikke altid er lige nem at forstå, men er en endnu bedre kilde til forståelse af ateistens bevægegrunde end Kierkegaard, fordi han om muligt troede endnu mere på Gud end Kierkegaard gjorde. Og Luthers forklaring er da også rigtig god. Ifølge ham er ateister nogen, der har søgt tilflugt i en afgud, hvilket nok ikke skal tages helt bogstaveligt, for jeg tror nok, at Luther vidste, at der kun var en Gud. Selvom det måske ikke ville være helt skidt med endnu flere, så der var endnu mere at tro på.

Og så minder Gotfredsen meget vigtigt om, at kommunismen var ateistisk, og at Hitler også var det (selvom Krasnik meget listigt prøver at snakke udenom ved at slynge om sig med allehånde historiske fakta, som jo på en måde også er en tro ligesom ateisme og religion). Og til trods for Krasniks historiske røgslør, så vil jeg gerne gentage Gotfredsens advarsel om farerne forbundet med en aggressiv ateisme, som i følge hende næsten kan blive lige så slem som en ekspansionsivrig Islam.

Jeg tror nok, at den store globale ateistiske bevægelse er en af de største farer i vores skrøbelige verden, og hvis ikke gode religiøse folk som dem i Irak, ham i Iran og selvfølgeligt Bush snart holder op med at slås indbyrdes, så kan vi godt komme i problemer på det lange sigt.

Til trods for, at Gotfredsen, som kun få andre, har erkendt de overhængende farer i den aggressive ateistiske verdensbevægelse, ledet af krigeriske folk som f.eks Richard Dawkins, som jeg personligt aldrig har været tryg ved, så viser hun sit gode kristne hjerter og lægger meget smukt op til dialog, og til næsten at ville tage ateisterne seriøst. Hun kommer dog med en meget rigtigt og nødvendig opfordring til dem "hvis ateister vil indgå i seriøs samtale, bliver de nødt til at begribe, hvad kristendom er."

Og det tror jeg er meget rigtigt, for ligesom Gotfredsen bruger tid på at forstå ateisternes religion, og kun bruger de bedste kilder, så burde ateisterne også gøre en indsats. Jeg ved nu ikke om det vil lykkes, for jeg tror, at et af problemerne er, at ateisterne simpelthen ikke kan forstå, at Gud findes, og at det er derfor, at folk er religiøse.

Man kan sige, at terminologien på mange måder er forkert. Religiøse tror ikke, de ved, at Gud findes, hvorimod ateisterne tror, at Gud ikke findes, og som om det ikke er nok, så tror de også, at de ikke selv tror, selvom de faktisk gør det, så på mange måder er det dem, der er de mest religiøse.

Og det er jeg ret sikker på i virkeligheden er problemet.

Flere politkere med sans for det store billede

Og mens jeg sad og skrev gårsdagen post om den visionære Carina Christensen, kom en anden visionær politiker i vælten igen. Det er selvfølgeligt vores Statsmandsminister Anders Fogh Rasmussen, jeg tænker på her.

Megen kritik har han skulle tåle i forbindelse med Irak, Afghanistan, debatstil og jeg ved snart ikke hvad. På det seneste har hele den kommunistiske opposition og deres lakajer i DR leveret et veritabelt stormløb mod hans heroiske kamp mod terror for frihed, eller frihed for terror eller hvad det det nu er.

Kommunister, hippier og helt generelt folk, der læser Politiken, har råbt og skreget om undersøgelser mig her og undersøgelser mig der. Og hvad gør de så, når Anders Fogh siger, "ja så bestemt, jeg mener også, at der er noget at komme efter, jeg mener også det vil være på sin plads med en undersøgelse", ja så er det pludselig den forkerte undersøgelse, så mener de at det ville være vigtigere med en undersøgelse af, hvordan vi egentligt kæmper for frihed i relativt overensstemmelse med Geneve-konventionerne og hvordan vi informerer Folketinget i relativ overensstemmelse med "sandheden".

Og jeg mener nok, at "journalisterne" snart burde kunne sige, at nok er nok. Anders Fogh og Søren Gade har efterhånden til hudløshed sagt, at der er faktuelle fejl i "Den Hemmelige Krig", og jeg kan godt forstå, at de ikke vil fortælle eller uddybe præcis, hvilke faktuelle fejl der er tale om. Hvad har vi opsøgende kritiske journalister til, hvis ikke til at undersøge andre journalister? De bliver jo ikke kaldt den 4. statsmagt for ingenting, meningen er jo, at de skal samarbejde med Staten.

Og det er nærmest kun Nyhedsavisen, der har forstået det i den her sag. De har f.eks afsløret, at forhørslederen Chris Hogan siger "might" i filmen, og at det slet ikke er med i underteksterne. Hvordan skulle den danske befolkning, og den danske regering, nogensinde have fundet ud af det, hvis ikke Nyhedsavisen havde fået en engelskkyndig til at se filmen. Og jaja så siger DR, at Chris Hogan siger, at han faktiske mente det, han sagde i filmen. Men det har vi jo ingen mulighed for at tjekke, overhovedet. Er folk klar over, hvor dyrt det er at ringe til USA, hvor "Chris Hogan" meget belejligt bor? Det er der ikke sådan lige umiddelbart midler til i en lille avisredaktions budget.

Nyhedsavisen har også påpeget, at DR har manipuleret og fordrejet forhørsleder Ed Hermans udtalelser. Så siger denne "Ed Herman" pludselig, at hans udtalelser ikke er blevet fordrejet, men igen meget belejligt befinder denne "mand" sig i USA. Og hvorfor siger han det først nu, når han bliver presset til det af kritisk journalistik, hvorfor sagde han ikke for lang tid siden at det han sagde i filmen ikke er blevet fordrejet? Og desuden hvem tror du måske mest på Nyhedsavisen eller to "amerikanere" fra udlandet. Så er der nogen, der siger, at man ikke kan stole på aviser, fordi de bare prøver at sælge flere aviser, men Nyhedsavisen er en GRATISavis, den skal slet ikke sælge aviser, og er derfor måske nok det mest troværdige medie i landet, måske sammen med Dato, 24timer, MetroeXpress og Urban.

Og folk har endda dristet sig til at sige, at DR faktisk har svaret grundigt og uddybende på alle kritikpunkter. Jeg ved ikke med dig kære læser, men denne blogger bliver sgu ikke overbevist at af en koloenrom omfangsrig hjemmeside, med film, radiofiler, dokumenter og alt muligt, der tager ALLE kritikpunkter og svarer på dem. Jeg tror vist nok, at det ikke kun er mig, der kender ordsproget om, at man ikke kan se skoven for bare træer. Jeg tror DR prøver at skjule noget med al den dokumentation.

Men at den der film overhovedet er blevet taget alvorligt forstår jeg slet ikke. Vi er i hvert fald mange, der fra starten vidste, at man ikke skulle stole på DR og de andre kommunister, der har lavet filmen. Hvis ikke titlen er ligefrem er løgn, så afslører den i hvert fald, hvor lidt dem der har lavet den egentligt ved om dansk udenrigspolitik. Jeg mener HALLO!!! "Den Hemmelige Krig", man skal ikke have fulgt meget med for at vide, at vi er i krig. Men det er typisk kommunister, at de ikke forstår, at vi er i en krig, i krig mod terror endda, hvor de gode kæmper mod de onde, meget ligesom i Star Wars, i vores krig er det så bare Imperiet, der er de gode og de andre, der er onde.

Men sådan er det jo. Anders Fogh Rasmussen har de sidste mange år måtte stå model til unfair kritik fra sure rødvinsdrikkende hippier, der har siddet i rundkreds og brokket sig og sagt at han i virkeligheden er liberalist og slet ikke socialdemokrat i et bedre jakkesæt. Alle rygterne og smædekampagnerne om, at formanden Venstre skulle være liberal har bund i ting Anders har gjort, i hvad vi vel bedst kan kalde kåd ungdommelig vildfarelse og naivitet. Og kan vi tilgive en smule nazisme i den unge Günter Grass, så kan vi vel også tilgive lidt liberalisme i den unge Anders Fogh, jeg mener det er i høj grad to personer af samme intellektuelle kaliber vi har at gøre med her.

Det bliver tit brugt imod Anders, at han stiftede Liberal Ungdom på Viborg Katedralskole som helt helt ung, og at han var formand for samme fra 1970-1972. Andre har kastet sig over, at han som stadig ganske ung og politisk uprøvet - efter kun 15 år i folketinget og med så lidt som 5 års ministererfaring - skrev den lille pjece Fra Socialstat til Minimalstat i 1993. Og der var han oven i købet slet ikke minister, pga en sag om "kreativ bogføring". Og det er også bare typisk de der folk, der læser Politiken, og siger meget om deres dobbeltmoral, i det ene øjeblik kan de ikke få nok kreativitet og fingermaling i uddannelsessystem og i det næste øjeblik skal man træde tilbage som minister. Og desuden er jeg næsten sikker på, at Anders selv ville have revet bogen i stykker, hvis ikke det var fordi Poul Nyrup fik ideen først.

Og desuden, ville en liberalist have en minister i sin regering, der forsøger at regulere placering af varer i butikker, nej det tror jeg vist nok ikke en liberalist ville.

En ny JFK

Der tales med jævne mellemrum om, at politikere holder sig fra de store problemer, fra de store reformer, fra alt der bare lugter lidt af kompleksitet. Det er f.eks ikke meget mere en 1-2% af statens budget, der forhandles om når den årlige finanslov skal laves. Der tales om en infantilisering af politikken, om petitesse politik, om politikere der panisk leder efter noget at ændre og lave politik om, når nu alle stort set er enige om hovedtrækkene, og at alt det andet der faktisk betyder noget sådan i det store hele ordnes i EU-regi, eller slet ikke kan ordnes (se fx Søren Mørchs og Karl Schmidts holdning til politik). Men en sjælden gang i mellem skiller en politiker sig ud. John F Kennedy var en sådan politiker, og herhjemme kan muligvis peges på en Stauning, men ligeså værdifulde de er, lige så sjældne er de desværre også. Men nu er en ny sådan politiker dukket op på vores hjemlige politiske scene.

Minister for Familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen er en sådan politiker. At hendes profil ikke er blevet opdateret siden sidst i novemeber sidste år og derfor ikke nævner at hun er blevet minister (15. december) er ikke et udtryk for manglende handlekraft, men derimod et godt billede på hendes altid beskedne personlighed. For handlekraftig det er hun. For tiltrods for at hun kun har været minister i halvanden måned, så kaster hun sig nu allerede over et af de helt centrale spørgsmål i dagens Danmark. Hun vil nu endeligt gøre noget ved hele spørgsmålet om slik i børnehøjde. Ja du hørte rigtigt, mange butikker placerer i deres gustne profitjagt slikket i børnehøjde. BØRNEHØJDE? siger jeg. Ikke sandt, det kan være svært at tro, at der findes folk så syge og perverterede, at de overhovedet kan tænke tanken.

Men sådan er det gået med moralen i samfundet lige siden det beklagelige systemsskifte i 1901. Heldigvis er det store tavse flertal ikke blevet perverteret, vi er mange der er enige om at slik ikke har noget som helst at gøre i børnehøjde, slik er ikke for børn, slik er ikke legetøj - det er slik, som er noget andet en legetøj, nemlig slik, som ikke er for børn. Så hvad laver slikket der? Joeh såmænd det ligger der og frister børnene, perverterer dem og deres madvaner. Gør dem tykke og fede. Tilbage i hippietresserne fik venstrefløjen frigivet slikket og uha uha, hvor var vi frisindede og fantastiske, men nej fandeme nej, vi er ikke frisindede, og nej slik i børnehøjde har ikke hjulpet på kriminalstatistikken, børn og andre barnlige sjæle bliver stadig fanget med fingrene i kagedåsen, og folk er som sådan(og børn er jo også folk på en måde) blevet federe. Meget federe end i de gode gamle dage, hvor slik var forbudt og da i hvet fald ikke i børnehøjde.

Så det var på tide, at en modig sjæl, en ensomt kæmpende kvinde med hjertet på rette sted og en sans for det store billede tog den modig beslutning at udvide den politiske sfære til også at indbefatte butiksindretning.

Kilder i Familie- og Forbrugerministeriet afslører, at dette kun er et lille første skridt, og at man overvejer generelle retningslinier for vareplacering i butikkerne, og på lang sigt barsles der med et lovforslag baseret på feng shui. Det er dog på det lange sigt, og det skulle ikke undrer i hvert fald denne blogger, hvis det lykkes reaktionærer politisk korrekte jantelovsdanskere at skyde dette visionære program ned med akaiske argumenter om, hvad der er passende områder for den politiske magt, med underlige påpegninger af hvad der egentligt gør en stat totalitær og andet af samme hippieskuffe.

Men i mellemtiden lad os da glæde os over, at vi har fået en politiker - ja sågar en minister - med mod og mandshjerte(m/k), der har åbnet en vigtig diskussion, og lad os gribe diskussionen, fortsætte den og snakke om hvad der i stedet for slikket skal placeres i børnehøjde.

Er der andre end mig, der tænker porno?

Ååååååååååh Berlingeren er sådan en lorteavis

Ja så bliver jeg lige nødt til at skrive igen, for nu er det Berlingske Tidende, der træder i karakter, som en nådesløs del af den 4. statsmagt og leverer knivskarp kritisk journalistik, der afslører... taaa daaaa AT REGERINGEN I VIRKELIGHEDEN ER SUPER OG AT ALLE VIDSTE ALT I FORVEJEN!

Det viser sig nemlig, at "FOLKETINGET VIDSTE BESKED OM USA'S HOLDING"- som artiklen så skarptvinklet hedder. Ja selvfølgeligt gjorde de det, det var jo da for fanden offentligt, det var jo noget Rumsfeld fortalte til alle, der ville høre, der kom pressmeddelelser, pressekonferencer og jeg ved ikke hvad - og på den lidt sørgelige måde forsøger Berlingeren, at skyde historien ned. Argumentet er det indlysende, at når Folketinget godt vidste det, så kan regeringen ikke have misinformeret - for man kan jo ikke misinformere om noget folk allerede er fuldt informeret om.

Og jo der er sandeligt noget betvingende over den logik. Bare ærgeligt at det ikke er det sagen handler om.

For hvis nu journalisten satte sig ned og grundigt læste, hvad han selv havde skrevet i sin faktaboks ude i siden af artiklen, og så holdt det sammen med hvad man får at vide filmen, så minsandten om ikke de da vist stadig lyver - det er bare senere det foregår - præcis som de siger i filmen (forresten tal om doven research, altså at han ikke læser bøger, går i arkiver og ringer til allemulige, det er jo fair nok, men at han ikke orker at læse sin egen artikel, det er alligevel liiiiige en lillebitte smule dovent synes jeg).

For hvad sagde Per Stig Møller tilbage i januar 2002, den 22. for at være helt præcis, jo han sagde såmænd:

"...vi må gå ud fra, at man respekterer den humanitære folkeret. Amerika har forpligtet sig til at respektere den humanitære folkeret. .. Jeg går også ud fra, at de vil gøre det, og vi vil holde øje med det."

og den 30. januar 2002 fortsatte han

" ...det væsentlige er, at regeringen har tillid til, at USA behandler de tilfangetagne i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser. USA har også forsikret os og andre lande om, at man selvfølgelig vil handle i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionen. "

Se i virkeligheden er det det første citat, der er sjovest, især sidste sætning. For sagen er, at han nok ikke lyver lige på det her tidspunt, han siger bare noget ualmindeligt naivt pladder (som Folketinget af en eller anden grund køber), men lyver gør han ikke. Endnu. Men bemærk at han siger, at de går ud fra, at USA vil overholde konventionerne, og så kommer det rigtigt gode "at vi vil holde øje med det (bloggen. altså at de overholder de der hippie konventioner)."

Og se igen, det sprog han taler her er borgerligt, og et hurtigt opslag i min store røde Borgerligt - Dansk ordbog (fås billigt fra Gyldendal netop nu) viser at det borgerlige "Holde Øje Med" oversat til dansk betyder "at når der så er en dansk soldat, der overværer tortur og fortæller os om det, så vil vi sende ham tidligt hjem og få ham til at underskrive en tavshedserklæring en gang til, og så vil vi ellers ikke gøre mere ved det andet andet end måske at destruerer nogle arkiver - og så ellers fortælle alle der spørger, at ham soldaten har de ikke lyst til at snakke med, for han er altså helt skør og underlig og taler i vildelse".

Ja for fanden, vi kendte allesammen godt amerikanernes udmeldinger, sagen er at regeringen "gik ud fra" at konventionerne alligevel ville blive overholdt og at de endda ville "holde øje" med at de blev det. Hvilket man jo godt kunne tolke derhen, at hvis det så viste sig, at de alligevel ikke blev overholdt, at danske soldater udleverede fanger til tortur, så var det måske noget vi skulle snakke om. Sagen er ikke at de lyver ved udsendingen af soldaterne, sagen er at de lyver senere. FAT DET! Det er det filmen handler om.

Det forfærdelige ved den artikel er i virkeligheden ikke så meget journalisten, det er jo ikke hans skyld, at han er journalist, det forfærdelige er Holger K. der simpelthen er SÅ håbløs. Han har ganske enkelt aldrig fanget en eneste pointe mens den stadig var frisk. Det er ufatteligt, at der stadig findes en venstrefløj i Danmark, når man tænker på, hvor længe han har været en ledende skikkelse der - jeg ved faktisk ikke om det er et godt eller et dårligt tegn. Betyder det at danskerne er så grundlæggende venstreorienteret, at selv ikke en Holger K kan skræmme alle over på den anden side, eller er det et tegn på en udpræget mangel på fatteevne i den stemmeberettigede del af den danske befolkning (verdens højeste uddannelsesiveau ja tak)? Ansvarlige folk til venstre for midten burde altså konfiskere den mands mobiltelefon, så journalister ikke bare kan ringe til ham, når de vil have hjælp til at skyde venstrefløjen i sænk.

Og det var så det for i aften. Køkkenet er blevet ryddet for alt der ikke skal smadres og i morgen tidligt efter en god kop kaffe, så smadrer vi alt det andet og smider det ned på gaden. Hvis du skulle have lyst til at komme forbi og smadre, så er du hjerteligt velkommen. Vi kan lokke med kolde øl, varm kaffe og gode lune beats til arbejdet.

Lidt mere løgn og dårlig journalistik

Ok så fortsætter blogger, hvor den slap i går, nemlig med den der dokumentar I ved nok. Først samler vi lige op på nogle flere røvere fra regeringsfolk - de gode mennesker S. Gade og H.A. Møller kunne nemlig til stor undren for alle, der ved lidt om Internationale Røde Kors principper, fortælle, at Røde Kors havde sagt, at det bare var superduper at være fange i amerikansk varetægt i Afghanistan - det mener Røde Kors nemlig ikke, at de har sagt nogensinde overhovedet. Og hvad svarer Gade

»Jeg er virkelig ked af, hvis jeg kommer i en diskussion med Røde Kors om det her. Det har aldrig været min mening. Jeg har læst det referat, hvor det står, og så brugte jeg det som et øjebliksbillede på, hvad man sagde på det tidspunkt,«

Du ved sådan et snapshot, ja nærmest et Kodak-moment, du ved - sådan lidt ny journalistik, Gonzo Wham Bang! Hvad fanden snakker du om, hvad betyder "et øjebliksbillede på, hvad man sagde på det tidspunkt"? Og så tør ellers øjnene, lad være med at gå ind i politik, hvis du bliver ked af at starte diskussioner.

Nå men H.A. Møller bøjer sig ikke så nemt, han er trods alt Jægersoldat (lidt ligesom ham den helt håbløse løgner i dokumentaren), og han siger:

»Jeg tror sådan set, at Røde Kors har sagt det på mødet i Bruxelles, som embedsmændene har refereret. Men de har nok troet, at det var et lukket møde, så nu er de nødt til at gå ud og dementere det. Og det har jeg forståelse for,«

Ok så, hvis vi nu tror på Møller, fordi han bare er SÅ uendeligt meget mere troværdig end de der snydehippier i Røde Kors, så bare ææææææææælsker jeg den her sætning "de har nok troet, at det var et lukket møde" jaha det har de sgu nok, når de sidder der i lukket møde og briefer regeringer...

Og så er det tid til en ny dum journalist, denne gang fra Berlingeren.

Han påpeger nogle problemer i dokumentaren Nemlig bl.a. at:

"at en dansk tolk tilsyneladende så ubehagelige ting, da han var udlånt til amerikanerne - men uden at vi møder tolken selv"

Se jeg er helt i enig i, at det er ærgeligt, at vi aldrig hører fra Tolken, men det er der jo så en meget god grund til HAN MÅ NEMLIG IKKE UDTALE SIG! Tolken blev som tidligere nævnt tvunget til at underskrive sin tavshedserklæring igen, inden de flinke folk fra FE slap ham løs på dansk grund. Så hvis vi nu allesammen er enige om, at det kunne være spændende at høre, hvad Tolken har at sige (tiltrods for Forsvarets påstande, om at han er sindssyg, utroværdig og generelt en stakkels plaget sjæl (det er bare SÅ Sidney Pollack 70'er films agtig bagvaskelse det der)), skulle man så ikke hellere - som den spændende kritisk del af den 4. statsmagt man nu engang er - kritiserer Staten for ikke at ophæve hans tavshedspligt end kritisere rigtige kritiske journalister for ikke at få ham til at bryde sin tavshedspligt (Kan du huske Frank Grevild, det kunne blive dig i aften....).

Journalisten skyder endvidere elegant en central del af dokumentaren ned sådan her:

"at danskerne givet har tilbageholdt og udleveret fanger i Afghanistan dengang i begyndelsen af 2002. Det siger forsvaret nemlig selv Men vi får ikke tilstrækkeligt dokumenteret hvornår, hvor mange, hvordan og hvem."

AHA! Der fik han sørme den dumme dokumentar, ham dumme journalisten kan ikke sine journalistiske hv-ord. Jojo sandt nok fiffige ven, vi vælter også ikke i datoer og rygende pistoler og navne og den slags (meget fordi det er hemmeligtstemplet), men det sjove er jo at vi slet ikke behøver at få "dokumenteret hvornår, hvor mange, hvordan og hvem." Sagen er jo at Forsvarsministeriet jo netop insisterer på, at der slet ikke overhovedet nogensinde blev taget fanger, der siden blev udleveret til amerikanerne. Netop denne lille bitte forskel i udmeldinger skaber jo et af de mest mindeværdige øjeblikke i filmen.

Og endnu et problematisk punkt, igen det her med at det slet ikke er en nyhed

"Det, filmen bygger en væsentlig del af sin anklage på, er til gengæld kendt stof. Nemlig at fanger generelt har været udsat for hårdhændet behandling af amerikanerne i terrorkrigen, at de blev ført til Guantanamo-basen i Cuba og at Bush-regeringen introducerede begrebet illegale kombattanter for at undgå at blive bundet af Genève-konventionernes regelsæt for krigsfanger."

Igen, fine ven, har du delvist ret (og det er skam også fint), men sagen er jo den, at regeringen påstod, at alt det medvirkede danskerne slet ikke til, vi udleverede ikke fanger, vi var ikke med til at sende nogen til Guantanamo og endeligt at Bush-regeringen så sandeligt overholdt Geneve-konventionen. Så nej, det er faktisk ikke gammelkendt stof det der. Og skal vi lige bide mærke i "hårdhændet behandling"- som en service for alle der ikke taler borgerligt, vil jeg gerne oversætte og fortælle, at på menneskesprog betyder det "tortur". Læs f.eks den her sag fra HRW. For den dovne læser vil jeg gerne lige klippe konklusionerne ind

"Among the key findings released today:

• Detainee abuse has been widespread. The DAA Project has documented more than 330 cases in which U.S. military and civilian personnel are credibly alleged to have abused, tortured or killed detainees (det er så det der på borgerligt hedder "hårdhændet behandling"). These cases implicate more than 600 U.S. personnel and involve more than 460 detainees.

• Only a fraction of the more than 600 U.S. personnel implicated in these cases – 40 people – have been sentenced to prison time.

• Of the hundreds of allegations of abuse collected by the DAA Project, only about half appear to have been adequately investigated.

• In cases where courts-martial – the military’s equivalent of criminal trials – have convened, the majority of prison sentences have been for less than a year, even in cases involving serious abuse. Only 10 U.S. personnel have been sentenced to a year or more in prison.

• No U.S. military officer has been held accountable for criminal acts committed by subordinates under the doctrine of command responsibility. Only three officers have been convicted by court-martial for detainee abuse.

• Although approximately 20 civilians, including CIA agents, have been referred to the Department of Justice for criminal prosecution for detainee abuse, the Department of Justice has shown minimal initiative in moving forward in abuse cases. The Department of Justice has not indicted a single CIA agent for abusing detainees; it has indicted only one civilian contractor. "

Nå men alt det sjove der, har vi som danskere været med til i Afghanistan, og det er da spændende på den måde at være der, hvor det foregår, hvor de store drenge leger og torturer lissom i rigtig krig.

Og det var vist det for nu. Hav en dejlig dag og husk at se fjernsyn i aften. Jeg ville såmænd hjertens gerne have en kommentar fra nogen, der ser filmen, men det er måske et forfængeligt håb, da man vist ikke kan forvente at nogensomhelst stadig hopper forbi den her blog.

En ny post fyldt med løgn

hmmmm Adam kom ind på mit værelse igen "du burde få gang i din blog eller en ny blog måske" jeg ved ikke helt, hvor det kom fra, muligvis fra, at jeg netop havde fortalt om den velskrevne venstreorienterede amerikanske feministblog jeg følger med i, eller den venstreorienterede amerikanske engelskprofessors blog, jeg også følger, eller måske var det den modekendissladder blog jeg også læser, der fik ham til at mene, at jeg kunne bruge min tid ved computeren mere fornuftigt. Men må jeg lige tilføje til det med kendis-mode-sladder bloggen, at jeg stort set ikke aner, hvem det er de skriver om, men at jeg i den grad værdsætter og altid har værdsat en god og velformuleret sviner, og det leverer de altså der.

Nå men derudover havde jeg godt tænkt på at gøre noget ved det. Enten skrive den definitivt sidste post eller også begynde at skrive om noget andet. Også fordi Thomas ovre på migmigmigmigmigmigmigmigmig.blogspot.com har skevet "pt. død" ud for mit navn i hans blogroll eller hvad det hedder, og det ser så uhyggeligt ud synes jeg. Og så også fordi jeg bedre vil kunne håne Ulrik, hvis blog er gået heeeeeeeelt i stå, men sidst jeg så ham var han også i selskab med en smuk kvinde og det kan jo undskylde meget.

Men problemet har jo været, hvilket igen allerede nu burde være åbenlyst, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive. Og så igen, for nu er der faktisk noget jeg gerne vil skrive.

Sagen er den, at jeg i går var til et lille arrangement, hvor jeg så "Den Hemmelige Krig" og bagefter havde fornøjelsen af at høre instruktøren Christoffer Guldbrandsen himself snakke og svare på spørgsmål. Og ved I hvad, det er en interessant film, som man skal se når den bliver sendt på DR2 i morgen torsdag d 7. december kl 20.00

Og så skal man være fokuseret, man skal være fokuseret på, hvad den egentligt handler om. Og det er ikke tortur i Afghanistan, det er heller ikke Guantanamo eller alt det andet gemmenhaglede pis vi allesammen godt ved. Det den handler om er, at Fogh regeringen fik et mandat til at sende danske specialstyrker til Afghanistan, de soldater fik så et langt bredere mandat en nogen andre specialstyrker på nær de amerikanske, de specialstyrker samarbejdede med de amerikanske, og de specialstyrker tog fanger og udleverede dem til amerikanerne, der siden torturerede dem og/eller sendte dem til Guantanamo.

Og det interessante er faktisk heller ikke så meget det, men mere at det måtte de ikke i følge det mandat, der var et Folketingsflertal bag. Og se det er interessant, for så er der nemlig noget man skal gøre som Statsminister, når man finder ud af, at det Folketinget har givet støtte til ikke er det samme, som det der rent faktisk gøres. Og hvad gjorde den gode mand i Statsministeriet og hans venner i Forsvaret og Forsvarsministeriet så da de fandt ud af at danskerne udleverede fanger til tortur og Guantanamo, stik imod det danske folketings mandat? Gik de tilbage og fortalte det som det var og fik et nyt mandat? Nej. Fortalte de det som det var og fik ikke et nyt mandat? Nej. Det de gjorde var, at de løj, løj, løj og så løj lidt mere. Og hvad gjorde de med den danske sprogofficer som blev udlånt til amerikanerne, som overværede mishandlinger, nægtede at være med til det og fortalte om det til chefen dernede. Ham sendte de hjem, og fik ham til endnu en gang at underskrive tavshederklæringen. Og hvad gjorde de så da Guldbrandsen ringede for at høre om ham? Så fortalte de at han var sindssyg og ikke til at stole på. Og så løj de lidt igen, i filmen laver de stort set intet andet end at lyve.

Der er en mindeværdig scene ca midt i filmen, hvor Guldbrandsen har fået lov til at interviewe chefen for Jærgerkorpset. Han fortæller vidt, bredt og i detaljer om procedurerne ved anholdelse af afghanere. Så er det, at Guldbrandsen kan fortælle ham, at Forsvarministeriet netop har fortalt at danskerne ikke har taget fanger... se det er stærkt fjernsyn... Jægersoldaten går i baglås, mumler noget usammenhængende sludder, hvorefter forsvarets kommunikationschef bryder ind og afslutter interviewet.

Det er i det hele taget utroligt, hvor dårlige forsvaret er til at lyve troværdigt, det er simpelthen så ringe det de levere. Min teori er, at det er fordi de ikke er vant til det. Det danske forsvar har ganske enkelt ikke tidligere deltaget i noget, hvor de SKULLE lyve, for de har aldrig tidligere deltaget i noget, hvor deres mandat var baseret på en løgn. Nu er de nødt til at lyve, fordi deres allerøverste ledelse, vores allesammens Kommode i Chef A. F. Rasmussen lyver så det står af ham. Bare se i forhold til Bosnien/Kosovo, man kan jo ikke tisse i en boghandel uden at ramme en bog som en dansk soldat dernedefra har skrevet, de måtte sgu godt udtale sig, de måtte sgu skrive lange bøger og holde foredrag. Og hvorfor måtte de det, FORDI DER IKKE VAR NOGET AT SKAMME SIG OVER!

Og se! Det er det, der er det interessante. Det er det den handler om. Den handler om, at landets regering løj. Den løj overfor befolkningen og den løj overfor Folketinget. Den turde ikke fortælle, hvad vi lavede dernede. Den turde ikke retfærdiggøre det, muligvis fordi den vidste det ikke kunnne retfærdiggøres. Muligvis fordi den vidste, at så ville mandatet ikke blive fornyet, hvilket ville betyde, at soldaterne skulle trækkes hjem, hvilket ville betyde en undsigelse af USA. Hvilket da sandt for dyden også ville være et problem for Danmark, dvs dig mig og alle de andre, men så kunne det være, at man skulle have tænkt sig om fra starten, så kunne det være, at man skulle have gjort som nordmændene, tyskerne, ja sågar som englænderne, der havde givet et begrænset mandat til deres soldater.

Og ja A. F. Rasumussen har ganske ret, meget i filmen er gammelt nyt, MEN det centrale er helt nyt, graden at løgn og bedrag, det er en nyhed, en stor nyhed.

Og til jer der har læst Dorte Hygums anmeldelse af filmen i Politiken i dag, glem det forbrækkelige sludder. Hun fatter intet og drukner i et bizart forsøg på fairness. Prøv lige at høre her dame. Ja der er manipuleret, det er det man gør med film, og med tekst og med alle andre fremstillinger af den førsproglige virkelighed - men Guldbrandsen kan ikke sammenlignes med Michael Moore. Og Dame, når man som journalist omtaler nogen i en film som "vist nok juridiske eksperter", så er det faktisk ikke sværere end at ringe til de institutter de arbejder på for at høre om man kan stryge "vist nok". Du er så doven og dårlig en journalist er du.

Og indtil regeringen forklarer sig endda meget overbevisende, så står filmen sgu. Røvhullerne lyver, og ja det vidste vi godt, men det her er noget andet, de løj ikke om efterlønnen - de løj om liv, død, tortur og danske bidrag til Guantanamo. Se det er faktisk en nyhed.

UNMIK - En FN mission med overskud

Ja så er der ellers gået en del tid siden jeg med en skammelig brug af udråbstegn proklamerede min tilbagevenden til bloggen.

Der er mange dårlige grunde til at jeg ikke har gjort noget ved det før nu, og så er der den simple grund, at jeg har været i kreativ krise (og så er du sikkert skide sjov og kan påpege at det umuligt kan være den afgørende variable, da det er tydeligt at jeg har været i kreativ krise siden første post). Men sagen er, at jeg simpelthen ikke har kunnet få posten til at hænge sammen. Jeg har jo de her billeder fra UNMIK-hovedkvateret i Pristina (UNMIK - United Nation Mission In Kosovo), som jeg tog dernede i september og synes var sjove og lidt tankevækkende på sådan en lommefilosofisk måde. Og det har jeg så prøvet at forklare på mange måder, prøvet at spinde dem ind i større narrativ, der på subtil vis kunne fremme det tankevækkende og sjove ved dem. Men nu dropper vi synteserne og det subtile. Nu siger jeg så bare, hvad det er.

Jo det er en række skilte fra UNMIK, som jeg har taget billeder af, og det jeg synes er lidt sjovt er, at UNMIK er den højeste autoritet i Kosovo, det er den organisation der skal få styr på landet, skal opbygge tillid og sikre at folk ikke slår hinanden ihjel både nu og især når UNMIK forsvinder (højst sandsynligt i løbet af 2007). Og så er det, at jeg ikke synes, at de her skilte sender det rigtige signal. Jeg synes ikke de signalere overskud, jeg synes ikke de signalere autoritet, eller tillid. Jeg synes de signalere at der idenfor det høje hegn omkring UNMIK bygningen befnder sig en hel masse meget angste mennesker.


Ja det er så inden vi overhovedet er kommet indenfor hegnet.


