Jeg havde slet ikke skænket det en tanke fredag, men lørdag formiddag i et varmt tog på vej til en by, jeg ikke kan hverken udtale eller stave stod det mig dog ganske klart, at projektet havde indbygget visse problemer. Et var at smage Palinka om aftenen, noget ganske andet var at beskrive oplevelsen dagen efter.
Det jeg prøver at sige er, at jeg virkelig gjorde en indsats fredag aften - men at den indsamlede viden til dels som følge at mit samvittighedsfulde arbejde er endda ret begrænset. Tal om paradoks hva? Catch 22 måske endda (forstod aldrig helt det begreb og jeg har endda læst bogen... eller blev jeg nogensinde færdig?).
Det er derfor desværre kun ferskenpalinkaens smag der rigtigt har fæstet sig i min hukommelse. Mindede lidt om at slikke en stærkt parfumeret kvindehals, blot uden den formildende omstændighed som tilstedeværelsen af kvindehalsen under parfumen normalt udgør. Hvilket vist er en meget omstændelig måde at sige at ferskenpalinka er lidt rigeligt parfumeret i smagen (og i tilgift utroligt uegnet som middel til at glemme kvinder). Og det samme gælder for fersken-honningpalinka. Begge bør generelt undgås.
Så kan jeg desuden fortælle at æblepalinka kan være lidt ligegyldig og neutral (den på Castro Bistro - godt sted forresten, der må vi hen igen) og varm og indbydende forførende (den på West Balkan - godt sted forresten, der må vi også hen igen), og at druepalinka smager betydeligt bedre end den lugter(ikke helt sikker på hvor det foregik). Hvilke mærker det var kan jeg desværre ikke oplyse, ligesom serveringstemperaturen også har undgået at blive registreret af min korttidshukommelse (satans rem-søvn - hvorfor er du der ikke når man har brug for dig?).
Harh harh harh sagde jeg det her var sidste post???? huuuuuhuhu det er det ikke, men den næste, det er den sidste... det er det, desuden er den helt kort og imødekommende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar