Jeg har købt nye sko i dag. De er rasende smarte, snørbåndene er i hvert fald røde og skoene er åbenbart lavet efter et koncept, de kalder "Contact Earth". Et lille stykke skrigorange pap siddende i de røde snørebånd kunne oplyse at
"Contact Earth is a system which allows the electrostatic energy accumulated throughout the day to discharge and at the same time allows you to be in contact with the earth energies."
Hvabehar!
Og det er ikke det halve af det, kassen de kom i kunne supplere med oplysningen, at
"Camper is not a shoe. Camper is the result of a dream."
Hvilket mindede mig om, at jeg i en længere årrække drømte ufatteligt kedelige drømme. Den så afgjort kedeligste, som det ikke er lykkes mig at glemme, handlede om, at jeg var i ISO og købte to frosne ænder på et ualmindeligt godt tilbud.
Det er faktisk ikke noget jeg finder på det her, de drømme bekymrede mig mere og i længere tid en mine værste mareridt. Jeg har aldrig helt fundet ud af, hvordan jeg skulle tolke dem, men lur mig om ikke det et eller andet sted handlede om sex.
Viser opslag med etiketten Min navle og min blog og de andres. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Min navle og min blog og de andres. Vis alle opslag
torsdag, juni 21, 2007
tirsdag, maj 22, 2007
Nyt arkiv, nye links og gamle farvoritter
Så er det igen blevet tid til at skrive lidt om bloggen, og ja jeg ved godt, at det måske er sådan lidt sørgeligt at oprette en blog, og så benytte den til hovedsageligt at skrive om netop den, men altså blogs er jo også mennesker på en måde og kan som sådan derfor også godt lide, når det handler mest om dem selv.
Nå men der er altså sket en del ting på bloggen, ikke så meget post mæssigt, men mere funktionalitetsmæssigt. Særligt vil jeg gerne fremhæve to ting.
Først det nye og forbedrede arkiv, som er særligt smart på denne blog, som vi vist hurtigt kan blive enige om har sin bedste tid bag sig. Arkivet finder du ude i siden og gennem den smarte hirakiske ordning har DU, læseren, nem adgang til alle DINE gamle farvoritter. Hvis DU er ny læser, kan Du bruge arkivet til gå på opdagelse i alt det du ikke har læst endnu, mens du forgæves venter på nye poster. Som en særlig service til nytilkomne læsere vi jeg da gerne lige fremhæve enkelte tidligere poster. Af nyere sager vil jeg gerne fremhæve januar som en god måned med stærk politisk blogging, hvor især poster som En Ny JFK og Flere Politikere Med Sans For Det Store Billede må stå som milepæle i den danske politiske kommentar. Skal vi længere tilbage er der utallige guldkorn fra denne blogs guldalder, som vist var perioden juni-juli 2006, dengang jeg boede i Budapest. Her kan det sandt for dyden være svært at vælge sine farvoritter, men hvorfor ikke bare begynde med begyndelsen eller måske lidt efter, måske lige der omkring, hvor den store tysker tager min mødom, og så ellers bare arbejde sig op gennem tiden. Men nok om selvroseriet.
Den anden nye feature jeg vil henlede din opmærksomhed på er den nyhedsfeed(feed er et nyt dansk ord, som er en oversættelse af det engelske ord feed, der udtales anderledes end det danske feed, lidt ligesom refil). Nå men den feed der, den sørger for aktuelle nyheder om alt med Balkan og Østeuropa, så klik på linksene hvis du vil blive klogere på netop det.
Jeg tror vist lige jeg må fedte lidt med søgetermerne, for jeg er ikke helt tilfreds med udvalget, der burde f.eks være noget om den nye serbiske regering tænker jeg, eller om, at General Dragomir Milosevic i morgen indleder sit forsvar ved ICTY eller at EU har udpeget en ny Høj Repræsentant for Bosnien, slovakken Miroslav Lajcak, der senest gjorde sig relativt godt bemærket som EU's mand i forbindelse med Montenegros uafhængighed sidste år. Det kunne på den anden side også være endt i ren katastrofe den gang, hvis montenegrinerne havde leveret et afstemningsresultat i gråzonen 50-55%, men nu blev det 55,5% eller sådan noget i den dur og alle var glade(undtagen sæføli alle dem der var sure, bla. manden der af en eller anden grund stadig plejer et ry som moderat i Vesten den serbiske Kostunica) og Lajcaks ry som superdiplomat er skabt. Det bliver spændende at se, hvad han kan drive det til i Bosnien.
Nå men al det kan du som sagt ikke læse om ved at følge linksene i siden, ved at følge dem kan du bl.a. læse om den Østeuropæiske blok i Melodi Grandprix'et. Og lige en tilføjelse til det. For den der virkeligt vil vide, hvad der er myte og hvad der er realitet i den sag kan anbefales denne her sexede og koloenormt lange og meget meget statistisk matematisk teoretisk afhandling om hele balladen "Comparison of Eurovision Song Contest Simulation with Actual Results Reveals Shifting Patterns of Collusive Voting Alliances." Spændende læsning siger jeg bare, især hvis man er teoretiskt statistiker med et blødt punkt for popmusik med moduleringer.
Ja det var vist det, pas nu godt på dig selv og dem du holder af
Frederik
Nå men der er altså sket en del ting på bloggen, ikke så meget post mæssigt, men mere funktionalitetsmæssigt. Særligt vil jeg gerne fremhæve to ting.
Først det nye og forbedrede arkiv, som er særligt smart på denne blog, som vi vist hurtigt kan blive enige om har sin bedste tid bag sig. Arkivet finder du ude i siden og gennem den smarte hirakiske ordning har DU, læseren, nem adgang til alle DINE gamle farvoritter. Hvis DU er ny læser, kan Du bruge arkivet til gå på opdagelse i alt det du ikke har læst endnu, mens du forgæves venter på nye poster. Som en særlig service til nytilkomne læsere vi jeg da gerne lige fremhæve enkelte tidligere poster. Af nyere sager vil jeg gerne fremhæve januar som en god måned med stærk politisk blogging, hvor især poster som En Ny JFK og Flere Politikere Med Sans For Det Store Billede må stå som milepæle i den danske politiske kommentar. Skal vi længere tilbage er der utallige guldkorn fra denne blogs guldalder, som vist var perioden juni-juli 2006, dengang jeg boede i Budapest. Her kan det sandt for dyden være svært at vælge sine farvoritter, men hvorfor ikke bare begynde med begyndelsen eller måske lidt efter, måske lige der omkring, hvor den store tysker tager min mødom, og så ellers bare arbejde sig op gennem tiden. Men nok om selvroseriet.
Den anden nye feature jeg vil henlede din opmærksomhed på er den nyhedsfeed(feed er et nyt dansk ord, som er en oversættelse af det engelske ord feed, der udtales anderledes end det danske feed, lidt ligesom refil). Nå men den feed der, den sørger for aktuelle nyheder om alt med Balkan og Østeuropa, så klik på linksene hvis du vil blive klogere på netop det.
Jeg tror vist lige jeg må fedte lidt med søgetermerne, for jeg er ikke helt tilfreds med udvalget, der burde f.eks være noget om den nye serbiske regering tænker jeg, eller om, at General Dragomir Milosevic i morgen indleder sit forsvar ved ICTY eller at EU har udpeget en ny Høj Repræsentant for Bosnien, slovakken Miroslav Lajcak, der senest gjorde sig relativt godt bemærket som EU's mand i forbindelse med Montenegros uafhængighed sidste år. Det kunne på den anden side også være endt i ren katastrofe den gang, hvis montenegrinerne havde leveret et afstemningsresultat i gråzonen 50-55%, men nu blev det 55,5% eller sådan noget i den dur og alle var glade(undtagen sæføli alle dem der var sure, bla. manden der af en eller anden grund stadig plejer et ry som moderat i Vesten den serbiske Kostunica) og Lajcaks ry som superdiplomat er skabt. Det bliver spændende at se, hvad han kan drive det til i Bosnien.
Nå men al det kan du som sagt ikke læse om ved at følge linksene i siden, ved at følge dem kan du bl.a. læse om den Østeuropæiske blok i Melodi Grandprix'et. Og lige en tilføjelse til det. For den der virkeligt vil vide, hvad der er myte og hvad der er realitet i den sag kan anbefales denne her sexede og koloenormt lange og meget meget statistisk matematisk teoretisk afhandling om hele balladen "Comparison of Eurovision Song Contest Simulation with Actual Results Reveals Shifting Patterns of Collusive Voting Alliances." Spændende læsning siger jeg bare, især hvis man er teoretiskt statistiker med et blødt punkt for popmusik med moduleringer.
Ja det var vist det, pas nu godt på dig selv og dem du holder af
Frederik
onsdag, maj 16, 2007
Der blogges igen
Ja det er sandt, der blogges lystigt ude i de små hjem, og det er måske for tidligt at afskrive bloggen helt som medie, selvom den nødvendigvis må forsvinde sammen med hele den her internetdille før eller siden. Vi er vist mange, der inderst inde ved, at telefaxen er vejen frem. Men netop nu er telefaxen vel i det man kan beskrive, som lidt af en bølgedal, og imens blogger folket altså lystigt og ubekymret videre.
Hvilket jeg jo f.eks beviser med den her post, for ja, jeg er oså en del af folket, og jeg blogger lystigt, i hverfald i forgårs og i dag. Og så kan du sige, at den her post ikke handler om noget, og det kan der måske være noget om, men det er jo netop det fine ved det, at blogge om ingenting, er jo også(i den grad) at blogge. Men heldigvis er der folk, der blogger om andet end ingenting, f.eks er der ham min bror, som er en meget fremme i skoene byplanlægger nu til dags, og han er såmænd kommet i gang med at blogge igen, se bare her. Jeg mener det, tryk på linket, lige her, det er et besøg være, han er både velskrivende, velobserverende og nærmest en smule poetisk. Nyd det så længe det varer, i mellemtiden tager denne blog imod væddemål på præcis, hvor længe det bliver(muligvis ikke særligt længe, har netop konstateret, at det faktisk er en uge siden han sidst opdaterede, men jeg tror dog, at det er for tidligt at afskrive ham i denne omgang).
Alt det bedste
Frederik
Hvilket jeg jo f.eks beviser med den her post, for ja, jeg er oså en del af folket, og jeg blogger lystigt, i hverfald i forgårs og i dag. Og så kan du sige, at den her post ikke handler om noget, og det kan der måske være noget om, men det er jo netop det fine ved det, at blogge om ingenting, er jo også(i den grad) at blogge. Men heldigvis er der folk, der blogger om andet end ingenting, f.eks er der ham min bror, som er en meget fremme i skoene byplanlægger nu til dags, og han er såmænd kommet i gang med at blogge igen, se bare her. Jeg mener det, tryk på linket, lige her, det er et besøg være, han er både velskrivende, velobserverende og nærmest en smule poetisk. Nyd det så længe det varer, i mellemtiden tager denne blog imod væddemål på præcis, hvor længe det bliver(muligvis ikke særligt længe, har netop konstateret, at det faktisk er en uge siden han sidst opdaterede, men jeg tror dog, at det er for tidligt at afskrive ham i denne omgang).
Alt det bedste
Frederik
mandag, maj 14, 2007
Fødselsdag, tåregas og helikopter
Ok så har Petter i en kommentar til forrige post ladet bomben springe, jeg har fødselsdag i dag, såøøøøøh det tænkte jeg lige jeg ville skrive den første post i 2(to) måneder om. Og det er så hermed gjort...
Nej ok lidt mere skal vel til. Var taget ud til forældrene i går, så jeg kunne vågne og få morgenmad og syrener omkring tallerkenen ligesom den gang, jeg var lille og uskyldig. Senere tog jeg forbi Christiania, fordi der blev indkaldt til fredelig demonstration mod rydningen af brandtomten Cigarkassen. Nå men demoen nåede aldrig at være fredelig, og derfor sidder jeg nu på læsesalen med en underlig smag i halsen og en mærkelig følelse i øjnene. På vej hen til demonstrationen blev vi fanget i krydsild mellem flygtende kampklædte betjente og endda meget sure unge Christianitter nede ved Indkøberen. Vi var mig, fætteren og fem midaldrende svenske turister, der spiste is og drak øl, og vi sprang i sikkerhed i Indkøberen. Det var desværre de svenske turister, der kom sidst ind, og de havde lidt svært ved at forstå, at man skulle lukke døren inden den store sky af tåregas kom ind i butikken. Først da al tåregas i luften over Christiania var blevet suget ind i lokalet lukkede de døren. Hårdt i.
En observation man kan gøre sig på sådan en dag på Christiania er at der er mange løse sten på Christiania, der er meget byggeaffald, der er mange sure unge pushere, og der var såsandeligt også unge mennesker i behageligt sportstøj med hætter og vinflasker, der ikke var fyldt med vin. Fættern og jeg gik med andre ord igen. Jeg ved ikke, hvad de fem svenske turister gjorde.
På vejen ud mødte vi en dame med en kurv med citroner, de skulle være alletiders mod tåregas sagde hun. Man skulle gnubbe citronsaften ud i ansigtet og så bide i den, altså citronen. En ung fyr brød ind, man skulle overhovedet ikke gnubbe det i ansigtet for det sved lige så meget som tåregassen, sagde han, næh man skulle bide i citronen og så holde den op under næsen og ånde ind den vej, det var vejen frem i en sky af tåregas. Den venlige dame mente, at han havde sart hud, og vist desuden aldrig havde været fanget i en rigtig tæt sky af tåregas. Jeg tænkte, at det smarteste vist måtte være at holde sig langt væk fra tætte skyer af tåregas, men det sagde jeg ikke noget om til hverken damen eller den unge fyr. Jeg snuppede bare en citronskive, for herre over sig selv og sine omgivelser er man jo sjældent.
På vej ud af bagindgangen blev vi overhalet af unge mænd med hætter og vinflasker, der råbte at politiet var den vej. Vi besluttede os for at i forlængelse af strategien om at holde sig fra skyer af tåregas, lå strategien om at holde sig fra vrede unge folk med sten og vinflasker, der ledte efter folk i uniform med tåregas, citronskive eller ej.
Så ganske stilfærdig listede vi væk fra hvad, der burde have været en stor fredelig demonstration, men som i stedet blev kuppet af voldsromantikere, og så dem der ikke har et romantisk, men et meget mere jordnært og hverdagsagtigt forhold til vold.
Nå men jeg er jo altså blevet 28 år i dag, og for lige at snakke om noget andet, så kan jeg fortælle, at jeg nåede at flyve i helikopter inden jeg blev 28, jeg nåede faktisk at flyve i den georgiske præsidents helikopter, eller dvs, det var ikke den han selv fløj i, han fløj en smart lille sag, det var den hans sikkerhedsteam fløj i, men de skulle ikke bruge den lige den aften, så den kunne da godt flyve os hjem til Tbilisi.
Og den ser sådan her ud:
Ja det er jo så helikoteren i baggrunden, ham i den sorte læderjakke er ikke en helikopter, han er mere sådan en bevæbnet sikkerhedsvagt type, men vældig flink lod det til.
Nå men sådan her, ser jeg så ud, når jeg flyver i helikopter:
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt glad for det billede, jeg syns faktisk jeg ser meget tjekket ud, ligner f.eks slet ikke en der får tåregas i øjnene, det skulle da lige være hvis det var blevet brugt til at holde pøblen væk fra mig.
Nå men det man kan sige om at flyve i helikopter er, at det er ret sjovt at lette og også ret sjovt at lande, det ind i mellem larmer en hel del og bliver hurtigt ensformigt. Heldigvis er der jo udsigten, som kan se f.eks sådan her ud:
Og det har du muligvis aldrig tænkt på, men det er faktisk ualmindeligt svært at fange sådan et rotorblad på et billede, tak gud for digitalkameraer siger jeg bare.
Udsigten uden rotorblad kan så se sådan her ud:
Og det er ikke fordi, vi er ved at styrte, det er mere et udtryk for, at jeg blev overmandet af min ellers meget stilleløbende kunstneriske åre.
Uden kunstnerisk åre, men med sne kan udsigten se sådan her ud:
Lækkert hva? sådan er det sgu at rejse i Kaukasus.
Og det var vist det for denne gang. Jeg er blevet 28 år, jeg har fået tåregas i øjnene og har desuden fløjet i helikopter. Der er en god chance for, at DU kære læser ikke har gjort alle tre ting inden for de sidste 2 uger. Måske kan det endda være, at jeg tager mig sammen og skriver om, hvordan jeg i Pankisidalen i det nordlige Georgien blev drukket fuld af en politikommandant og nogle tjetjenske flygtninge, deribland Sakajevs lillebror, det har du ret sikkert heller ikke prøvet i et stykke tid. Og det er synd for dig, for det er faktisk lidt af en oplevelse.
Nej ok lidt mere skal vel til. Var taget ud til forældrene i går, så jeg kunne vågne og få morgenmad og syrener omkring tallerkenen ligesom den gang, jeg var lille og uskyldig. Senere tog jeg forbi Christiania, fordi der blev indkaldt til fredelig demonstration mod rydningen af brandtomten Cigarkassen. Nå men demoen nåede aldrig at være fredelig, og derfor sidder jeg nu på læsesalen med en underlig smag i halsen og en mærkelig følelse i øjnene. På vej hen til demonstrationen blev vi fanget i krydsild mellem flygtende kampklædte betjente og endda meget sure unge Christianitter nede ved Indkøberen. Vi var mig, fætteren og fem midaldrende svenske turister, der spiste is og drak øl, og vi sprang i sikkerhed i Indkøberen. Det var desværre de svenske turister, der kom sidst ind, og de havde lidt svært ved at forstå, at man skulle lukke døren inden den store sky af tåregas kom ind i butikken. Først da al tåregas i luften over Christiania var blevet suget ind i lokalet lukkede de døren. Hårdt i.
En observation man kan gøre sig på sådan en dag på Christiania er at der er mange løse sten på Christiania, der er meget byggeaffald, der er mange sure unge pushere, og der var såsandeligt også unge mennesker i behageligt sportstøj med hætter og vinflasker, der ikke var fyldt med vin. Fættern og jeg gik med andre ord igen. Jeg ved ikke, hvad de fem svenske turister gjorde.
På vejen ud mødte vi en dame med en kurv med citroner, de skulle være alletiders mod tåregas sagde hun. Man skulle gnubbe citronsaften ud i ansigtet og så bide i den, altså citronen. En ung fyr brød ind, man skulle overhovedet ikke gnubbe det i ansigtet for det sved lige så meget som tåregassen, sagde han, næh man skulle bide i citronen og så holde den op under næsen og ånde ind den vej, det var vejen frem i en sky af tåregas. Den venlige dame mente, at han havde sart hud, og vist desuden aldrig havde været fanget i en rigtig tæt sky af tåregas. Jeg tænkte, at det smarteste vist måtte være at holde sig langt væk fra tætte skyer af tåregas, men det sagde jeg ikke noget om til hverken damen eller den unge fyr. Jeg snuppede bare en citronskive, for herre over sig selv og sine omgivelser er man jo sjældent.
På vej ud af bagindgangen blev vi overhalet af unge mænd med hætter og vinflasker, der råbte at politiet var den vej. Vi besluttede os for at i forlængelse af strategien om at holde sig fra skyer af tåregas, lå strategien om at holde sig fra vrede unge folk med sten og vinflasker, der ledte efter folk i uniform med tåregas, citronskive eller ej.
Så ganske stilfærdig listede vi væk fra hvad, der burde have været en stor fredelig demonstration, men som i stedet blev kuppet af voldsromantikere, og så dem der ikke har et romantisk, men et meget mere jordnært og hverdagsagtigt forhold til vold.
Nå men jeg er jo altså blevet 28 år i dag, og for lige at snakke om noget andet, så kan jeg fortælle, at jeg nåede at flyve i helikopter inden jeg blev 28, jeg nåede faktisk at flyve i den georgiske præsidents helikopter, eller dvs, det var ikke den han selv fløj i, han fløj en smart lille sag, det var den hans sikkerhedsteam fløj i, men de skulle ikke bruge den lige den aften, så den kunne da godt flyve os hjem til Tbilisi.
Og den ser sådan her ud:
Ja det er jo så helikoteren i baggrunden, ham i den sorte læderjakke er ikke en helikopter, han er mere sådan en bevæbnet sikkerhedsvagt type, men vældig flink lod det til.
Nå men sådan her, ser jeg så ud, når jeg flyver i helikopter:
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt glad for det billede, jeg syns faktisk jeg ser meget tjekket ud, ligner f.eks slet ikke en der får tåregas i øjnene, det skulle da lige være hvis det var blevet brugt til at holde pøblen væk fra mig.
Nå men det man kan sige om at flyve i helikopter er, at det er ret sjovt at lette og også ret sjovt at lande, det ind i mellem larmer en hel del og bliver hurtigt ensformigt. Heldigvis er der jo udsigten, som kan se f.eks sådan her ud:
Og det har du muligvis aldrig tænkt på, men det er faktisk ualmindeligt svært at fange sådan et rotorblad på et billede, tak gud for digitalkameraer siger jeg bare.
Udsigten uden rotorblad kan så se sådan her ud:
Og det er ikke fordi, vi er ved at styrte, det er mere et udtryk for, at jeg blev overmandet af min ellers meget stilleløbende kunstneriske åre.
Uden kunstnerisk åre, men med sne kan udsigten se sådan her ud:
Lækkert hva? sådan er det sgu at rejse i Kaukasus.
Og det var vist det for denne gang. Jeg er blevet 28 år, jeg har fået tåregas i øjnene og har desuden fløjet i helikopter. Der er en god chance for, at DU kære læser ikke har gjort alle tre ting inden for de sidste 2 uger. Måske kan det endda være, at jeg tager mig sammen og skriver om, hvordan jeg i Pankisidalen i det nordlige Georgien blev drukket fuld af en politikommandant og nogle tjetjenske flygtninge, deribland Sakajevs lillebror, det har du ret sikkert heller ikke prøvet i et stykke tid. Og det er synd for dig, for det er faktisk lidt af en oplevelse.
torsdag, februar 22, 2007
Heller ingen nedlæggelse i denne uge, men MUSIK!!!
Ja ja jeg ved godt, at jeg lidt lovede at nedlægge bloggen, men det blev så ikke til noget. Jeg lovede vist også en del andet som heller ikke blev til noget. Og det er jeg ked af.
I stedet vender jeg tilbage til bloggens oprindelige emne, nemlig alt ungarsk. Og sågar i form af lidt af en teknisk landving for bloggen. Jeg kan med stolthed præsenterer bloggens første musikalske indslag: ungarsk hip hop - når det er aller bedst.
Og NEJ det er ikke en joke, det er ikke vittig ungarsk lørdagssatire, de mener det.
I stedet vender jeg tilbage til bloggens oprindelige emne, nemlig alt ungarsk. Og sågar i form af lidt af en teknisk landving for bloggen. Jeg kan med stolthed præsenterer bloggens første musikalske indslag: ungarsk hip hop - når det er aller bedst.
Og NEJ det er ikke en joke, det er ikke vittig ungarsk lørdagssatire, de mener det.
onsdag, februar 14, 2007
Det der med min blog og store ting i fissen
Og så er det vist på tide at få afklaret den der sag med at min blog dukker op som tredie søgeresultat i en google-søgning på - store ting i fissen - uden anførselstegn (vel at mærke google.dk ikke .com). Og nej, jeg fandt ikke ud af det, fordi jeg selv sad helt hidsig og rød i hovedet og surfede, og pludselig ved et pudsigt tilfælde dukkede min egen blog op. Sagen er den, at jeg har installeret en kode på min blog fra det udmærkede selskab Statcounter. Ad omveje kan jeg så se, hvor mange der besøger min blog, hvilken ip-adresse de har, bruger de pc eller mac, Firefox, Safari eller Explorer, skærmopløsning, og så selvfølgeligt også fulde navn, adresse, cpr-nummer, om de er tidligere straffet og eventuel politisk og seksuel overbevisning. Men vær blot rolig kære læser, din hemmelighed er sikker hos mig.
Jeg kan også se, hvilket link de fulgte for at komme herhen, hvis de da fulgte et link, og jeg kan så klikke på det link, og komme til der, hvor de kom fra - hvis du forstår. Hvis nu f.eks Thomas over på Historier linker til en post, jeg har skrevet, så kan jeg se, at en 10-15 stk har trykket på det link og på den måde er kommet til min ydmyg blog. Jeg kan så klikke på det omvendte link, og komme til den post, hvor Thomas linkede til mig.
Nå men det er ikke det, der er det sjove. Det sjove er, at søgeresultater i google også er links, og det vil sige, at når nogen har søgt på noget i google, fået min blog som et resultat, og besluttet sig for at undersøge det nærmere. Så kan jeg se hvor de er kommet fra. Jeg kan se hvad de har søgt på.
Og det var i den sammenhæng, jeg opdagede at - store ting i fissen - (uden anførselstegn) havde mig som #3. Det var en fyr fra Fredericia, der den 10. ferbuar brugte i alt 1 time 1 minut og 38 sekunder i tidsrummet 00.34.57 - 01.36.35 på min blog med at læse om seværdigheder i Budapest. Vi kan vist konkludere, at han ikke er den hurtigste læser.
Jeg kan endvidere oplyse, at på søgningen - gratis hvor man kan se en fisse - (igen uden anførselstegn og NEJ det er ikke noget jeg finder på, der er en fyr i Skanderborg, der har fundet på den præcise søgeformulering) er jeg #5 ud af 38.000. Det faktisk meget sjovt, ham fyren fra Skanderborg har ikke bare en gang været forbi min blog, nej det er to gange med et par dages mellemrum, men samme søgeformulering. Og så tænker jeg, er det fordi han er meget liderlig og husker dårlig - eller er det fordi han synes min blog var mega sjov første gang og ikke kunne huske adressen, men blot huske at første gang havde han smadder meget lyst til at se en fisse gratis?
For lang tid siden var der en anden fyr (går jeg ud fra), der først var forbi på søgningen - fede, gamle damer - og så 5-6 dage efter prøvede med søgningen - fede gamle kvinder - (bemærk hvordan den tiltagende frustrede liderlighed gjorde ham sløset rent grammatisk).
Min farvorit var dog - kneppes af heste - meget fordi, at jeg først dukkede op som resultat nogle og 50, hvilket tyder på imponerende ihærdighed, men også fordi der i siden af googlesøgningen, var en af de der reklamer som google kan placere intelligent. Det var en reklame for heste.dk, der virker som et på alle måder lødigt sted, hvor man kan købe heste og rideudstyr. Han har ikke været forbi senere, så muligvis slog han til, købte en hest og fik det ud af systemet.
Hvis man lige skal runde af, så mener jeg sådan set at min placering på de søgninger må lede til den konklusion, at der ikke er nær så meget dansksprogede porno på nettet som man ellers gik og troede.
Jeg kan også se, hvilket link de fulgte for at komme herhen, hvis de da fulgte et link, og jeg kan så klikke på det link, og komme til der, hvor de kom fra - hvis du forstår. Hvis nu f.eks Thomas over på Historier linker til en post, jeg har skrevet, så kan jeg se, at en 10-15 stk har trykket på det link og på den måde er kommet til min ydmyg blog. Jeg kan så klikke på det omvendte link, og komme til den post, hvor Thomas linkede til mig.
Nå men det er ikke det, der er det sjove. Det sjove er, at søgeresultater i google også er links, og det vil sige, at når nogen har søgt på noget i google, fået min blog som et resultat, og besluttet sig for at undersøge det nærmere. Så kan jeg se hvor de er kommet fra. Jeg kan se hvad de har søgt på.
Og det var i den sammenhæng, jeg opdagede at - store ting i fissen - (uden anførselstegn) havde mig som #3. Det var en fyr fra Fredericia, der den 10. ferbuar brugte i alt 1 time 1 minut og 38 sekunder i tidsrummet 00.34.57 - 01.36.35 på min blog med at læse om seværdigheder i Budapest. Vi kan vist konkludere, at han ikke er den hurtigste læser.
Jeg kan endvidere oplyse, at på søgningen - gratis hvor man kan se en fisse - (igen uden anførselstegn og NEJ det er ikke noget jeg finder på, der er en fyr i Skanderborg, der har fundet på den præcise søgeformulering) er jeg #5 ud af 38.000. Det faktisk meget sjovt, ham fyren fra Skanderborg har ikke bare en gang været forbi min blog, nej det er to gange med et par dages mellemrum, men samme søgeformulering. Og så tænker jeg, er det fordi han er meget liderlig og husker dårlig - eller er det fordi han synes min blog var mega sjov første gang og ikke kunne huske adressen, men blot huske at første gang havde han smadder meget lyst til at se en fisse gratis?
For lang tid siden var der en anden fyr (går jeg ud fra), der først var forbi på søgningen - fede, gamle damer - og så 5-6 dage efter prøvede med søgningen - fede gamle kvinder - (bemærk hvordan den tiltagende frustrede liderlighed gjorde ham sløset rent grammatisk).
Min farvorit var dog - kneppes af heste - meget fordi, at jeg først dukkede op som resultat nogle og 50, hvilket tyder på imponerende ihærdighed, men også fordi der i siden af googlesøgningen, var en af de der reklamer som google kan placere intelligent. Det var en reklame for heste.dk, der virker som et på alle måder lødigt sted, hvor man kan købe heste og rideudstyr. Han har ikke været forbi senere, så muligvis slog han til, købte en hest og fik det ud af systemet.
Hvis man lige skal runde af, så mener jeg sådan set at min placering på de søgninger må lede til den konklusion, at der ikke er nær så meget dansksprogede porno på nettet som man ellers gik og troede.
søndag, februar 11, 2007
Endnu en definitiv afsked på vej og noget om fisse
Netop hjemvendt fra en uges isolation i Norge har denne blogger ikke rigtig noget på hjertet andet end det så traditionelle blog metapladder, men det er skam også vigtig i blogverdenen. F.eks kan jeg fortælle, at denne blog i løbet af ugen helt officielt vil blive ført til bloggernes hellige gravsted, hvor den forhåbentligt vil finde fred. I stedet vil der muligvis nok måske sandsynligvis opstå en ny blog med et andet navn.
I den forbindelse vil en del af de seneste poster forsvinde fra herværende blog og muligvis dukke op på den anden blog. Først skal den anden blog dog have et navn, og det skal være godt, og hvis jeg ikke finder på et andet godt navn, så kommer der ingen ny blog.
Og hvorfor så dette drastiske skridt? Jo som vores store Statsmand ville have sagt det: "Tid til forandring!" og hertil vil jeg gerne selv tilføje "Tid til fokus".
Den her blog blev jo oprettet, da jeg boede i Budapest, og det var det den handlede om, altså at jeg boede i Budapest og lavede fjollede ting. Den var tænkt som en mindre anmasende fællesmail til glæde for venner og bekendte, og desuden som en god undskyldning for det at skrive - til glæde for mig selv. Og nu er tiden så en anden, jeg bor f.eks ikke i Budapest mere, så i stedet for at ændre på beskrivelsen af bloggen, så tror jeg såmænd, at jeg laver en ny. Måske. Nok. Ret sikkert. Muligvis.
Vi må vist bare vente og se hvad ugen bringer.
Jeg tror muligvis, at den nye blog kommer til at være mere kollektiv, altså der kommer måske nok til at være andre end mig, der skriver til den, men nu får vi se. Det bliver spændende gør det. Det tror jeg nok, at jeg kan garantere. Men som sagt, lad os vente og se, jeg har skuffet mange, endda lave, forventninger gennem tiderne.
Så jeg kan ikke helt vente. Her lidt om ugens planer, bare så der er noget jag kan lade være med at leve op til. Jeg har planer om at skrive yderlige to, måske tre ting her på denne blog, men så er det også slut. Jeg kan friste med, at den ene ting bl.a. kommer til at handle om det ganske bemærkelsesværdig faktum, at en googlesøgning på - store ting i fissen - uden anførselstegn vil lede den ivrige søger til min ydmyg blog. De to eneste hjemmesider højere placeret på resultatsiden end min har disse lokkende godbidder
"Vi begyndte nu regelmæssigt at bruge store ting i fissen på Hanne, uden egentlig at fastslå der lå hensigter bag, men noget lå der vist nok fra min side..."
og
"Uartige skolepiger, sex med barnepigen, jomfrusex, små bryster & andre ting ... Gratis pornofilm med liderlig fisse. Smukke unge kinky piger med store ..."
I det første citat holder jeg meget af forfatterens snigende ærlige selverkendelse, der i nogen grad får en til at se bort fra den noget mangelfulde syntaks og kommatering.
I det andet citat kan man jo ikke stå for den nærmest H. C. Andersen'ske besjæling af Fissen. Er der andre end mig, der tænker Grantræet? Plus det på mange måder fascinerende spørgsmål et ord som "jomfrusex" rejser. Hvor længe kan man egentligt dyrke jomfrusex? Og er jeg i virkeligheden endeligt stødt på en rigtig god mulighed for, uden at virke prætentiøs (et skønt og prætentiøst ord i sig selv), at benytte ordet oxymoron?
Jaja der er meget sjovt i vente i løbet af ugen.
I den forbindelse vil en del af de seneste poster forsvinde fra herværende blog og muligvis dukke op på den anden blog. Først skal den anden blog dog have et navn, og det skal være godt, og hvis jeg ikke finder på et andet godt navn, så kommer der ingen ny blog.
Og hvorfor så dette drastiske skridt? Jo som vores store Statsmand ville have sagt det: "Tid til forandring!" og hertil vil jeg gerne selv tilføje "Tid til fokus".
Den her blog blev jo oprettet, da jeg boede i Budapest, og det var det den handlede om, altså at jeg boede i Budapest og lavede fjollede ting. Den var tænkt som en mindre anmasende fællesmail til glæde for venner og bekendte, og desuden som en god undskyldning for det at skrive - til glæde for mig selv. Og nu er tiden så en anden, jeg bor f.eks ikke i Budapest mere, så i stedet for at ændre på beskrivelsen af bloggen, så tror jeg såmænd, at jeg laver en ny. Måske. Nok. Ret sikkert. Muligvis.
Vi må vist bare vente og se hvad ugen bringer.
Jeg tror muligvis, at den nye blog kommer til at være mere kollektiv, altså der kommer måske nok til at være andre end mig, der skriver til den, men nu får vi se. Det bliver spændende gør det. Det tror jeg nok, at jeg kan garantere. Men som sagt, lad os vente og se, jeg har skuffet mange, endda lave, forventninger gennem tiderne.
Så jeg kan ikke helt vente. Her lidt om ugens planer, bare så der er noget jag kan lade være med at leve op til. Jeg har planer om at skrive yderlige to, måske tre ting her på denne blog, men så er det også slut. Jeg kan friste med, at den ene ting bl.a. kommer til at handle om det ganske bemærkelsesværdig faktum, at en googlesøgning på - store ting i fissen - uden anførselstegn vil lede den ivrige søger til min ydmyg blog. De to eneste hjemmesider højere placeret på resultatsiden end min har disse lokkende godbidder
"Vi begyndte nu regelmæssigt at bruge store ting i fissen på Hanne, uden egentlig at fastslå der lå hensigter bag, men noget lå der vist nok fra min side..."
og
"Uartige skolepiger, sex med barnepigen, jomfrusex, små bryster & andre ting ... Gratis pornofilm med liderlig fisse. Smukke unge kinky piger med store ..."
I det første citat holder jeg meget af forfatterens snigende ærlige selverkendelse, der i nogen grad får en til at se bort fra den noget mangelfulde syntaks og kommatering.
I det andet citat kan man jo ikke stå for den nærmest H. C. Andersen'ske besjæling af Fissen. Er der andre end mig, der tænker Grantræet? Plus det på mange måder fascinerende spørgsmål et ord som "jomfrusex" rejser. Hvor længe kan man egentligt dyrke jomfrusex? Og er jeg i virkeligheden endeligt stødt på en rigtig god mulighed for, uden at virke prætentiøs (et skønt og prætentiøst ord i sig selv), at benytte ordet oxymoron?
Jaja der er meget sjovt i vente i løbet af ugen.
mandag, januar 29, 2007
Værd at læse
Tit så kan man godt få den ide, at der kun er kommunister i USA, fx tror jeg nok, at de to "forhørsledere" som DR brugte i deres dokumentar, nok muligvis er kommunister eller i hvert fald løgnagtige (hvilket er meget kommunistisk), medmindre det altså er DR, der lyver, hvilket ikke skulle overraske mig, når man tænker på, at de nærmest allesammen er kommunister, og at sådan nogle jo typisk lyver hele tiden.
Men det jeg bare ville sige var, at det ikke er alle amerikanere, der er lige så kommunistiske som dem der er, og at der fx er en rigtig klog blogger, der hedder Jon Swift, som er både klog og skriver godt og ikke er kommunist. Han skriver selv, at han er en "reasonable conservative who likes to write about politics and culture. Since the media is biased I get all my news from Fox News, Rush Limbaugh and Jay Leno monologues."
Og lige til alle jer som DR prøvede at snyde, da de ikke oversatte "might", så fortæller han, at han er en fornuftig konservativ, der ikke får sine nyheder fra DR, fordi de er kommunister. Jon Swift er forresten ikke hans rigtige navn, det er en hyldest til de modige Swift Boat Veterans for Truth, der spillede så vigtig en rolle ved sidste præsidentvalg.
Men som sagt, Jon Swift er en fremragende politisk kommentator, der har inspireret mig meget, og vist at borgerlige også kan komme til orde i et mediebillede ellers domineret af venstrefløjen, altså der er jo nærmest kun Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, TV2, en del lokalaviser og regeringsmagten som små oaser for for borgerlige holdninger i en ørken af kommunistisk propaganda, så læs hans blog, lige her.
Men det jeg bare ville sige var, at det ikke er alle amerikanere, der er lige så kommunistiske som dem der er, og at der fx er en rigtig klog blogger, der hedder Jon Swift, som er både klog og skriver godt og ikke er kommunist. Han skriver selv, at han er en "reasonable conservative who likes to write about politics and culture. Since the media is biased I get all my news from Fox News, Rush Limbaugh and Jay Leno monologues."
Og lige til alle jer som DR prøvede at snyde, da de ikke oversatte "might", så fortæller han, at han er en fornuftig konservativ, der ikke får sine nyheder fra DR, fordi de er kommunister. Jon Swift er forresten ikke hans rigtige navn, det er en hyldest til de modige Swift Boat Veterans for Truth, der spillede så vigtig en rolle ved sidste præsidentvalg.
Men som sagt, Jon Swift er en fremragende politisk kommentator, der har inspireret mig meget, og vist at borgerlige også kan komme til orde i et mediebillede ellers domineret af venstrefløjen, altså der er jo nærmest kun Berlingske Tidende, Weekendavisen, Jyllandsposten, TV2, en del lokalaviser og regeringsmagten som små oaser for for borgerlige holdninger i en ørken af kommunistisk propaganda, så læs hans blog, lige her.
onsdag, december 06, 2006
En ny post fyldt med løgn
hmmmm Adam kom ind på mit værelse igen "du burde få gang i din blog eller en ny blog måske" jeg ved ikke helt, hvor det kom fra, muligvis fra, at jeg netop havde fortalt om den velskrevne venstreorienterede amerikanske feministblog jeg følger med i, eller den venstreorienterede amerikanske engelskprofessors blog, jeg også følger, eller måske var det den modekendissladder blog jeg også læser, der fik ham til at mene, at jeg kunne bruge min tid ved computeren mere fornuftigt. Men må jeg lige tilføje til det med kendis-mode-sladder bloggen, at jeg stort set ikke aner, hvem det er de skriver om, men at jeg i den grad værdsætter og altid har værdsat en god og velformuleret sviner, og det leverer de altså der.
Nå men derudover havde jeg godt tænkt på at gøre noget ved det. Enten skrive den definitivt sidste post eller også begynde at skrive om noget andet. Også fordi Thomas ovre på migmigmigmigmigmigmigmigmig.blogspot.com har skevet "pt. død" ud for mit navn i hans blogroll eller hvad det hedder, og det ser så uhyggeligt ud synes jeg. Og så også fordi jeg bedre vil kunne håne Ulrik, hvis blog er gået heeeeeeeelt i stå, men sidst jeg så ham var han også i selskab med en smuk kvinde og det kan jo undskylde meget.
Men problemet har jo været, hvilket igen allerede nu burde være åbenlyst, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive. Og så igen, for nu er der faktisk noget jeg gerne vil skrive.
Sagen er den, at jeg i går var til et lille arrangement, hvor jeg så "Den Hemmelige Krig" og bagefter havde fornøjelsen af at høre instruktøren Christoffer Guldbrandsen himself snakke og svare på spørgsmål. Og ved I hvad, det er en interessant film, som man skal se når den bliver sendt på DR2 i morgen torsdag d 7. december kl 20.00
Og så skal man være fokuseret, man skal være fokuseret på, hvad den egentligt handler om. Og det er ikke tortur i Afghanistan, det er heller ikke Guantanamo eller alt det andet gemmenhaglede pis vi allesammen godt ved. Det den handler om er, at Fogh regeringen fik et mandat til at sende danske specialstyrker til Afghanistan, de soldater fik så et langt bredere mandat en nogen andre specialstyrker på nær de amerikanske, de specialstyrker samarbejdede med de amerikanske, og de specialstyrker tog fanger og udleverede dem til amerikanerne, der siden torturerede dem og/eller sendte dem til Guantanamo.
Og det interessante er faktisk heller ikke så meget det, men mere at det måtte de ikke i følge det mandat, der var et Folketingsflertal bag. Og se det er interessant, for så er der nemlig noget man skal gøre som Statsminister, når man finder ud af, at det Folketinget har givet støtte til ikke er det samme, som det der rent faktisk gøres. Og hvad gjorde den gode mand i Statsministeriet og hans venner i Forsvaret og Forsvarsministeriet så da de fandt ud af at danskerne udleverede fanger til tortur og Guantanamo, stik imod det danske folketings mandat? Gik de tilbage og fortalte det som det var og fik et nyt mandat? Nej. Fortalte de det som det var og fik ikke et nyt mandat? Nej. Det de gjorde var, at de løj, løj, løj og så løj lidt mere. Og hvad gjorde de med den danske sprogofficer som blev udlånt til amerikanerne, som overværede mishandlinger, nægtede at være med til det og fortalte om det til chefen dernede. Ham sendte de hjem, og fik ham til endnu en gang at underskrive tavshederklæringen. Og hvad gjorde de så da Guldbrandsen ringede for at høre om ham? Så fortalte de at han var sindssyg og ikke til at stole på. Og så løj de lidt igen, i filmen laver de stort set intet andet end at lyve.
Der er en mindeværdig scene ca midt i filmen, hvor Guldbrandsen har fået lov til at interviewe chefen for Jærgerkorpset. Han fortæller vidt, bredt og i detaljer om procedurerne ved anholdelse af afghanere. Så er det, at Guldbrandsen kan fortælle ham, at Forsvarministeriet netop har fortalt at danskerne ikke har taget fanger... se det er stærkt fjernsyn... Jægersoldaten går i baglås, mumler noget usammenhængende sludder, hvorefter forsvarets kommunikationschef bryder ind og afslutter interviewet.
Det er i det hele taget utroligt, hvor dårlige forsvaret er til at lyve troværdigt, det er simpelthen så ringe det de levere. Min teori er, at det er fordi de ikke er vant til det. Det danske forsvar har ganske enkelt ikke tidligere deltaget i noget, hvor de SKULLE lyve, for de har aldrig tidligere deltaget i noget, hvor deres mandat var baseret på en løgn. Nu er de nødt til at lyve, fordi deres allerøverste ledelse, vores allesammens Kommode i Chef A. F. Rasmussen lyver så det står af ham. Bare se i forhold til Bosnien/Kosovo, man kan jo ikke tisse i en boghandel uden at ramme en bog som en dansk soldat dernedefra har skrevet, de måtte sgu godt udtale sig, de måtte sgu skrive lange bøger og holde foredrag. Og hvorfor måtte de det, FORDI DER IKKE VAR NOGET AT SKAMME SIG OVER!
Og se! Det er det, der er det interessante. Det er det den handler om. Den handler om, at landets regering løj. Den løj overfor befolkningen og den løj overfor Folketinget. Den turde ikke fortælle, hvad vi lavede dernede. Den turde ikke retfærdiggøre det, muligvis fordi den vidste det ikke kunnne retfærdiggøres. Muligvis fordi den vidste, at så ville mandatet ikke blive fornyet, hvilket ville betyde, at soldaterne skulle trækkes hjem, hvilket ville betyde en undsigelse af USA. Hvilket da sandt for dyden også ville være et problem for Danmark, dvs dig mig og alle de andre, men så kunne det være, at man skulle have tænkt sig om fra starten, så kunne det være, at man skulle have gjort som nordmændene, tyskerne, ja sågar som englænderne, der havde givet et begrænset mandat til deres soldater.
Og ja A. F. Rasumussen har ganske ret, meget i filmen er gammelt nyt, MEN det centrale er helt nyt, graden at løgn og bedrag, det er en nyhed, en stor nyhed.
Og til jer der har læst Dorte Hygums anmeldelse af filmen i Politiken i dag, glem det forbrækkelige sludder. Hun fatter intet og drukner i et bizart forsøg på fairness. Prøv lige at høre her dame. Ja der er manipuleret, det er det man gør med film, og med tekst og med alle andre fremstillinger af den førsproglige virkelighed - men Guldbrandsen kan ikke sammenlignes med Michael Moore. Og Dame, når man som journalist omtaler nogen i en film som "vist nok juridiske eksperter", så er det faktisk ikke sværere end at ringe til de institutter de arbejder på for at høre om man kan stryge "vist nok". Du er så doven og dårlig en journalist er du.
Og indtil regeringen forklarer sig endda meget overbevisende, så står filmen sgu. Røvhullerne lyver, og ja det vidste vi godt, men det her er noget andet, de løj ikke om efterlønnen - de løj om liv, død, tortur og danske bidrag til Guantanamo. Se det er faktisk en nyhed.
Nå men derudover havde jeg godt tænkt på at gøre noget ved det. Enten skrive den definitivt sidste post eller også begynde at skrive om noget andet. Også fordi Thomas ovre på migmigmigmigmigmigmigmigmig.blogspot.com har skevet "pt. død" ud for mit navn i hans blogroll eller hvad det hedder, og det ser så uhyggeligt ud synes jeg. Og så også fordi jeg bedre vil kunne håne Ulrik, hvis blog er gået heeeeeeeelt i stå, men sidst jeg så ham var han også i selskab med en smuk kvinde og det kan jo undskylde meget.
Men problemet har jo været, hvilket igen allerede nu burde være åbenlyst, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive. Og så igen, for nu er der faktisk noget jeg gerne vil skrive.
Sagen er den, at jeg i går var til et lille arrangement, hvor jeg så "Den Hemmelige Krig" og bagefter havde fornøjelsen af at høre instruktøren Christoffer Guldbrandsen himself snakke og svare på spørgsmål. Og ved I hvad, det er en interessant film, som man skal se når den bliver sendt på DR2 i morgen torsdag d 7. december kl 20.00
Og så skal man være fokuseret, man skal være fokuseret på, hvad den egentligt handler om. Og det er ikke tortur i Afghanistan, det er heller ikke Guantanamo eller alt det andet gemmenhaglede pis vi allesammen godt ved. Det den handler om er, at Fogh regeringen fik et mandat til at sende danske specialstyrker til Afghanistan, de soldater fik så et langt bredere mandat en nogen andre specialstyrker på nær de amerikanske, de specialstyrker samarbejdede med de amerikanske, og de specialstyrker tog fanger og udleverede dem til amerikanerne, der siden torturerede dem og/eller sendte dem til Guantanamo.
Og det interessante er faktisk heller ikke så meget det, men mere at det måtte de ikke i følge det mandat, der var et Folketingsflertal bag. Og se det er interessant, for så er der nemlig noget man skal gøre som Statsminister, når man finder ud af, at det Folketinget har givet støtte til ikke er det samme, som det der rent faktisk gøres. Og hvad gjorde den gode mand i Statsministeriet og hans venner i Forsvaret og Forsvarsministeriet så da de fandt ud af at danskerne udleverede fanger til tortur og Guantanamo, stik imod det danske folketings mandat? Gik de tilbage og fortalte det som det var og fik et nyt mandat? Nej. Fortalte de det som det var og fik ikke et nyt mandat? Nej. Det de gjorde var, at de løj, løj, løj og så løj lidt mere. Og hvad gjorde de med den danske sprogofficer som blev udlånt til amerikanerne, som overværede mishandlinger, nægtede at være med til det og fortalte om det til chefen dernede. Ham sendte de hjem, og fik ham til endnu en gang at underskrive tavshederklæringen. Og hvad gjorde de så da Guldbrandsen ringede for at høre om ham? Så fortalte de at han var sindssyg og ikke til at stole på. Og så løj de lidt igen, i filmen laver de stort set intet andet end at lyve.
Der er en mindeværdig scene ca midt i filmen, hvor Guldbrandsen har fået lov til at interviewe chefen for Jærgerkorpset. Han fortæller vidt, bredt og i detaljer om procedurerne ved anholdelse af afghanere. Så er det, at Guldbrandsen kan fortælle ham, at Forsvarministeriet netop har fortalt at danskerne ikke har taget fanger... se det er stærkt fjernsyn... Jægersoldaten går i baglås, mumler noget usammenhængende sludder, hvorefter forsvarets kommunikationschef bryder ind og afslutter interviewet.
Det er i det hele taget utroligt, hvor dårlige forsvaret er til at lyve troværdigt, det er simpelthen så ringe det de levere. Min teori er, at det er fordi de ikke er vant til det. Det danske forsvar har ganske enkelt ikke tidligere deltaget i noget, hvor de SKULLE lyve, for de har aldrig tidligere deltaget i noget, hvor deres mandat var baseret på en løgn. Nu er de nødt til at lyve, fordi deres allerøverste ledelse, vores allesammens Kommode i Chef A. F. Rasmussen lyver så det står af ham. Bare se i forhold til Bosnien/Kosovo, man kan jo ikke tisse i en boghandel uden at ramme en bog som en dansk soldat dernedefra har skrevet, de måtte sgu godt udtale sig, de måtte sgu skrive lange bøger og holde foredrag. Og hvorfor måtte de det, FORDI DER IKKE VAR NOGET AT SKAMME SIG OVER!
Og se! Det er det, der er det interessante. Det er det den handler om. Den handler om, at landets regering løj. Den løj overfor befolkningen og den løj overfor Folketinget. Den turde ikke fortælle, hvad vi lavede dernede. Den turde ikke retfærdiggøre det, muligvis fordi den vidste det ikke kunnne retfærdiggøres. Muligvis fordi den vidste, at så ville mandatet ikke blive fornyet, hvilket ville betyde, at soldaterne skulle trækkes hjem, hvilket ville betyde en undsigelse af USA. Hvilket da sandt for dyden også ville være et problem for Danmark, dvs dig mig og alle de andre, men så kunne det være, at man skulle have tænkt sig om fra starten, så kunne det være, at man skulle have gjort som nordmændene, tyskerne, ja sågar som englænderne, der havde givet et begrænset mandat til deres soldater.
Og ja A. F. Rasumussen har ganske ret, meget i filmen er gammelt nyt, MEN det centrale er helt nyt, graden at løgn og bedrag, det er en nyhed, en stor nyhed.
Og til jer der har læst Dorte Hygums anmeldelse af filmen i Politiken i dag, glem det forbrækkelige sludder. Hun fatter intet og drukner i et bizart forsøg på fairness. Prøv lige at høre her dame. Ja der er manipuleret, det er det man gør med film, og med tekst og med alle andre fremstillinger af den førsproglige virkelighed - men Guldbrandsen kan ikke sammenlignes med Michael Moore. Og Dame, når man som journalist omtaler nogen i en film som "vist nok juridiske eksperter", så er det faktisk ikke sværere end at ringe til de institutter de arbejder på for at høre om man kan stryge "vist nok". Du er så doven og dårlig en journalist er du.
Og indtil regeringen forklarer sig endda meget overbevisende, så står filmen sgu. Røvhullerne lyver, og ja det vidste vi godt, men det her er noget andet, de løj ikke om efterlønnen - de løj om liv, død, tortur og danske bidrag til Guantanamo. Se det er faktisk en nyhed.
tirsdag, oktober 17, 2006
HAN ER TILBAGE!!!!!!!!!!!!!
Ja først vil jeg lige undskylde den overdrevne brug af udråbstegn i overskriften, men sagen er den at dette er en reklamepost. Og den reklamerer for dennne bloggers snarlige tilbagevenden til blogging (eller weblogging skal vi måske sige til de trofaste danske læsere, der endnu ikke har fattet, at det er det samme). Og på den måde er det jo allerede meget meta og paradoksalt, jeg mener - en post der fortæller at jeg snart poster - for jeg har jo allerede postet den her post - ja tænk lige over det hva... jeg er med andre ord tilbage i topform, det er endnu engang blevet tid for at vende de helt store og tunge emner, med en ironisk distance og en vittig bemærkningen uden at det dog går ud over dybden i analysen - eller også er det NU endeligt blevet tid til det (altså det med dyde, analyse og sådan).
Anledningen til min tilbagevenden er at jeg i september rejste rundt i det tidligere Jugoslavien - dvs det tidligere Serbien-Montenegro (inkl Kosovo/a). En uhyre interessant studietur med møder med jeg ved snart ikke hvem, men mange i hvert fald, og det havde jeg tænk at skrive en lille bitte smule om. Også fordi jeg har taget nogle billeder og jeg ved jo hvordan de unge læsere bare æææææææælsker billeder. Hvilket minder mig om Kristines undren over hvorfor billeder i pensum ikke tæller for lidt mere end 1000 ord (og jeg mener altså at en normalside på Statskundskab blev defineret som 350 ord, på historie er det vist 2500 anslag). En anden anledning er, at jeg er løbet panisk tør for ting jeg kan lave i stedet for at skrive opgave og speciale, og så er sådan en blog jo god at have.
Nå men tilbage til sagens kerne som er, at det her er en reklame for, at der snart vil være nye spændende sager at læse her på bloggen.
Anledningen til min tilbagevenden er at jeg i september rejste rundt i det tidligere Jugoslavien - dvs det tidligere Serbien-Montenegro (inkl Kosovo/a). En uhyre interessant studietur med møder med jeg ved snart ikke hvem, men mange i hvert fald, og det havde jeg tænk at skrive en lille bitte smule om. Også fordi jeg har taget nogle billeder og jeg ved jo hvordan de unge læsere bare æææææææælsker billeder. Hvilket minder mig om Kristines undren over hvorfor billeder i pensum ikke tæller for lidt mere end 1000 ord (og jeg mener altså at en normalside på Statskundskab blev defineret som 350 ord, på historie er det vist 2500 anslag). En anden anledning er, at jeg er løbet panisk tør for ting jeg kan lave i stedet for at skrive opgave og speciale, og så er sådan en blog jo god at have.
Nå men tilbage til sagens kerne som er, at det her er en reklame for, at der snart vil være nye spændende sager at læse her på bloggen.
tirsdag, august 08, 2006
Den sidste post fra Budapest
Hej kære læser
Ikke uden en hvis følelse af sørgmodighed kan jeg hermed byde velkommen til den sidste post fra Budapest. Ja du hørte rigtigt ikke et ord mere skal postes her fra denne Østeuropas, undskyld CENTRALeuropas Paris, denne byernes by, denne Donaus perle, denne forførende smukke og slidte by . For nu er det slut, kufferterne er pakket, gulvet er vasket, plakaterne taget ned, skraldespanden tømt og toilettet skyldet ud. Og ja farvel du tyske toilet, dig vil jeg ikke savne, du gamle kumme.
Meget andet vil jeg dog savne, men sådan er der jo så meget og døre skal jo lukkes for at nye kan åbnes, hvilket ikke rigtigt giver mening medmindre man er utroligt bange for gennemtræk - som da vitterligt også kan være en skidt ting med snue, hold i nakken og bortfløjne pengesedler til følge.
Jeg er dog ikke helt ude af byen endnu. Min afløser i byen, på ambassaden og i lejligheden kommer i aften. Det er en ung mand ved navn Jens, der så vidt jeg har kunnet forstå er i besiddelse af en sund interesse for Balkan. Han får så muligheden for stille tørsten i mit kar af visdom inden taxaen onsdag morgen samler mig, Helene og enorme mængder af bagage op på det latterlige klokkeslæt 05.30. Forhåbentligt uden for meget bulder og brag, men med landningshjulene nede, rammer vi Kastrup klokken 09.10 onsdag.
Og så er jeg ellers i Kbh så langt øjet rækker. Og det skal da forhåbenligt nok blive godt, især hvis du kære læser (og her tænker jeg ikke på dig der er kommet til bloggen gennem en pornosøgning i google) så sød, klog, sjov og charmerende som du jo er også er i Kbh, så vi kan finde ud af noget sjovt og udbytterigt i hinandens eller andres selskab.
Hvis jeg lige skal runde af med et par enkelte ord om bloggen, så vil jeg lige sige, at dette er den sidste post fra Budapest, forstået sådan at det er den sidste post, jeg poster mens jeg er her i byen. Planen er at jeg lige får afrundet, fortalte de sidste røvere og lissom opsummeret i løbet af august hjemme i Kbh. Herefter er der ingen planer og kun tiden (i nært samarnejde med internettet) vil vise, hvad bloggens videre skæbne bliver.
Men det var vist ordene herfra. Kan du have det så godt til næste gang. Jeg glæder mig uendeligt til at se dig i Kbh.
Alt det bedste
Frederik - din blogger i Budapest
Ikke uden en hvis følelse af sørgmodighed kan jeg hermed byde velkommen til den sidste post fra Budapest. Ja du hørte rigtigt ikke et ord mere skal postes her fra denne Østeuropas, undskyld CENTRALeuropas Paris, denne byernes by, denne Donaus perle, denne forførende smukke og slidte by . For nu er det slut, kufferterne er pakket, gulvet er vasket, plakaterne taget ned, skraldespanden tømt og toilettet skyldet ud. Og ja farvel du tyske toilet, dig vil jeg ikke savne, du gamle kumme.
Meget andet vil jeg dog savne, men sådan er der jo så meget og døre skal jo lukkes for at nye kan åbnes, hvilket ikke rigtigt giver mening medmindre man er utroligt bange for gennemtræk - som da vitterligt også kan være en skidt ting med snue, hold i nakken og bortfløjne pengesedler til følge.
Jeg er dog ikke helt ude af byen endnu. Min afløser i byen, på ambassaden og i lejligheden kommer i aften. Det er en ung mand ved navn Jens, der så vidt jeg har kunnet forstå er i besiddelse af en sund interesse for Balkan. Han får så muligheden for stille tørsten i mit kar af visdom inden taxaen onsdag morgen samler mig, Helene og enorme mængder af bagage op på det latterlige klokkeslæt 05.30. Forhåbentligt uden for meget bulder og brag, men med landningshjulene nede, rammer vi Kastrup klokken 09.10 onsdag.
Og så er jeg ellers i Kbh så langt øjet rækker. Og det skal da forhåbenligt nok blive godt, især hvis du kære læser (og her tænker jeg ikke på dig der er kommet til bloggen gennem en pornosøgning i google) så sød, klog, sjov og charmerende som du jo er også er i Kbh, så vi kan finde ud af noget sjovt og udbytterigt i hinandens eller andres selskab.
Hvis jeg lige skal runde af med et par enkelte ord om bloggen, så vil jeg lige sige, at dette er den sidste post fra Budapest, forstået sådan at det er den sidste post, jeg poster mens jeg er her i byen. Planen er at jeg lige får afrundet, fortalte de sidste røvere og lissom opsummeret i løbet af august hjemme i Kbh. Herefter er der ingen planer og kun tiden (i nært samarnejde med internettet) vil vise, hvad bloggens videre skæbne bliver.
Men det var vist ordene herfra. Kan du have det så godt til næste gang. Jeg glæder mig uendeligt til at se dig i Kbh.
Alt det bedste
Frederik - din blogger i Budapest
fredag, august 04, 2006
Bloggen !ADVARSEL! Meget meta!
Jeg glemte jo helt bloggen i min langtrukne snak om hvad der var sket det sidste halve år(se nedenfor). Jeg eksploderede ud på den virtuelle selviscensættende scene, da jeg oprettede den her blog. Og det er jo pudsigt at glemme netop bloggen, både fordi bloggere aldrig glemmer deres egen blog, men også fordi min afrejse fra Budapest giver anledning til adskillige eksistentille overvejelser angående bloggen. For hvad skal der ske med den, når jeg kommer tilbage til Kbh?
Den hedder godt nok saasaamanligemig, men det var nu mere tænkt som en selvironisk dækserviet end en egentlig programerklæring. Ideen var jo altid at skrive om Budapest eller i hvert fald om mig i Budapest, da jeg tænker at jeg alt andet lige er noget mere underholdende at se på i Budapest end derhjemme i Kbh, hvor der jo intet er til at trække mig ud af det ordinæres sump.
Tilgengæld har det været alletiders at få skrevet så meget, og ja jeg undskylder virkeligt at "meget" i den grad er nøgleordet til trods for alle mine fine intentioner om at skrive kortere. Men det har sgu været rigtig rart at skrive noget mere og andet end opgaver og indberetninger, og jeg har næsten ikke skrevet for sjov siden jeg holdt op med at have tysk, fysik og matematik i gymnasiet.
Men enden er altså muligvis nær for bloggen, eller radikale ændringer skal i hvert fald til. Den må skulle handle om noget andet og den må nødvendigvis blive mindre løgnagtig, derhjemme er der jo vidner. Her er der kun Henrik, og han er jo fra CBS og sådan nogle opfatter løgn som noget helt naturligt tror jeg. Men hvis jeg nu skal være ærlig, så har jeg faktisk slet ikke været så løgnagtig som man kunnne tro. På mange måder er jeg jo et ærligt menneske, og det er vel i virkeligheden problemet. For uden løgn kommer jeg vist ikke langt med en blog fra dagliglivet i Kbh.
