tirsdag, juni 19, 2007

Parkeringsbøder - glemte historier fra Budapest

Under sommerrengøring i bloggens administrative dyb, nede under den pæne men ikke særligt læsevenlige overflade du sidder og kigger på lige nu, faldt jeg over en lille håndfuld fortællinger fra tiden i Budapest. Ved ikke hvorfor jeg aldrig smed dem på bloggen, muligvis fordi de ikke havde noget at byde på, men hvis det var et princip jeg levede efter ville denne blog vist tilgengæld ikke have noget at leve af. Så nu lever den i stedet med ligegyldighederne og hermed indledes altså en lille serie af sandfærdige fortællinger fra livet som ung diplomat, som altså nu er blevet fundet frem og skrevet færdige, i en stilfærdig erkendelse af, at jeg toppede for nu længe siden i denne blogs barndom. Og ja, jeg mener godt man kan sammenligne det med Brian Wilson og Smile.

Og her kommer så en historie om diplomater og parkeringsbøder.

Diplomater snakker overraskende meget om parkeringsbøder. Overraskende fordi de i modsætning til os andre ikke behøver at betale dem og derfor egentligt ikke behøver at forholde sig til dem. Men på den anden side, så er det måske netop fordi, de ikke behøver at betale, at de snakker. Betaling af parkeringsbøden bliver jo til et rent etisk spørgsmål, som kræver dybe overvejelser. Alternativt er det bare et udtryk for, at der er noget man aldrig holder op med at trippe over uanset, hvor gammel og garvet en diplomat man bliver. Samlingen af ubetalte parkeringsbøder er - sammen med det fancy pas - på mange måder det mest håndgribelige udtryk for, at diplomater er noget andet og mere end almindelige dødelige mennesker og bilister.

Hvad end årsagen er, så snakker de i hvert fald ualmindeligt meget om parkeringsbøder. Og den mest besynderlige samtale jeg overhørte om emnet i min tid i Budapest, involverede den hollandske landbrugsattache Ruuuuuud, som de allermest opmærksomme og trofaste læsere vil kunne huske fra en tidligere post.

Ruuuuuuud kunne fortælle, at tricket var at parkere oppe på fortovet eller i midterrabatten. En parkering her var godt nok ulovlig, men var ikke en sag for ihærdige parkeringsvagter, men for politiet, der aldrig brugte tid på at dele parkeringsbøder ud (der er vist ikke nogen, der ved hvad politiet faktisk laver, udover naturligvis at gennemtæve demonstranter) hvormed den snedige Ruuuuuuud kunne undgå at få en bøde han ikke behøvede at betale alligevel. Det lykkedes mig aldrig, at se pointen i at gå gennem alverdens ulovlige krumspring blot for at undgå en parkeringsbøde, som man jo alligevel ikke betaler. Pointen er jo, at det er et etisk spørgsmål, ikke et økonomisk - hvilket gør det helt håbløst at parkere om muligt mere ulovligt for ikke at få bøden. Men så igen Ruuuds veje er uransagelige, og han er jo et entusiastisk menneske, der ikke er bange for at gøre livet besværligt for sig selv.

Min introduktion til diplomatparkeringsbødens fascinerende verden kom ganske tidligt i mit ophold i Budapest. Jeg skulle til min første briefing i Landbrugsministeriet sammen med Statskonsulenten. Vi kørte i hans store behagelige 4hjulstrækker, og Statskonsulenten, der ellers er en meget opmærksom mand, må have haft tankerne på briefingen(eller en særligt god rødvin han ville drikke senere), det lykkedes ham i hvert fald at overse den koloenormt store billetautomat en lille halv meter fra bilen. De lokale parkeringsvagter var ikke sådan at distrahere denne dag, så da vi vendte tilbage til bilen efter det første af mange ufatteligt kedelige møder om Ungarns holdning til EU's landbrugspolitik, sad der en ualmindeligt stor og knaldrød plastickuvert under vinduesviskeren. Statskonsulenten er en handlingens mand, og han begyndte resolut at lede efter en skraldespand, hvorefter han under turen hjem til ambassaden i den nu bødefri bil kunne fortælle om dengang, han forlod Paris efter 6 års udstationering og efterlod en pose med - hvad han anslog til at være - 200 ubetalte parkeringsbøder (det er så lidt mere end en hver anden uge). Det havde han bestemt ikke tænkt sig at gentage, så nu havde han altså det princip at smide bøderne ud med det samme.

Ambassadøren var anderledes moralsk indstillet end Statskonsulenten. det var i hans øjne altafgørende at en diplomat ikke misbrugte sine privilegier, og han insisterede derfor på altid at betale sine parkeringsbøder. Problemet havde da slet heller ikke samme omfang for ham, da han det meste af tiden havde Ambassadens chauffør Csaba til rådighed. Det var derfor blot blevet til en enkelt bøde i de tre år han hvade været udstationeret i Budapest, men trods alle gode intentioner og stålsatte principper, så glippede det denne ene gang. Som Ambassadøren kunne fortælle, så var historien den yderst uheldige, at han desværre ikke nåede at opdage den dybrøde plasticpakke i A4 format under vinduesviskeren inden han en varm sommerdag tændte for netop vinduesviskerne. Og inden han nåede at reagere havde selvsamme vinduesviskere med ikke meget mere end 2 til 3 måske 27 visk, fejet bøde og principper ud til siden.

Chauffør er dog ingen sikring mod parkeringsbøde. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan Ambassaderåden lå i åben krig med ambassadens(det vil egentligt sige Ambassadørens) chauffør Csaba(udtales chopper). En dag da Csaba skulle køre for Ambassaderåden fik han ved et hændeligt uheld parkeret hendes bil lige præcist så ulovligt og forladt den lige præcis så længe, at en knaldrøde A4 kuvert ventede under viskeren da mødet var slut.

Statskonsulenten og Ambassadøren har begge svært ved at undertrykke en blanding af fnisen og undren, når de fortæller historien. Ikke fordi Csaba sørgede for, at hun fik en bøde (det er jo som sagt ikke normalt den store katastrofe for en diplomat, og det er desuden ikke ganske sikkert, at han gjorde det med vilje). Nej det bliver først bemærkelsesværdigt i det øjeblik hun orienterede Ambassadøren om bøden og forhørte sig om den officielle politik på området(her kan normalt høres en stille begyndende fnisen). Ambassadøren kunne fortælle, at officiel politik var, at den enkelte diplomat selv havde ansvaret for betaling af bøder(mere fnisen). Punchline i historien - der leder til højlydt latter HVER gang - er, at Ambassaderåden på en eller anden måde fik dette til at betyde, at hun rent faktisk skulle betale bøden, hvilket hun i hvert fald gjorde. Statskonsulenten bliver aldrig træt af den historie, som han mener er enestående i diplomatiet.

Ja det var det - en gammel, men sandfærdig historie fra Budapest. Muligvis skulle den aldrig have været på bloggen, men det kom den.

Kan du have det bedst

tirsdag, juni 05, 2007

Grundlovsdagens absolutte politiske helt

Hold da op et tempo her på bloggen, hele to poster i dag, men det er altså også en væskeægte nyhed det her, for mens Ny Alliances samling af glatte djøf'ere prøver at overbevise os om, at de har en ny og særligt god måde at føre politik på (det er så vidt jeg har forstået noget med ikke at sige så meget om alt det der politik-noget, det gør vist det hele mere fleksibelt OG ærligt("jeg kan umuligt have løjet, jeg har jo slet ikke sagt noget?"), så er der andre, der viser hvordan man ideelt set burde barbere den der politiske ged. Det er ganske overraskende for mig noget så obskurt som den konservative vælgerforening i Frederikssund og deres formand Steen Hejnfelt.

Jeg blev så glad da jeg læste om det i Politiken, for hvor er det rart, god stil og sådan det burde være, at man som formand for en konservativ vælgerforening vælger at invitere Asmaa Abdol(EL) til at holde tale ved foreningens Grundlovsarrangement - og så er hele hans attitude omkring det bare fed på sådan en idealistisk naiv måde (ok det lød SÅ smart ass på en meget "jeg er en bedrevidende gammel nedladende kyniker"-agtig måde det der).

Så jeg stjæler lige stort set hele Politikens snak om sagen, for jeg ved, at du ikke klikker på linket, og det ville være synd synes jeg. Når nu der er konservative, der gør noget godt og sympatisk så skal vi da læse historien, den skal da på forsiden, det er jo i den grad en "mand bider hund"-historie.

Fra Politiken 4/6 2007:

Steen Hejnfeldt(SH): Vi har inviteret hende, fordi hun er kommet med nogle kontroversielle synspunkter. Nu holder vi grundlovsmøde. Vi fejrer vores ytringsfrihed og vores ret til at være forskellige, og nu får vi så mulighed for at høre, hvad hun står for. Hvad mener hun egentlig om grundloven.

Pol: Hvad er din egen personlige holdning til Asmaa Abdol?

SH: Det virker da forkert, at hun ikke vil give hånd, og det virker forkert, at hun går med tørklæde. Men en ting er, hvad der bliver gengivet i pressens korte klip, noget andet er, hvad hun reelt står for, og det har hun så mulighed for at fortælle i dag. Hun får al den tid, hun vil.

Pol: Modsat sin partiformand Bendt Bendtsen, mener Steen Hejnfelt ikke, at Asmaa Abdol-Hamid er fundamentalist.

SH: Det tror jeg faktisk ikke, at hun er. Når jeg hører hende sige, at hun går ind for ligestilling i forbindelse med bøsser og lesbiske, så kan hun jo ikke samtidig gå ind for sharialovgivning. Men jeg kender ikke så meget til hende.

Pol: Men kan du godt give taletid til en person, som din egen partiformand Bendt Bendtsen kalder for en fundamentalist?

SH: Hvis Bendt siger, at hun er fundamentalist, så er det måske ikke så heldigt. Bendt kender hende nok bedre, end jeg gør. Men jeg er altså spændt på at høre, hvad hun har at sige i dag.

Det er bare så rigtigt det der Steen Hejnfelt(måske ikke lige det med Bendt(men igen han har jo ret, man må jo da forhåbenligt gå ud fra, at Bendt faktisk kender hende bedre end os andre siden han kan udtale sig sådan). Steen Hejnfelt tiltrods for din måske naive tillid til din partiformands integretitet, så er du hermed udnævnt til min konservative helt - og ja der var ikke særlig hård kamp om pladsen, men det går der ikke skår af din præstation af, det gør den faktisk kun endnu mere imponerende)

Og til dig læser, hvis du vil vide hvordan det gik med Asmaa, så læs her Hejnfelt er bare stadig helt cool, dagens absolutte politiske stjerne, hvis man spørger mig.

Alt det bedste
Frederik

Sverige kan altså noget

Jeg har i efterhånden mange år været en erkendt svenskofil, og det er jeg bl.a. fordi Sverige er en lille bitte smule bedre til næsten alle ting. Og nej det skal faktisk IKKE handle om fodbold det her(måske en lillebitte smule). Og det skal heller ikke handle om ABBA, Volvo, TetraPak, Ace Of Base, Saab, Roxette, Björn Borg, Ingmar Stenmark, Bofors, Bergman, Lindgren, Kalles kaviar, ICA og andre kalssikere i den dansk svenske konkurrence. Det skal handle lidt om integration, og hvordan det nogle gange kan være svært at vide, hvad man skal mene. Og så om at Sverige er bedre - det er faktisk ved netop det faktum at vi starter.

Sverige er så gode til så mange ting, at de også bliver bedre til andre ting - vi kan kalde det nationalpræstationssynergieffekten. F.eks når svenskerne er lidt bedre til fodbold end os, så skyldes det bla., at svenskerne også er lidt bedre til krig end os, for havde det ikke lige været for Roskilde Freden, så havde vi nok været en hel del bedre til fodbold en de der svenskere. Man kan til en start bare nævne Frederik Ljungberg, Henrik "Henke" Larsson og Zlatan Ibrahimovic, som alle ikke bare er ualmindeligt dygtige fodboldspillere, men også er født i de tabte territorier og er derfor på det svenske landshold som en følge at svenske evner i krig. Se sådan noget kan man som historiker.

