lørdag, juli 29, 2006

Udvikling i den mentale tilstand

Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal tolke den nyeste udvikling i min mentale tilstand. Da jeg stod op i morges var den smukke sovende pige med den mælkehvide hud og de rosa kinder væk. I stedet kan jeg sværge på at der lå en nøgen mand med pjusket hår i fosterstilling på sovesofaen i stuen.

Jeg er ikke sikker på, at det er et fremskridt. Jeg er faktisk næsten helt sikker på, at det ikke er positivt.

Jeg går søndag morgen i møde med en hvis nervøsitet.

Henrik - nu uden empati

Det viser sig, at der var noget jeg fuldstændig overså i min beskrivelse af Henrik. Henrik er nemlig blevet udsat for en personlighedstest af ambassadens lokale handelschef Gabor. I denne test blev Henrik vist en tegning af to mennesker, der sad på hver sin gren i et træ, og Henrik skulle så fyre en af dem. Ud fra den tilgængelige viden havde jeg nok valgt at fyre dem begge, medmindre altså det var et træklatre/grenesidningsfirma jeg havde, men opgaven var altså at vælge mellem de to og så fyre den ene. Hvilket Henrik gjorde. Meget til Henriks overraskelse kunne Gabor herefter fortælle ham , at han var blottet for empati. Ham han fyrede ville nemlig tydeligvis gerne gøre en indsats men var desværre udenfor på arbejdspladsen, hvilket man tydeligt kunne se ud fra hele hans kropsholdning og hans blik, deroppe på grenen. Henrik burde derfor have taget en snak med ham, fået løst hans problemer, integreret ham i arbejdsfællesskabet og fyret den anden, der tydeligvis var en skidt karl.

Jeg må indrømme at jeg har visse tvivl angående personlighedstest, men kan da godt se at de gør verdenen nemmere at forstå for folk fra handelsskoler.

fredag, juli 28, 2006

Jeg frygter for min mentale tilstand

Den sidste uges tid er jeg virkeligt begyndt at have tvivl angående min egen mentale tilstand, meget kunne tyde på at varmen går mig til hovedet og at jeg nu har været alene alt for længe.

Det begyndte i søndags på den der forfærdeligt varme, forfærdeligt lange og i det hele taget forfærdelige togtur fra Balaton til Budapest. På sædet overfor mig sad en lille tyk prop af en bedstemor med sine to små børnebørn. Efterhånden som aftenen, natten og mørket faldt på mens vi sneglede os gennem Ungarn viste det sig (måske ikke så overraskende) at der ikke var noget lys i kupeen, og det blev altså bælgmørkt der omkring halv ti. Med et kom der dog lys i kupeen og stor var min overraskelse, da den gamle tykke prop af en bedstemor og hendes to børnebørn nu viste sig at være en ung pige iført intet andet end en sort bikinitop og Centraleuropas pt. korteste cowboyshorts (cowboytrusse nærmest). Naturlivis nåede vi min station små ti minutter efter denne glædelige, men også let forvirrende udvikling.

Trygt hjemme i lejligheden har ting ikke ændret sig markant. Hver morgen i denne uge, har jeg kunnet sværge på, at der har ligget en smuk ung blond pige med mælkehvide hud og røde kinder og sovet på mit stuegulv, når jeg er stået op. Når jeg kommer hjem fra arbejde er hun væk, og hun viser sig ikke i løbet af aftenen, men sikkert som ammen i kirken, så ligger hun der og sover så fredfyldt på mit stuegulv den næste morgen, når jeg vågner og går ud for at lave kaffe.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal søge behandling eller blot nyde dette stadie af sindsforvirring, så længe det varer.

onsdag, juli 26, 2006

Sidste arbejdsdag

Ja i morgen dvs fredag er det så sidste arbejdsdag og så står den på ferie i Budapest frem til den 9. august, hvor det jo altså så er hjem til Kbh. Det bliver sgu godt med noget ferie. Stephan kommer også i morgen og det bliver sgu godt at se min gamle medkøkkenchef, og når han tager hjem kommer den søde Helene, der forhåbentlig har en stor tom kuffert med for ellers aner jeg ikke virkeligt ikke hvordan jeg skal få mine ting hjem.

Tiden i Budapest er altså ved at være slut, hvilket jo godt kan give en del at tænke over. Hvad skal der ske når jeg kommer hjem f.eks, hvem kan jeg få til at skrive mit speciale og hvilket studiejob skal jeg prøve at få. Skal jeg endeligt realisere planerne om at sidde på øverste etage i Magasin (eller er det Illum) med to sukkerknalder ovenpå hinanden. Og vil der overhoveet være særligt gode penge i det? