En blog i eksistentiel krise. Før handlede den om en ting, så handlede den lidt om noget andet, og nu ved den slet ikke, hvad den skal handle om eller om den overhovedet skal være og handle.
fredag, juni 16, 2006
hæ hæ super snedigt
Jeg har jo snakket en del om der her med, at jeg skulle prøve at skrive kortere. Både fordi, at man skal vel lære det en dag, men også fordi det er det de unge vil ha. De unge kan jo ikke koncentrere sig om noget, der varer længere en 1 minut(derfor får så meget teenagesex lige netop så kiksede afslutninger). Nå men probemet er, at jeg er enormt dårlig til at fatte mig i korthed. Men nu tror jeg, at jeg har fundet en løsning. I stedet for at ændre på mig selv, så har jeg udtænkt en måde, hvorved jeg muligvis kan snyde læseren (hvilket jo så vil sige... øhm... dig). Det er faktisk ganske simpelt. Det jeg gør er, at jeg skriver som jeg plejer, og måske endda længere, og så bryder jeg teksten op i mindre dele og poster dem som forskellige posts. På den måde skaber jeg en illusion af mange små lettilgengængelig post. Tricket er så, at når du læser den første, så bliver du også nødt til at læse den næste, for det er først her pointen kommer. Det er ren Dan Brown det her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar