Det er ikke nemt med sådan blog her. Pludselig er man jo væk fra din indbakkes beskyttede rum og endt ude i den store virtuelle verden, hvor man skal konkurrere om de kræsne medivante unges opmærksomhed. Og ja, det er DIG jeg snakker om og til min ven. Jeg fik jo lavet en grundig markedsanalyse, inden jeg gik i gang med den her blog, og den viste, at det segment min blog henvender sig til hovedsageligt består af omstillingsparate, evigt flakkende, unge, affluente medie- og tilbudsforbrugende mennesker med et uddannelsesniveau og en økologisk profil et godt stykke over landsgennemsnittet, dvs folk jeg kender, dvs DIG.
Og DU, din opmærksomhed, den er ikke nem at holde på, og trods dit høje uddannelsesniveau, din intelligens, din evne til hurtigt at overskue nye komplekse problemstillinger og din evne til at tænke abstrakt, så er det, som du og din opmærksomhed vil have SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! Du kan protesterer og henvise nok så meget til din interesse for russisk litteratur, men alle undersøgelserne viser, at du vælger noget andet lige så snart, du ikke skal imponere hverken bibliotekaren eller boghandleren. Og det er lidt et problem for mig, må jeg sig. For hvis jeg nu skal være hudløst ærlig, bare for enkelt linie, så må jeg jo indrømme, at SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! ikke det, der er mest af i livet som praktikant på den danske ambassade i Budapest.
Altså arbejdet fylder jo en del ikke. Og der er faktisk overraskende lidt SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! i at gå til en briefing om Ungarns holdninger til dagordenen for næste EU rådsmøde. Næh der tager man såmænd bare noter, og så går man tilbage ambassaden og skriver indberetning/udkast til indberetning til ministeriet, og så går man måske til et andet møde og tager nogle andre noter og skriver en anden indberetning eller man skriver om den ungarske energisektor, eller handelspraktikanter udsætter en for kompetenceudvikling, så man kan opdatere ambassadens hjemmeside. Derudover går størstedelen af arbejdsdagen faktisk nærmest med at snakke med Ambassadøren, Ambassaderåden eller Statskonsulenten. Ikke fordi, man ikke har andet at lave, men fordi man nu engang er praktikanten og ikke kan lide at afbryde, især nå når de så gerne vil snakke. Og det vil de utroligt gerne, jeg tænker nogen gange, at de slet ikke taler, når de har fri.
Og når jeg så har fri og kommer hjem, der ved en 6-tiden, så er det heller ikke SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! der fylder mest. Ja hvorfor tror du egenligt, at jeg har lavet en blog. Nej vel, det er ikke fordi mit liv er fyldt med SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING!
Hvad laver du så? spørger du. Jo jeg får bl.a. set en del film. Så Lost in Translation igen for noget tid siden. En helt anden oplevelse, at se den hernede, kunne slet ikke lade være med at læse min egen situation ind i den. Ja hvis man lige ser bort fra al den karaoke, alle de tjekkede japanere, og at jeg ikke er helt så stilfærdigt sexet som Scarlett Johanson eller at mine bryster ikke er lige så rare og runde som hendes, så er min og Scarletts situation meget den samme. Jeg kan heller ikke kommunikere med ungarerne, jeg er også fremmedgjort distanceret fra deres skikke(og toiletter) og jeg går også tit bare og hører musik i min lejlighed iført en behagelig sweater og lyserøde trusser, mens jeg ser ufokuseret længselsfuldt ud af vinduet. Henrik er så min nordjydske Bill Murray, og vores kærlighed er umulig.
Det er, med andre ord, ret hverdagsagtigt livet hernede. En ret almindelig hverdag med en 37 timers arbejdsuge og en vennekreds, der stort set består af en flink nordjyde, der hedder Henrik. Jeg er stadig lidt usikker på om to er nok til en kreds, men geometri har heller aldrig været min stærke side.
Og nu kom jeg til at skrive paradoksalt langt om, hvor lidt der er at fortælle om livet i Budapest. Så langt, at det desværre nu vil blive alt for langt, at fortælle en ellers skæg historie jeg kom i tanke, om mens jeg skrev alle de ord om intet. Den ER ellers sjov, store dele af den er endda sand og bedst af alt, så er den smækfyldt med, ja du gættede det, SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! Det er med andre ord, historien om dengang, jeg en sen nattetime blev bestjålet af to lokale prostituerede. Men som sagt, det ville blive ALT for langt at fortælle den her, men jeg kan da godt lige nævne, at historien udover de to ludere involverede undertegnede, et lurvet hotelværelse i den østlige udkant af Budapest, en radiator og et par ualmindeligt solide tyskproducerede håndjern...
2 kommentarer:
Åh Frederik.
Jeg græd da jeg læste om at du tøffer rundt i din lejlighed iført en behagelig sweater og trusser og lytter til musik a la scarlett Johanson. Af grin, altså. Billedet du skaber i mit hovede står meget klart , skræmmende nok.
Tak fordi du har lavet en blog, der kan redde en ellers varm, men kedelig og lang søndag.
Hahah, alt for morsomt... hvis jeg må have lov at komme med en lille kadot, så skriver du fantastisk... god brug af billeder ;) haha
fantastisk :D
Send en kommentar