Ok så fortsætter blogger, hvor den slap i går, nemlig med den der dokumentar I ved nok. Først samler vi lige op på nogle flere røvere fra regeringsfolk - de gode mennesker S. Gade og H.A. Møller kunne nemlig til stor undren for alle, der ved lidt om Internationale Røde Kors principper, fortælle, at Røde Kors havde sagt, at det bare var superduper at være fange i amerikansk varetægt i Afghanistan - det mener Røde Kors nemlig ikke, at de har sagt nogensinde overhovedet. Og hvad svarer Gade
»Jeg er virkelig ked af, hvis jeg kommer i en diskussion med Røde Kors om det her. Det har aldrig været min mening. Jeg har læst det referat, hvor det står, og så brugte jeg det som et øjebliksbillede på, hvad man sagde på det tidspunkt,«
Du ved sådan et snapshot, ja nærmest et Kodak-moment, du ved - sådan lidt ny journalistik, Gonzo Wham Bang! Hvad fanden snakker du om, hvad betyder "et øjebliksbillede på, hvad man sagde på det tidspunkt"? Og så tør ellers øjnene, lad være med at gå ind i politik, hvis du bliver ked af at starte diskussioner.
Nå men H.A. Møller bøjer sig ikke så nemt, han er trods alt Jægersoldat (lidt ligesom ham den helt håbløse løgner i dokumentaren), og han siger:
»Jeg tror sådan set, at Røde Kors har sagt det på mødet i Bruxelles, som embedsmændene har refereret. Men de har nok troet, at det var et lukket møde, så nu er de nødt til at gå ud og dementere det. Og det har jeg forståelse for,«
Ok så, hvis vi nu tror på Møller, fordi han bare er SÅ uendeligt meget mere troværdig end de der snydehippier i Røde Kors, så bare ææææææææælsker jeg den her sætning "de har nok troet, at det var et lukket møde" jaha det har de sgu nok, når de sidder der i lukket møde og briefer regeringer...
Og så er det tid til en ny dum journalist, denne gang fra Berlingeren.
Han påpeger nogle problemer i dokumentaren Nemlig bl.a. at:
"at en dansk tolk tilsyneladende så ubehagelige ting, da han var udlånt til amerikanerne - men uden at vi møder tolken selv"
Se jeg er helt i enig i, at det er ærgeligt, at vi aldrig hører fra Tolken, men det er der jo så en meget god grund til HAN MÅ NEMLIG IKKE UDTALE SIG! Tolken blev som tidligere nævnt tvunget til at underskrive sin tavshedserklæring igen, inden de flinke folk fra FE slap ham løs på dansk grund. Så hvis vi nu allesammen er enige om, at det kunne være spændende at høre, hvad Tolken har at sige (tiltrods for Forsvarets påstande, om at han er sindssyg, utroværdig og generelt en stakkels plaget sjæl (det er bare SÅ Sidney Pollack 70'er films agtig bagvaskelse det der)), skulle man så ikke hellere - som den spændende kritisk del af den 4. statsmagt man nu engang er - kritiserer Staten for ikke at ophæve hans tavshedspligt end kritisere rigtige kritiske journalister for ikke at få ham til at bryde sin tavshedspligt (Kan du huske Frank Grevild, det kunne blive dig i aften....).
Journalisten skyder endvidere elegant en central del af dokumentaren ned sådan her:
"at danskerne givet har tilbageholdt og udleveret fanger i Afghanistan dengang i begyndelsen af 2002. Det siger forsvaret nemlig selv Men vi får ikke tilstrækkeligt dokumenteret hvornår, hvor mange, hvordan og hvem."
AHA! Der fik han sørme den dumme dokumentar, ham dumme journalisten kan ikke sine journalistiske hv-ord. Jojo sandt nok fiffige ven, vi vælter også ikke i datoer og rygende pistoler og navne og den slags (meget fordi det er hemmeligtstemplet), men det sjove er jo at vi slet ikke behøver at få "dokumenteret hvornår, hvor mange, hvordan og hvem." Sagen er jo at Forsvarsministeriet jo netop insisterer på, at der slet ikke overhovedet nogensinde blev taget fanger, der siden blev udleveret til amerikanerne. Netop denne lille bitte forskel i udmeldinger skaber jo et af de mest mindeværdige øjeblikke i filmen.
Og endnu et problematisk punkt, igen det her med at det slet ikke er en nyhed
"Det, filmen bygger en væsentlig del af sin anklage på, er til gengæld kendt stof. Nemlig at fanger generelt har været udsat for hårdhændet behandling af amerikanerne i terrorkrigen, at de blev ført til Guantanamo-basen i Cuba og at Bush-regeringen introducerede begrebet illegale kombattanter for at undgå at blive bundet af Genève-konventionernes regelsæt for krigsfanger."
Igen, fine ven, har du delvist ret (og det er skam også fint), men sagen er jo den, at regeringen påstod, at alt det medvirkede danskerne slet ikke til, vi udleverede ikke fanger, vi var ikke med til at sende nogen til Guantanamo og endeligt at Bush-regeringen så sandeligt overholdt Geneve-konventionen. Så nej, det er faktisk ikke gammelkendt stof det der. Og skal vi lige bide mærke i "hårdhændet behandling"- som en service for alle der ikke taler borgerligt, vil jeg gerne oversætte og fortælle, at på menneskesprog betyder det "tortur". Læs f.eks den her sag fra HRW. For den dovne læser vil jeg gerne lige klippe konklusionerne ind
"Among the key findings released today:
• Detainee abuse has been widespread. The DAA Project has documented more than 330 cases in which U.S. military and civilian personnel are credibly alleged to have abused, tortured or killed detainees (det er så det der på borgerligt hedder "hårdhændet behandling"). These cases implicate more than 600 U.S. personnel and involve more than 460 detainees.
• Only a fraction of the more than 600 U.S. personnel implicated in these cases – 40 people – have been sentenced to prison time.
• Of the hundreds of allegations of abuse collected by the DAA Project, only about half appear to have been adequately investigated.
• In cases where courts-martial – the military’s equivalent of criminal trials – have convened, the majority of prison sentences have been for less than a year, even in cases involving serious abuse. Only 10 U.S. personnel have been sentenced to a year or more in prison.
• No U.S. military officer has been held accountable for criminal acts committed by subordinates under the doctrine of command responsibility. Only three officers have been convicted by court-martial for detainee abuse.
• Although approximately 20 civilians, including CIA agents, have been referred to the Department of Justice for criminal prosecution for detainee abuse, the Department of Justice has shown minimal initiative in moving forward in abuse cases. The Department of Justice has not indicted a single CIA agent for abusing detainees; it has indicted only one civilian contractor. "
Nå men alt det sjove der, har vi som danskere været med til i Afghanistan, og det er da spændende på den måde at være der, hvor det foregår, hvor de store drenge leger og torturer lissom i rigtig krig.
Og det var vist det for nu. Hav en dejlig dag og husk at se fjernsyn i aften. Jeg ville såmænd hjertens gerne have en kommentar fra nogen, der ser filmen, men det er måske et forfængeligt håb, da man vist ikke kan forvente at nogensomhelst stadig hopper forbi den her blog.
5 kommentarer:
Hej Frede
Tak for de sidste to poster. Det har som sædvanligt været sjov, spændende og egentlig også meget uhyggeligt. Det er ikke fordi, at journalisters evindelige tendens til at droppe ’det der med research’ egentlig skræmmer mig. Det undrer mig egentlig heller ikke at DK har medvirket til tortur og bagefter lyver om det. Det jeg synes er uhyggeligt er, at det virker som om de fleste journalister, for at kompensere for deres latterligt dårlige evne til at gennemskue problemstillinger, vælger at dele sol og vind lige, så ingen skal føle sig snydt. Det er som om journalistisk kvalitet indebærer, at man uafhængigt af indhold, bør give lidt ret til alle parter i en sag. Som om, at en sådan manøvre var det samme som, at lave nuanceret journalistik. I stedet for at sætte sig ind i problemstillinger, så kan man blot sige lidt af det ene og lidt af det andet og vupti, så leverer man kval, er hævet over ideologisk ensporethed - og altså efter min mening en komplet fucking pseudo journalist.
Frederik derimod – min mand i cyberspace – det er sku i orden. Pointerne falder tight som en barnenumse (vups) og linien holdes med jernhårdt klarsyn.
For resten, din alvidende krabat, hvad skal der til for en rigsretssag og hvem anlægger en sådan en ?
Vi ses
mvh christian
Hep Christian
Tak for kommentaren. 3ige først til hvem der rejser en rigsretssag. Det gør ifølge vores meget nutidige Grundlov der slet slet ikke har brug for en lille revision, Folketinget eller Kongen - hvilket vist betyder et flertal i Folketinget (ved ik om det skal være kvalificeret)- det betyder i hvert fald at DF skal være med på ideen og det synes ærlig talt ikke sandsynligt - det kunne tænkes at skade deres forhold til regeringen mere end det med at de hader Cnnie Hedegaard, muslimer og retssikkerhed næsten lige højt.
Og til det der med journalisterne du skriver. Helt enig - det er misforstået balance. Og så vidt jeg husker en af de centrale pointer i den meget kampagneagtige Good Night and Good Luck.
Og forresten, det er måske lidt stærkt at sige, at vi har medvirket til tortur - det lyder som om vi har slået hvert andet slag eller revet hver anden negl ud, det har DK ikke skal det lige siges, og det er ikke en af anklagerne i filmen - vi har blot leveret nogen der senere blev tortureret. Men det og løgnen om det burde altså undrer, det er ikke noget "vi" plejer at gøre - det er noget "vi" normalt holder os meget på afstand af. Så jo, det giver mening at der lyves, problemet er lidt at klaphattene satte sig selv (og dermed DK) i en situation hvor det var "nødvendigt" at lyve. Og det skal man altså undrer sig og forarges over. Det hører jo med at de andre landes specialstyrker i området ikke kom i den situation, fordi de på forhånd havde fået pålagt sig nogle klare begrænsninger. Vi var de eneste (inkl UK) der arbejde så tæt sammen med US.
Hep hep
Aha, det er sådan en rigsretssag anlægges, så forstår jeg det bedre. Altså regeringens strategi om at køre Troels Lund på banen og lade som om det er de almindelige halalhippier der kværulerer. Tja, der er nok ikke så mange stemmer i det i for Dansk Folkeparti, så de strategiske røvhuller skal nok blot bruge sagen til at få indført stramninger overfor muslimske terrorister eller en ny forhøjelse af ældrechecken. Tragisk men sandsynligt
Hep Igen Christian (hvis det da er dig)
Jeg tror ikke, at der ligger noget særligt i at de kører Troels Lund ud i front 1) fordi han trods alt er den nye Jens Rohde (uhj hvor må de ærgre sig over det bytte i Venstre) 2) fordi de altid kører nogle andre frem når der er hård kritik, ligesom dengang med kontanthjælpen - Fogh meget belejligt i Mexico, hvor der åbenbart ikke er telefoner. Princippet synes at være, at det ikke er partiet, men Statsministeren der er på valg.
Og lige til det der med DF, jeg er ikke helt sikker på, hvordan de kan vride terrorstramninger og flere penge til de gamle ud af lige netop den her sag.
Udover det kan jeg ikke forestille mig andet end at det passer dem såvel som deres vælgere ganske godt, hvis frejdige danske jens'er rent faktisk decideret havde tortureret en håndfuld underlige muslimer med skæg.
Derudver plejer de da heller ikke at kunne hidse sig meget op over retssikkerhed og andre rundkredspædagogiske tiltag.
Det er en kvalitetsrant du har kørende her! Ah, hvor tiltrængt med en holdningsblog. Jge kan kun orke at skrive om mig, jeg og mig selv.
Du staver alle ord om både forkert.
kh marie
Send en kommentar