Og når man går den lange kontrafaktiske kæde igennem for at placere de spillerne på det danske landshold, så viser der sig flere ting som Sverige er bedre til. For det første, chancen er at hverken Henke (hvis far er en rigtig neger fra Kap Verde) og Zlatan (og den behøver man vist ikke at forklare) aldrig var blevet født i et dansk skåne. Og selv hvis det var lykkedes dem at blive født i et dansk skåne, så er det ikke helt urealistisk, at vi havde fået dem fremmedgjort nok til at spille for Kap Verde eller Bosnian, hvis ikke ligefrem for en terrorcelle - landsholdet havde de i hvert fald ikke spille for.

Men selvfølgeligt i Sverige. For de kan integration, og hvis du ikke tror mig. Så se det på det her billede:
Det er Jackie Arklöv det der. Han er svensk nazist og det synes jeg siger en del om svensk integration og tolerance. Det er jo ikke fordi, han ikke er blevet kriminel, for det er han - også i den grad. Jackie afsoner for tiden en livstidsdom i Kumla, hovedsageligt fordi han under flugt med sine nazivenner skød og dræbe to politifolk(med deres egne våben). Han er desuden også den hidtil eneste i moderne tid, som en svensk domstol har dømt for forbrydelser mod folkeretten(dvs krigsforbrydelser). Dem udførte han som 19årig lejesoldat på kroatisk side i krigen i Bosnien, hvor han ifølge dommen udøvede vold, vold med døden til følge, tortur, krænkelse af den personlige værdighed, plyndringer, frihedsberøvelser og - som rosinen i pølseenden - etnisk udrensning. Da fik den dom havde han i frovejen en livstidsdom for drabet på de to politibetjente, men svenskerne ville lige sætte retfærdighed i perspektiv og takserede førnævnte forbrydelser til 8(otte!) år...

Og så er han jo altså nazist- født i Kap Verde(sort far, hvid mor) bortadopteret til Sverige som tre-årig og nu altså hårdt kæmpende for Hvit Makt. Ikke sådan decideret en oplagt rollemodel. Men man kan da ikke komme helt uden om, at en neger-nazist ivrigt kæmpende for Hvit Makt på en eller anden måde er integration på et meget højt plan. Altså han er jo virkelig virkeligt blevet glad for det svenske samfund(hvis det bare ikke var for alle de udlændinge). Men der skal jo to til tango, og det heftige er jo ikke bare, at han gerne selv vil være nazi, men at nazi'erne også gerne vil have ham. Det er da - på en måske lidt syg måde - udtryk for en meget grundlæggende i tolerance i det svenske samfund.

Rygterne ville forresten vide, at han havde steriliseret sig selv, men det har jeg ikke kunnet få bekræftet. Tilgengæld vil jeg gerne citerer min svenske ven Petters ynglings nazicitat "Hvis der fandtes et land som ikke tog imod udlændinge, så rejste jeg derhen..."

(hep petter, du må meget gerne give mig det ægte svenske citat)

Edit: Petter har leveret citat og det kan læses i kommentarboksen og som en særlig service for dig den dovne læser bringer vi dte også her

"Om det fanns ett land som inte tog imot invandrare, så skulle jag fannme flytta dit!"
- sagt af svensk nazi

mandag, juni 04, 2007

Flere farvede huse, nu med bagside

Vi fortsættter hvor vi slap i sidste uge med ikke bare billeder fra Georgien, men med billeder af georgiske huse, jaha hver dag er sgu en fest her på bloggen... om ikke andet så sørger temaet da for, at der om ikke andet er farver(selvom det så måske kun er i bogstavelig forstand)

Billederne er fra Tbilisi, nærmere bestemt fra den gamle by i Tbilisi. Bemærk hvordan husene er blevet bygget på bymuren. Jeg går ud fra at de var mest populære i fredstid, Utroligt svære at sælge under en belejring.





Om natten bliver hvert hus oplyst med matchende farvet spots, altsammen vældigt festligt, om ikke decideret smagfuldt - det giver lidt et indtryk af verdens aller ældste Las Vegas.

Og så over til pointen med posten, som er næste billede. Det er så vidt jeg husker taget umiddelbart bag det blå hus.



Så hvor jeg gerne vil give den gode Adam P Adam ret i at det hele ikke bare er tomme symboler, så kunne man frygte en hvis spirende kynisme overfor politiske tiltag og reformer. Hvis det er sådan det ser ud på bagsiden af forreste række efter en gennemgribende renovation, hvad skal vi så lægge i reformen af retsvæsenet eller politireformen?

Og her må jeg faktisk med det samme sige, at alt tyder på at politireformen er godt ment. Så vidt jeg kunne forstå, så fyrede de nærmest hele politistyrken, ansatte betydeligt færre end de havde fyret, der så tilgengæld fik hævet lønnen markant. Samtidigt begyndte Ombudsmanden at tage på uanmeldte besøg på politistationer, i fængsler og endda behandle klager over politiet. Hvilket har gjort at de rent faktsik opfører sig pænt nu, især i forhold til før, hvor ALLE anholdte ifølge Ombudsmanden fik bank - sådan lidt fordi, at det nu engang var det man gjorde med anholdte.

Nå men det var vist det herfra i dag.

Alt det bedste
Frederik

tirsdag, maj 29, 2007

Skrumpen fra det Ydre Rum i Georgien

Så bryder vi ugens tavshed med en håndfuld billeder, der som bekendt siger mere en 1000 ord, og derfor må kompensere for mange fraværende poster her på bloggen





Og så skulle jeg måske lige knytte et rigtigt ord eller to til lissom at fortælle mere præcist hvad det er de mere 5000 ord ovenfor siger. Billederne er fra Batumi, som ligger i det sydvestlige Georgien lige 20-30 kilometer nord for Tyrkiet. Enkelte opmærksomme læsere vil kunne huske billedet af mig i en helikopter, det er taget på vej hjem til Tbilisi fra Batumi.

Vi var der ikke så meget for de farvede huses skyld, de var mere en bonus, vi var der for at spise frokost med Georgiens præsident Mikheil Saakashvili. Som ser sådan cirka sådan her ud i modlys. Hele affæren var ganske bizar, vi blev fløjet for andres regning (hvem fandt vi aldrig ud af, muligvis lufthavnens, muligvis præsidenten, muligvis den lokale Hr Møller a.k.a Jan Bonde Nielsen, muligvis nogle andres) de 400 km til Batumi og tilbage igen. Vi blev kørt rundt i Batumi med den lokale Borgmester og Guvernør som guide i et par timer, i hvad der viste sig at være et forsøg på at holde os naturligt hen mens præsidenten spillede tennis. Da det endeligt var overstået blev vi kørt til en nybygget fancy restaurant, der hang ud over stranden og vandet, hvor vi skulle spise frokosten med præsidenten, der også ville begave os med nogle udvalgte ord. Hvorefter enkelte af os blev fløjet tilbage til Tbilisi i præsidentens helikopter pga plads problemer i flyet.

Og her må det lige være på sin plads med en afstikker til frokosten, som var glimrende og rigelig, men også mit personlige Waterloo, hvad angår det georgiske køkken og dets utallige mælkeprodukter. Det var såmænd ikke ostetallerkenen, der gjorde det, heller ikke de traditionelle ostebrød (der her mindede om en ostepizza med ekstra ost og uden det der tomatpjat). Ostelasangen var sådan set også fin, ligeledes var ostekræmmerhusene fyldt med ost også gode(bemærk venligst at ostekræmmerhuse ikke bare er fyldt med ost, selve kræmmerhuset er guddødme også lavet af ost). Det der gjorde, at nu var nok nok var tildels, at det var femte dag i træk, at vi var blevet trakteret med alt godt fra det georgiske yver, og tildels at den enkelte ret såmænd var fin og afstemt men at de tilsammen var lidt meget. Men det var såmænd bare det, der fyldte glasset. Den så berømte dråbe, der fik det hele til at flyde over var de smeltede osteklumper, serveret flydende rundt i en stor skål med smeltet smør. Vi taler mindst en liter smeltet smør per skål.

Nå men nok om mælkeprodukterne, frokosten var som sagt fin, præsidenten spiste med fingrene og alle var glade. Han holdt en endda meget lang tale, men præcis hvad han sagde står lidt hen i det uvisse, da akustikken ikke var den bedste, men det virkede som om, at han var vældig glad for Georgien, hvilket kan siges at være heldigt, nu når han er præsident i landet.

Og så tilbage til billederne. Husene er alle blevet malet efter Rose Revolutionen i 2003, og der skulle efter sigende ikke være gjort så skide meget ved det indvendige. Projektet er måske nok inspirerert af den unge dynamiske borgmester i Tirana, der malede byen ikke bare rød, men i alle regnbuens farver, i et forsøg på at muntre det hele lidt op. Og det kunne de jo nok have brug for i Albanien. Og også i Georgien, hvilke en senere håndfuld billeder vil vise, men det bliver en anden dag. Det er med andre ord symbol politik for fuld udblæsning, og det skal ikke som sådan forstås som en kritik, symboler er fine nok, branding er trods alt tidens melodi, og nogle af de her folk har måske fået lavet en ufatteligt dyr markedsundersøgelse, der viste, at folk i Vesten med penge hovedsageligt forbinder alt det gamle Sovjet med farven grå, og at det ikke virker hverken positivt, dynamisk eller ungt og omstillingsparat. Hvorfor de altså så har inviteret Skrumpen fra det Ydre Rums uægte søn forbi med malerpenselen.

Og det var vist det om billederne, vi slutter dog lige med nogle ekstra fra havnen i Batumi, der også var med på de farverige og omstillingsparate noder.




Og jeg ved godt der ikke rigtigt er nogen farver på det sidste billede, men tilgengæld er der et skib, der står på land, og det er ALTID er sjovt.

Hav det bedst
Frederik

onsdag, maj 23, 2007

Mangler en catchy overskrift, men selve posten er der ikke noget i vejen med

Halløj Folkens

Så er det blevet tid til noget basal politik-lingo undervisning. Er du nogensinde støt på udtrykket "talking points", når du har læst om amerikansk politik, og har du nogensinde undret dig over, hvad der præcis menes med det, så vil alt være klarere for dig om få øjeblikke. Og klart nok det lyder måske ikke særligt sexet, det er måske ikke lige den indledning der holder dig fanget gennem endnu en fontæne af ord her på bloggen, men tro mig, det bliver ikke bare informativt, det bliver også sjovt og noget med patter.

Bare se den her video. Det er et sammenklip af taler fra republikanernes konvent i 2004, der foregik ikke ganske tilfældig i New York. Patterne kommer til sidst...



Klart nok, klart nok, jeg løj om patterne, men ikke om at det ville være sjovt hva? Meget apropos, så er jeg i gang med en interessant bog om Balkan, der med et social konstruktivistisk (det staves sgu da ikke sådan gør det, det ser jo helt åndssvagt ud) udgangspunkt, især handler om hvor effektiv en politisk diskurs bygget op om vold, trusler og sikkerhed er i munden på magteliter. Jeg skriver måske lidt om bogen senere for den er som sagt ganske interessant, og har også tankevækkende betragtninger om den i det liberale pluralistiske demokrati iboende spænding mellem den ideologiske fejring og dyrkelse af individet og det praktiske behov for at homogenisere det politiske rum (ok det kan godt være jeg ikke skriver om det, men fik da lige hævet lixtallet en lille bitte smule der hva?)

Men inden alt det måske, måske ikke sker, kan du her se en 45 sekunders opsummering af de republikanske præsidentkandidaters nylige debat på Fox



Og kan du så ellers have det godt, og husk at holde øje med de der politikere, de er slet ikke så dumme, som man skulle tro, de lader bare som om, fordi de ved, at vi bedst kan lide dem sådan(ok det er lidt løgn, der edderbrøleme mange dumme politikere i det danske Folketing).

Og forresten tak til Metabaronen i sin Metabunker for at pege på videon fra 2004

tirsdag, maj 22, 2007

Nyt arkiv, nye links og gamle farvoritter

Så er det igen blevet tid til at skrive lidt om bloggen, og ja jeg ved godt, at det måske er sådan lidt sørgeligt at oprette en blog, og så benytte den til hovedsageligt at skrive om netop den, men altså blogs er jo også mennesker på en måde og kan som sådan derfor også godt lide, når det handler mest om dem selv.

Nå men der er altså sket en del ting på bloggen, ikke så meget post mæssigt, men mere funktionalitetsmæssigt. Særligt vil jeg gerne fremhæve to ting.

Først det nye og forbedrede arkiv, som er særligt smart på denne blog, som vi vist hurtigt kan blive enige om har sin bedste tid bag sig. Arkivet finder du ude i siden og gennem den smarte hirakiske ordning har DU, læseren, nem adgang til alle DINE gamle farvoritter. Hvis DU er ny læser, kan Du bruge arkivet til gå på opdagelse i alt det du ikke har læst endnu, mens du forgæves venter på nye poster. Som en særlig service til nytilkomne læsere vi jeg da gerne lige fremhæve enkelte tidligere poster. Af nyere sager vil jeg gerne fremhæve januar som en god måned med stærk politisk blogging, hvor især poster som En Ny JFK og Flere Politikere Med Sans For Det Store Billede må stå som milepæle i den danske politiske kommentar. Skal vi længere tilbage er der utallige guldkorn fra denne blogs guldalder, som vist var perioden juni-juli 2006, dengang jeg boede i Budapest. Her kan det sandt for dyden være svært at vælge sine farvoritter, men hvorfor ikke bare begynde med begyndelsen eller måske lidt efter, måske lige der omkring, hvor den store tysker tager min mødom, og så ellers bare arbejde sig op gennem tiden. Men nok om selvroseriet.

Den anden nye feature jeg vil henlede din opmærksomhed på er den nyhedsfeed(feed er et nyt dansk ord, som er en oversættelse af det engelske ord feed, der udtales anderledes end det danske feed, lidt ligesom refil). Nå men den feed der, den sørger for aktuelle nyheder om alt med Balkan og Østeuropa, så klik på linksene hvis du vil blive klogere på netop det.

Jeg tror vist lige jeg må fedte lidt med søgetermerne, for jeg er ikke helt tilfreds med udvalget, der burde f.eks være noget om den nye serbiske regering tænker jeg, eller om, at General Dragomir Milosevic i morgen indleder sit forsvar ved ICTY eller at EU har udpeget en ny Høj Repræsentant for Bosnien, slovakken Miroslav Lajcak, der senest gjorde sig relativt godt bemærket som EU's mand i forbindelse med Montenegros uafhængighed sidste år. Det kunne på den anden side også være endt i ren katastrofe den gang, hvis montenegrinerne havde leveret et afstemningsresultat i gråzonen 50-55%, men nu blev det 55,5% eller sådan noget i den dur og alle var glade(undtagen sæføli alle dem der var sure, bla. manden der af en eller anden grund stadig plejer et ry som moderat i Vesten den serbiske Kostunica) og Lajcaks ry som superdiplomat er skabt. Det bliver spændende at se, hvad han kan drive det til i Bosnien.

Nå men al det kan du som sagt ikke læse om ved at følge linksene i siden, ved at følge dem kan du bl.a. læse om den Østeuropæiske blok i Melodi Grandprix'et. Og lige en tilføjelse til det. For den der virkeligt vil vide, hvad der er myte og hvad der er realitet i den sag kan anbefales denne her sexede og koloenormt lange og meget meget statistisk matematisk teoretisk afhandling om hele balladen "Comparison of Eurovision Song Contest Simulation with Actual Results Reveals Shifting Patterns of Collusive Voting Alliances." Spændende læsning siger jeg bare, især hvis man er teoretiskt statistiker med et blødt punkt for popmusik med moduleringer.

Ja det var vist det, pas nu godt på dig selv og dem du holder af
Frederik