Der er forresten noget vi skal have snakket om, du og jeg, det er noget om bloggen. Eller dvs om navnet saasaamanligemig. Jeg har ikke hugget det fra Nynnes dagbog (gud bedre det), det er ikke en ironisk henvisning til Nynnes Dagbog, Nynnes Dagboh har ikke været et dominerende rereferencepunkt for hverken blog eller blogger. Okay, har vi det på det rene. Jeg vidste ikke at det var sådan noget Nynne sagde hele tiden. I min verden er "Så så man lige mig", sådan noget mænd sagde, den gang de var drenge og ikke var nær så raffinerede i deres jagt på opmærksomhed. "Heyhey Jens P, så så man lige mig komme her med et kæmpe stort svær og smadrede dem allesammen" Eller hvad man nu gjorde af ting der ellers var svære at se. Nu er det mere raffineret midler vi bruger f.eks bøvser højlydt, råber noget sjovt i biografen, opretter en blog eller bygger et operahus. Så navnet var altså ikke en ironisk reference til Nynnes Dagbog (som altså ikke er et af mine referencepunkter), men altså mere en ironisk dækserviet, et forsøg på at tage brodden af hele selviscensættelsen, af overgivelsen til "Jeg er vigtig for verden" kulturen. Altså afvæbne det med en selvironisk omfavnelse. Men også her er det svært at være original fandt jeg ud af, da en ven fortale mig, at han havde været nødt til at bruge navnet migmigmigmig til sin blog, da mig, migmig og migmigmig var taget.
Og desuden, hvis man skal tro Politiken i denne uge, så kan Danmark nok godt leve uden min blog. 10.000 er vi nu, der på dansk udgyder vores banale inderligheder pr. blog. Så nu gør jeg muligvis ligesom Diffen, der fuldstændigt opgav Dancehall da BikStok kom og stjal hendes subkultur og gav den til masserne.
Så når først alle de løse ender er bundet til en stor ordrig virtuelknude og de sidste sandfærdige røvere fra Budapest er blevet fortalt er det meget muligt at der lukkes og slukkes på saasaamanligemig.
Men nu må vi se.
Den hedder godt nok saasaamanligemig, men det var nu mere tænkt som en selvironisk dækserviet end en egentlig programerklæring. Ideen var jo altid at skrive om Budapest eller i hvert fald om mig i Budapest, da jeg tænker at jeg alt andet lige er noget mere underholdende at se på i Budapest end derhjemme i Kbh, hvor der jo intet er til at trække mig ud af det ordinæres sump.
Tilgengæld har det været alletiders at få skrevet så meget, og ja jeg undskylder virkeligt at "meget" i den grad er nøgleordet til trods for alle mine fine intentioner om at skrive kortere. Men det har sgu været rigtig rart at skrive noget mere og andet end opgaver og indberetninger, og jeg har næsten ikke skrevet for sjov siden jeg holdt op med at have tysk, fysik og matematik i gymnasiet.
Men enden er altså muligvis nær for bloggen, eller radikale ændringer skal i hvert fald til. Den må skulle handle om noget andet og den må nødvendigvis blive mindre løgnagtig, derhjemme er der jo vidner. Her er der kun Henrik, og han er jo fra CBS og sådan nogle opfatter løgn som noget helt naturligt tror jeg. Men hvis jeg nu skal være ærlig, så har jeg faktisk slet ikke været så løgnagtig som man kunnne tro. På mange måder er jeg jo et ærligt menneske, og det er vel i virkeligheden problemet. For uden løgn kommer jeg vist ikke langt med en blog fra dagliglivet i Kbh.
Der er forresten noget vi skal have snakket om, du og jeg, det er noget om bloggen. Eller dvs om navnet saasaamanligemig. Jeg har ikke hugget det fra Nynnes dagbog (gud bedre det), det er ikke en ironisk henvisning til Nynnes Dagbog, Nynnes Dagboh har ikke været et dominerende rereferencepunkt for hverken blog eller blogger. Okay, har vi det på det rene. Jeg vidste ikke at det var sådan noget Nynne sagde hele tiden. I min verden er "Så så man lige mig", sådan noget mænd sagde, den gang de var drenge og ikke var nær så raffinerede i deres jagt på opmærksomhed. "Heyhey Jens P, så så man lige mig komme her med et kæmpe stort svær og smadrede dem allesammen" Eller hvad man nu gjorde af ting der ellers var svære at se. Nu er det mere raffineret midler vi bruger f.eks bøvser højlydt, råber noget sjovt i biografen, opretter en blog eller bygger et operahus. Så navnet var altså ikke en ironisk reference til Nynnes Dagbog (som altså ikke er et af mine referencepunkter), men altså mere en ironisk dækserviet, et forsøg på at tage brodden af hele selviscensættelsen, af overgivelsen til "Jeg er vigtig for verden" kulturen. Altså afvæbne det med en selvironisk omfavnelse. Men også her er det svært at være original fandt jeg ud af, da en ven fortale mig, at han havde været nødt til at bruge navnet migmigmigmig til sin blog, da mig, migmig og migmigmig var taget.
Og desuden, hvis man skal tro Politiken i denne uge, så kan Danmark nok godt leve uden min blog. 10.000 er vi nu, der på dansk udgyder vores banale inderligheder pr. blog. Så nu gør jeg muligvis ligesom Diffen, der fuldstændigt opgav Dancehall da BikStok kom og stjal hendes subkultur og gav den til masserne.
Så når først alle de løse ender er bundet til en stor ordrig virtuelknude og de sidste sandfærdige røvere fra Budapest er blevet fortalt er det meget muligt at der lukkes og slukkes på saasaamanligemig.
Men nu må vi se.
onsdag, juli 26, 2006
Sidste arbejdsdag
Ja i morgen dvs fredag er det så sidste arbejdsdag og så står den på ferie i Budapest frem til den 9. august, hvor det jo altså så er hjem til Kbh. Det bliver sgu godt med noget ferie. Stephan kommer også i morgen og det bliver sgu godt at se min gamle medkøkkenchef, og når han tager hjem kommer den søde Helene, der forhåbentlig har en stor tom kuffert med for ellers aner jeg ikke virkeligt ikke hvordan jeg skal få mine ting hjem.
Tiden i Budapest er altså ved at være slut, hvilket jo godt kan give en del at tænke over. Hvad skal der ske når jeg kommer hjem f.eks, hvem kan jeg få til at skrive mit speciale og hvilket studiejob skal jeg prøve at få. Skal jeg endeligt realisere planerne om at sidde på øverste etage i Magasin (eller er det Illum) med to sukkerknalder ovenpå hinanden. Og vil der overhoveet være særligt gode penge i det? Skal jeg gå efter den høje timeløn i stedet og blive sæddoner eller skal jeg måske hellere begynde at gå til fredagsbar på CBS for at fingrene i sådan en fortravlet karrierkonsulent, der arbejder 80 timer om ugen, hvilket giver mig rigeligt med tid og penge til at være hjemmegående freelancer og amatørkok?
Men det er jo altsammen fremtid, hvilket jo slet ikke mit felt (selvom jeg da er ganske stolt af det motto jeg skal prøve at sælge til instituttet, når jeg kommer hjem "Historie - et studie med fremtid i!"), nej fortiden eller konstruktionen af samme, må jeg jo hellere skynde mig at skrive, er mere mit område. Og afslutninger giver jo også altid anledning til refleksion over den konstruktion man netop har afsluttet (det er så utroligt besværligt rent sprogligt at være konstruktivist).
Og hvad er der så sket siden sidst (altså på en konstruktivistisk måde ok, jeg ved jo godt at intet af det er sket, da det hele jo er fortid og fortiden er en konstruktion eller i hvert fald vores fortælling om den(som vel at mærke er det eneste vi har tilbage af den) er. På den måde minder fortiden faktisk meget om nutiden). Nej sgu nok af det, nu indsætter vi bare min erkendelse som sidste instans og det er så det.
Altså hvad så, hvad er der at sige om det sidste halve år?
Ret meget faktisk. Noget af det er jo allerede sagt her på bloggen, men hvis nu skal forsøge os med det store opsummmerende overblik, hvad så?
Ja allerførst kan det jo siges, at det har været godt. Virkeligt godt faktisk. Jeg ved godt, at jeg måske har kunnet lyde lidt sur og bitter, men det er meget sådan et fortælle teknisk greb jeg har brugt, og så også fordi det er sjovere end lallende lykke og begejstring(jeg har personligt aldrig været meget for de der begejstrede fællesmails) og så også fordi Ungarn og den kollektive Ungarer godt kan gøre mig så træt så træt.
Men hvad har så været godt? Jo først og fremmest så har byen været fantastisk. Jeg kan vældig godt lide Budapest. Den er så afgjort et besøg værd med alle sine fede slidte huse, sin store tykke flod, sine barer, restauranter, fødevarehaller og generelle fremmedartethed (som dog fortager sig efter nogle måneder).
Rent fagligt har det måske ikke været det store sus, men det er en lang historie om hvorfor og den får du ikke her(meget af det handler sæføli om min overlegne intelligens..., men meget af det handler også om sådan noget man ikke kan skrive et offentligt sted som en blog jo nu engang faktisk er). Det har nu heller ikke været helt ad helvede til, fik lært en ordentligt masse om det der EU nede i Bryssel, som jeg jo længe har gået ind for, om ikke andet så pga fjernhedsprincippet(det med at beslutningerne kommer længere væk fra den siddende danske regering, hvilket kun kan være godt for landet). Jeg fik også endeligt læst den fremragende "117 spørgsmål & svar" om EU, som de fine mennesker inde i EU-sekretariatet i Folketinget har lavet. Har i det hele taget læst en masse, fik endeligt ordentligt hul på Hemmingways forfatterskab og kom bedre rundt i Greenes. Ligesom jeg langt om længe fik læst noget Hunter S. Thompson (.. on the campaign trail) plus en del andet og en god bunke faglitteratur om især Jugoslavien (det forhenværende såvel som det tidligere), men Ungarn og Ukraine har jeg da også fået læst nogle fine bøger om. Apropos Ukraine, så fik jeg jo også rejst en del og har været omkring Ukraine (Kiev og Lviv), Prag, Wien og Sarajevo + Pale. Ungarn fik vi da også set lidt på, jeg har i hvert fald været i flere byer jeg ikke kan hverken udtale eller stave og jeg fik badet i Balatons krystalklare og fløjls bløde vand.
Og jeg fik mødt Henrik sæføli, den skønne fyr, og praktikanterne på nogle af de andre danske ambassader i nærområdet og bulgarerne (især Stoyan, Vlado og Ani) og en ordentlig bunke forskellige ungarer og andet godtfolk, som der dog ikke blev varige bekendtskaber ud af. Og jeg blev bestjålet og forsøgt bestjålet, og for vild og spiste underlig mad og spiste god mad (især de de helt friske foreller på restauranten udenfor Pale glemmer jeg aldrig) og jeg fik drukket brændevin og øl og lærte endda at drikke ren vodka af store glas i Ukraine. Jeg fik uendeligt mange bank i bordfodbold og holdt derfor op med at spille hernede. Og jeg fik oplevet noget af diplomatverdenen indefra, og sætter især pris på middagene hos ambassadøren. For sådan en gammel John le Carre fan som mig, er der sgu ikke meget så flippet som en middag med alle de udsendte og deres medfølgende hustruer(og det er hustruer, mændende bliver hjemme eller lader sig skille), det er så syret en sociale begivenhed, at jeg slet ikke vil forsøge at beskrive det. Og opera, vi skal endeligt ikke glemme opera, og tro mig jeg vil aldrig glemme operaen.
Tiden i Budapest er altså ved at være slut, hvilket jo godt kan give en del at tænke over. Hvad skal der ske når jeg kommer hjem f.eks, hvem kan jeg få til at skrive mit speciale og hvilket studiejob skal jeg prøve at få. Skal jeg endeligt realisere planerne om at sidde på øverste etage i Magasin (eller er det Illum) med to sukkerknalder ovenpå hinanden. Og vil der overhoveet være særligt gode penge i det? Skal jeg gå efter den høje timeløn i stedet og blive sæddoner eller skal jeg måske hellere begynde at gå til fredagsbar på CBS for at fingrene i sådan en fortravlet karrierkonsulent, der arbejder 80 timer om ugen, hvilket giver mig rigeligt med tid og penge til at være hjemmegående freelancer og amatørkok?
Men det er jo altsammen fremtid, hvilket jo slet ikke mit felt (selvom jeg da er ganske stolt af det motto jeg skal prøve at sælge til instituttet, når jeg kommer hjem "Historie - et studie med fremtid i!"), nej fortiden eller konstruktionen af samme, må jeg jo hellere skynde mig at skrive, er mere mit område. Og afslutninger giver jo også altid anledning til refleksion over den konstruktion man netop har afsluttet (det er så utroligt besværligt rent sprogligt at være konstruktivist).
Og hvad er der så sket siden sidst (altså på en konstruktivistisk måde ok, jeg ved jo godt at intet af det er sket, da det hele jo er fortid og fortiden er en konstruktion eller i hvert fald vores fortælling om den(som vel at mærke er det eneste vi har tilbage af den) er. På den måde minder fortiden faktisk meget om nutiden). Nej sgu nok af det, nu indsætter vi bare min erkendelse som sidste instans og det er så det.
Altså hvad så, hvad er der at sige om det sidste halve år?
Ret meget faktisk. Noget af det er jo allerede sagt her på bloggen, men hvis nu skal forsøge os med det store opsummmerende overblik, hvad så?
Ja allerførst kan det jo siges, at det har været godt. Virkeligt godt faktisk. Jeg ved godt, at jeg måske har kunnet lyde lidt sur og bitter, men det er meget sådan et fortælle teknisk greb jeg har brugt, og så også fordi det er sjovere end lallende lykke og begejstring(jeg har personligt aldrig været meget for de der begejstrede fællesmails) og så også fordi Ungarn og den kollektive Ungarer godt kan gøre mig så træt så træt.
Men hvad har så været godt? Jo først og fremmest så har byen været fantastisk. Jeg kan vældig godt lide Budapest. Den er så afgjort et besøg værd med alle sine fede slidte huse, sin store tykke flod, sine barer, restauranter, fødevarehaller og generelle fremmedartethed (som dog fortager sig efter nogle måneder).
Rent fagligt har det måske ikke været det store sus, men det er en lang historie om hvorfor og den får du ikke her(meget af det handler sæføli om min overlegne intelligens..., men meget af det handler også om sådan noget man ikke kan skrive et offentligt sted som en blog jo nu engang faktisk er). Det har nu heller ikke været helt ad helvede til, fik lært en ordentligt masse om det der EU nede i Bryssel, som jeg jo længe har gået ind for, om ikke andet så pga fjernhedsprincippet(det med at beslutningerne kommer længere væk fra den siddende danske regering, hvilket kun kan være godt for landet). Jeg fik også endeligt læst den fremragende "117 spørgsmål & svar" om EU, som de fine mennesker inde i EU-sekretariatet i Folketinget har lavet. Har i det hele taget læst en masse, fik endeligt ordentligt hul på Hemmingways forfatterskab og kom bedre rundt i Greenes. Ligesom jeg langt om længe fik læst noget Hunter S. Thompson (.. on the campaign trail) plus en del andet og en god bunke faglitteratur om især Jugoslavien (det forhenværende såvel som det tidligere), men Ungarn og Ukraine har jeg da også fået læst nogle fine bøger om. Apropos Ukraine, så fik jeg jo også rejst en del og har været omkring Ukraine (Kiev og Lviv), Prag, Wien og Sarajevo + Pale. Ungarn fik vi da også set lidt på, jeg har i hvert fald været i flere byer jeg ikke kan hverken udtale eller stave og jeg fik badet i Balatons krystalklare og fløjls bløde vand.
Og jeg fik mødt Henrik sæføli, den skønne fyr, og praktikanterne på nogle af de andre danske ambassader i nærområdet og bulgarerne (især Stoyan, Vlado og Ani) og en ordentlig bunke forskellige ungarer og andet godtfolk, som der dog ikke blev varige bekendtskaber ud af. Og jeg blev bestjålet og forsøgt bestjålet, og for vild og spiste underlig mad og spiste god mad (især de de helt friske foreller på restauranten udenfor Pale glemmer jeg aldrig) og jeg fik drukket brændevin og øl og lærte endda at drikke ren vodka af store glas i Ukraine. Jeg fik uendeligt mange bank i bordfodbold og holdt derfor op med at spille hernede. Og jeg fik oplevet noget af diplomatverdenen indefra, og sætter især pris på middagene hos ambassadøren. For sådan en gammel John le Carre fan som mig, er der sgu ikke meget så flippet som en middag med alle de udsendte og deres medfølgende hustruer(og det er hustruer, mændende bliver hjemme eller lader sig skille), det er så syret en sociale begivenhed, at jeg slet ikke vil forsøge at beskrive det. Og opera, vi skal endeligt ikke glemme opera, og tro mig jeg vil aldrig glemme operaen.
torsdag, juli 20, 2006
Lige en lille advarsel til de forrige poster
Ja så smed jeg jo min lille guide til Budapest ud. Lidt for tidligt nok, men det er fordi jeg forlader byen nu, og Adam kommer i aften, og så skulle han jo lige kunne bade lidt i pølen af lillebrors visdom. Og den omfatter altså restauranter, barer, bade og andet man skal lave i Budapest.
Og jeg lover at redigere og korrekturlæse som en sindsyg, når jeg vender hjem fra Balaton. Desuden lover jeg, at indføre passende billeder fordi det jo nu engang er det de unge vil have, og du kære læser er jo ung som aldrig før. Desuden opretter jeg en særlig henvisning til dem ude i siden. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal kalde det. Desuden forventer jeg kontinuerligt at tilføre nye oplysninger og sågar nye punkter. En palinkaguide forekommer feks oplagt.
Så hvis du ikke lige skal bruge det akut, så kan du med fordel springe de næste fire eller er det fem poster over. De vender tilbage bedre end nogensinde før i næste uge.
Og jeg lover at redigere og korrekturlæse som en sindsyg, når jeg vender hjem fra Balaton. Desuden lover jeg, at indføre passende billeder fordi det jo nu engang er det de unge vil have, og du kære læser er jo ung som aldrig før. Desuden opretter jeg en særlig henvisning til dem ude i siden. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal kalde det. Desuden forventer jeg kontinuerligt at tilføre nye oplysninger og sågar nye punkter. En palinkaguide forekommer feks oplagt.
Så hvis du ikke lige skal bruge det akut, så kan du med fordel springe de næste fire eller er det fem poster over. De vender tilbage bedre end nogensinde før i næste uge.
søndag, juli 16, 2006
Handlingslammet blogger laver metapost med løfte om bedre tider
Ja ja igen store smukke planer om at skrive løs i weekenden. Hvilket jeg egenligt også har gjort, men det er løbet mig af hænde og jeg er druknet i lutter gode intentioner og muligheder og har tilsidst lagt så mange jern i ilden, at ilden er gået ud.
Altså ikke på nogen dyb og eksistentiel måde, det er bare det at jeg har skrevet om så meget og så meget forskelligt, at jeg ikke har fået skrevet færdigt om noget som helst, og nu er endt med at sidde her og metaposte for i det mindste at få noget ud på bloggen. Det er bare så ynkeligt.
Men der er meget på vej, I løbet af ugen regner jeg med at blive færdig med poster om badning, bøsser og radioaktivitet, om ungarsk selvforståelse og ungarske kvinder, om udviklingen i palinkaforsøget - både de nye gode jeg har smagt og om det nye forsøgsdesign jeg har fået lavet, OG få skudt en guide af til barer, restauranter og ting man skal se og gøre i Budapest + en del andet, så ja meget på bedding mindre på bloggen.
Men som sagt, intet af det er klar og man skal jo ikke skyde skinnet før man har talt sine æg, og jeg burde jo bare holde op med at skrive det her ynkelige metapladder og i stedet komme til sagen. Men det gør jeg jo ikke, i stedet har jeg gjort det dobbelt ynkeligt og gjort som Danmarks Radio gør om sommeren, jeg har lavet en genudsendelse og smidt min gamle gamle fællesmail fra marts på bloggen. Den ligger nede i arkivetunder marts. Så øøøhmmmmm... hvad skal jeg sige? LÆS ELLER GENLÆS EN LAAAAAAANG FÆLLESMAIL!!! Taa daa?
Jeg tror vist bare jeg går i seng og græmmer mig...
Altså ikke på nogen dyb og eksistentiel måde, det er bare det at jeg har skrevet om så meget og så meget forskelligt, at jeg ikke har fået skrevet færdigt om noget som helst, og nu er endt med at sidde her og metaposte for i det mindste at få noget ud på bloggen. Det er bare så ynkeligt.
Men der er meget på vej, I løbet af ugen regner jeg med at blive færdig med poster om badning, bøsser og radioaktivitet, om ungarsk selvforståelse og ungarske kvinder, om udviklingen i palinkaforsøget - både de nye gode jeg har smagt og om det nye forsøgsdesign jeg har fået lavet, OG få skudt en guide af til barer, restauranter og ting man skal se og gøre i Budapest + en del andet, så ja meget på bedding mindre på bloggen.
Men som sagt, intet af det er klar og man skal jo ikke skyde skinnet før man har talt sine æg, og jeg burde jo bare holde op med at skrive det her ynkelige metapladder og i stedet komme til sagen. Men det gør jeg jo ikke, i stedet har jeg gjort det dobbelt ynkeligt og gjort som Danmarks Radio gør om sommeren, jeg har lavet en genudsendelse og smidt min gamle gamle fællesmail fra marts på bloggen. Den ligger nede i arkivetunder marts. Så øøøhmmmmm... hvad skal jeg sige? LÆS ELLER GENLÆS EN LAAAAAAANG FÆLLESMAIL!!! Taa daa?
Jeg tror vist bare jeg går i seng og græmmer mig...
torsdag, juli 13, 2006
Hjælper jeg forbrydere og terrorister?
Jeg læste en gruopvækkende artikel på Politikens hjemmeside her den anden dag. Overskriften lød noget i stil med "BLOGGERE HJÆLPER INDBRUDSTYVE!!!!!!!"
Det viste sig at handle om, at politiet - eller var det en forsikringsmand - mente at man skulle passe på med at fortælle, at man nu forlod huset i en måned, at der desuden stod et B&O anlæg og fjernsyn i stuen, en Mac på arbejdsværelset, var diamanter i soveværelset, heroin i garagen, 27000 kr i kontanter i køkkenskuffen, at det var ærgeligt at tyverialarmen var gået i stykker netop som man skulle på ferie, at alle naboerne også var væk og at man desuden var holdt op med at gemme nøglen under måtten og i stedet brugte tredie potteplante til venstre for døren. Hvilket vist især var problematisk, hvis man af ene eller anden grund havde sit fulde navn og adresse opført i sin blogger-profil.
Ok, det er måske ikke et helt ordret citat, men mellem linierne stod det klart. Blogs er farlige - meget farlige!!! Der stod til gengæld ikke noget om, at man nogensinde havde forbundet et indbrud med en blog.
Nå men sagen er, at jeg jo så nu er blevet nervøs og usikker på om jeg bringer min brors ejendele i fare ved at fortælle, at han kommer herned på besøg i aften. Jeg må vist hellere lade være, man kan ikke være for forsigtig i disse tider.
Og skal jeg måske også lade være med at fortælle om mine egne rejseplaner, ikke nævne turen til Lake Balaton i næste weekend? Sidder rejselystne danske tyve på spring og overvåger de danske blogs?
Kan jeg overhovedet fortælle, hvornår jeg vender hjem til Danmark? Vil tyve kunne regne ud, at jeg har pænt mange ting med, og vil de i givet fald stå klar i lufthavnen, der kl 09.00 den 9. august, og udnytte et uopmærksomt øjeblik fra min side og hurtigt som vinden forsvinde med min 30 kg tunge kuffert? Vil de måske bortføre mig og kræve løsepenge fra mine forældre? Eller måske bortføre mine forældre og kræve løsepenge af mig?
Og tyvekosterne, vil de måske finansiere terror? Vil mine indiskretioner her på bloggen i sidste ende støtte al-qaida, og hvad de nu allesammen hedder. Hvad med IRA? Eller FARC? For slet ikke at tale om dem i Tjetjenien, de er da vist også muslimer, så vidt jeg har forstået. Eller den israelske stat? Nåh nej for fanden det er ikke terror, det er sandt, det er et velovervejet og nøje afmålt lige tilpas reaktion på uhyrlige grusomheder udført af illigitime muslimer. Kommer min blog måske på EU's terrorliste?
Ååååååh den tvivl og usikkerhed.
Bloggen har mistet sin uskyld, den er jo en decideret fare for et hvert ordenligt samfund?
Ikke flere opdateringer de næste par timer i hvert fald, det er det eneste ansvarlige.
Jeg ville ellers have brokket mig gudsjammerligt over Ungarn og det ungarske folk!!! Puuuuuuuh de kan gøre en så træt så træt nogle gange.
Det viste sig at handle om, at politiet - eller var det en forsikringsmand - mente at man skulle passe på med at fortælle, at man nu forlod huset i en måned, at der desuden stod et B&O anlæg og fjernsyn i stuen, en Mac på arbejdsværelset, var diamanter i soveværelset, heroin i garagen, 27000 kr i kontanter i køkkenskuffen, at det var ærgeligt at tyverialarmen var gået i stykker netop som man skulle på ferie, at alle naboerne også var væk og at man desuden var holdt op med at gemme nøglen under måtten og i stedet brugte tredie potteplante til venstre for døren. Hvilket vist især var problematisk, hvis man af ene eller anden grund havde sit fulde navn og adresse opført i sin blogger-profil.
Ok, det er måske ikke et helt ordret citat, men mellem linierne stod det klart. Blogs er farlige - meget farlige!!! Der stod til gengæld ikke noget om, at man nogensinde havde forbundet et indbrud med en blog.
Nå men sagen er, at jeg jo så nu er blevet nervøs og usikker på om jeg bringer min brors ejendele i fare ved at fortælle, at han kommer herned på besøg i aften. Jeg må vist hellere lade være, man kan ikke være for forsigtig i disse tider.
Og skal jeg måske også lade være med at fortælle om mine egne rejseplaner, ikke nævne turen til Lake Balaton i næste weekend? Sidder rejselystne danske tyve på spring og overvåger de danske blogs?
Kan jeg overhovedet fortælle, hvornår jeg vender hjem til Danmark? Vil tyve kunne regne ud, at jeg har pænt mange ting med, og vil de i givet fald stå klar i lufthavnen, der kl 09.00 den 9. august, og udnytte et uopmærksomt øjeblik fra min side og hurtigt som vinden forsvinde med min 30 kg tunge kuffert? Vil de måske bortføre mig og kræve løsepenge fra mine forældre? Eller måske bortføre mine forældre og kræve løsepenge af mig?
Og tyvekosterne, vil de måske finansiere terror? Vil mine indiskretioner her på bloggen i sidste ende støtte al-qaida, og hvad de nu allesammen hedder. Hvad med IRA? Eller FARC? For slet ikke at tale om dem i Tjetjenien, de er da vist også muslimer, så vidt jeg har forstået. Eller den israelske stat? Nåh nej for fanden det er ikke terror, det er sandt, det er et velovervejet og nøje afmålt lige tilpas reaktion på uhyrlige grusomheder udført af illigitime muslimer. Kommer min blog måske på EU's terrorliste?
Ååååååh den tvivl og usikkerhed.
Bloggen har mistet sin uskyld, den er jo en decideret fare for et hvert ordenligt samfund?
Ikke flere opdateringer de næste par timer i hvert fald, det er det eneste ansvarlige.
Jeg ville ellers have brokket mig gudsjammerligt over Ungarn og det ungarske folk!!! Puuuuuuuh de kan gøre en så træt så træt nogle gange.
onsdag, juni 28, 2006
Meta-pladder og TALEN!
aaaaaarhhhhh ja lige der ja. Så er vi nogle der lever den lidt mere sofistikerede computernørds drøm. Jeg har netop sat mig godt til rette på min altan. Foran mig den lille Mac, til venstre Sct Istvan Basilikaen og til højre Donau, bedre endnu faktisk, til venstre en skål med pistachenødder, til højre en halv liter kold øl. mmmmmmhhhhhh så er der sgu noget ved at blogge.
Nå men jeg havde jo lovet at fortælle alverdens ting om alverdens sager. Jeg er dog kommet frem til, at jeg gemmer historien om ambassadøren, containeren og de saudiske toldere til en regnvejrsdag. Både fordi det er godt at have noget i baghånden, men også fordi jeg tror, at jeg er kommet til at bygge den historie ALT for meget op. Mellem dig og mig kære læser, så er det en ok, men på ingen måder fremragende historie, jeg tror faktisk, at vi er mere over i skæg anekdote. Så som sagt, til en regnvejrsdag.
I stedet bliver det aktuelt og personligt, dvs at du nu ENDELIG får svar på hvordan det gik med talen og derudover, måske, lidt bonusinfo om arbejde. Men lad os nu se, hvor meget plads der er. Det er allerede ved at være en halvlang post og vi er endnu ikke noget udover dit typiske blog metapladder.
Så til sagerne, til TALEN!
Ved du hvad, det gik sgu ret godt synes jeg. Adam og jeg gik i gang lørdag aften og producerede op til flere stikord og noget struktur. Vi opdagede lidt til vores overaskelse, at vi havde skrevet "næse" tre steder, hvilket var det eneste ord der gik igen, men Adam har jo en kreativ uddannelse og jeg har en øøøøhmmm en... ja jeg er vel egenlig bachelor i Historie og Statskundskab så øøøøhhhmmm.., vi kan få magetud af lidt.
Det helt centrale tror jeg dog var, at vi fulgte Signes råd og slog til der mellem hovedret og dessert. Maden havde været fremragende, vinen ligeså og i tilgift rigelig. Humøret var med andre ord højt og den kritiske sans på et absolut minimum.
Adam(der var en fremragende toastmaster) lavede en glimrende præsentation, og så lå den jo bare der lige til højrebenet. Jeg kom måske lidt længere over i det fjollede end planlagt og glemte faktisk mindst en dybfølt følsom pointe, men de lappede det i sig gjorde de, og heldigvis havde Adam sidste halvdel, og han fik lidt mere af det søde med, han fik faktisk sagt nogle skide dejlige og rigtige ting.
Og Moderen var glad, ja nærmest rørstrømsk. Fik en mail i går, hvor hun takkede for de dejlige ord, skrev noget moragtigt om, at jeg var fantastisk og rundede så af med at skrive, at jeg var "morsom på din helt egen facon"... hvilket med det samme fik mig til at tænke på at være lille og få at vide, at man er den i hele verden, der er allerbedst til at være en selv. Jeg ved ikke, om der findes børn, der virkeligt er blevet trøstet af det, og hvis der er, om de så ender med at nære en latent jalousi og angst overfor folk der laver parodier.
Og se, nu blev det aaaaalt for langt til at skrive noget om arbejde. Det må blive i morgen.
Nå men jeg havde jo lovet at fortælle alverdens ting om alverdens sager. Jeg er dog kommet frem til, at jeg gemmer historien om ambassadøren, containeren og de saudiske toldere til en regnvejrsdag. Både fordi det er godt at have noget i baghånden, men også fordi jeg tror, at jeg er kommet til at bygge den historie ALT for meget op. Mellem dig og mig kære læser, så er det en ok, men på ingen måder fremragende historie, jeg tror faktisk, at vi er mere over i skæg anekdote. Så som sagt, til en regnvejrsdag.
I stedet bliver det aktuelt og personligt, dvs at du nu ENDELIG får svar på hvordan det gik med talen og derudover, måske, lidt bonusinfo om arbejde. Men lad os nu se, hvor meget plads der er. Det er allerede ved at være en halvlang post og vi er endnu ikke noget udover dit typiske blog metapladder.
Så til sagerne, til TALEN!
Ved du hvad, det gik sgu ret godt synes jeg. Adam og jeg gik i gang lørdag aften og producerede op til flere stikord og noget struktur. Vi opdagede lidt til vores overaskelse, at vi havde skrevet "næse" tre steder, hvilket var det eneste ord der gik igen, men Adam har jo en kreativ uddannelse og jeg har en øøøøhmmm en... ja jeg er vel egenlig bachelor i Historie og Statskundskab så øøøøhhhmmm.., vi kan få magetud af lidt.
Det helt centrale tror jeg dog var, at vi fulgte Signes råd og slog til der mellem hovedret og dessert. Maden havde været fremragende, vinen ligeså og i tilgift rigelig. Humøret var med andre ord højt og den kritiske sans på et absolut minimum.
Adam(der var en fremragende toastmaster) lavede en glimrende præsentation, og så lå den jo bare der lige til højrebenet. Jeg kom måske lidt længere over i det fjollede end planlagt og glemte faktisk mindst en dybfølt følsom pointe, men de lappede det i sig gjorde de, og heldigvis havde Adam sidste halvdel, og han fik lidt mere af det søde med, han fik faktisk sagt nogle skide dejlige og rigtige ting.
Og Moderen var glad, ja nærmest rørstrømsk. Fik en mail i går, hvor hun takkede for de dejlige ord, skrev noget moragtigt om, at jeg var fantastisk og rundede så af med at skrive, at jeg var "morsom på din helt egen facon"... hvilket med det samme fik mig til at tænke på at være lille og få at vide, at man er den i hele verden, der er allerbedst til at være en selv. Jeg ved ikke, om der findes børn, der virkeligt er blevet trøstet af det, og hvis der er, om de så ender med at nære en latent jalousi og angst overfor folk der laver parodier.
Og se, nu blev det aaaaalt for langt til at skrive noget om arbejde. Det må blive i morgen.
lørdag, juni 03, 2006
Dag 1
Ja nu er det så dag 1 for min spritnye blog. Jeg er stadig lidt usikker på, hvad der skal være i den. Indtil videre har jeg bare smidt en masse links ud. Gode spændende links, hvis man da ellers er til den slags. Der er en håndfuld links til sider, der beskæftiger sig meget bredt med internationale forhold, så er der en håndfuld links, der er mere specifikt Balkanorienteret (Balkan er lidt en kæphest jeg har), der er nogle links til noget venstreorientert progressiv amerikansk presse, og endelig er der et link til min kære bror Adams blog. Den er meget flottere end min, men han har jo også en æstetisk uddannelse.
Nå tilbage til min blog.
Planen er vist, at jeg skriver lidt om hvad jeg ellers går og laver her i Budapest hvor jeg er. Det er noget med at jeg har været her siden slutningen af januar. Meningen er jo tit at man så sender fællesmail hjem til vennerne, og det er så kun lykkedes miig at sende en enkelt afsted, den var så også meget lang men alligevel.
Nu kan jeg så skrive på bloggen i stedet. Selvom konsekvensen sikkert bliver, at jeg nu i stedet for ikke at skrive fællesmail, ikke opdaterer min blog. Er det ikke sådan, det går med blogs?
Desuden havde jeg også tænkt på, at jeg ville skrive lidt om/henvise til folk, der skriver om Balkan. Så der sådan kom lidt politisk ind i det, tænkte jeg. Jeg kan sikkert heller ikke holde mig fra at skrive noget grimt om vores kære borgerlige regering derhjemme.
Jeg tror, at jeg vil slutte denne post her, og så med det samme poste en ny, hvor jeg fortæller, hvad jeg skal i aften. Det vil verden nemlig sikkert skiiiiiiide gerne vide. Det ER spændende faktisk, for mig i hvert fald. Jeg tænker, at jeg har det lidt som en jomfru, der ved, at i aften skal hun kneppes af en stor ondsindet tysker. Spændende ikke?
Nå tilbage til min blog.
Planen er vist, at jeg skriver lidt om hvad jeg ellers går og laver her i Budapest hvor jeg er. Det er noget med at jeg har været her siden slutningen af januar. Meningen er jo tit at man så sender fællesmail hjem til vennerne, og det er så kun lykkedes miig at sende en enkelt afsted, den var så også meget lang men alligevel.
Nu kan jeg så skrive på bloggen i stedet. Selvom konsekvensen sikkert bliver, at jeg nu i stedet for ikke at skrive fællesmail, ikke opdaterer min blog. Er det ikke sådan, det går med blogs?
Desuden havde jeg også tænkt på, at jeg ville skrive lidt om/henvise til folk, der skriver om Balkan. Så der sådan kom lidt politisk ind i det, tænkte jeg. Jeg kan sikkert heller ikke holde mig fra at skrive noget grimt om vores kære borgerlige regering derhjemme.
Jeg tror, at jeg vil slutte denne post her, og så med det samme poste en ny, hvor jeg fortæller, hvad jeg skal i aften. Det vil verden nemlig sikkert skiiiiiiide gerne vide. Det ER spændende faktisk, for mig i hvert fald. Jeg tænker, at jeg har det lidt som en jomfru, der ved, at i aften skal hun kneppes af en stor ondsindet tysker. Spændende ikke?
fredag, juni 02, 2006
hæhæ
hæhæ utroligt hvad man kan komme til, når man har røget en lillebitte smule et sted i Budapest. Så har man sgu lavet en blog, og har meget mere lyst til at se Once Upon a Time in America end til at blogge og gøre ved...
men det skal nok komme bare ikke lige nu, i løbet afpinsen
næste uge senest
der kommer noget om hverdagen...
og noget om Balkan...
og noget andet
og mere
...
men mest er det jo bare for at være med, når nu man var blevet for gammel til MySpace
så må man bare indse, at man aldrig får fat i hverken en pladekontrakt eller en gammel pædofil, der har taget it-kursus på aftenskole
men det skal nok komme bare ikke lige nu, i løbet afpinsen
næste uge senest
der kommer noget om hverdagen...
og noget om Balkan...
og noget andet
og mere
...
men mest er det jo bare for at være med, når nu man var blevet for gammel til MySpace
så må man bare indse, at man aldrig får fat i hverken en pladekontrakt eller en gammel pædofil, der har taget it-kursus på aftenskole
Abonner på:
Opslag (Atom)