fredag, oktober 27, 2006

UNMIK - En FN mission med overskud

Ja så er der ellers gået en del tid siden jeg med en skammelig brug af udråbstegn proklamerede min tilbagevenden til bloggen.

Der er mange dårlige grunde til at jeg ikke har gjort noget ved det før nu, og så er der den simple grund, at jeg har været i kreativ krise (og så er du sikkert skide sjov og kan påpege at det umuligt kan være den afgørende variable, da det er tydeligt at jeg har været i kreativ krise siden første post). Men sagen er, at jeg simpelthen ikke har kunnet få posten til at hænge sammen. Jeg har jo de her billeder fra UNMIK-hovedkvateret i Pristina (UNMIK - United Nation Mission In Kosovo), som jeg tog dernede i september og synes var sjove og lidt tankevækkende på sådan en lommefilosofisk måde. Og det har jeg så prøvet at forklare på mange måder, prøvet at spinde dem ind i større narrativ, der på subtil vis kunne fremme det tankevækkende og sjove ved dem. Men nu dropper vi synteserne og det subtile. Nu siger jeg så bare, hvad det er.

Jo det er en række skilte fra UNMIK, som jeg har taget billeder af, og det jeg synes er lidt sjovt er, at UNMIK er den højeste autoritet i Kosovo, det er den organisation der skal få styr på landet, skal opbygge tillid og sikre at folk ikke slår hinanden ihjel både nu og især når UNMIK forsvinder (højst sandsynligt i løbet af 2007). Og så er det, at jeg ikke synes, at de her skilte sender det rigtige signal. Jeg synes ikke de signalere overskud, jeg synes ikke de signalere autoritet, eller tillid. Jeg synes de signalere at der idenfor det høje hegn omkring UNMIK bygningen befnder sig en hel masse meget angste mennesker.


Ja det er så inden vi overhovedet er kommet indenfor hegnet.


Ja det er derher så også.



Nu er vi så indenfor hegnet.


Lige en meter længere fremme.


Og det er synes jeg er næsten smukt. Så for man lissom syn for sagen for HVOR farligt rygning egentligt er. Jeg elsker den sammenstilling "Lagsom og smertefuld død" overfor "Hurtig smertefri død".

Og nu må jeg så sige, at her burde der være et billede fra elevatoren, men der var ikke plads til, at jeg kunne tage det. En venlig FN dame havde holdt elevatordøren og inden hun lukkede den ønskede hun os helt seriøst en tryg tur: "have a safe trip" sagde hun sgu, og det så virkeligt ud som om hun mente det. Da hun lukkede elevatordøren kunne jeg så betragte de afsindige mængder af advarselsskilte og instruktioner til hvad man skulle gøre hvis/når strømmen gik og elevatoren gik i stå.

Første punkt på en af listerne var helst seriøst "DO NOT PANIC!". Hvilket fik mig til at sende en venlig tanke til Douglas Adams og desuden beslutte mig for at tage trapperne ned.

Hvor jeg så stødte på dette skilt:


Ja jeg ved ikke, jeg synes altså det er lidt sjovt. Jeg synes også det næste billede er sjovt, det har ikke noget med FN at gøre, men udtrykker lidt det samme:


Altså jeg mener, at der på en eller anden måde er en konflikt mellem stedets navn og det meget høje hegn, pigtråden på toppen og de to bevæbnede vagter.

Ja det var det, jeg er ked af at det ikke kunne blive til mere.

tirsdag, oktober 17, 2006

HAN ER TILBAGE!!!!!!!!!!!!!

Ja først vil jeg lige undskylde den overdrevne brug af udråbstegn i overskriften, men sagen er den at dette er en reklamepost. Og den reklamerer for dennne bloggers snarlige tilbagevenden til blogging (eller weblogging skal vi måske sige til de trofaste danske læsere, der endnu ikke har fattet, at det er det samme). Og på den måde er det jo allerede meget meta og paradoksalt, jeg mener - en post der fortæller at jeg snart poster - for jeg har jo allerede postet den her post - ja tænk lige over det hva... jeg er med andre ord tilbage i topform, det er endnu engang blevet tid for at vende de helt store og tunge emner, med en ironisk distance og en vittig bemærkningen uden at det dog går ud over dybden i analysen - eller også er det NU endeligt blevet tid til det (altså det med dyde, analyse og sådan).

Anledningen til min tilbagevenden er at jeg i september rejste rundt i det tidligere Jugoslavien - dvs det tidligere Serbien-Montenegro (inkl Kosovo/a). En uhyre interessant studietur med møder med jeg ved snart ikke hvem, men mange i hvert fald, og det havde jeg tænk at skrive en lille bitte smule om. Også fordi jeg har taget nogle billeder og jeg ved jo hvordan de unge læsere bare æææææææælsker billeder. Hvilket minder mig om Kristines undren over hvorfor billeder i pensum ikke tæller for lidt mere end 1000 ord (og jeg mener altså at en normalside på Statskundskab blev defineret som 350 ord, på historie er det vist 2500 anslag). En anden anledning er, at jeg er løbet panisk tør for ting jeg kan lave i stedet for at skrive opgave og speciale, og så er sådan en blog jo god at have.

Nå men tilbage til sagens kerne som er, at det her er en reklame for, at der snart vil være nye spændende sager at læse her på bloggen.