Jeg fik vist lige nævnt det i forrige post. I morgen går turen til Lake Balaton. Sagen er den at Henriks forældre, Bent & Bente (det er altså ikke numerologi, det hedder de bare) er kommet til byen. Og som nævnt for lang tid siden, så tager fanden jo ved Henrik, når han får gæster og så får den ungarske oplevelsesøkonomi lige et lille tilskud.
I går holdt vi fri og kørte med Bent & Bente ned til Kecskemet, med indlagt stop på en rideskole, hvor nogle ungarer lavede tricks med heste. Om aftenen var vi til middag hos Statskonsulenten og fik guddommelig mad. Statskonsulenten må jeg faktisk også skrive lidt mere om på et tidspunkt. Han har så ganske sikkert fortjent sin egen post.
Nå men i morgen står den så på Lake Balaton, hvor vi skal bo på en Bed & Breakfast som en af de lokalansattes familie har. Lake Balaton er sådan en laaaaaang sø, som ungarerne med deres vanlige beskedenhed kan fortælle er Centraleuropas største ferskvandssø. De har sådan en tendens til at opsætte så smalle parametre, at nærmest alt her i landet er enten det største, første eller tungeste indenfor en eller anden besynderlig kategori. I parlamentet ligger f.eks det største håndvævede tæppe, som er vævet i Europa og stadig befinder sig i Europa.
Men Lake Balaton som sagt.
Den er 70 km lang og ikke særligt bred, og vist ikke over 2m dyb noget sted. Ungarerne bare æææææææææææælsker den og valfarter derned hver weekend. For øjeblikket er hverdagene i Budapest de klart mest happening, fordi alle de unge ungarer i weekenden er nede og lege UngRejs i deres svar på Løkken eller Ibiza om man vil (ungarerne mener Ibiza). Den første motorvejsstrækning, der blev anlagt i Ungarn gik forresten fra Lake Balaton til Budapest.
Nå men der skal vi så ned på, men på den rolige nordlige side af søen, og belært af erfaringen forholder vi os stilfærdigt skeptiske til løfterne om paradis på jord og det bedste badevand i verden. Jeg mener, hvor lækkert kan vandet i en fuldstændigt stillestående to meter dyb sø egenligt være efter en halvanden måned med høj sol og temperaturer over de 30. Men nu får vi se.
Vi tager afsted torsdag og vender tilbage søndag (og der bor folk i min lejlighed imens, vil jeg bare lige sige til eventuelle langfingrede typer der læser med derude), dvs. Henrik vender faktisk først tilbage den 3. august. Han skal nemlig hjem på ferie i DK, så jeg er helt alene i 14 dage. Hvis det skal være helt rigtigt, så er jeg faktisk mandsopdækket af venner hjemmefra indtil jeg forlader landet den 9. august.
Nå men det betyder som sædvanligt også, at opdateringerne vil ligge lidt stille de næste par dage. Jeg tror dog, at jeg prøver at power poste i aften, men nu må vi se. Det er tidligere sket, at jeg ikke har holdt, hvad jeg har lovet, så jeg tror jeg må til at love endnu mindre, men jeg vil virkeligt prøve at få i hvert fald dele af min store definitive guide til Budapest smidt ud på bloggen. Måske endda også med billeder. Hvabehar? multimedie, det bliver et sansebombardemant skal jeg ellers lige love, både billeder og øøøhmmm... tekst...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar