Så skal jeg snart afsted efter denne den mest stenede af alle stenede dage på ambassaden og det er sgu ret stenet.
Wien er målet denne weekend, og jeg rejser med Henrik og med Stoyan som trofaste læsere vil huske fra fortællingen om Wagner, historien fra Bulgarien og de røde piller. Vi skal besøge Stoyans kusine Ani, som jeg vist tidligere har omtalt som det mest langt ude eksempel på globaliseringen, jeg endnu har mødt. Det er hende, der er bulagrer og arbejder for det finske handelskammer i Wien, hvorfra hun, sidst jeg talte med hende, solgte (dvs forsøgte at sælge) finskbyggede strudseslagtemaskiner til Østeuropa(ja det er åbenbart ikke sauna og mobiltelefoner det hele).
Jeg er spændt på at finde ud af, hvordan det er gået og ved ikke, om jeg skal håbe på succes eller fiasko for projektet, for jeg kan virkeligt ikke finde ud af, hvordan det skal forstås som et udsagn om verden. Men jeg er ret sikker på at det skal forstås netop som et udsagn.
Men nu må jeg slutte.
Hav det bedst kære læser.
2 kommentarer:
Kære Frederik
Tak for dit gylp på min blog.
Med Budapest som ”Prag minus ti procent” mente jeg nu primært i størrelsen. Jeg tager muligvis fejl.
Det lyder som om du har haft en skidt oplevelse i Prag. Og jeg kan godt genkende din beskrivelse af byen.
Dog ikke fra de mange gange jeg slev har været der. Jeg synes at Prag - endnu - hvis man holder sig væk fra ”the trail” - er en sexet, magisk, selvstændig, progressiv, charmerende, musikalsk, uoverskuelig, dramatisk, kompleks, romantisk og rasende interessant storby, som jeg sent får nok af.
Men fred være med det.
Kh, -Th.
PS: Det var min mening at efterlade skoene dernede. Bare smid dem ud, eller giv dem til en skoløs mand på gaden.
Send en kommentar