Ja det er derher så også.



Nu er vi så indenfor hegnet.


Lige en meter længere fremme.


Og det er synes jeg er næsten smukt. Så for man lissom syn for sagen for HVOR farligt rygning egentligt er. Jeg elsker den sammenstilling "Lagsom og smertefuld død" overfor "Hurtig smertefri død".

Og nu må jeg så sige, at her burde der være et billede fra elevatoren, men der var ikke plads til, at jeg kunne tage det. En venlig FN dame havde holdt elevatordøren og inden hun lukkede den ønskede hun os helt seriøst en tryg tur: "have a safe trip" sagde hun sgu, og det så virkeligt ud som om hun mente det. Da hun lukkede elevatordøren kunne jeg så betragte de afsindige mængder af advarselsskilte og instruktioner til hvad man skulle gøre hvis/når strømmen gik og elevatoren gik i stå.

Første punkt på en af listerne var helst seriøst "DO NOT PANIC!". Hvilket fik mig til at sende en venlig tanke til Douglas Adams og desuden beslutte mig for at tage trapperne ned.

Hvor jeg så stødte på dette skilt:


Ja jeg ved ikke, jeg synes altså det er lidt sjovt. Jeg synes også det næste billede er sjovt, det har ikke noget med FN at gøre, men udtrykker lidt det samme:


Altså jeg mener, at der på en eller anden måde er en konflikt mellem stedets navn og det meget høje hegn, pigtråden på toppen og de to bevæbnede vagter.

Ja det var det, jeg er ked af at det ikke kunne blive til mere.

Forbrydelser mod menneskeheden

Tillad mig lige at skrive om noget andet end mig selv, Budapest eller bloggen. Det er vel egentlig også på tide.

Jeg sad og læste en meget informativ artikel fra IWPR om domstolen i Haag, altså den for det tidligere Jugoslavien ICTY "Tribunal Law Made Simpel". Atiklen er sådan en ICTY for Dummies-sag der introduceres til domstolens legalegrundlag og den jurisdiktion, der så hvidt jeg har forstået dækker over de sager den kan dømme. Og ICTY kan bl.a. dømme i sager om Forbrydelser mod menneskeheden, der defineres sådan her:

Crimes Against Humanity:
This includes the following crimes committed against a civilian population during an international or internal armed conflict:

a) murder;
b) extermination;
c) enslavement;
d) deportation;
e) imprisonment;
f) torture;
g) rape;
h) persecutions on political, racial and religious grounds;
i) other inhumane acts.


Og på den baggrund er det jo sådan set vældig nemt at forstå, at USA helst ikke vil være med til hele det her internationale krigsforbryderdomstol noget. Så vidt jeg kan se(uden at være jurist), så kan flere amerikanske soldater i Irak restforfølges for forbrydelser mod menneskeheden på grundlag af a) og g), og hvis vi følger eksemplet fra Jugoslavien, et eksempel USA vel at mærke har været meget ivrige efter at sætte, så springer vi de små fisk over og går efter de store, dem med ansvaret, dem der enten gav ordrer eller ikke skred ind, og så kan ledende amerikanske militærfolk og ledende politikere (herunder Rumsfeld og Bush) restforfølges på grundlag af d); e) og f).

Og det er jo ikke fordi det er nyt for mig, at meget af det der foregår i Irak og i "Krigen Mod Terror" er absurd, idiotisk og forbryderisk , men det kommer alligevel lidt bag på mig, at så meget af det glasklart falder indenfor "Forbrydelser mod Menneskeheden", som altså er noget helt andet end at ovetræde politivedtægten (det er så vildt det navn, man har virkeligt fucked up big time hvis man har lavet en forbrydelse mod menneskeheden)og det er jo vel at mærke ikke sådan en ny pladderhumanistisk rundkredspædegogisk opfindelse. Der er ikke blevet lavet nye love til ICTY, det hele baseres på Genevekonventionen fra 1949, Folkedrabs(genocide)konventionen fra 1948, Nurenberg Charteret fra 1945 og Haagkonventionen fra 1907.

Ja det var bare lige det, så kan jeg vende tilbage til at pille i min egen navle med god samvittighed.

Blackwaternoia

Jeg har lige set noget af det mest uhyggelige tv jeg nogensinde har set. CNN om "sikkerhedsfirmaet" Blackwater. Det er sgu så noia det der, læs lidt om dem her. Helt fremtidsagtigt på den dystopiske måde, altså bare navnet. Og så har de sådan et stort sort lukket hovedkvarter, hvor håndtagene på den store sorte hoveddør er geværløb.

Muntre fyre det må man sige, især videoen, hvor de har lagt et Elvislydspor ind over optagelser, hvor de kører i bil og skyder og dræber tilfældige forbipasserende irakere. Helt muntert bliver det, når de kan fyres for mord men ikke retsforfølges.

Men allermest muntert bliver det, når det viser sig, at noget der fylder meget i programmet er, at de ikke alene dræber tilfældige irakere, nej de taler også grimt.

Men ellers skide godt program fra CNN der faktisk.