Skrumpen fra det Ydre Rum i Georgien

Så bryder vi ugens tavshed med en håndfuld billeder, der som bekendt siger mere en 1000 ord, og derfor må kompensere for mange fraværende poster her på bloggen





Og så skulle jeg måske lige knytte et rigtigt ord eller to til lissom at fortælle mere præcist hvad det er de mere 5000 ord ovenfor siger. Billederne er fra Batumi, som ligger i det sydvestlige Georgien lige 20-30 kilometer nord for Tyrkiet. Enkelte opmærksomme læsere vil kunne huske billedet af mig i en helikopter, det er taget på vej hjem til Tbilisi fra Batumi.

Vi var der ikke så meget for de farvede huses skyld, de var mere en bonus, vi var der for at spise frokost med Georgiens præsident Mikheil Saakashvili. Som ser sådan cirka sådan her ud i modlys. Hele affæren var ganske bizar, vi blev fløjet for andres regning (hvem fandt vi aldrig ud af, muligvis lufthavnens, muligvis præsidenten, muligvis den lokale Hr Møller a.k.a Jan Bonde Nielsen, muligvis nogle andres) de 400 km til Batumi og tilbage igen. Vi blev kørt rundt i Batumi med den lokale Borgmester og Guvernør som guide i et par timer, i hvad der viste sig at være et forsøg på at holde os naturligt hen mens præsidenten spillede tennis. Da det endeligt var overstået blev vi kørt til en nybygget fancy restaurant, der hang ud over stranden og vandet, hvor vi skulle spise frokosten med præsidenten, der også ville begave os med nogle udvalgte ord. Hvorefter enkelte af os blev fløjet tilbage til Tbilisi i præsidentens helikopter pga plads problemer i flyet.

Og her må det lige være på sin plads med en afstikker til frokosten, som var glimrende og rigelig, men også mit personlige Waterloo, hvad angår det georgiske køkken og dets utallige mælkeprodukter. Det var såmænd ikke ostetallerkenen, der gjorde det, heller ikke de traditionelle ostebrød (der her mindede om en ostepizza med ekstra ost og uden det der tomatpjat). Ostelasangen var sådan set også fin, ligeledes var ostekræmmerhusene fyldt med ost også gode(bemærk venligst at ostekræmmerhuse ikke bare er fyldt med ost, selve kræmmerhuset er guddødme også lavet af ost). Det der gjorde, at nu var nok nok var tildels, at det var femte dag i træk, at vi var blevet trakteret med alt godt fra det georgiske yver, og tildels at den enkelte ret såmænd var fin og afstemt men at de tilsammen var lidt meget. Men det var såmænd bare det, der fyldte glasset. Den så berømte dråbe, der fik det hele til at flyde over var de smeltede osteklumper, serveret flydende rundt i en stor skål med smeltet smør. Vi taler mindst en liter smeltet smør per skål.

Nå men nok om mælkeprodukterne, frokosten var som sagt fin, præsidenten spiste med fingrene og alle var glade. Han holdt en endda meget lang tale, men præcis hvad han sagde står lidt hen i det uvisse, da akustikken ikke var den bedste, men det virkede som om, at han var vældig glad for Georgien, hvilket kan siges at være heldigt, nu når han er præsident i landet.

Og så tilbage til billederne. Husene er alle blevet malet efter Rose Revolutionen i 2003, og der skulle efter sigende ikke være gjort så skide meget ved det indvendige. Projektet er måske nok inspirerert af den unge dynamiske borgmester i Tirana, der malede byen ikke bare rød, men i alle regnbuens farver, i et forsøg på at muntre det hele lidt op. Og det kunne de jo nok have brug for i Albanien. Og også i Georgien, hvilke en senere håndfuld billeder vil vise, men det bliver en anden dag. Det er med andre ord symbol politik for fuld udblæsning, og det skal ikke som sådan forstås som en kritik, symboler er fine nok, branding er trods alt tidens melodi, og nogle af de her folk har måske fået lavet en ufatteligt dyr markedsundersøgelse, der viste, at folk i Vesten med penge hovedsageligt forbinder alt det gamle Sovjet med farven grå, og at det ikke virker hverken positivt, dynamisk eller ungt og omstillingsparat. Hvorfor de altså så har inviteret Skrumpen fra det Ydre Rums uægte søn forbi med malerpenselen.

Og det var vist det om billederne, vi slutter dog lige med nogle ekstra fra havnen i Batumi, der også var med på de farverige og omstillingsparate noder.




Og jeg ved godt der ikke rigtigt er nogen farver på det sidste billede, men tilgengæld er der et skib, der står på land, og det er ALTID er sjovt.

Hav det bedst
Frederik

Mangler en catchy overskrift, men selve posten er der ikke noget i vejen med

Halløj Folkens

Så er det blevet tid til noget basal politik-lingo undervisning. Er du nogensinde støt på udtrykket "talking points", når du har læst om amerikansk politik, og har du nogensinde undret dig over, hvad der præcis menes med det, så vil alt være klarere for dig om få øjeblikke. Og klart nok det lyder måske ikke særligt sexet, det er måske ikke lige den indledning der holder dig fanget gennem endnu en fontæne af ord her på bloggen, men tro mig, det bliver ikke bare informativt, det bliver også sjovt og noget med patter.

Bare se den her video. Det er et sammenklip af taler fra republikanernes konvent i 2004, der foregik ikke ganske tilfældig i New York. Patterne kommer til sidst...



Klart nok, klart nok, jeg løj om patterne, men ikke om at det ville være sjovt hva? Meget apropos, så er jeg i gang med en interessant bog om Balkan, der med et social konstruktivistisk (det staves sgu da ikke sådan gør det, det ser jo helt åndssvagt ud) udgangspunkt, især handler om hvor effektiv en politisk diskurs bygget op om vold, trusler og sikkerhed er i munden på magteliter. Jeg skriver måske lidt om bogen senere for den er som sagt ganske interessant, og har også tankevækkende betragtninger om den i det liberale pluralistiske demokrati iboende spænding mellem den ideologiske fejring og dyrkelse af individet og det praktiske behov for at homogenisere det politiske rum (ok det kan godt være jeg ikke skriver om det, men fik da lige hævet lixtallet en lille bitte smule der hva?)

Men inden alt det måske, måske ikke sker, kan du her se en 45 sekunders opsummering af de republikanske præsidentkandidaters nylige debat på Fox



Og kan du så ellers have det godt, og husk at holde øje med de der politikere, de er slet ikke så dumme, som man skulle tro, de lader bare som om, fordi de ved, at vi bedst kan lide dem sådan(ok det er lidt løgn, der edderbrøleme mange dumme politikere i det danske Folketing).

Og forresten tak til Metabaronen i sin Metabunker for at pege på videon fra 2004

Nyt arkiv, nye links og gamle farvoritter

Så er det igen blevet tid til at skrive lidt om bloggen, og ja jeg ved godt, at det måske er sådan lidt sørgeligt at oprette en blog, og så benytte den til hovedsageligt at skrive om netop den, men altså blogs er jo også mennesker på en måde og kan som sådan derfor også godt lide, når det handler mest om dem selv.

Nå men der er altså sket en del ting på bloggen, ikke så meget post mæssigt, men mere funktionalitetsmæssigt. Særligt vil jeg gerne fremhæve to ting.

Først det nye og forbedrede arkiv, som er særligt smart på denne blog, som vi vist hurtigt kan blive enige om har sin bedste tid bag sig. Arkivet finder du ude i siden og gennem den smarte hirakiske ordning har DU, læseren, nem adgang til alle DINE gamle farvoritter. Hvis DU er ny læser, kan Du bruge arkivet til gå på opdagelse i alt det du ikke har læst endnu, mens du forgæves venter på nye poster. Som en særlig service til nytilkomne læsere vi jeg da gerne lige fremhæve enkelte tidligere poster. Af nyere sager vil jeg gerne fremhæve januar som en god måned med stærk politisk blogging, hvor især poster som En Ny JFK og Flere Politikere Med Sans For Det Store Billede må stå som milepæle i den danske politiske kommentar. Skal vi længere tilbage er der utallige guldkorn fra denne blogs guldalder, som vist var perioden juni-juli 2006, dengang jeg boede i Budapest. Her kan det sandt for dyden være svært at vælge sine farvoritter, men hvorfor ikke bare begynde med begyndelsen eller måske lidt efter, måske lige der omkring, hvor den store tysker tager min mødom, og så ellers bare arbejde sig op gennem tiden. Men nok om selvroseriet.

Den anden nye feature jeg vil henlede din opmærksomhed på er den nyhedsfeed(feed er et nyt dansk ord, som er en oversættelse af det engelske ord feed, der udtales anderledes end det danske feed, lidt ligesom refil). Nå men den feed der, den sørger for aktuelle nyheder om alt med Balkan og Østeuropa, så klik på linksene hvis du vil blive klogere på netop det.

Jeg tror vist lige jeg må fedte lidt med søgetermerne, for jeg er ikke helt tilfreds med udvalget, der burde f.eks være noget om den nye serbiske regering tænker jeg, eller om, at General Dragomir Milosevic i morgen indleder sit forsvar ved ICTY eller at EU har udpeget en ny Høj Repræsentant for Bosnien, slovakken Miroslav Lajcak, der senest gjorde sig relativt godt bemærket som EU's mand i forbindelse med Montenegros uafhængighed sidste år. Det kunne på den anden side også være endt i ren katastrofe den gang, hvis montenegrinerne havde leveret et afstemningsresultat i gråzonen 50-55%, men nu blev det 55,5% eller sådan noget i den dur og alle var glade(undtagen sæføli alle dem der var sure, bla. manden der af en eller anden grund stadig plejer et ry som moderat i Vesten den serbiske Kostunica) og Lajcaks ry som superdiplomat er skabt. Det bliver spændende at se, hvad han kan drive det til i Bosnien.

Nå men al det kan du som sagt ikke læse om ved at følge linksene i siden, ved at følge dem kan du bl.a. læse om den Østeuropæiske blok i Melodi Grandprix'et. Og lige en tilføjelse til det. For den der virkeligt vil vide, hvad der er myte og hvad der er realitet i den sag kan anbefales denne her sexede og koloenormt lange og meget meget statistisk matematisk teoretisk afhandling om hele balladen "Comparison of Eurovision Song Contest Simulation with Actual Results Reveals Shifting Patterns of Collusive Voting Alliances." Spændende læsning siger jeg bare, især hvis man er teoretiskt statistiker med et blødt punkt for popmusik med moduleringer.

Ja det var vist det, pas nu godt på dig selv og dem du holder af
Frederik

Hvad er dine tanker om solen?

I et forsøg på at holde denne uges forrygende opdateringstempo her på bloggen, vil jeg såmænd bare lige fortælle, at jeg har læst, at Prokofiev havde en lille gul bog, som han kaldte Den Gule Bog. I den noterede han de svar som interessante mennesker han mødte gav ham på spørgsmålet: Hvad er dine tanker om solen?

Jeg havde nok svaret stor, gul og varm, men igen jeg var jo så nok heller aldrig blevet spurgt i første omgang. Jeg misunder, men nærer også en umiddelbar skepsis overfor folk, der til den slags spørgsmål sådan lige vupti kan slynge et tankevækkende, dybt og højst sandsynligt poetisk svar ud af ærmet.

Ja det var vist bare det.

Alt det bedste
f

Der blogges igen

Ja det er sandt, der blogges lystigt ude i de små hjem, og det er måske for tidligt at afskrive bloggen helt som medie, selvom den nødvendigvis må forsvinde sammen med hele den her internetdille før eller siden. Vi er vist mange, der inderst inde ved, at telefaxen er vejen frem. Men netop nu er telefaxen vel i det man kan beskrive, som lidt af en bølgedal, og imens blogger folket altså lystigt og ubekymret videre.

Hvilket jeg jo f.eks beviser med den her post, for ja, jeg er oså en del af folket, og jeg blogger lystigt, i hverfald i forgårs og i dag. Og så kan du sige, at den her post ikke handler om noget, og det kan der måske være noget om, men det er jo netop det fine ved det, at blogge om ingenting, er jo også(i den grad) at blogge. Men heldigvis er der folk, der blogger om andet end ingenting, f.eks er der ham min bror, som er en meget fremme i skoene byplanlægger nu til dags, og han er såmænd kommet i gang med at blogge igen, se bare her. Jeg mener det, tryk på linket, lige her, det er et besøg være, han er både velskrivende, velobserverende og nærmest en smule poetisk. Nyd det så længe det varer, i mellemtiden tager denne blog imod væddemål på præcis, hvor længe det bliver(muligvis ikke særligt længe, har netop konstateret, at det faktisk er en uge siden han sidst opdaterede, men jeg tror dog, at det er for tidligt at afskrive ham i denne omgang).

Alt det bedste
Frederik

Fødselsdag, tåregas og helikopter

Ok så har Petter i en kommentar til forrige post ladet bomben springe, jeg har fødselsdag i dag, såøøøøøh det tænkte jeg lige jeg ville skrive den første post i 2(to) måneder om. Og det er så hermed gjort...

Nej ok lidt mere skal vel til. Var taget ud til forældrene i går, så jeg kunne vågne og få morgenmad og syrener omkring tallerkenen ligesom den gang, jeg var lille og uskyldig. Senere tog jeg forbi Christiania, fordi der blev indkaldt til fredelig demonstration mod rydningen af brandtomten Cigarkassen. Nå men demoen nåede aldrig at være fredelig, og derfor sidder jeg nu på læsesalen med en underlig smag i halsen og en mærkelig følelse i øjnene. På vej hen til demonstrationen blev vi fanget i krydsild mellem flygtende kampklædte betjente og endda meget sure unge Christianitter nede ved Indkøberen. Vi var mig, fætteren og fem midaldrende svenske turister, der spiste is og drak øl, og vi sprang i sikkerhed i Indkøberen. Det var desværre de svenske turister, der kom sidst ind, og de havde lidt svært ved at forstå, at man skulle lukke døren inden den store sky af tåregas kom ind i butikken. Først da al tåregas i luften over Christiania var blevet suget ind i lokalet lukkede de døren. Hårdt i.

En observation man kan gøre sig på sådan en dag på Christiania er at der er mange løse sten på Christiania, der er meget byggeaffald, der er mange sure unge pushere, og der var såsandeligt også unge mennesker i behageligt sportstøj med hætter og vinflasker, der ikke var fyldt med vin. Fættern og jeg gik med andre ord igen. Jeg ved ikke, hvad de fem svenske turister gjorde.

På vejen ud mødte vi en dame med en kurv med citroner, de skulle være alletiders mod tåregas sagde hun. Man skulle gnubbe citronsaften ud i ansigtet og så bide i den, altså citronen. En ung fyr brød ind, man skulle overhovedet ikke gnubbe det i ansigtet for det sved lige så meget som tåregassen, sagde han, næh man skulle bide i citronen og så holde den op under næsen og ånde ind den vej, det var vejen frem i en sky af tåregas. Den venlige dame mente, at han havde sart hud, og vist desuden aldrig havde været fanget i en rigtig tæt sky af tåregas. Jeg tænkte, at det smarteste vist måtte være at holde sig langt væk fra tætte skyer af tåregas, men det sagde jeg ikke noget om til hverken damen eller den unge fyr. Jeg snuppede bare en citronskive, for herre over sig selv og sine omgivelser er man jo sjældent.

På vej ud af bagindgangen blev vi overhalet af unge mænd med hætter og vinflasker, der råbte at politiet var den vej. Vi besluttede os for at i forlængelse af strategien om at holde sig fra skyer af tåregas, lå strategien om at holde sig fra vrede unge folk med sten og vinflasker, der ledte efter folk i uniform med tåregas, citronskive eller ej.

Så ganske stilfærdig listede vi væk fra hvad, der burde have været en stor fredelig demonstration, men som i stedet blev kuppet af voldsromantikere, og så dem der ikke har et romantisk, men et meget mere jordnært og hverdagsagtigt forhold til vold.

Nå men jeg er jo altså blevet 28 år i dag, og for lige at snakke om noget andet, så kan jeg fortælle, at jeg nåede at flyve i helikopter inden jeg blev 28, jeg nåede faktisk at flyve i den georgiske præsidents helikopter, eller dvs, det var ikke den han selv fløj i, han fløj en smart lille sag, det var den hans sikkerhedsteam fløj i, men de skulle ikke bruge den lige den aften, så den kunne da godt flyve os hjem til Tbilisi.

Og den ser sådan her ud:


Ja det er jo så helikoteren i baggrunden, ham i den sorte læderjakke er ikke en helikopter, han er mere sådan en bevæbnet sikkerhedsvagt type, men vældig flink lod det til.

Nå men sådan her, ser jeg så ud, når jeg flyver i helikopter:

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt glad for det billede, jeg syns faktisk jeg ser meget tjekket ud, ligner f.eks slet ikke en der får tåregas i øjnene, det skulle da lige være hvis det var blevet brugt til at holde pøblen væk fra mig.

Nå men det man kan sige om at flyve i helikopter er, at det er ret sjovt at lette og også ret sjovt at lande, det ind i mellem larmer en hel del og bliver hurtigt ensformigt. Heldigvis er der jo udsigten, som kan se f.eks sådan her ud:

Og det har du muligvis aldrig tænkt på, men det er faktisk ualmindeligt svært at fange sådan et rotorblad på et billede, tak gud for digitalkameraer siger jeg bare.

Udsigten uden rotorblad kan så se sådan her ud:

Og det er ikke fordi, vi er ved at styrte, det er mere et udtryk for, at jeg blev overmandet af min ellers meget stilleløbende kunstneriske åre.

Uden kunstnerisk åre, men med sne kan udsigten se sådan her ud:

Lækkert hva? sådan er det sgu at rejse i Kaukasus.

Og det var vist det for denne gang. Jeg er blevet 28 år, jeg har fået tåregas i øjnene og har desuden fløjet i helikopter. Der er en god chance for, at DU kære læser ikke har gjort alle tre ting inden for de sidste 2 uger. Måske kan det endda være, at jeg tager mig sammen og skriver om, hvordan jeg i Pankisidalen i det nordlige Georgien blev drukket fuld af en politikommandant og nogle tjetjenske flygtninge, deribland Sakajevs lillebror, det har du ret sikkert heller ikke prøvet i et stykke tid. Og det er synd for dig, for det er faktisk lidt af en oplevelse.