onsdag, juni 28, 2006

Meta-pladder og TALEN!

aaaaaarhhhhh ja lige der ja. Så er vi nogle der lever den lidt mere sofistikerede computernørds drøm. Jeg har netop sat mig godt til rette på min altan. Foran mig den lille Mac, til venstre Sct Istvan Basilikaen og til højre Donau, bedre endnu faktisk, til venstre en skål med pistachenødder, til højre en halv liter kold øl. mmmmmmhhhhhh så er der sgu noget ved at blogge.

Nå men jeg havde jo lovet at fortælle alverdens ting om alverdens sager. Jeg er dog kommet frem til, at jeg gemmer historien om ambassadøren, containeren og de saudiske toldere til en regnvejrsdag. Både fordi det er godt at have noget i baghånden, men også fordi jeg tror, at jeg er kommet til at bygge den historie ALT for meget op. Mellem dig og mig kære læser, så er det en ok, men på ingen måder fremragende historie, jeg tror faktisk, at vi er mere over i skæg anekdote. Så som sagt, til en regnvejrsdag.

I stedet bliver det aktuelt og personligt, dvs at du nu ENDELIG får svar på hvordan det gik med talen og derudover, måske, lidt bonusinfo om arbejde. Men lad os nu se, hvor meget plads der er. Det er allerede ved at være en halvlang post og vi er endnu ikke noget udover dit typiske blog metapladder.

Så til sagerne, til TALEN!

Ved du hvad, det gik sgu ret godt synes jeg. Adam og jeg gik i gang lørdag aften og producerede op til flere stikord og noget struktur. Vi opdagede lidt til vores overaskelse, at vi havde skrevet "næse" tre steder, hvilket var det eneste ord der gik igen, men Adam har jo en kreativ uddannelse og jeg har en øøøøhmmm en... ja jeg er vel egenlig bachelor i Historie og Statskundskab så øøøøhhhmmm.., vi kan få magetud af lidt.

Det helt centrale tror jeg dog var, at vi fulgte Signes råd og slog til der mellem hovedret og dessert. Maden havde været fremragende, vinen ligeså og i tilgift rigelig. Humøret var med andre ord højt og den kritiske sans på et absolut minimum.

Adam(der var en fremragende toastmaster) lavede en glimrende præsentation, og så lå den jo bare der lige til højrebenet. Jeg kom måske lidt længere over i det fjollede end planlagt og glemte faktisk mindst en dybfølt følsom pointe, men de lappede det i sig gjorde de, og heldigvis havde Adam sidste halvdel, og han fik lidt mere af det søde med, han fik faktisk sagt nogle skide dejlige og rigtige ting.

Og Moderen var glad, ja nærmest rørstrømsk. Fik en mail i går, hvor hun takkede for de dejlige ord, skrev noget moragtigt om, at jeg var fantastisk og rundede så af med at skrive, at jeg var "morsom på din helt egen facon"... hvilket med det samme fik mig til at tænke på at være lille og få at vide, at man er den i hele verden, der er allerbedst til at være en selv. Jeg ved ikke, om der findes børn, der virkeligt er blevet trøstet af det, og hvis der er, om de så ender med at nære en latent jalousi og angst overfor folk der laver parodier.

Og se, nu blev det aaaaalt for langt til at skrive noget om arbejde. Det må blive i morgen.

