hmmmm Adam kom ind på mit værelse igen "du burde få gang i din blog eller en ny blog måske" jeg ved ikke helt, hvor det kom fra, muligvis fra, at jeg netop havde fortalt om den velskrevne venstreorienterede amerikanske feministblog jeg følger med i, eller den venstreorienterede amerikanske engelskprofessors blog, jeg også følger, eller måske var det den modekendissladder blog jeg også læser, der fik ham til at mene, at jeg kunne bruge min tid ved computeren mere fornuftigt. Men må jeg lige tilføje til det med kendis-mode-sladder bloggen, at jeg stort set ikke aner, hvem det er de skriver om, men at jeg i den grad værdsætter og altid har værdsat en god og velformuleret sviner, og det leverer de altså der.
Nå men derudover havde jeg godt tænkt på at gøre noget ved det. Enten skrive den definitivt sidste post eller også begynde at skrive om noget andet. Også fordi Thomas ovre på migmigmigmigmigmigmigmigmig.blogspot.com har skevet "pt. død" ud for mit navn i hans blogroll eller hvad det hedder, og det ser så uhyggeligt ud synes jeg. Og så også fordi jeg bedre vil kunne håne Ulrik, hvis blog er gået heeeeeeeelt i stå, men sidst jeg så ham var han også i selskab med en smuk kvinde og det kan jo undskylde meget.
Men problemet har jo været, hvilket igen allerede nu burde være åbenlyst, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive. Og så igen, for nu er der faktisk noget jeg gerne vil skrive.
Sagen er den, at jeg i går var til et lille arrangement, hvor jeg så "Den Hemmelige Krig" og bagefter havde fornøjelsen af at høre instruktøren Christoffer Guldbrandsen himself snakke og svare på spørgsmål. Og ved I hvad, det er en interessant film, som man skal se når den bliver sendt på DR2 i morgen torsdag d 7. december kl 20.00
Og så skal man være fokuseret, man skal være fokuseret på, hvad den egentligt handler om. Og det er ikke tortur i Afghanistan, det er heller ikke Guantanamo eller alt det andet gemmenhaglede pis vi allesammen godt ved. Det den handler om er, at Fogh regeringen fik et mandat til at sende danske specialstyrker til Afghanistan, de soldater fik så et langt bredere mandat en nogen andre specialstyrker på nær de amerikanske, de specialstyrker samarbejdede med de amerikanske, og de specialstyrker tog fanger og udleverede dem til amerikanerne, der siden torturerede dem og/eller sendte dem til Guantanamo.
Og det interessante er faktisk heller ikke så meget det, men mere at det måtte de ikke i følge det mandat, der var et Folketingsflertal bag. Og se det er interessant, for så er der nemlig noget man skal gøre som Statsminister, når man finder ud af, at det Folketinget har givet støtte til ikke er det samme, som det der rent faktisk gøres. Og hvad gjorde den gode mand i Statsministeriet og hans venner i Forsvaret og Forsvarsministeriet så da de fandt ud af at danskerne udleverede fanger til tortur og Guantanamo, stik imod det danske folketings mandat? Gik de tilbage og fortalte det som det var og fik et nyt mandat? Nej. Fortalte de det som det var og fik ikke et nyt mandat? Nej. Det de gjorde var, at de løj, løj, løj og så løj lidt mere. Og hvad gjorde de med den danske sprogofficer som blev udlånt til amerikanerne, som overværede mishandlinger, nægtede at være med til det og fortalte om det til chefen dernede. Ham sendte de hjem, og fik ham til endnu en gang at underskrive tavshederklæringen. Og hvad gjorde de så da Guldbrandsen ringede for at høre om ham? Så fortalte de at han var sindssyg og ikke til at stole på. Og så løj de lidt igen, i filmen laver de stort set intet andet end at lyve.
Der er en mindeværdig scene ca midt i filmen, hvor Guldbrandsen har fået lov til at interviewe chefen for Jærgerkorpset. Han fortæller vidt, bredt og i detaljer om procedurerne ved anholdelse af afghanere. Så er det, at Guldbrandsen kan fortælle ham, at Forsvarministeriet netop har fortalt at danskerne ikke har taget fanger... se det er stærkt fjernsyn... Jægersoldaten går i baglås, mumler noget usammenhængende sludder, hvorefter forsvarets kommunikationschef bryder ind og afslutter interviewet.
Det er i det hele taget utroligt, hvor dårlige forsvaret er til at lyve troværdigt, det er simpelthen så ringe det de levere. Min teori er, at det er fordi de ikke er vant til det. Det danske forsvar har ganske enkelt ikke tidligere deltaget i noget, hvor de SKULLE lyve, for de har aldrig tidligere deltaget i noget, hvor deres mandat var baseret på en løgn. Nu er de nødt til at lyve, fordi deres allerøverste ledelse, vores allesammens Kommode i Chef A. F. Rasmussen lyver så det står af ham. Bare se i forhold til Bosnien/Kosovo, man kan jo ikke tisse i en boghandel uden at ramme en bog som en dansk soldat dernedefra har skrevet, de måtte sgu godt udtale sig, de måtte sgu skrive lange bøger og holde foredrag. Og hvorfor måtte de det, FORDI DER IKKE VAR NOGET AT SKAMME SIG OVER!
Og se! Det er det, der er det interessante. Det er det den handler om. Den handler om, at landets regering løj. Den løj overfor befolkningen og den løj overfor Folketinget. Den turde ikke fortælle, hvad vi lavede dernede. Den turde ikke retfærdiggøre det, muligvis fordi den vidste det ikke kunnne retfærdiggøres. Muligvis fordi den vidste, at så ville mandatet ikke blive fornyet, hvilket ville betyde, at soldaterne skulle trækkes hjem, hvilket ville betyde en undsigelse af USA. Hvilket da sandt for dyden også ville være et problem for Danmark, dvs dig mig og alle de andre, men så kunne det være, at man skulle have tænkt sig om fra starten, så kunne det være, at man skulle have gjort som nordmændene, tyskerne, ja sågar som englænderne, der havde givet et begrænset mandat til deres soldater.
Og ja A. F. Rasumussen har ganske ret, meget i filmen er gammelt nyt, MEN det centrale er helt nyt, graden at løgn og bedrag, det er en nyhed, en stor nyhed.
Og til jer der har læst Dorte Hygums anmeldelse af filmen i Politiken i dag, glem det forbrækkelige sludder. Hun fatter intet og drukner i et bizart forsøg på fairness. Prøv lige at høre her dame. Ja der er manipuleret, det er det man gør med film, og med tekst og med alle andre fremstillinger af den førsproglige virkelighed - men Guldbrandsen kan ikke sammenlignes med Michael Moore. Og Dame, når man som journalist omtaler nogen i en film som "vist nok juridiske eksperter", så er det faktisk ikke sværere end at ringe til de institutter de arbejder på for at høre om man kan stryge "vist nok". Du er så doven og dårlig en journalist er du.
Og indtil regeringen forklarer sig endda meget overbevisende, så står filmen sgu. Røvhullerne lyver, og ja det vidste vi godt, men det her er noget andet, de løj ikke om efterlønnen - de løj om liv, død, tortur og danske bidrag til Guantanamo. Se det er faktisk en nyhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar