aaaaaarhhhhh ja lige der ja. Så er vi nogle der lever den lidt mere sofistikerede computernørds drøm. Jeg har netop sat mig godt til rette på min altan. Foran mig den lille Mac, til venstre Sct Istvan Basilikaen og til højre Donau, bedre endnu faktisk, til venstre en skål med pistachenødder, til højre en halv liter kold øl. mmmmmmhhhhhh så er der sgu noget ved at blogge.
Nå men jeg havde jo lovet at fortælle alverdens ting om alverdens sager. Jeg er dog kommet frem til, at jeg gemmer historien om ambassadøren, containeren og de saudiske toldere til en regnvejrsdag. Både fordi det er godt at have noget i baghånden, men også fordi jeg tror, at jeg er kommet til at bygge den historie ALT for meget op. Mellem dig og mig kære læser, så er det en ok, men på ingen måder fremragende historie, jeg tror faktisk, at vi er mere over i skæg anekdote. Så som sagt, til en regnvejrsdag.
I stedet bliver det aktuelt og personligt, dvs at du nu ENDELIG får svar på hvordan det gik med talen og derudover, måske, lidt bonusinfo om arbejde. Men lad os nu se, hvor meget plads der er. Det er allerede ved at være en halvlang post og vi er endnu ikke noget udover dit typiske blog metapladder.
Så til sagerne, til TALEN!
Ved du hvad, det gik sgu ret godt synes jeg. Adam og jeg gik i gang lørdag aften og producerede op til flere stikord og noget struktur. Vi opdagede lidt til vores overaskelse, at vi havde skrevet "næse" tre steder, hvilket var det eneste ord der gik igen, men Adam har jo en kreativ uddannelse og jeg har en øøøøhmmm en... ja jeg er vel egenlig bachelor i Historie og Statskundskab så øøøøhhhmmm.., vi kan få magetud af lidt.
Det helt centrale tror jeg dog var, at vi fulgte Signes råd og slog til der mellem hovedret og dessert. Maden havde været fremragende, vinen ligeså og i tilgift rigelig. Humøret var med andre ord højt og den kritiske sans på et absolut minimum.
Adam(der var en fremragende toastmaster) lavede en glimrende præsentation, og så lå den jo bare der lige til højrebenet. Jeg kom måske lidt længere over i det fjollede end planlagt og glemte faktisk mindst en dybfølt følsom pointe, men de lappede det i sig gjorde de, og heldigvis havde Adam sidste halvdel, og han fik lidt mere af det søde med, han fik faktisk sagt nogle skide dejlige og rigtige ting.
Og Moderen var glad, ja nærmest rørstrømsk. Fik en mail i går, hvor hun takkede for de dejlige ord, skrev noget moragtigt om, at jeg var fantastisk og rundede så af med at skrive, at jeg var "morsom på din helt egen facon"... hvilket med det samme fik mig til at tænke på at være lille og få at vide, at man er den i hele verden, der er allerbedst til at være en selv. Jeg ved ikke, om der findes børn, der virkeligt er blevet trøstet af det, og hvis der er, om de så ender med at nære en latent jalousi og angst overfor folk der laver parodier.
Og se, nu blev det aaaaalt for langt til at skrive noget om arbejde. Det må blive i morgen.
onsdag, juni 28, 2006
Vaaaaaaaaarmt
Tilbage igen og her er varmt. Varmt og fugtigt. Her er faktisk så varmt at jeg hverken kan eller tør sove (jeg er bange for at dehydrere i søvne). Trods den ekstra tid sådan en gang søvnløshed giver, så tror jeg ikke det bliver til så meget med at opdatere bloggen, da det også er så varmt at jeg ikke nærmest ikke kan skrive. Der er jo det med Budapest, at det ikke bliver markant køligere om aftenen. Vi bevæger os fra midt i de 30 til lige omkring de 30 grader. Jeg forsøgte mig med at iføre mig gummihandsker og løbesko for at sveden ikke skulle kortslutte computeren, eller i det mindste ikke aflive mig mens den gjorde det, men jeg blev træt af hele tiden at skulle tømme gummihandskerne. Et lidt uheldigt forsøg på at sidde i badekarret med den bærbare måtte også opgives efter en midlertidig strømafbrydelse i det centrale og sydlige Budapest (de kan da også bare decentralisere det elnet). Den bærbare tror jeg faktisk ikke var problemet, trygt pakket i en plasticpose som den jo var, min mistanke er brødristeren og den elektriske kostav, hvorfor jeg tog det med i badekarret skal jeg faktisk ikke kunne sige i skrivende stund, men varmen kan man give skylden for meget. Den opmærksomme læser vil nok have bemærket at jeg ikke fungerer optimalt under disse forhold. Ord, ord og atter ord helt uden retning, ja ok der er måske ikke så meget forskel til tidligere, men jeg har altså ekstra svært ved at tænke i den her varme. Det eneste jeg rigtig kan tænke på er udtryk for hvor varmt det er, og hvor meget jeg sveder.
Som en teenagedreng i en fyldt kvindesauna.
Som Anders Fogh i en fyldt mandesauna.
Som en blind mand på et fiskemarked.
Som en blind fisker på en stripklub.
Som en munk i et nonnekloster.
Som en katolsk præst i et drengekor.
Som en belgisk mand i en børnehave.
Jeg er ikke sikker på, at jeg kan holde bloggen kørerne igennem juli på det her - juli skulle efter sigende være den varme måned.
I morgen skriver jeg noget om arbejdet og hvordan det gik med talen, og den der historie jeg lovede at fortælle, den om ambassadøren, de saudiske toldere, en fragtcontainer og et flygel.
Ok det kan godt være jeg bare skriver noget om hvor varmt her er, og hvor meget jeg sveder, men det kan kun i morgen afsløre.
Som en teenagedreng i en fyldt kvindesauna.
Som Anders Fogh i en fyldt mandesauna.
Som en blind mand på et fiskemarked.
Som en blind fisker på en stripklub.
Som en munk i et nonnekloster.
Som en katolsk præst i et drengekor.
Som en belgisk mand i en børnehave.
Jeg er ikke sikker på, at jeg kan holde bloggen kørerne igennem juli på det her - juli skulle efter sigende være den varme måned.
I morgen skriver jeg noget om arbejdet og hvordan det gik med talen, og den der historie jeg lovede at fortælle, den om ambassadøren, de saudiske toldere, en fragtcontainer og et flygel.
Ok det kan godt være jeg bare skriver noget om hvor varmt her er, og hvor meget jeg sveder, men det kan kun i morgen afsløre.
fredag, juni 23, 2006
Afsted til Kbh
Ja så er det sgu lige om hjørnet, at jeg skal til Kbh på lynvisit. Jeg må egenligt indrømme at det passer mig ret dårligt. Et er at vejret endeligt for 2 uger siden blev decideret fremragende (for nu ikke at sige for varmt,)og at jeg gerne ville nyde det i en weekend, hvor jeg ikke var iført mørkt jakkesæt. Noget andet er, at den tidsboble man på en eller anden måde er i, når man er ude, nu bliver brudt, og det passer mig faktisk overhovedet ikke. Noget tredie er, at jeg ikke er kommet et ord tættere på en tale til min mor. Og uden nogen sammenhæng i øvrigt, må jeg også sige at det ærlig talt har været lidt sløjt med bidrag til SOMMERKONKURRENCEN 2006.
Nå men det skal sgu nok blive sjovt. Det er noget med champagne og søde piger allerede i lufthavnen, så vidt jeg har forstået.
Og som altid vil turen ud af Budapest medføre en mindre pause i opdateringen af bloggen, allertidligst tirsdag, medmindre det er så brandvarmt, at jeg alligevel ikke kan sove mandag nat, når jeg kommer tilbage.
Og så får I en sand historie som Statskonsulenten fortalte her den anden dag. Det er en alletiders historie om den tidligere vinglade ambassadør i Thailand, der blev flyttet til Saudiarabien. Der indgår noget med en fragtcontainer, et tvivlsomt flygel, skeptiske toldere, høj sol og almindelig nærighed.
Men hav det bedst så længe, måske ses vi endda i weekenden. Jeg tror mit DK nummer virker, hvis jeg da kan huske pin-koden.
Nå men det skal sgu nok blive sjovt. Det er noget med champagne og søde piger allerede i lufthavnen, så vidt jeg har forstået.
Og som altid vil turen ud af Budapest medføre en mindre pause i opdateringen af bloggen, allertidligst tirsdag, medmindre det er så brandvarmt, at jeg alligevel ikke kan sove mandag nat, når jeg kommer tilbage.
Og så får I en sand historie som Statskonsulenten fortalte her den anden dag. Det er en alletiders historie om den tidligere vinglade ambassadør i Thailand, der blev flyttet til Saudiarabien. Der indgår noget med en fragtcontainer, et tvivlsomt flygel, skeptiske toldere, høj sol og almindelig nærighed.
Men hav det bedst så længe, måske ses vi endda i weekenden. Jeg tror mit DK nummer virker, hvis jeg da kan huske pin-koden.
Jeg har fuldstændig glemt Wien
Og så går tiden med skriverier om besynderlige prostituerede, SOMMERKONKURRENCER og kommenindkøb i stedet for som lovet at fortælle om Wien (lovede jeg egenligt det og er der overhovedet nogen, der har glædet sig hvis jeg gjorde?)
Jeg ville da i hvert fald sige noget om, hvordan det var endt med de finske strudseslagterier til de østeuropæiske strudseavlere. Og til hvad, der har vist sig at være min store lettelse, så blev det ikke til noget. Ved ikke helt hvorfor jeg er lettet, men jeg tror bare projeketet var for åndssvagt for min smag, for lidt sans for tradition og hvordan verden burde hænge sammen, for meget skrigende liberaliseret og globaliseret arbejdsdeling. Nå men salget af de finske strudseslagterier fald til jorden, fordi det viste sig, surprise surprise, at din typiske bulgarske strudseavler (der er i virkeligheden ikke så mange at man decideret kan tale om en type, det er faktisk stadig en relativ ung industri i Bulgarien) ikke lige lå inde med hverken kontanter eller kreditværdighed nok til at betale for finsk kvalitet og innovation indenfor strudseslagtning.
Ellers har jeg sgu ikke det store at sige om Wien. Pæn by... jeg har taget billeder, de ligger på Henriks hjemmeside, som er lige her, der kan man forresten også se de billeder jeg tog i Sarajevo, der er måske lidt vel mange, en god billedredaktør ville nok skære ned til i hvert fald en trediedel, men gode billedredaktører er ikke nemme at få fat på i dise tider. De uredigerede billeder kan i hvert fald ses lige præcis her. Jeg må vist forresten skrive lidt mere om Sarajevo på et tidspunkt, folk synes at have et noget ufuldstændigt syn på byen, men det bliver en anden gang.
Blot vil jeg med det samme understrege et par ting 1) Belejringen af Sarajevo stoppede for 10 år siden 2) Krigen i Bosnien stoppede for 10 år siden 3) Der er ikke umiddelbart udsigt til krig i Bosnien 4) Der er fuldstændig trygt og fredeligt i Sarajevo(og Bosnien) 5) Folk vil ikke forsøge at skyde dig mens du drikker Raki eller spiser Börek 6) Ja der er muslimer i Sarajevo 7) De har tilsyneladende ikke planer om at sprænge hverken sig selv eller byen i luften 8) Hvis man undlader at tisse i de afmærkede minefelter, er der helt trygt i Sarajevo og omegn 9) Udover sindsyge hensynsløse bilister er der intet at frygte i Sarajevo 10) Har jeg nævnt, at Sarajevo er helt sikker, faktisk behagelig, faktisk dejlig, faktisk livfuld, faktisk glad, faktisk lækker, faktisk et besøg værd.
Jeg siger det bare, fordi ret mange har spurgt, om det er sikkert i Sarajevo, og for lige at få det gjort klart, så lad mig bare en enkelt gang slå fast, at ja, der er ganske sikkert i Sarajevo. Vestergade i Kbh en fredagaften forekommer mig umiddelbart betydeligt farligere.
Jeg ville da i hvert fald sige noget om, hvordan det var endt med de finske strudseslagterier til de østeuropæiske strudseavlere. Og til hvad, der har vist sig at være min store lettelse, så blev det ikke til noget. Ved ikke helt hvorfor jeg er lettet, men jeg tror bare projeketet var for åndssvagt for min smag, for lidt sans for tradition og hvordan verden burde hænge sammen, for meget skrigende liberaliseret og globaliseret arbejdsdeling. Nå men salget af de finske strudseslagterier fald til jorden, fordi det viste sig, surprise surprise, at din typiske bulgarske strudseavler (der er i virkeligheden ikke så mange at man decideret kan tale om en type, det er faktisk stadig en relativ ung industri i Bulgarien) ikke lige lå inde med hverken kontanter eller kreditværdighed nok til at betale for finsk kvalitet og innovation indenfor strudseslagtning.
Ellers har jeg sgu ikke det store at sige om Wien. Pæn by... jeg har taget billeder, de ligger på Henriks hjemmeside, som er lige her, der kan man forresten også se de billeder jeg tog i Sarajevo, der er måske lidt vel mange, en god billedredaktør ville nok skære ned til i hvert fald en trediedel, men gode billedredaktører er ikke nemme at få fat på i dise tider. De uredigerede billeder kan i hvert fald ses lige præcis her. Jeg må vist forresten skrive lidt mere om Sarajevo på et tidspunkt, folk synes at have et noget ufuldstændigt syn på byen, men det bliver en anden gang.
Blot vil jeg med det samme understrege et par ting 1) Belejringen af Sarajevo stoppede for 10 år siden 2) Krigen i Bosnien stoppede for 10 år siden 3) Der er ikke umiddelbart udsigt til krig i Bosnien 4) Der er fuldstændig trygt og fredeligt i Sarajevo(og Bosnien) 5) Folk vil ikke forsøge at skyde dig mens du drikker Raki eller spiser Börek 6) Ja der er muslimer i Sarajevo 7) De har tilsyneladende ikke planer om at sprænge hverken sig selv eller byen i luften 8) Hvis man undlader at tisse i de afmærkede minefelter, er der helt trygt i Sarajevo og omegn 9) Udover sindsyge hensynsløse bilister er der intet at frygte i Sarajevo 10) Har jeg nævnt, at Sarajevo er helt sikker, faktisk behagelig, faktisk dejlig, faktisk livfuld, faktisk glad, faktisk lækker, faktisk et besøg værd.
Jeg siger det bare, fordi ret mange har spurgt, om det er sikkert i Sarajevo, og for lige at få det gjort klart, så lad mig bare en enkelt gang slå fast, at ja, der er ganske sikkert i Sarajevo. Vestergade i Kbh en fredagaften forekommer mig umiddelbart betydeligt farligere.
onsdag, juni 21, 2006
Nu gjorde jeg det fandme igen
Det er ellers lang tid siden det skete sidst, det med at købe åndssvage ting, fordi jeg bare overhovedet ikke fatter, hvad ungarsk går ud på. Denne gang var det peber, jeg var ude efter, faktisk det eneste jeg virklig skulle have. Men nej nej nej geniet købte kommen i stedet, og jeg kan jo godt se nu, at der står Kömeny på posen, og at det sgu nok betyder kommen, men der står så meget på sådan nogle poser, bl.a. også egész minöségét mergörzi a hátoldalon feltüntetett idöpontig.
Jeg tror egész betyder hel, men hvad minöségét mergörzi a hátoldalon feltüntetett idöpontig angår er jeg blank...
fuldstændigt blank faktisk
Og jeg kan jo ikke bruge det til noget, at der står Kömeny på pakken, når der lige nedenunder er et billede af en peberkværn omgivet af sorte peberkorn. Billedet er min ven her i Ungarn, og det er ærligtalt lidt rystende, når jeg ikke kan stole på det.
Men nu har jeg da kommen, masser af kommen faktisk. En nærmere gennemgang(dvs. desperat jagt på peber) afslørede, at jeg har ikke færre en fem poser med kommen af mere eller mindre forskellig art i min krydderikasse. Jeg aner ikke, hvor de er kommet fra, de må være fra min forgænger nogle af dem. Der er desuden en del paprika i kassen også, så nu mangler jeg bare noget creme fraiche og et pund svinefedt og så er jeg i stand til at lave stort set alle retter fra det traditionelle ungarske køkken.
Hvis ikke lige det var for mit køleskab. Nu vi er ved det hus- og spiselige, så er det altså stukket helt af for mit enligmand køleskab, jeg vidste slet ikke jeg havde det i mig, at jeg i den grad kunne få mit køleskab til at udstråle hjælpeløs maskulinitet. En hurtig gennemgang afslører:
1 gammel stegt pølse
4 gamle røgede pølser
1 tube paprika creme(hvad fanden er det og hvem har købt det?)
1 gammel pastasovs i beholder
8 glas med forskelligt delvist uidentificerbart indhold (der er en del med chili, det andet aner jeg virkeligt ikke hvad er)
1 glas mayonaise
1 glas hvidløgscreme (som opmærksomme læsere vil kunne huske fra min første fællesmail)
1 glas sennep
1 flaske hvidvin
1 flaske rosé
5 kolde øl
I grøntsagsskuffen finder vi
1 pose endda meget gamle næsten sorte gulerødder
1 pose endda utrolig gammel og fuldstændig sort persille
3 kolde øl
I fryseren
1 pose frossen fisk (indkøbt af Laura & Thomas, da de var på besøg tror jeg og mange tak for det)
1 flaske god ukrainsk vodka
1 flaske ungarsk honning palinka (snaps)
47 isterninger
ret meget frost
Hold da op, hvor blev jeg lige helt ægte realityagtig der med sådan en opremsning af fuldstændig ligyldige og i et vist omfang private oplysninger, nu mangler der kun et webcam på toilettet, og så er jeg vist klar til at blive en deltagende del af det selvudleverende realitysamfund.
"Sig mig Frederik har du indstalleret et webcam på dit toilet?"
"Ja!"
"Da sig mig Frederik, sværger du aldrig at skelne mellem det private og det offentlige rum."
"Jeg sværger"
"Sværger du aldrig at skelne mellem relevant og irrelevant"
"Jeg sværger "
"Sværger du altid at stræbe efter at blive kendt fremfor anerkendt"
"Jeg sværger"
"Sværger du at stræbe efter at blive vært for et TV-program"
"Jeg sværger"
"Sværger du ligeledes altid at stirre intenst ind i kameraet mens du skider "
"Jeg sværger"
Nå men nu har jeg været nede og købe peber, og til almen oplysning kan jeg fortælle, at peber hedder Feketebors og at egész stensikkert betyder hel
Jeg tror egész betyder hel, men hvad minöségét mergörzi a hátoldalon feltüntetett idöpontig angår er jeg blank...
fuldstændigt blank faktisk
Og jeg kan jo ikke bruge det til noget, at der står Kömeny på pakken, når der lige nedenunder er et billede af en peberkværn omgivet af sorte peberkorn. Billedet er min ven her i Ungarn, og det er ærligtalt lidt rystende, når jeg ikke kan stole på det.
Men nu har jeg da kommen, masser af kommen faktisk. En nærmere gennemgang(dvs. desperat jagt på peber) afslørede, at jeg har ikke færre en fem poser med kommen af mere eller mindre forskellig art i min krydderikasse. Jeg aner ikke, hvor de er kommet fra, de må være fra min forgænger nogle af dem. Der er desuden en del paprika i kassen også, så nu mangler jeg bare noget creme fraiche og et pund svinefedt og så er jeg i stand til at lave stort set alle retter fra det traditionelle ungarske køkken.
Hvis ikke lige det var for mit køleskab. Nu vi er ved det hus- og spiselige, så er det altså stukket helt af for mit enligmand køleskab, jeg vidste slet ikke jeg havde det i mig, at jeg i den grad kunne få mit køleskab til at udstråle hjælpeløs maskulinitet. En hurtig gennemgang afslører:
1 gammel stegt pølse
4 gamle røgede pølser
1 tube paprika creme(hvad fanden er det og hvem har købt det?)
1 gammel pastasovs i beholder
8 glas med forskelligt delvist uidentificerbart indhold (der er en del med chili, det andet aner jeg virkeligt ikke hvad er)
1 glas mayonaise
1 glas hvidløgscreme (som opmærksomme læsere vil kunne huske fra min første fællesmail)
1 glas sennep
1 flaske hvidvin
1 flaske rosé
5 kolde øl
I grøntsagsskuffen finder vi
1 pose endda meget gamle næsten sorte gulerødder
1 pose endda utrolig gammel og fuldstændig sort persille
3 kolde øl
I fryseren
1 pose frossen fisk (indkøbt af Laura & Thomas, da de var på besøg tror jeg og mange tak for det)
1 flaske god ukrainsk vodka
1 flaske ungarsk honning palinka (snaps)
47 isterninger
ret meget frost
Hold da op, hvor blev jeg lige helt ægte realityagtig der med sådan en opremsning af fuldstændig ligyldige og i et vist omfang private oplysninger, nu mangler der kun et webcam på toilettet, og så er jeg vist klar til at blive en deltagende del af det selvudleverende realitysamfund.
"Sig mig Frederik har du indstalleret et webcam på dit toilet?"
"Ja!"
"Da sig mig Frederik, sværger du aldrig at skelne mellem det private og det offentlige rum."
"Jeg sværger"
"Sværger du aldrig at skelne mellem relevant og irrelevant"
"Jeg sværger "
"Sværger du altid at stræbe efter at blive kendt fremfor anerkendt"
"Jeg sværger"
"Sværger du at stræbe efter at blive vært for et TV-program"
"Jeg sværger"
"Sværger du ligeledes altid at stirre intenst ind i kameraet mens du skider "
"Jeg sværger"
Nå men nu har jeg været nede og købe peber, og til almen oplysning kan jeg fortælle, at peber hedder Feketebors og at egész stensikkert betyder hel
tirsdag, juni 20, 2006
Nu mødte jeg hende igen
Jeg bemærkede hende første gang for en måned siden. Det var da Tobias & Tobias var på besøg. Det var en sen søndag eftermiddag og faktisk min fødselsdag. Vi var på vej ned ad Vaci utca. Det er det store turiststrøg i Budapest og begynder sådan cirka ved min lejlighed og slutter sådan cirka ved Henriks eller omvendt, nogle vil sikkert sige, at det er omvendt (Henrik f.eks.). I virkeligheden er det nok omvendt, for nede i Henriks ende er der en fancy plads med et fancyt konditori. Og det var der 2xTobias og jeg selv var på vej hen. Til lidt fødselsdagskage inden biografen. Men det har faktisk overhovedet ingen betydning for historien, så det glemmer vi og vender tilbage til det væsentlige.
Og det væsentlige er, at jeg selv og 2 x Tobias en stilfærdig søndag eftermiddag gik på strøget i Budapest. Og der midt på strøget stod så den her pige. Ikke decideret fed, mere sådan lidt lad og kvabset i det. Kedelig i tøjet, dårlig holdning og kedeligt for ikke at sige dårligt hår. Lignede i det store hele hende pigen fra naboklassen som ikke havde hverken intelligens, udseende eller humor at gøre sig bemærket med. Jeg er tilgengæld næsten sikker på, at hun ville have haft en hest, hvis hun havde gået på min folkeskole. Nå men hende her havde tydeligvis ikke gået på min folkeskole, og jeg tror ikke, at jeg havde bemærket hende, hvis ikke liiiiige det var fordi hun, netop som vi passerede, tog et skridt i retning af Lille Tobias og sagde: "Szex?"
Jeg har siden set hende flere gange, altid det samme sted, altid om dagen, altid samme korte samtale(men alligevel hver gang overraskende): "Szex?", hvortil jeg venligt replicerer "Köszönem nem"(og det betyder så Nej tak) Også i går. En trykkende varm mandag kl. lidt over 18 på vej hjem fra arbejde med en indkøbspose i den ene hånd, jakke i den anden og opsmøgede bukser (et gråbrunt sæt med lilla nålestriber, hvis nogen skulle være interesseret - og sokker der matcher) svedende som en teenagedreng i en fyldt kvindesauna.
Og så står hun der igen, helt bemærkelsesværdig kedsommelig og siger: "Szex?" Et er at hun spørger NETOP mig, det lægger jeg ikke noget i, jeg mener ved sidste valg var der folk fra Venstre, der ville give mig en folder. Jeg tager det ikke personligt, som et udsagn om hvad jeg signalerer, jeg undrer mig bare stilfærdigt. Næh det der virkeligt undrer mig er, at hun overhovedet står der, på det tidspunkt, og ser ud som hun gør.
For det må jo næsten betyde, at der er nogen, der på sådan enstilfærdig søndag eftermiddag siger "Ja klart nok! Total fed ide lige at betale nogen penge for at knalde hende den kedelige kvabsede pige fra min datters parallelklasse." Hvem er de folk? Og var de i virkeligheden bare på vej ned efter mælk? Eller virker hendes strategi langsigtet, fordi nu ved folk, at hvis man skulle få lyst til sex med en smågrim, kedelig pige i starten af 20'erne inden søndagsmiddagen, så er det stedet?
Den tanke er på en mærkelig måde mere forstyrrende for mig, end at der er folk, der rejser til Puket eller læser Ekstra Bladets annoncer for andet end underholdningsværdien.
Nu er det jo så også fordi jeg læser alt mulig ind i situationen, jeg har jo muligvis misforstået det hele. Tanken har strejfet mig. Hun er måske bare en ualmindelig dirkete pige, træt af sniksnak og hele det der flirtescore ræs på barerne, hvor man ikke rigtigt kan høre, hvad nogen siger. Næh så hellere en stille søndag eftermiddag på Strøget i Budapest.
Jeg kan i hvert fald meget bedre lide verden, hvis det er sådan, det hænger sammen, men hvem prøver jeg at narre, over halvdelen af den danske vælgerbefolkning har nu to gange i træk ikke bare sagt ja til foldere fra Venstre. Og vi formoder, at de var ved fuld bevidsthed og medvidende om hvad de gjorde, da de gjorde det, der skjult inde i boksen.
Og det væsentlige er, at jeg selv og 2 x Tobias en stilfærdig søndag eftermiddag gik på strøget i Budapest. Og der midt på strøget stod så den her pige. Ikke decideret fed, mere sådan lidt lad og kvabset i det. Kedelig i tøjet, dårlig holdning og kedeligt for ikke at sige dårligt hår. Lignede i det store hele hende pigen fra naboklassen som ikke havde hverken intelligens, udseende eller humor at gøre sig bemærket med. Jeg er tilgengæld næsten sikker på, at hun ville have haft en hest, hvis hun havde gået på min folkeskole. Nå men hende her havde tydeligvis ikke gået på min folkeskole, og jeg tror ikke, at jeg havde bemærket hende, hvis ikke liiiiige det var fordi hun, netop som vi passerede, tog et skridt i retning af Lille Tobias og sagde: "Szex?"
Jeg har siden set hende flere gange, altid det samme sted, altid om dagen, altid samme korte samtale(men alligevel hver gang overraskende): "Szex?", hvortil jeg venligt replicerer "Köszönem nem"(og det betyder så Nej tak) Også i går. En trykkende varm mandag kl. lidt over 18 på vej hjem fra arbejde med en indkøbspose i den ene hånd, jakke i den anden og opsmøgede bukser (et gråbrunt sæt med lilla nålestriber, hvis nogen skulle være interesseret - og sokker der matcher) svedende som en teenagedreng i en fyldt kvindesauna.
Og så står hun der igen, helt bemærkelsesværdig kedsommelig og siger: "Szex?" Et er at hun spørger NETOP mig, det lægger jeg ikke noget i, jeg mener ved sidste valg var der folk fra Venstre, der ville give mig en folder. Jeg tager det ikke personligt, som et udsagn om hvad jeg signalerer, jeg undrer mig bare stilfærdigt. Næh det der virkeligt undrer mig er, at hun overhovedet står der, på det tidspunkt, og ser ud som hun gør.
For det må jo næsten betyde, at der er nogen, der på sådan enstilfærdig søndag eftermiddag siger "Ja klart nok! Total fed ide lige at betale nogen penge for at knalde hende den kedelige kvabsede pige fra min datters parallelklasse." Hvem er de folk? Og var de i virkeligheden bare på vej ned efter mælk? Eller virker hendes strategi langsigtet, fordi nu ved folk, at hvis man skulle få lyst til sex med en smågrim, kedelig pige i starten af 20'erne inden søndagsmiddagen, så er det stedet?
Den tanke er på en mærkelig måde mere forstyrrende for mig, end at der er folk, der rejser til Puket eller læser Ekstra Bladets annoncer for andet end underholdningsværdien.
Nu er det jo så også fordi jeg læser alt mulig ind i situationen, jeg har jo muligvis misforstået det hele. Tanken har strejfet mig. Hun er måske bare en ualmindelig dirkete pige, træt af sniksnak og hele det der flirtescore ræs på barerne, hvor man ikke rigtigt kan høre, hvad nogen siger. Næh så hellere en stille søndag eftermiddag på Strøget i Budapest.
Jeg kan i hvert fald meget bedre lide verden, hvis det er sådan, det hænger sammen, men hvem prøver jeg at narre, over halvdelen af den danske vælgerbefolkning har nu to gange i træk ikke bare sagt ja til foldere fra Venstre. Og vi formoder, at de var ved fuld bevidsthed og medvidende om hvad de gjorde, da de gjorde det, der skjult inde i boksen.
Blackwaternoia
Jeg har lige set noget af det mest uhyggelige tv jeg nogensinde har set. CNN om "sikkerhedsfirmaet" Blackwater. Det er sgu så noia det der, læs lidt om dem her. Helt fremtidsagtigt på den dystopiske måde, altså bare navnet. Og så har de sådan et stort sort lukket hovedkvarter, hvor håndtagene på den store sorte hoveddør er geværløb.
Muntre fyre det må man sige, især videoen, hvor de har lagt et Elvislydspor ind over optagelser, hvor de kører i bil og skyder og dræber tilfældige forbipasserende irakere. Helt muntert bliver det, når de kan fyres for mord men ikke retsforfølges.
Men allermest muntert bliver det, når det viser sig, at noget der fylder meget i programmet er, at de ikke alene dræber tilfældige irakere, nej de taler også grimt.
Men ellers skide godt program fra CNN der faktisk.
Muntre fyre det må man sige, især videoen, hvor de har lagt et Elvislydspor ind over optagelser, hvor de kører i bil og skyder og dræber tilfældige forbipasserende irakere. Helt muntert bliver det, når de kan fyres for mord men ikke retsforfølges.
Men allermest muntert bliver det, når det viser sig, at noget der fylder meget i programmet er, at de ikke alene dræber tilfældige irakere, nej de taler også grimt.
Men ellers skide godt program fra CNN der faktisk.
mandag, juni 19, 2006
KÆMPE SOMMERKONKURRENCE
SAA SAA MAN LIGE MIGS ÅRLIGE SOMMERKONKURRENCE
ja kære allesammen, så er det igen blevet tid til den årlige litterære sommerkonkurrence her på SAA SAA MAN LIGE MIG.
Igen i år er der masser af fine præmier og igen i år, skriver SAA SAA MAN LIGE MIG oplægget, og DU skriver teksten.
Vi gået væk fra de fantastiske temaer fra de senere år, i år er det ren hverdags realisme. Vi bevæger os tilbage til det virkelige og jordnære igen efter en pause siden SOMMERKONKURRENCEN 2001, hvor det "virkelige" pludseligt blev lidt for virkeligt. Til nye læsere kan det fortælles, at SOMMERKONKURRENCEN 2001 stillede opgaven "Nytårstale" og det videre oplæg var "Forestil dig, at du er Danmarks nye "liberale" Statsminister og skal holde din første Nytårstale. Som Statsminister er dine mest bemærkelsesværdige træk en uhyggelig selvlærtevne til ikke at blinke og en utrolig evne til at lade dit problematiske forhold til din egen seksualitet gå ud over alle andre minoriteter i samfundet - inklusiv intellektuelle og eksperter." Vi fik mange både sjove og rørende bud og enkelte decideret uhyggelige. Især et gjorde indtryk og blev belønnet udenfor konkurrence. Talen brød med det realistiske oplæg og kammede over i uhyggelig, ulækker, paranoid parodi. Bidraget var skrevet af en trofast læser med et blandingsmisbrug på et endda meget dårligt trip. Så stor var vores overraskelse da statsministren et halvt år efter holdt den tale ord for andet og siden brugte den som det værdimæssige grundlag for de følgende 5 års politik.
Vi har derfor holdt os fra "realistiske" emner siden da.
Men nu er vi tilbage med dette års konkurrence og årets tema er...
Talen til din mors 60 års fødselsdag.
Din mor bliver 60 år og holder stor fest, du kommer hjem fra Bulgarien og skal holde tale. Hun er kontorchef i Kulturministeriet. Interesseret i film, blomster i krukker. sejler hver sommer. Er impulsivt gavmild og køber tøj til dig, så længe du husker at tage noget slidt på, hver gang du besøger hende. Hun har derudover en lidt lang næse og snorker endda meget højt. Hvis du laver en god dry Matini Cocktial vil du aldrig blive skrevet ud af testamentet.
Konkurrencebidrag modtages indtil lørdag 24/6 2006 eller 25/6 2006 inden 13.30 hvis det virkeligtikke kan være anderledes.
Festsange accepteres også som konkurrencebidrag (dog et krav at der rimes på navnet Warlotte Chilhelmsen).
KÆMPE PRÆMIER!!!
SAA SAA MAN LIGE MIG garanterer ikke for præmiernes kvalitet eller at præmier overhovedet vil blive uddelt
ja kære allesammen, så er det igen blevet tid til den årlige litterære sommerkonkurrence her på SAA SAA MAN LIGE MIG.
Igen i år er der masser af fine præmier og igen i år, skriver SAA SAA MAN LIGE MIG oplægget, og DU skriver teksten.
Vi gået væk fra de fantastiske temaer fra de senere år, i år er det ren hverdags realisme. Vi bevæger os tilbage til det virkelige og jordnære igen efter en pause siden SOMMERKONKURRENCEN 2001, hvor det "virkelige" pludseligt blev lidt for virkeligt. Til nye læsere kan det fortælles, at SOMMERKONKURRENCEN 2001 stillede opgaven "Nytårstale" og det videre oplæg var "Forestil dig, at du er Danmarks nye "liberale" Statsminister og skal holde din første Nytårstale. Som Statsminister er dine mest bemærkelsesværdige træk en uhyggelig selvlærtevne til ikke at blinke og en utrolig evne til at lade dit problematiske forhold til din egen seksualitet gå ud over alle andre minoriteter i samfundet - inklusiv intellektuelle og eksperter." Vi fik mange både sjove og rørende bud og enkelte decideret uhyggelige. Især et gjorde indtryk og blev belønnet udenfor konkurrence. Talen brød med det realistiske oplæg og kammede over i uhyggelig, ulækker, paranoid parodi. Bidraget var skrevet af en trofast læser med et blandingsmisbrug på et endda meget dårligt trip. Så stor var vores overraskelse da statsministren et halvt år efter holdt den tale ord for andet og siden brugte den som det værdimæssige grundlag for de følgende 5 års politik.
Vi har derfor holdt os fra "realistiske" emner siden da.
Men nu er vi tilbage med dette års konkurrence og årets tema er...
Talen til din mors 60 års fødselsdag.
Din mor bliver 60 år og holder stor fest, du kommer hjem fra Bulgarien og skal holde tale. Hun er kontorchef i Kulturministeriet. Interesseret i film, blomster i krukker. sejler hver sommer. Er impulsivt gavmild og køber tøj til dig, så længe du husker at tage noget slidt på, hver gang du besøger hende. Hun har derudover en lidt lang næse og snorker endda meget højt. Hvis du laver en god dry Matini Cocktial vil du aldrig blive skrevet ud af testamentet.
Konkurrencebidrag modtages indtil lørdag 24/6 2006 eller 25/6 2006 inden 13.30 hvis det virkeligtikke kan være anderledes.
Festsange accepteres også som konkurrencebidrag (dog et krav at der rimes på navnet Warlotte Chilhelmsen).
KÆMPE PRÆMIER!!!
SAA SAA MAN LIGE MIG garanterer ikke for præmiernes kvalitet eller at præmier overhovedet vil blive uddelt
Til Danmark til fødselsdag
Så fik jeg endeligt hentet billetten. Hentet ja, rent fysisk hentet en fysisk billet. Jaja totalt snedigt man kan bestille over nettet, meget mindre snedigt, at man så rent fysisk skal indfinde sig på Malevs kontor i byen og hente sin billet. Hvordan internetbilletten bestående af en mail og et bookingnummer har kunnet snige sig ubemærket forbi en lang række flyselskaber, det fatter jeg ikke. Hvad lærer de overhovedet på CBS? Første del i den uundgåelige redningsplan sådan et sted bør vist bestå i at fyre dem, der står får effektivisering, kundepleje og udvikling og i stede ansætte ham den snedige fra Sterling, SkyEurope, Ryanair, EasyJet, AirBerlin...
Nå men hentet blev den, men først efter jeg svedende som en blind mand på et fiskemarked havde slæbt mig prustende gennem 30 grader varme myldretidsramte Budapest til Malevs kontor, der helt utroligt opfindsomt var delvist indrette som et fly - flysæder, no-smoking, no-mobilphone skilte og det hele. Haha det var det hele værd, var det.
Nå men billetten er til på fredag kl ca 17.00, hvor jeg flyver til Kbh og mandag kl 20noget, hvor jeg flyver tibage til Budapest. Og anledningen er min mors 60års fødselsdag. Hun blev i virkeligheden 60 den 17.maj, men hun udskød festen til Adam havde taget afgang. Og det blev så på søndag. Det er så vidt jeg har forstået en slambert af et arrangement, og jeg har i hvert fald tænkt mig at tage danseskoene på.
Der er bare en hage. Jeg har en mistanke om, at min mor forventer, at jeg holder en tale. Første stille tegn i den retning kom faktisk kort efter min fars 60års fødselsdag tilbage i 2003. Jeg holdt ikke tale, og min mor sagde bagefter, at det skulle jeg altså til hendes 60 års fødselsdag. Og det er ikke den eneste antydning, jeg har opfanget. F.eks da jeg fortalte hende, at jeg havde fået pladsen på ambassaden i Budapest og derfor flyttede til Ungarn i et halvt år, var det første hun sagde "Hvad så med min fødselsdag? Du kommer og du holder tale." Og sådan har jeg tålmodigt som en anden mindre krumrygget og blomsterkyndig Miss Marple samlet udtydeligt spor på udtydeligt spor, og jeg er nu så småt ved at have nået den konklusion, at min mors fødselsdag er en stor ting for hende, og at hun vist har en forventning om, at jeg holder tale.
Og jeg vil også meget gerne holde den tale. Jeg aner bare ikke, hvad jeg skal sige, og hver gang jeg sidder og roder med det, ender jeg i sådan en metatale om talen eller taleholderen, og det er altså nogle åndsvage taler at holde. Jeg er over den sidste måned ikke kommet et ord, tema eller indledning tættere på en tale. Arbejdede på et tidspunkt med en plan b, den gode gamle "drik dig fuld og sig hvad der falder dig ind"talen - men så hellere metatalen. Overvejer nu plan b, der hedder gør som din onkel Anders, bare rejs dig op og udbrød som det eneste inden følelserne og gråden overmander dig et hjerteskærende "Mooor!"
Meeeeeeen så igen.
Jeg ved virkeligt ikke, hvad jeg skal gøre. Tror jeg ringer til Adam inde fra arbejde i morgen og hører om ikke han har en plan, han er trods alt en mand i besiddelse af en lang vidergående kreativ uddannelse.
Gave, det orker jeg overhovedet ikke at tænke på lige nu.
Nå men hentet blev den, men først efter jeg svedende som en blind mand på et fiskemarked havde slæbt mig prustende gennem 30 grader varme myldretidsramte Budapest til Malevs kontor, der helt utroligt opfindsomt var delvist indrette som et fly - flysæder, no-smoking, no-mobilphone skilte og det hele. Haha det var det hele værd, var det.
Nå men billetten er til på fredag kl ca 17.00, hvor jeg flyver til Kbh og mandag kl 20noget, hvor jeg flyver tibage til Budapest. Og anledningen er min mors 60års fødselsdag. Hun blev i virkeligheden 60 den 17.maj, men hun udskød festen til Adam havde taget afgang. Og det blev så på søndag. Det er så vidt jeg har forstået en slambert af et arrangement, og jeg har i hvert fald tænkt mig at tage danseskoene på.
Der er bare en hage. Jeg har en mistanke om, at min mor forventer, at jeg holder en tale. Første stille tegn i den retning kom faktisk kort efter min fars 60års fødselsdag tilbage i 2003. Jeg holdt ikke tale, og min mor sagde bagefter, at det skulle jeg altså til hendes 60 års fødselsdag. Og det er ikke den eneste antydning, jeg har opfanget. F.eks da jeg fortalte hende, at jeg havde fået pladsen på ambassaden i Budapest og derfor flyttede til Ungarn i et halvt år, var det første hun sagde "Hvad så med min fødselsdag? Du kommer og du holder tale." Og sådan har jeg tålmodigt som en anden mindre krumrygget og blomsterkyndig Miss Marple samlet udtydeligt spor på udtydeligt spor, og jeg er nu så småt ved at have nået den konklusion, at min mors fødselsdag er en stor ting for hende, og at hun vist har en forventning om, at jeg holder tale.
Og jeg vil også meget gerne holde den tale. Jeg aner bare ikke, hvad jeg skal sige, og hver gang jeg sidder og roder med det, ender jeg i sådan en metatale om talen eller taleholderen, og det er altså nogle åndsvage taler at holde. Jeg er over den sidste måned ikke kommet et ord, tema eller indledning tættere på en tale. Arbejdede på et tidspunkt med en plan b, den gode gamle "drik dig fuld og sig hvad der falder dig ind"talen - men så hellere metatalen. Overvejer nu plan b, der hedder gør som din onkel Anders, bare rejs dig op og udbrød som det eneste inden følelserne og gråden overmander dig et hjerteskærende "Mooor!"
Meeeeeeen så igen.
Jeg ved virkeligt ikke, hvad jeg skal gøre. Tror jeg ringer til Adam inde fra arbejde i morgen og hører om ikke han har en plan, han er trods alt en mand i besiddelse af en lang vidergående kreativ uddannelse.
Gave, det orker jeg overhovedet ikke at tænke på lige nu.
fredag, juni 16, 2006
Afsted til Wien
Så skal jeg snart afsted efter denne den mest stenede af alle stenede dage på ambassaden og det er sgu ret stenet.
Wien er målet denne weekend, og jeg rejser med Henrik og med Stoyan som trofaste læsere vil huske fra fortællingen om Wagner, historien fra Bulgarien og de røde piller. Vi skal besøge Stoyans kusine Ani, som jeg vist tidligere har omtalt som det mest langt ude eksempel på globaliseringen, jeg endnu har mødt. Det er hende, der er bulagrer og arbejder for det finske handelskammer i Wien, hvorfra hun, sidst jeg talte med hende, solgte (dvs forsøgte at sælge) finskbyggede strudseslagtemaskiner til Østeuropa(ja det er åbenbart ikke sauna og mobiltelefoner det hele).
Jeg er spændt på at finde ud af, hvordan det er gået og ved ikke, om jeg skal håbe på succes eller fiasko for projektet, for jeg kan virkeligt ikke finde ud af, hvordan det skal forstås som et udsagn om verden. Men jeg er ret sikker på at det skal forstås netop som et udsagn.
Men nu må jeg slutte.
Hav det bedst kære læser.
Wien er målet denne weekend, og jeg rejser med Henrik og med Stoyan som trofaste læsere vil huske fra fortællingen om Wagner, historien fra Bulgarien og de røde piller. Vi skal besøge Stoyans kusine Ani, som jeg vist tidligere har omtalt som det mest langt ude eksempel på globaliseringen, jeg endnu har mødt. Det er hende, der er bulagrer og arbejder for det finske handelskammer i Wien, hvorfra hun, sidst jeg talte med hende, solgte (dvs forsøgte at sælge) finskbyggede strudseslagtemaskiner til Østeuropa(ja det er åbenbart ikke sauna og mobiltelefoner det hele).
Jeg er spændt på at finde ud af, hvordan det er gået og ved ikke, om jeg skal håbe på succes eller fiasko for projektet, for jeg kan virkeligt ikke finde ud af, hvordan det skal forstås som et udsagn om verden. Men jeg er ret sikker på at det skal forstås netop som et udsagn.
Men nu må jeg slutte.
Hav det bedst kære læser.
Billeder fra Ukraine
Jeg har siddet helt stille og lyttet til min blog, og hvad har jeg hørt? Jo jeg har hørt de unge læsere skrige på billeder. Og lad de unge få, hvad de unge vil ha, har altid været mit motto. Så her kommer to billeder.
Og hvad har jeg så valgt? Jeg har såmænd valgt to billeder taget på herretoilettet i stueegtagen på det fornemme hotel Ukraine placeret med Stalinistisk diskretion hævet over Uafhængighedspladsen i Kiev
I et vist omfang taler billederne vel for sig selv, siges skal det dog, at det er præcis det samme sted, der er afbilledet på begge billeder. Og hvad kan man så sige om det?. Jo hvis jeg skal driste mig ud i en første tolkning af billederne, så vil jeg fremhæve nødvendigheden af at se billederne som indbyrdes afhængige, den ene giver ikke rigtig mening uden det andet. Om vi ligefrem taler om et dialektisk forhold, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Meget fordi jeg ikke er sikker på, at jeg nogensinde har forstået den fulde mening af dialektisk. Så det springer vi let hen over og går videre til den mere håndterlige tolkning af billedet. Hvad er det vi ser?
Vi kan umiddelbbart slå fast, at vi ser et toilet, ikke dit gennemsnitlige danske prestigehoteltoilet måske, men et toilet alt andet lige. Der er et hul i jorden. Der er en ualmindelig smal toiletdør. Der er to høje trin op (der er faktisk også flere trin op til det store toiletrum, det med håndvaskene i, hvad hedder det, derfra hvor billederne er taget? det indledende toiletrum? toiletlobbyen?). I den ualmindeligt smalle toiletdør, på det første høje trin er der meget handyt placeret en skraldespand. Der er desuden en toiletbørste og nogle blankpudsede jernrør. Vi ser med andre ord et handicaptoilet. Hvis jeg nogensinde har set et handicaptoilet, så er det da det. Bare kig på næste billede.
Det ER et handicaptoilet. Se bare på skiltet. DET ER ET HANDICAPTOILET SIGER JEG JO, DER ER JO ET SKILT! MED ET PIKTOGRAM!
En nærmere undersøgelse af toilettet koblet med kendskab til toiletterne ved siden af vil afsløre, at det, der udover skiltet, gør netop dette toilet til Handicaptoilettet, det er den skrå blankpudsede metalstang på væggen. Det er den vores kørestolsbruger lige i et snuptag får fat i, løfter sig ind gennem den smalle dør, op over de høje trin, forbi skraldespanden og i en glidene bevægselser bruger sin frie hånd til at tage bukserne ned, måske endda en avis frem, og så ellers bare nyde en stilfærdig stund med sportssektionen.
Jeg ved ikke om det bare er mig, der har en fatal mangel på tillid til mine kørestolsbrugende medborgere, men der er et eller andet ved hele setup'et jeg ikke helt kan få til at passe.
Og hvorfor, udover et uafklaret forhold til min analfase, har jeg så valgt netop disse to ud mine i alt 245 billeder fra Ukraine, kunne du måske finde på at spørge. Et rimeligt spørgsmål. Svaret mine fine ven, får du i posten nedenfor. Og hvis du ikke umiddelbbart er fristet til at læse videre, så kan jeg sexe det hele lidt med at garantere at EU er involveret.
Og hvad har jeg så valgt? Jeg har såmænd valgt to billeder taget på herretoilettet i stueegtagen på det fornemme hotel Ukraine placeret med Stalinistisk diskretion hævet over Uafhængighedspladsen i Kiev
I et vist omfang taler billederne vel for sig selv, siges skal det dog, at det er præcis det samme sted, der er afbilledet på begge billeder. Og hvad kan man så sige om det?. Jo hvis jeg skal driste mig ud i en første tolkning af billederne, så vil jeg fremhæve nødvendigheden af at se billederne som indbyrdes afhængige, den ene giver ikke rigtig mening uden det andet. Om vi ligefrem taler om et dialektisk forhold, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Meget fordi jeg ikke er sikker på, at jeg nogensinde har forstået den fulde mening af dialektisk. Så det springer vi let hen over og går videre til den mere håndterlige tolkning af billedet. Hvad er det vi ser?
Vi kan umiddelbbart slå fast, at vi ser et toilet, ikke dit gennemsnitlige danske prestigehoteltoilet måske, men et toilet alt andet lige. Der er et hul i jorden. Der er en ualmindelig smal toiletdør. Der er to høje trin op (der er faktisk også flere trin op til det store toiletrum, det med håndvaskene i, hvad hedder det, derfra hvor billederne er taget? det indledende toiletrum? toiletlobbyen?). I den ualmindeligt smalle toiletdør, på det første høje trin er der meget handyt placeret en skraldespand. Der er desuden en toiletbørste og nogle blankpudsede jernrør. Vi ser med andre ord et handicaptoilet. Hvis jeg nogensinde har set et handicaptoilet, så er det da det. Bare kig på næste billede.
Det ER et handicaptoilet. Se bare på skiltet. DET ER ET HANDICAPTOILET SIGER JEG JO, DER ER JO ET SKILT! MED ET PIKTOGRAM!
En nærmere undersøgelse af toilettet koblet med kendskab til toiletterne ved siden af vil afsløre, at det, der udover skiltet, gør netop dette toilet til Handicaptoilettet, det er den skrå blankpudsede metalstang på væggen. Det er den vores kørestolsbruger lige i et snuptag får fat i, løfter sig ind gennem den smalle dør, op over de høje trin, forbi skraldespanden og i en glidene bevægselser bruger sin frie hånd til at tage bukserne ned, måske endda en avis frem, og så ellers bare nyde en stilfærdig stund med sportssektionen.
Jeg ved ikke om det bare er mig, der har en fatal mangel på tillid til mine kørestolsbrugende medborgere, men der er et eller andet ved hele setup'et jeg ikke helt kan få til at passe.
Og hvorfor, udover et uafklaret forhold til min analfase, har jeg så valgt netop disse to ud mine i alt 245 billeder fra Ukraine, kunne du måske finde på at spørge. Et rimeligt spørgsmål. Svaret mine fine ven, får du i posten nedenfor. Og hvis du ikke umiddelbbart er fristet til at læse videre, så kan jeg sexe det hele lidt med at garantere at EU er involveret.
Og forklaringen er...
at det toilet er en rigtig fin illustration af Ukraine og deres EU aspirationer.
For hvis du ser på Ukraine, så ser du et relativt dysfunktionelt land, med korruption på det man på de kanter kalder industrielt niveau. Et land, der har holdt et relativt frit valg i sin historie, det blev holdt tilbage i marts og de har endnu ikke været i stand til at danne regering. Du ser rent geografisk et land der grænser op til Rusland og Hviderusland (der forresten i officiel dansk sprogbrug hedder Belarus nu til dags) til Sortehavet og mod vest har grænser til Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Polen. Du ser med andre ord på et klassiske centraleuropæisk land, der har sin naturlige plads i EU.
"aaaaaaarh?" siger du måske, men det er bare, fordi du ikke kan se, at fuldstændig ligesom med toilettet, så har Ukraine også et skilt. Eller dvs. det er faktisk en sten. Og den sten står i en lillebitte by, der hedder Dilove, som ligger lidt udenfor den lidt større by Rakhiv i det vestlige Ukraine. Og på den sten står der:
"Locus Perennis Dilicentissime cum libella librationis quae est in Austria et Hungaria confectacum mensura gradum meridionalium et paralleloumierum Europeum. MD CCC LXXXVII."
Nu kan jeg jo ikke læse latin, men Ukrainere, der kan eller i hvert fald kender nogen, der kan, det vil typisk sige ukrainske politikere, har fortalt mig, at der på stenen står, at dette er centrum af Europa. Sagen er den, at tilbage i 1887 beregnede et hold Østrig-Ungarske geografer, at lige netop her på 48°45' N 18°55' E var Europas geografiske centrum. Og det faldt jo så sjovt nok sammen med, at Dilov dengang lå i det Østrig-Ungarske rige, der jo så var i centrum af Europa.
Og den sten er ukrainske politikere helt pjattede med. "SE SELV!" siger de til alle, der vil høre "Ukraine ER centrum af Europa. Se på stenen! Stenen! siger jeg jo” Tricket er jo, at det første krav, man skal opfylde for at komme med i EU, er, at man skal være et ”europæisk” land.
Og så står ukrainerne der med deres sten, helt glade, og tror at alt er i orden, at de har overstået den største hindring for adgang til det forjættede land EU, hvor gaderne er belagt med strukturfondsmidler og floderne flyder med landbrugsstøtte, hvor alle er søde ved hinanden og russerne ikke driller.
Problemet er jo så bare, at Ukraine er nogenlunde lige så tæt på at være klar til EU som toilettet er på at være et handicaptoilet. For nu at skære det lidt skarpt, så er Ukraine set med statskundskab/EU brillerne, det vi i diplomatiet kalder, et fuldstændig fucked lorteland.
Kontrolleret af kæmpe røvhuller, der bruger al deres tid på at rage til sig og slå modstanderne i hjel.
Og selv de politikere ,der engang imellem holder pause fra udplyndring af landet og rent faktisk fører politik er ikke til megen hjælp. De forstår ikke, at kravet om at være europæisk land er det absolutte minimumskrav, at der er 10.000 sider(faktisk, det er ikke en overdrivelse) regler, forordninger og krav, der skal opfyldes. Det med at være europæisk fylder jo så kun en linie. Forordning om den præcise indretning af handicaptoiletter har jo så til gengæld et helt kapitel.
De tror ligesom folk på Balkan, at de kan rent sprogligt konstruere sig selv som et EU land, de tror de kan slippe for rent faktisk at gøre landet kvalificeret. Og det er simpelthen så pisse ærgeligt.
For pointen er jo, hvilket de ikke fatter, at det fede ikke er at komme med i EU, det fede er at være kvalificeret til at komme med i EU. Det er ikke målet, det handler om, det er vejen, der er det afgørende. EU er nemlig omvendtverden, vejen er målet og målet er midlet til at gå vejen. Hvis du forstår.
Ja ok, hele toiletmetaforen var måske lidt søgt, men jeg havde jo lidt brug for en begrundelse for at vise billederne og den med analfasen syntes jeg ikke var helt tilstrækkelig.
For hvis du ser på Ukraine, så ser du et relativt dysfunktionelt land, med korruption på det man på de kanter kalder industrielt niveau. Et land, der har holdt et relativt frit valg i sin historie, det blev holdt tilbage i marts og de har endnu ikke været i stand til at danne regering. Du ser rent geografisk et land der grænser op til Rusland og Hviderusland (der forresten i officiel dansk sprogbrug hedder Belarus nu til dags) til Sortehavet og mod vest har grænser til Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Polen. Du ser med andre ord på et klassiske centraleuropæisk land, der har sin naturlige plads i EU.
"aaaaaaarh?" siger du måske, men det er bare, fordi du ikke kan se, at fuldstændig ligesom med toilettet, så har Ukraine også et skilt. Eller dvs. det er faktisk en sten. Og den sten står i en lillebitte by, der hedder Dilove, som ligger lidt udenfor den lidt større by Rakhiv i det vestlige Ukraine. Og på den sten står der:
"Locus Perennis Dilicentissime cum libella librationis quae est in Austria et Hungaria confectacum mensura gradum meridionalium et paralleloumierum Europeum. MD CCC LXXXVII."
Nu kan jeg jo ikke læse latin, men Ukrainere, der kan eller i hvert fald kender nogen, der kan, det vil typisk sige ukrainske politikere, har fortalt mig, at der på stenen står, at dette er centrum af Europa. Sagen er den, at tilbage i 1887 beregnede et hold Østrig-Ungarske geografer, at lige netop her på 48°45' N 18°55' E var Europas geografiske centrum. Og det faldt jo så sjovt nok sammen med, at Dilov dengang lå i det Østrig-Ungarske rige, der jo så var i centrum af Europa.
Og den sten er ukrainske politikere helt pjattede med. "SE SELV!" siger de til alle, der vil høre "Ukraine ER centrum af Europa. Se på stenen! Stenen! siger jeg jo” Tricket er jo, at det første krav, man skal opfylde for at komme med i EU, er, at man skal være et ”europæisk” land.
Og så står ukrainerne der med deres sten, helt glade, og tror at alt er i orden, at de har overstået den største hindring for adgang til det forjættede land EU, hvor gaderne er belagt med strukturfondsmidler og floderne flyder med landbrugsstøtte, hvor alle er søde ved hinanden og russerne ikke driller.
Problemet er jo så bare, at Ukraine er nogenlunde lige så tæt på at være klar til EU som toilettet er på at være et handicaptoilet. For nu at skære det lidt skarpt, så er Ukraine set med statskundskab/EU brillerne, det vi i diplomatiet kalder, et fuldstændig fucked lorteland.
Kontrolleret af kæmpe røvhuller, der bruger al deres tid på at rage til sig og slå modstanderne i hjel.
Og selv de politikere ,der engang imellem holder pause fra udplyndring af landet og rent faktisk fører politik er ikke til megen hjælp. De forstår ikke, at kravet om at være europæisk land er det absolutte minimumskrav, at der er 10.000 sider(faktisk, det er ikke en overdrivelse) regler, forordninger og krav, der skal opfyldes. Det med at være europæisk fylder jo så kun en linie. Forordning om den præcise indretning af handicaptoiletter har jo så til gengæld et helt kapitel.
De tror ligesom folk på Balkan, at de kan rent sprogligt konstruere sig selv som et EU land, de tror de kan slippe for rent faktisk at gøre landet kvalificeret. Og det er simpelthen så pisse ærgeligt.
For pointen er jo, hvilket de ikke fatter, at det fede ikke er at komme med i EU, det fede er at være kvalificeret til at komme med i EU. Det er ikke målet, det handler om, det er vejen, der er det afgørende. EU er nemlig omvendtverden, vejen er målet og målet er midlet til at gå vejen. Hvis du forstår.
Ja ok, hele toiletmetaforen var måske lidt søgt, men jeg havde jo lidt brug for en begrundelse for at vise billederne og den med analfasen syntes jeg ikke var helt tilstrækkelig.
hæ hæ super snedigt
Jeg har jo snakket en del om der her med, at jeg skulle prøve at skrive kortere. Både fordi, at man skal vel lære det en dag, men også fordi det er det de unge vil ha. De unge kan jo ikke koncentrere sig om noget, der varer længere en 1 minut(derfor får så meget teenagesex lige netop så kiksede afslutninger). Nå men probemet er, at jeg er enormt dårlig til at fatte mig i korthed. Men nu tror jeg, at jeg har fundet en løsning. I stedet for at ændre på mig selv, så har jeg udtænkt en måde, hvorved jeg muligvis kan snyde læseren (hvilket jo så vil sige... øhm... dig). Det er faktisk ganske simpelt. Det jeg gør er, at jeg skriver som jeg plejer, og måske endda længere, og så bryder jeg teksten op i mindre dele og poster dem som forskellige posts. På den måde skaber jeg en illusion af mange små lettilgengængelig post. Tricket er så, at når du læser den første, så bliver du også nødt til at læse den næste, for det er først her pointen kommer. Det er ren Dan Brown det her.
Kronologi og læseretning
Problemet er så bare, at finde ud af, hvad den typiske læsers læseretning er. Er det nedefra, dvs i "kronologisk orden" eller er det oppefra? Og nu satser jeg sgu og siger oppefra. Jeg ved det ikke, men måske. Så hvis du læser nedefra, så er det forklaringen på, at den her post lader til at begynde lidt abrupt. Det er posten ovenover, der er først. Jeg har nemlig fucket med kronologien. Det er ren Memento, det her.
Så hvis du læser nedefra. Så hold op. I hvert fald i dag. Læs først posten "Billeder fra Ukraine" og derefter posten "Og forklaringen er..."
Så hvis du læser nedefra. Så hold op. I hvert fald i dag. Læs først posten "Billeder fra Ukraine" og derefter posten "Og forklaringen er..."
onsdag, juni 14, 2006
Bøsse eller sindssyg
Jeg bliver liiiige nødt til at citere Ambassaderådens kommentar efter jeg fortalte hende, at min bror var blevet arkitekt. Jeg kan desværre ikke få de himmelvendte øjne eller den der helt særlige intonation af "Tillykke" ordenligt med. Jeg kan tilgengæld ordret citere hende for "Der er jo det med arkitekter, enten er de bøsser eller også er de sindssyge." Lidt af en dom over ikke så meget professionen som sådan, men mere de kvindelige udøvere af den, ville jeg mene. Ambassaderåden kunne desuden fortælle, at hun selv i sine unge dage havde været kæreste med en arbejdsløs arkitekt, der kun interesserede sig for galopheste og golf. Jeg formoder, at det ikke er minderne om netop dette forhold, der holder Ambassaderåden varm på de kolde ungarske vinteraftener.
Tillykke Brormand
Nu er jeg sgu bror til en vaskeægte arkitekt. Adam forsvarede sit projekt i går og blev godkendt til hvad der, ifølge vores fælles far(så vidt vi ved i hvert fald), var et bragende bifald fra det ganske betragtelige publikum, der havde fulgt den 2 timer lange sceance. Stadig ifølge vores fælles far(det siger vores mor i hvert fald, at han er) var eksaminatorerne (eller hvad de nu hedder på arkitektskolen) ganske tydeligt dybt fascineret af projektet. Det kan beses ude på arkitektskolen i hvert fald hele juni, ellers kan man lure lidt på det her og her . Det ser sgu ret fedt ud, hvis man spørger mig. Jeg er heller ikke sikker på, at hverken Henning Larsen eller den gode Hr. Møller ville genkende det som arkitektur. Så thumbs up for det brormand, jeg glæder mig virkeligt til at se det i levende live.
Og så også lige tillykke til Kasper, der blev arkitekt i mandags, bl.a. med kommentaren at hans projekt var "usympatisk og fascistisk", det var vist ikke en kommentar, der kunne dannes konsensus om derude, og som så Adam ganske rigtigt siger "Man kan sige meget om Kasper, men han er altså ikke fascistisk." Og kan det passe, at Adam også sagde at Mikkel blev arkitekt... joeh det gjorde han da sikkert ellers bliver han det nok snart. Så også tilykke til ham sgu.
Må I alle tre leve et lykkeligt liv udenfor de eksplicit opdragende institutioner.
Og så også lige tillykke til Kasper, der blev arkitekt i mandags, bl.a. med kommentaren at hans projekt var "usympatisk og fascistisk", det var vist ikke en kommentar, der kunne dannes konsensus om derude, og som så Adam ganske rigtigt siger "Man kan sige meget om Kasper, men han er altså ikke fascistisk." Og kan det passe, at Adam også sagde at Mikkel blev arkitekt... joeh det gjorde han da sikkert ellers bliver han det nok snart. Så også tilykke til ham sgu.
Må I alle tre leve et lykkeligt liv udenfor de eksplicit opdragende institutioner.
mandag, juni 12, 2006
Kan du så komme til Sarajevo!
Tog toget kl 20.32 i går fra Sarajevo og nåede Budapest - Deli Palyaudvar (ja det hedder det sgu, og det betyder vist Syd Banegård - Palyaudvar betyder i hvert fald banegård) kl 09.10 i dag. Der er heldigvis ikke det store at lave på ambassaden, hvilket er godt da cirka 85% af min samlede energi bliver brugt på at fokusere. 12 1/2 time er alligevel lang tid i tog, især når der er så mange flinke paskontrollører, toldere og billetkontrollører, der insisterer på at komme ind og sige hej. Turen føles heller ikke kortere af, at man kom til at drikke lidt vel meget af den fortræffelige bosniske brændevin aftenen inden (det viser sig, at de laver meget mere end den med blommer og at det nærmest altsammen smager godt). Nå men de hævner sig jo i toget sådan nogle glas med brændevin, og især da også når det viser sig, at der var mindst en anden der havde der dårligere end mig og lige ville dele lidt med alle os andre, der kunne finde på at benytte det i forvejen ikke særlig charmerende men tilgengæld meget klassiske kommunisttogtoilet(er det i virkeligheden tre ord?).
Nå men i virkeligheden var planen jo at jeg ikke skulle tale mer om klamme toiletter. I virkeligheden ville jeg bare sige, at du skal tage til Sarajevo, og at det faktisk kun kan gå for langsomt. Det er en fantastisk by, den er smuk, folk i den er smukke, og de er ikke bare smukke, de er også flinke og venlige, de laver fremragende mad, fremragende øl, fremragende brændevin, fremragende alt faktisk. Desuden er der hele den her stemning af Balkan over den, det er lidt svært at forklare hvad det præcis er, men det er der og det er godt. Og den er fyldt med liv på sådan en behagelig summende måde. Så afsted! Kan du så komme afsted! NU!
Og tag ud i landet også nu du er der, og kig på det. Om muligt smukkere end Sarajevo, der som sagt er smuk, og det er autentisk, simpelthen utrolig autentisk.
Og inden jeg slutter, skal jeg måske liiiiiige samle op på noget fra min forrige forrige post. Altså det er angående den sjove historie om dengang jeg blev røvet af to ludere. Jeg kan nemlig forstå, at folk har fået det indtryk at håndjern og en radiator var involveret. Det var ikke helt tilfældet og jeg er ked af, at jeg måske er kommet til at give det indtryk. Nu vi er ved uklarhederne så må jeg vist hellere med det samme sige, at hvis nogle har fået det indtryk, at det foregik på at hotelværelse, så var det også forkert. Det foregik på et strøg i centrum af byen og alle var påklædte. Det var dog en sen nattetime.
Endeligt må jeg vist hellere sige, at det faktisk ikke er helt sikkert, at der var tale om prostituerede, men jeg er tilgengæld næsten sikker på, at de var to. Teorien er, at de blot brugte det noget pludselige tilbud om sex og det ualmindelgt faste og ret overraskende greb og mine ellers så private dele til at bortlede min normalt så knivskarpe opmærksomhed fra det faktum, at jeg blev bestjålet.
Nå men i virkeligheden var planen jo at jeg ikke skulle tale mer om klamme toiletter. I virkeligheden ville jeg bare sige, at du skal tage til Sarajevo, og at det faktisk kun kan gå for langsomt. Det er en fantastisk by, den er smuk, folk i den er smukke, og de er ikke bare smukke, de er også flinke og venlige, de laver fremragende mad, fremragende øl, fremragende brændevin, fremragende alt faktisk. Desuden er der hele den her stemning af Balkan over den, det er lidt svært at forklare hvad det præcis er, men det er der og det er godt. Og den er fyldt med liv på sådan en behagelig summende måde. Så afsted! Kan du så komme afsted! NU!
Og tag ud i landet også nu du er der, og kig på det. Om muligt smukkere end Sarajevo, der som sagt er smuk, og det er autentisk, simpelthen utrolig autentisk.
Og inden jeg slutter, skal jeg måske liiiiiige samle op på noget fra min forrige forrige post. Altså det er angående den sjove historie om dengang jeg blev røvet af to ludere. Jeg kan nemlig forstå, at folk har fået det indtryk at håndjern og en radiator var involveret. Det var ikke helt tilfældet og jeg er ked af, at jeg måske er kommet til at give det indtryk. Nu vi er ved uklarhederne så må jeg vist hellere med det samme sige, at hvis nogle har fået det indtryk, at det foregik på at hotelværelse, så var det også forkert. Det foregik på et strøg i centrum af byen og alle var påklædte. Det var dog en sen nattetime.
Endeligt må jeg vist hellere sige, at det faktisk ikke er helt sikkert, at der var tale om prostituerede, men jeg er tilgengæld næsten sikker på, at de var to. Teorien er, at de blot brugte det noget pludselige tilbud om sex og det ualmindelgt faste og ret overraskende greb og mine ellers så private dele til at bortlede min normalt så knivskarpe opmærksomhed fra det faktum, at jeg blev bestjålet.
torsdag, juni 08, 2006
Flere eventyr, færre posts
Kære Trofaste Læser
Så er der 3 timer til at deres udsendte tager Henrik under armen og drager på nye eventyr. 12 timer med nattog gennem det mørke Balkan. Planen er at ramme Sarajevo kl 5.30 fredag morgen. Det kan kun blive godt, der er alligevel noget særligt ved togture, især nattogture i et område som Balkan. Jeg har en klar forventning om ubarberede mænd med store messingblæsere, Raki og stærke smøger. Jeg skal rigtige vælte mig i ægte lokal folklore skal jeg, snakke, stille spørgsmål og finde ud af hvem der egenligt er inde i folk fra Balkan. Ok hvem der er inden i velhavende folk fra Balkan, i internationale organisationer og turister fra Vesten. Må indrømme, at Henrik og jeg skar lidt ned på eventyrsfaktoren og købte billet til 1. klasse (autencitet er også totalt 90'er agtigt). Så det er meget muligt, at messingblæserne skal findes et andet sted, f.eks på 2. klasse eller i spisevognen. Så kan Henrik, mig selv og de tvivlsomme typer, der normalt kører bil med tonede ruder, nyde vores brede sæder i fred.
Min afrejse til Sarajevo betyder jo desværre også, at det vil ligge lidt stille med opdateringer til tidligst mandag, men en middag med ambassadøren og medfølgende avanceret networking vil muligvis efterlade mig så udmattet, at der ikke vil komme tekst før onsdag.
Og der var ellers så meget, som jeg gerne ville fortælle. Om ukrainske toiletter og EU, om ham badetøjsmodellen der er på besøg med sin kone, om en svensk pige, der i kliniske forsøg stresser hunde ved at få ungarer til at stirre på dem, om dengang på et morgenværtshus hvor mit noget mangelfulde tyske var ved at fremprovekere nævekamp mellem en ungarsk oscar- og guldpalme vinder og en konsulent fra Livepool og om en bulgarer jeg kender der sidder i Østrig og sælger finske strudseslagtemaskiner til Østeuropa, så afgjort det mest langt ude eksempel på globaliseringen jeg endnu har mødt, og om min store plan om at lære at fatte mig i korthed.
Men det må altsammen vente til i næste uge en gang.
Hav det bedst så længe
Frederik
Så er der 3 timer til at deres udsendte tager Henrik under armen og drager på nye eventyr. 12 timer med nattog gennem det mørke Balkan. Planen er at ramme Sarajevo kl 5.30 fredag morgen. Det kan kun blive godt, der er alligevel noget særligt ved togture, især nattogture i et område som Balkan. Jeg har en klar forventning om ubarberede mænd med store messingblæsere, Raki og stærke smøger. Jeg skal rigtige vælte mig i ægte lokal folklore skal jeg, snakke, stille spørgsmål og finde ud af hvem der egenligt er inde i folk fra Balkan. Ok hvem der er inden i velhavende folk fra Balkan, i internationale organisationer og turister fra Vesten. Må indrømme, at Henrik og jeg skar lidt ned på eventyrsfaktoren og købte billet til 1. klasse (autencitet er også totalt 90'er agtigt). Så det er meget muligt, at messingblæserne skal findes et andet sted, f.eks på 2. klasse eller i spisevognen. Så kan Henrik, mig selv og de tvivlsomme typer, der normalt kører bil med tonede ruder, nyde vores brede sæder i fred.
Min afrejse til Sarajevo betyder jo desværre også, at det vil ligge lidt stille med opdateringer til tidligst mandag, men en middag med ambassadøren og medfølgende avanceret networking vil muligvis efterlade mig så udmattet, at der ikke vil komme tekst før onsdag.
Og der var ellers så meget, som jeg gerne ville fortælle. Om ukrainske toiletter og EU, om ham badetøjsmodellen der er på besøg med sin kone, om en svensk pige, der i kliniske forsøg stresser hunde ved at få ungarer til at stirre på dem, om dengang på et morgenværtshus hvor mit noget mangelfulde tyske var ved at fremprovekere nævekamp mellem en ungarsk oscar- og guldpalme vinder og en konsulent fra Livepool og om en bulgarer jeg kender der sidder i Østrig og sælger finske strudseslagtemaskiner til Østeuropa, så afgjort det mest langt ude eksempel på globaliseringen jeg endnu har mødt, og om min store plan om at lære at fatte mig i korthed.
Men det må altsammen vente til i næste uge en gang.
Hav det bedst så længe
Frederik
tirsdag, juni 06, 2006
790 ord helt uden SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING
Det er ikke nemt med sådan blog her. Pludselig er man jo væk fra din indbakkes beskyttede rum og endt ude i den store virtuelle verden, hvor man skal konkurrere om de kræsne medivante unges opmærksomhed. Og ja, det er DIG jeg snakker om og til min ven. Jeg fik jo lavet en grundig markedsanalyse, inden jeg gik i gang med den her blog, og den viste, at det segment min blog henvender sig til hovedsageligt består af omstillingsparate, evigt flakkende, unge, affluente medie- og tilbudsforbrugende mennesker med et uddannelsesniveau og en økologisk profil et godt stykke over landsgennemsnittet, dvs folk jeg kender, dvs DIG.
Og DU, din opmærksomhed, den er ikke nem at holde på, og trods dit høje uddannelsesniveau, din intelligens, din evne til hurtigt at overskue nye komplekse problemstillinger og din evne til at tænke abstrakt, så er det, som du og din opmærksomhed vil have SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! Du kan protesterer og henvise nok så meget til din interesse for russisk litteratur, men alle undersøgelserne viser, at du vælger noget andet lige så snart, du ikke skal imponere hverken bibliotekaren eller boghandleren. Og det er lidt et problem for mig, må jeg sig. For hvis jeg nu skal være hudløst ærlig, bare for enkelt linie, så må jeg jo indrømme, at SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! ikke det, der er mest af i livet som praktikant på den danske ambassade i Budapest.
Altså arbejdet fylder jo en del ikke. Og der er faktisk overraskende lidt SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! i at gå til en briefing om Ungarns holdninger til dagordenen for næste EU rådsmøde. Næh der tager man såmænd bare noter, og så går man tilbage ambassaden og skriver indberetning/udkast til indberetning til ministeriet, og så går man måske til et andet møde og tager nogle andre noter og skriver en anden indberetning eller man skriver om den ungarske energisektor, eller handelspraktikanter udsætter en for kompetenceudvikling, så man kan opdatere ambassadens hjemmeside. Derudover går størstedelen af arbejdsdagen faktisk nærmest med at snakke med Ambassadøren, Ambassaderåden eller Statskonsulenten. Ikke fordi, man ikke har andet at lave, men fordi man nu engang er praktikanten og ikke kan lide at afbryde, især nå når de så gerne vil snakke. Og det vil de utroligt gerne, jeg tænker nogen gange, at de slet ikke taler, når de har fri.
Og når jeg så har fri og kommer hjem, der ved en 6-tiden, så er det heller ikke SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! der fylder mest. Ja hvorfor tror du egenligt, at jeg har lavet en blog. Nej vel, det er ikke fordi mit liv er fyldt med SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING!
Hvad laver du så? spørger du. Jo jeg får bl.a. set en del film. Så Lost in Translation igen for noget tid siden. En helt anden oplevelse, at se den hernede, kunne slet ikke lade være med at læse min egen situation ind i den. Ja hvis man lige ser bort fra al den karaoke, alle de tjekkede japanere, og at jeg ikke er helt så stilfærdigt sexet som Scarlett Johanson eller at mine bryster ikke er lige så rare og runde som hendes, så er min og Scarletts situation meget den samme. Jeg kan heller ikke kommunikere med ungarerne, jeg er også fremmedgjort distanceret fra deres skikke(og toiletter) og jeg går også tit bare og hører musik i min lejlighed iført en behagelig sweater og lyserøde trusser, mens jeg ser ufokuseret længselsfuldt ud af vinduet. Henrik er så min nordjydske Bill Murray, og vores kærlighed er umulig.
Det er, med andre ord, ret hverdagsagtigt livet hernede. En ret almindelig hverdag med en 37 timers arbejdsuge og en vennekreds, der stort set består af en flink nordjyde, der hedder Henrik. Jeg er stadig lidt usikker på om to er nok til en kreds, men geometri har heller aldrig været min stærke side.
Og nu kom jeg til at skrive paradoksalt langt om, hvor lidt der er at fortælle om livet i Budapest. Så langt, at det desværre nu vil blive alt for langt, at fortælle en ellers skæg historie jeg kom i tanke, om mens jeg skrev alle de ord om intet. Den ER ellers sjov, store dele af den er endda sand og bedst af alt, så er den smækfyldt med, ja du gættede det, SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! Det er med andre ord, historien om dengang, jeg en sen nattetime blev bestjålet af to lokale prostituerede. Men som sagt, det ville blive ALT for langt at fortælle den her, men jeg kan da godt lige nævne, at historien udover de to ludere involverede undertegnede, et lurvet hotelværelse i den østlige udkant af Budapest, en radiator og et par ualmindeligt solide tyskproducerede håndjern...
Og DU, din opmærksomhed, den er ikke nem at holde på, og trods dit høje uddannelsesniveau, din intelligens, din evne til hurtigt at overskue nye komplekse problemstillinger og din evne til at tænke abstrakt, så er det, som du og din opmærksomhed vil have SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! Du kan protesterer og henvise nok så meget til din interesse for russisk litteratur, men alle undersøgelserne viser, at du vælger noget andet lige så snart, du ikke skal imponere hverken bibliotekaren eller boghandleren. Og det er lidt et problem for mig, må jeg sig. For hvis jeg nu skal være hudløst ærlig, bare for enkelt linie, så må jeg jo indrømme, at SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! ikke det, der er mest af i livet som praktikant på den danske ambassade i Budapest.
Altså arbejdet fylder jo en del ikke. Og der er faktisk overraskende lidt SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! i at gå til en briefing om Ungarns holdninger til dagordenen for næste EU rådsmøde. Næh der tager man såmænd bare noter, og så går man tilbage ambassaden og skriver indberetning/udkast til indberetning til ministeriet, og så går man måske til et andet møde og tager nogle andre noter og skriver en anden indberetning eller man skriver om den ungarske energisektor, eller handelspraktikanter udsætter en for kompetenceudvikling, så man kan opdatere ambassadens hjemmeside. Derudover går størstedelen af arbejdsdagen faktisk nærmest med at snakke med Ambassadøren, Ambassaderåden eller Statskonsulenten. Ikke fordi, man ikke har andet at lave, men fordi man nu engang er praktikanten og ikke kan lide at afbryde, især nå når de så gerne vil snakke. Og det vil de utroligt gerne, jeg tænker nogen gange, at de slet ikke taler, når de har fri.
Og når jeg så har fri og kommer hjem, der ved en 6-tiden, så er det heller ikke SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! der fylder mest. Ja hvorfor tror du egenligt, at jeg har lavet en blog. Nej vel, det er ikke fordi mit liv er fyldt med SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING!
Hvad laver du så? spørger du. Jo jeg får bl.a. set en del film. Så Lost in Translation igen for noget tid siden. En helt anden oplevelse, at se den hernede, kunne slet ikke lade være med at læse min egen situation ind i den. Ja hvis man lige ser bort fra al den karaoke, alle de tjekkede japanere, og at jeg ikke er helt så stilfærdigt sexet som Scarlett Johanson eller at mine bryster ikke er lige så rare og runde som hendes, så er min og Scarletts situation meget den samme. Jeg kan heller ikke kommunikere med ungarerne, jeg er også fremmedgjort distanceret fra deres skikke(og toiletter) og jeg går også tit bare og hører musik i min lejlighed iført en behagelig sweater og lyserøde trusser, mens jeg ser ufokuseret længselsfuldt ud af vinduet. Henrik er så min nordjydske Bill Murray, og vores kærlighed er umulig.
Det er, med andre ord, ret hverdagsagtigt livet hernede. En ret almindelig hverdag med en 37 timers arbejdsuge og en vennekreds, der stort set består af en flink nordjyde, der hedder Henrik. Jeg er stadig lidt usikker på om to er nok til en kreds, men geometri har heller aldrig været min stærke side.
Og nu kom jeg til at skrive paradoksalt langt om, hvor lidt der er at fortælle om livet i Budapest. Så langt, at det desværre nu vil blive alt for langt, at fortælle en ellers skæg historie jeg kom i tanke, om mens jeg skrev alle de ord om intet. Den ER ellers sjov, store dele af den er endda sand og bedst af alt, så er den smækfyldt med, ja du gættede det, SEX, ACTION, DRAMA OG SPÆNDING! Det er med andre ord, historien om dengang, jeg en sen nattetime blev bestjålet af to lokale prostituerede. Men som sagt, det ville blive ALT for langt at fortælle den her, men jeg kan da godt lige nævne, at historien udover de to ludere involverede undertegnede, et lurvet hotelværelse i den østlige udkant af Budapest, en radiator og et par ualmindeligt solide tyskproducerede håndjern...
søndag, juni 04, 2006
Wagner, en sand historie fra Bulgarien og røde piller
"Hvordan gik det så med Wagner i går?" spørger du måske interesseret "Var han god ved dig?" Og tak for interessen og nej, det gik ikke særligt godt med Wagner, og nej han var ikke god ved mig. Ikke fordi han var grov heller eller behandlede mig dårligt eller noget. Problemet er vel, at han ikke rigtig gjorde noget ved mig overhovedet.
Det var ganske enkelt kedeligt. Helt utroligt kedeligt faktisk. Ikke den mindste snert af storladent fascistoidt drama, hvilket jeg ellers havde sat næsen op efter. Heller ikke en eneste fed dame iført hjelm og fletninger. Der var en del fede mænd tilgengæld, men det er bare ikke helt det samme er det, og de var desuden heller ikke iført hverken hjelm eller fletninger. Jeg er muligvis lidt hurtigt ude, men jeg tror bare ikke, at opera bliver min ting. Man kommer i hvert fald ikke lige umiddelbart til at finde mig udstyret med picnic-kurv, kølig pinot blanc, klapstol og kikkert til Operafest i fælledparken, hvor gratis det så end er. Jeg vidste det jo godt lidt på forhånd. Jeg mener, jeg kan jo heller ikke lide musicals. Chicago og Moulin Rouge var såmænd fine film, hvis bare ikke lige det havde været for al den umotiverede syngen og dansen. Og når det så er store fede mænd, der syngesnakker på uforståeligt tysk, så er det jeg pakker mine finkulturelle ambitioner sammen og står af. Og det gjorde jeg så. Pausen mellem første og andet akt kom befriende efter 1 1/2 times kedsommelig musik, krydret med kedsommelig sang og lidt mere kedsommelig skuespil og scenografi. På den måde kan man sige, at der i det mindste var en rød tråd, et tema, ja et samlet koncept for forestillingen.
Nå men jeg stak som sagt af og mødtes i stedet med mine bulgarske vennner Stoyan (øverst) og Vlado (nederst) på det helt fremragende drikkeølsted Szimpla Kert. Stoyan kunne så fortælle, at han også var flygtet skrigende i pausen efter 1.akt, sidst han var i operaen, og Vlado kunne fortælle om den gang, hans bedstemor tog ham med i Operaen og mærkede ham for livet. Vlado boede i Sofia dengang, og var en glad dreng på 6 år, og som mange andre endnu ikke kønsmodne drenge, var han helt utrolig glad for fodbold. Det lidt usædvanlige ved Vlado var, at han som lille bulgarsk dreng havde kastet hele sin kærlighed på det hollandske landshold og særligt på Marco Van Basten. Og dette er interessant (ja faktisk afgørende) for historien, fordi den aften Vlados bulgarske bedstemor tog Vlado med i operaen, var ikke en hvilken som helst aften. Det var den 25. juni 1988 og netop denne aften vandt Holland Europamesterskabet i fodbold ved at besejre Vesttyskland 2-0. Det andet mål blev scoret af Marco van Basten 54 minutter inde i kampen, dvs. sådan nogenlunde midt i 2. akt. Vlado har aldrig helt tilgivet sin bedstemor eller set en anden opera for den sags skyld.
Forresten så havde jeg aftalt med Henrik, at han skulle ringe, når Die Meistersinger von Nürenberg havde sunget færdigt. Det gjorde han så 22:28:25 (efter 5 1/2 times opera), og han kunne fortælle, at sidste sene i 3. akt havde været alletiders. Den første scene i 3. akt var ifølge Henrik tilgengæld halvanden time som en skarp producent godt kunne skåret ud uden reelt at have ændret andet end længden. Der var, stadig ifølge Henrik, desuden også enkelte gode øjeblikke i 2. akt.
Nå men Henrik tog udmattet hjem med Lone(kæresten med broderen med konen), og jeg tog videre til først Szoda og siden Sark med bulgarerne og israeleren.
Og nu er det så blevet søndag, og jeg sidder i min lejlighed og er helt glad for de store neonrøde piller med 600mg ibupofenum i, som en venlig ikke engelsktalende dame på apoteket solgte mig, da jeg prøvede at købe nogle helt almindelige hovedpinepiller. Jeg overgjorde det måske lidt da jeg mimede hovedpine til apotekerdamen, de virker i hvert fald fremragende. Jeg har senere fundet ud af, at man under ingen omstændigheder må tage mere end 3 om dagen, at de desuden skulle være gode mod meget stærke menstruationssmerter og at man skal være udstyret med recept for at komme i nærheden af sådan nogle fyre i Danmark. Hvis du skulle finde dig selv i Budapest med hovedpine, kan jeg jo så nu oplyse, at Panodil (måske ikke så overraskende i virkeligheden) også hedder Panodil på ungarsk. Men på den anden side, hvad skal man med Panodil, når man kan leve et afslappet liv helt uden smerter med ALGOFLEX-FORTE.
Det var ganske enkelt kedeligt. Helt utroligt kedeligt faktisk. Ikke den mindste snert af storladent fascistoidt drama, hvilket jeg ellers havde sat næsen op efter. Heller ikke en eneste fed dame iført hjelm og fletninger. Der var en del fede mænd tilgengæld, men det er bare ikke helt det samme er det, og de var desuden heller ikke iført hverken hjelm eller fletninger. Jeg er muligvis lidt hurtigt ude, men jeg tror bare ikke, at opera bliver min ting. Man kommer i hvert fald ikke lige umiddelbart til at finde mig udstyret med picnic-kurv, kølig pinot blanc, klapstol og kikkert til Operafest i fælledparken, hvor gratis det så end er. Jeg vidste det jo godt lidt på forhånd. Jeg mener, jeg kan jo heller ikke lide musicals. Chicago og Moulin Rouge var såmænd fine film, hvis bare ikke lige det havde været for al den umotiverede syngen og dansen. Og når det så er store fede mænd, der syngesnakker på uforståeligt tysk, så er det jeg pakker mine finkulturelle ambitioner sammen og står af. Og det gjorde jeg så. Pausen mellem første og andet akt kom befriende efter 1 1/2 times kedsommelig musik, krydret med kedsommelig sang og lidt mere kedsommelig skuespil og scenografi. På den måde kan man sige, at der i det mindste var en rød tråd, et tema, ja et samlet koncept for forestillingen.
Nå men jeg stak som sagt af og mødtes i stedet med mine bulgarske vennner Stoyan (øverst) og Vlado (nederst) på det helt fremragende drikkeølsted Szimpla Kert. Stoyan kunne så fortælle, at han også var flygtet skrigende i pausen efter 1.akt, sidst han var i operaen, og Vlado kunne fortælle om den gang, hans bedstemor tog ham med i Operaen og mærkede ham for livet. Vlado boede i Sofia dengang, og var en glad dreng på 6 år, og som mange andre endnu ikke kønsmodne drenge, var han helt utrolig glad for fodbold. Det lidt usædvanlige ved Vlado var, at han som lille bulgarsk dreng havde kastet hele sin kærlighed på det hollandske landshold og særligt på Marco Van Basten. Og dette er interessant (ja faktisk afgørende) for historien, fordi den aften Vlados bulgarske bedstemor tog Vlado med i operaen, var ikke en hvilken som helst aften. Det var den 25. juni 1988 og netop denne aften vandt Holland Europamesterskabet i fodbold ved at besejre Vesttyskland 2-0. Det andet mål blev scoret af Marco van Basten 54 minutter inde i kampen, dvs. sådan nogenlunde midt i 2. akt. Vlado har aldrig helt tilgivet sin bedstemor eller set en anden opera for den sags skyld.Forresten så havde jeg aftalt med Henrik, at han skulle ringe, når Die Meistersinger von Nürenberg havde sunget færdigt. Det gjorde han så 22:28:25 (efter 5 1/2 times opera), og han kunne fortælle, at sidste sene i 3. akt havde været alletiders. Den første scene i 3. akt var ifølge Henrik tilgengæld halvanden time som en skarp producent godt kunne skåret ud uden reelt at have ændret andet end længden. Der var, stadig ifølge Henrik, desuden også enkelte gode øjeblikke i 2. akt.
Nå men Henrik tog udmattet hjem med Lone(kæresten med broderen med konen), og jeg tog videre til først Szoda og siden Sark med bulgarerne og israeleren.
Og nu er det så blevet søndag, og jeg sidder i min lejlighed og er helt glad for de store neonrøde piller med 600mg ibupofenum i, som en venlig ikke engelsktalende dame på apoteket solgte mig, da jeg prøvede at købe nogle helt almindelige hovedpinepiller. Jeg overgjorde det måske lidt da jeg mimede hovedpine til apotekerdamen, de virker i hvert fald fremragende. Jeg har senere fundet ud af, at man under ingen omstændigheder må tage mere end 3 om dagen, at de desuden skulle være gode mod meget stærke menstruationssmerter og at man skal være udstyret med recept for at komme i nærheden af sådan nogle fyre i Danmark. Hvis du skulle finde dig selv i Budapest med hovedpine, kan jeg jo så nu oplyse, at Panodil (måske ikke så overraskende i virkeligheden) også hedder Panodil på ungarsk. Men på den anden side, hvad skal man med Panodil, når man kan leve et afslappet liv helt uden smerter med ALGOFLEX-FORTE.
lørdag, juni 03, 2006
Den store tysker tager min mødom i aften
Egenligt burde jeg jo gøre alt muligt ved bloggen, men nej jeg har ikke tid. Jeg skal nemlig noget ganske grænseoverskridende her til aften.
Sagen er den, at min medpraktikant Henrik har besøg hjemmefra. Hans kæreste, hendes bror og hans kone er her. Og tit når der er besøg fra DK, så tager fanden ved Henrik, og så skal vi lave noget kulturelt, så er det pludseligt ikke godt nok bare at tage danseskoene på, drikke nogle øl og lave almindelige ballade. Næhnej så skal vi være kulturelle, og i aften er ingen undtagelse. Der er bestilt fem billetter (Henrik, hans kæreste, hendes bror, hans kone og så mig) til Operaen. Og nu fortæller jeg lige noget i al fortrolighed. Jeg har aldrig været hverken i eller til opera. Og som om opera i sig selv ikke var en stor nok mundfuld, så er det guddødeme også Wagner, vi skal ind til. Die Meistersinger Von Nürenberg... jeg er lidt nervøs, hvordan mon det føles, gør det ondt, gør det godt, kommer mit liv til at ændre sig, mit perspektiv. Jeg aner ikke hvad jeg har sagt ja til, men jeg har en klar forventning om fede damer iført fletninger og hjelm.
men jeg tænker, det skal jo prøves. Desuden er det rørende billigt hernede. De billigste billetter koster ca. 11 kr, men vi har flottet os i aften og købt dem til 30. Og man kan jo altid gå i pausen.
Nå men nu må jeg slutte. Det begynder allerede klokken 17 (frygter lidt, at det begynder tidligt, fordi det varer helt utroligt længe, mit indtryk er, at ham Wagner ikke var god til at fatte sig i korthed(så det har vi i hvert fald til fælles, Wagner og mig))
Sagen er den, at min medpraktikant Henrik har besøg hjemmefra. Hans kæreste, hendes bror og hans kone er her. Og tit når der er besøg fra DK, så tager fanden ved Henrik, og så skal vi lave noget kulturelt, så er det pludseligt ikke godt nok bare at tage danseskoene på, drikke nogle øl og lave almindelige ballade. Næhnej så skal vi være kulturelle, og i aften er ingen undtagelse. Der er bestilt fem billetter (Henrik, hans kæreste, hendes bror, hans kone og så mig) til Operaen. Og nu fortæller jeg lige noget i al fortrolighed. Jeg har aldrig været hverken i eller til opera. Og som om opera i sig selv ikke var en stor nok mundfuld, så er det guddødeme også Wagner, vi skal ind til. Die Meistersinger Von Nürenberg... jeg er lidt nervøs, hvordan mon det føles, gør det ondt, gør det godt, kommer mit liv til at ændre sig, mit perspektiv. Jeg aner ikke hvad jeg har sagt ja til, men jeg har en klar forventning om fede damer iført fletninger og hjelm.
men jeg tænker, det skal jo prøves. Desuden er det rørende billigt hernede. De billigste billetter koster ca. 11 kr, men vi har flottet os i aften og købt dem til 30. Og man kan jo altid gå i pausen.
Nå men nu må jeg slutte. Det begynder allerede klokken 17 (frygter lidt, at det begynder tidligt, fordi det varer helt utroligt længe, mit indtryk er, at ham Wagner ikke var god til at fatte sig i korthed(så det har vi i hvert fald til fælles, Wagner og mig))
Dag 1
Ja nu er det så dag 1 for min spritnye blog. Jeg er stadig lidt usikker på, hvad der skal være i den. Indtil videre har jeg bare smidt en masse links ud. Gode spændende links, hvis man da ellers er til den slags. Der er en håndfuld links til sider, der beskæftiger sig meget bredt med internationale forhold, så er der en håndfuld links, der er mere specifikt Balkanorienteret (Balkan er lidt en kæphest jeg har), der er nogle links til noget venstreorientert progressiv amerikansk presse, og endelig er der et link til min kære bror Adams blog. Den er meget flottere end min, men han har jo også en æstetisk uddannelse.
Nå tilbage til min blog.
Planen er vist, at jeg skriver lidt om hvad jeg ellers går og laver her i Budapest hvor jeg er. Det er noget med at jeg har været her siden slutningen af januar. Meningen er jo tit at man så sender fællesmail hjem til vennerne, og det er så kun lykkedes miig at sende en enkelt afsted, den var så også meget lang men alligevel.
Nu kan jeg så skrive på bloggen i stedet. Selvom konsekvensen sikkert bliver, at jeg nu i stedet for ikke at skrive fællesmail, ikke opdaterer min blog. Er det ikke sådan, det går med blogs?
Desuden havde jeg også tænkt på, at jeg ville skrive lidt om/henvise til folk, der skriver om Balkan. Så der sådan kom lidt politisk ind i det, tænkte jeg. Jeg kan sikkert heller ikke holde mig fra at skrive noget grimt om vores kære borgerlige regering derhjemme.
Jeg tror, at jeg vil slutte denne post her, og så med det samme poste en ny, hvor jeg fortæller, hvad jeg skal i aften. Det vil verden nemlig sikkert skiiiiiiide gerne vide. Det ER spændende faktisk, for mig i hvert fald. Jeg tænker, at jeg har det lidt som en jomfru, der ved, at i aften skal hun kneppes af en stor ondsindet tysker. Spændende ikke?
Nå tilbage til min blog.
Planen er vist, at jeg skriver lidt om hvad jeg ellers går og laver her i Budapest hvor jeg er. Det er noget med at jeg har været her siden slutningen af januar. Meningen er jo tit at man så sender fællesmail hjem til vennerne, og det er så kun lykkedes miig at sende en enkelt afsted, den var så også meget lang men alligevel.
Nu kan jeg så skrive på bloggen i stedet. Selvom konsekvensen sikkert bliver, at jeg nu i stedet for ikke at skrive fællesmail, ikke opdaterer min blog. Er det ikke sådan, det går med blogs?
Desuden havde jeg også tænkt på, at jeg ville skrive lidt om/henvise til folk, der skriver om Balkan. Så der sådan kom lidt politisk ind i det, tænkte jeg. Jeg kan sikkert heller ikke holde mig fra at skrive noget grimt om vores kære borgerlige regering derhjemme.
Jeg tror, at jeg vil slutte denne post her, og så med det samme poste en ny, hvor jeg fortæller, hvad jeg skal i aften. Det vil verden nemlig sikkert skiiiiiiide gerne vide. Det ER spændende faktisk, for mig i hvert fald. Jeg tænker, at jeg har det lidt som en jomfru, der ved, at i aften skal hun kneppes af en stor ondsindet tysker. Spændende ikke?
fredag, juni 02, 2006
hæhæ
hæhæ utroligt hvad man kan komme til, når man har røget en lillebitte smule et sted i Budapest. Så har man sgu lavet en blog, og har meget mere lyst til at se Once Upon a Time in America end til at blogge og gøre ved...
men det skal nok komme bare ikke lige nu, i løbet afpinsen
næste uge senest
der kommer noget om hverdagen...
og noget om Balkan...
og noget andet
og mere
...
men mest er det jo bare for at være med, når nu man var blevet for gammel til MySpace
så må man bare indse, at man aldrig får fat i hverken en pladekontrakt eller en gammel pædofil, der har taget it-kursus på aftenskole
men det skal nok komme bare ikke lige nu, i løbet afpinsen
næste uge senest
der kommer noget om hverdagen...
og noget om Balkan...
og noget andet
og mere
...
men mest er det jo bare for at være med, når nu man var blevet for gammel til MySpace
så må man bare indse, at man aldrig får fat i hverken en pladekontrakt eller en gammel pædofil, der har taget it-kursus på aftenskole
Abonner på:
Opslag (Atom)