Vaaaaaaaaarmt

Tilbage igen og her er varmt. Varmt og fugtigt. Her er faktisk så varmt at jeg hverken kan eller tør sove (jeg er bange for at dehydrere i søvne). Trods den ekstra tid sådan en gang søvnløshed giver, så tror jeg ikke det bliver til så meget med at opdatere bloggen, da det også er så varmt at jeg ikke nærmest ikke kan skrive. Der er jo det med Budapest, at det ikke bliver markant køligere om aftenen. Vi bevæger os fra midt i de 30 til lige omkring de 30 grader. Jeg forsøgte mig med at iføre mig gummihandsker og løbesko for at sveden ikke skulle kortslutte computeren, eller i det mindste ikke aflive mig mens den gjorde det, men jeg blev træt af hele tiden at skulle tømme gummihandskerne. Et lidt uheldigt forsøg på at sidde i badekarret med den bærbare måtte også opgives efter en midlertidig strømafbrydelse i det centrale og sydlige Budapest (de kan da også bare decentralisere det elnet). Den bærbare tror jeg faktisk ikke var problemet, trygt pakket i en plasticpose som den jo var, min mistanke er brødristeren og den elektriske kostav, hvorfor jeg tog det med i badekarret skal jeg faktisk ikke kunne sige i skrivende stund, men varmen kan man give skylden for meget. Den opmærksomme læser vil nok have bemærket at jeg ikke fungerer optimalt under disse forhold. Ord, ord og atter ord helt uden retning, ja ok der er måske ikke så meget forskel til tidligere, men jeg har altså ekstra svært ved at tænke i den her varme. Det eneste jeg rigtig kan tænke på er udtryk for hvor varmt det er, og hvor meget jeg sveder.

Som en teenagedreng i en fyldt kvindesauna.
Som Anders Fogh i en fyldt mandesauna.
Som en blind mand på et fiskemarked.
Som en blind fisker på en stripklub.
Som en munk i et nonnekloster.
Som en katolsk præst i et drengekor.
Som en belgisk mand i en børnehave.

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan holde bloggen kørerne igennem juli på det her - juli skulle efter sigende være den varme måned.

I morgen skriver jeg noget om arbejdet og hvordan det gik med talen, og den der historie jeg lovede at fortælle, den om ambassadøren, de saudiske toldere, en fragtcontainer og et flygel.

Ok det kan godt være jeg bare skriver noget om hvor varmt her er, og hvor meget jeg sveder, men det kan kun i morgen afsløre.

fredag, juni 23, 2006

Afsted til Kbh

Ja så er det sgu lige om hjørnet, at jeg skal til Kbh på lynvisit. Jeg må egenligt indrømme at det passer mig ret dårligt. Et er at vejret endeligt for 2 uger siden blev decideret fremragende (for nu ikke at sige for varmt,)og at jeg gerne ville nyde det i en weekend, hvor jeg ikke var iført mørkt jakkesæt. Noget andet er, at den tidsboble man på en eller anden måde er i, når man er ude, nu bliver brudt, og det passer mig faktisk overhovedet ikke. Noget tredie er, at jeg ikke er kommet et ord tættere på en tale til min mor. Og uden nogen sammenhæng i øvrigt, må jeg også sige at det ærlig talt har været lidt sløjt med bidrag til SOMMERKONKURRENCEN 2006.

Nå men det skal sgu nok blive sjovt. Det er noget med champagne og søde piger allerede i lufthavnen, så vidt jeg har forstået.

Og som altid vil turen ud af Budapest medføre en mindre pause i opdateringen af bloggen, allertidligst tirsdag, medmindre det er så brandvarmt, at jeg alligevel ikke kan sove mandag nat, når jeg kommer tilbage.

Og så får I en sand historie som Statskonsulenten fortalte her den anden dag. Det er en alletiders historie om den tidligere vinglade ambassadør i Thailand, der blev flyttet til Saudiarabien. Der indgår noget med en fragtcontainer, et tvivlsomt flygel, skeptiske toldere, høj sol og almindelig nærighed.

Men hav det bedst så længe, måske ses vi endda i weekenden. Jeg tror mit DK nummer virker, hvis jeg da kan huske pin-koden.

Jeg har fuldstændig glemt Wien

Og så går tiden med skriverier om besynderlige prostituerede, SOMMERKONKURRENCER og kommenindkøb i stedet for som lovet at fortælle om Wien (lovede jeg egenligt det og er der overhovedet nogen, der har glædet sig hvis jeg gjorde?)

Jeg ville da i hvert fald sige noget om, hvordan det var endt med de finske strudseslagterier til de østeuropæiske strudseavlere. Og til hvad, der har vist sig at være min store lettelse, så blev det ikke til noget. Ved ikke helt hvorfor jeg er lettet, men jeg tror bare projeketet var for åndssvagt for min smag, for lidt sans for tradition og hvordan verden burde hænge sammen, for meget skrigende liberaliseret og globaliseret arbejdsdeling. Nå men salget af de finske strudseslagterier fald til jorden, fordi det viste sig, surprise surprise, at din typiske bulgarske strudseavler (der er i virkeligheden ikke så mange at man decideret kan tale om en type, det er faktisk stadig en relativ ung industri i Bulgarien) ikke lige lå inde med hverken kontanter eller kreditværdighed nok til at betale for finsk kvalitet og innovation indenfor strudseslagtning.

Ellers har jeg sgu ikke det store at sige om Wien. Pæn by... jeg har taget billeder, de ligger på Henriks hjemmeside, som er lige her, der kan man forresten også se de billeder jeg tog i Sarajevo, der er måske lidt vel mange, en god billedredaktør ville nok skære ned til i hvert fald en trediedel, men gode billedredaktører er ikke nemme at få fat på i dise tider. De uredigerede billeder kan i hvert fald ses lige præcis her. Jeg må vist forresten skrive lidt mere om Sarajevo på et tidspunkt, folk synes at have et noget ufuldstændigt syn på byen, men det bliver en anden gang.

Blot vil jeg med det samme understrege et par ting 1) Belejringen af Sarajevo stoppede for 10 år siden 2) Krigen i Bosnien stoppede for 10 år siden 3) Der er ikke umiddelbart udsigt til krig i Bosnien 4) Der er fuldstændig trygt og fredeligt i Sarajevo(og Bosnien) 5) Folk vil ikke forsøge at skyde dig mens du drikker Raki eller spiser Börek 6) Ja der er muslimer i Sarajevo 7) De har tilsyneladende ikke planer om at sprænge hverken sig selv eller byen i luften 8) Hvis man undlader at tisse i de afmærkede minefelter, er der helt trygt i Sarajevo og omegn 9) Udover sindsyge hensynsløse bilister er der intet at frygte i Sarajevo 10) Har jeg nævnt, at Sarajevo er helt sikker, faktisk behagelig, faktisk dejlig, faktisk livfuld, faktisk glad, faktisk lækker, faktisk et besøg værd.

Jeg siger det bare, fordi ret mange har spurgt, om det er sikkert i Sarajevo, og for lige at få det gjort klart, så lad mig bare en enkelt gang slå fast, at ja, der er ganske sikkert i Sarajevo. Vestergade i Kbh en fredagaften forekommer mig umiddelbart betydeligt farligere.

onsdag, juni 21, 2006

Nu gjorde jeg det fandme igen

Det er ellers lang tid siden det skete sidst, det med at købe åndssvage ting, fordi jeg bare overhovedet ikke fatter, hvad ungarsk går ud på. Denne gang var det peber, jeg var ude efter, faktisk det eneste jeg virklig skulle have. Men nej nej nej geniet købte kommen i stedet, og jeg kan jo godt se nu, at der står Kömeny på posen, og at det sgu nok betyder kommen, men der står så meget på sådan nogle poser, bl.a. også egész minöségét mergörzi a hátoldalon feltüntetett idöpontig.

Jeg tror egész betyder hel, men hvad minöségét mergörzi a hátoldalon feltüntetett idöpontig angår er jeg blank...

fuldstændigt blank faktisk

Og jeg kan jo ikke bruge det til noget, at der står Kömeny på pakken, når der lige nedenunder er et billede af en peberkværn omgivet af sorte peberkorn. Billedet er min ven her i Ungarn, og det er ærligtalt lidt rystende, når jeg ikke kan stole på det.

Men nu har jeg da kommen, masser af kommen faktisk. En nærmere gennemgang(dvs. desperat jagt på peber) afslørede, at jeg har ikke færre en fem poser med kommen af mere eller mindre forskellig art i min krydderikasse. Jeg aner ikke, hvor de er kommet fra, de må være fra min forgænger nogle af dem. Der er desuden en del paprika i kassen også, så nu mangler jeg bare noget creme fraiche og et pund svinefedt og så er jeg i stand til at lave stort set alle retter fra det traditionelle ungarske køkken.

Hvis ikke lige det var for mit køleskab. Nu vi er ved det hus- og spiselige, så er det altså stukket helt af for mit enligmand køleskab, jeg vidste slet ikke jeg havde det i mig, at jeg i den grad kunne få mit køleskab til at udstråle hjælpeløs maskulinitet. En hurtig gennemgang afslører:

1 gammel stegt pølse
4 gamle røgede pølser
1 tube paprika creme(hvad fanden er det og hvem har købt det?)
1 gammel pastasovs i beholder
8 glas med forskelligt delvist uidentificerbart indhold (der er en del med chili, det andet aner jeg virkeligt ikke hvad er)
1 glas mayonaise
1 glas hvidløgscreme (som opmærksomme læsere vil kunne huske fra min første fællesmail)
1 glas sennep
1 flaske hvidvin
1 flaske rosé
5 kolde øl

I grøntsagsskuffen finder vi
1 pose endda meget gamle næsten sorte gulerødder
1 pose endda utrolig gammel og fuldstændig sort persille
3 kolde øl

I fryseren
1 pose frossen fisk (indkøbt af Laura & Thomas, da de var på besøg tror jeg og mange tak for det)
1 flaske god ukrainsk vodka
1 flaske ungarsk honning palinka (snaps)
47 isterninger
ret meget frost

Hold da op, hvor blev jeg lige helt ægte realityagtig der med sådan en opremsning af fuldstændig ligyldige og i et vist omfang private oplysninger, nu mangler der kun et webcam på toilettet, og så er jeg vist klar til at blive en deltagende del af det selvudleverende realitysamfund.

"Sig mig Frederik har du indstalleret et webcam på dit toilet?"
"Ja!"

"Da sig mig Frederik, sværger du aldrig at skelne mellem det private og det offentlige rum."
"Jeg sværger"

"Sværger du aldrig at skelne mellem relevant og irrelevant"
"Jeg sværger "

"Sværger du altid at stræbe efter at blive kendt fremfor anerkendt"
"Jeg sværger"

"Sværger du at stræbe efter at blive vært for et TV-program"
"Jeg sværger"


"Sværger du ligeledes altid at stirre intenst ind i kameraet mens du skider "
"Jeg sværger"


Nå men nu har jeg været nede og købe peber, og til almen oplysning kan jeg fortælle, at peber hedder Feketebors og at egész stensikkert betyder hel

tirsdag, juni 20, 2006

Nu mødte jeg hende igen

Jeg bemærkede hende første gang for en måned siden. Det var da Tobias & Tobias var på besøg. Det var en sen søndag eftermiddag og faktisk min fødselsdag. Vi var på vej ned ad Vaci utca. Det er det store turiststrøg i Budapest og begynder sådan cirka ved min lejlighed og slutter sådan cirka ved Henriks eller omvendt, nogle vil sikkert sige, at det er omvendt (Henrik f.eks.). I virkeligheden er det nok omvendt, for nede i Henriks ende er der en fancy plads med et fancyt konditori. Og det var der 2xTobias og jeg selv var på vej hen. Til lidt fødselsdagskage inden biografen. Men det har faktisk overhovedet ingen betydning for historien, så det glemmer vi og vender tilbage til det væsentlige.

Og det væsentlige er, at jeg selv og 2 x Tobias en stilfærdig søndag eftermiddag gik på strøget i Budapest. Og der midt på strøget stod så den her pige. Ikke decideret fed, mere sådan lidt lad og kvabset i det. Kedelig i tøjet, dårlig holdning og kedeligt for ikke at sige dårligt hår. Lignede i det store hele hende pigen fra naboklassen som ikke havde hverken intelligens, udseende eller humor at gøre sig bemærket med. Jeg er tilgengæld næsten sikker på, at hun ville have haft en hest, hvis hun havde gået på min folkeskole. Nå men hende her havde tydeligvis ikke gået på min folkeskole, og jeg tror ikke, at jeg havde bemærket hende, hvis ikke liiiiige det var fordi hun, netop som vi passerede, tog et skridt i retning af Lille Tobias og sagde: "Szex?"

Jeg har siden set hende flere gange, altid det samme sted, altid om dagen, altid samme korte samtale(men alligevel hver gang overraskende): "Szex?", hvortil jeg venligt replicerer "Köszönem nem"(og det betyder så Nej tak) Også i går. En trykkende varm mandag kl. lidt over 18 på vej hjem fra arbejde med en indkøbspose i den ene hånd, jakke i den anden og opsmøgede bukser (et gråbrunt sæt med lilla nålestriber, hvis nogen skulle være interesseret - og sokker der matcher) svedende som en teenagedreng i en fyldt kvindesauna.

Og så står hun der igen, helt bemærkelsesværdig kedsommelig og siger: "Szex?" Et er at hun spørger NETOP mig, det lægger jeg ikke noget i, jeg mener ved sidste valg var der folk fra Venstre, der ville give mig en folder. Jeg tager det ikke personligt, som et udsagn om hvad jeg signalerer, jeg undrer mig bare stilfærdigt. Næh det der virkeligt undrer mig er, at hun overhovedet står der, på det tidspunkt, og ser ud som hun gør.

For det må jo næsten betyde, at der er nogen, der på sådan enstilfærdig søndag eftermiddag siger "Ja klart nok! Total fed ide lige at betale nogen penge for at knalde hende den kedelige kvabsede pige fra min datters parallelklasse." Hvem er de folk? Og var de i virkeligheden bare på vej ned efter mælk? Eller virker hendes strategi langsigtet, fordi nu ved folk, at hvis man skulle få lyst til sex med en smågrim, kedelig pige i starten af 20'erne inden søndagsmiddagen, så er det stedet?

Den tanke er på en mærkelig måde mere forstyrrende for mig, end at der er folk, der rejser til Puket eller læser Ekstra Bladets annoncer for andet end underholdningsværdien.

Nu er det jo så også fordi jeg læser alt mulig ind i situationen, jeg har jo muligvis misforstået det hele. Tanken har strejfet mig. Hun er måske bare en ualmindelig dirkete pige, træt af sniksnak og hele det der flirtescore ræs på barerne, hvor man ikke rigtigt kan høre, hvad nogen siger. Næh så hellere en stille søndag eftermiddag på Strøget i Budapest.

Jeg kan i hvert fald meget bedre lide verden, hvis det er sådan, det hænger sammen, men hvem prøver jeg at narre, over halvdelen af den danske vælgerbefolkning har nu to gange i træk ikke bare sagt ja til foldere fra Venstre. Og vi formoder, at de var ved fuld bevidsthed og medvidende om hvad de gjorde, da de gjorde det, der skjult inde i boksen.

Blackwaternoia

Jeg har lige set noget af det mest uhyggelige tv jeg nogensinde har set. CNN om "sikkerhedsfirmaet" Blackwater. Det er sgu så noia det der, læs lidt om dem her. Helt fremtidsagtigt på den dystopiske måde, altså bare navnet. Og så har de sådan et stort sort lukket hovedkvarter, hvor håndtagene på den store sorte hoveddør er geværløb.

Muntre fyre det må man sige, især videoen, hvor de har lagt et Elvislydspor ind over optagelser, hvor de kører i bil og skyder og dræber tilfældige forbipasserende irakere. Helt muntert bliver det, når de kan fyres for mord men ikke retsforfølges.

Men allermest muntert bliver det, når det viser sig, at noget der fylder meget i programmet er, at de ikke alene dræber tilfældige irakere, nej de taler også grimt.

Men ellers skide godt program fra CNN der faktisk.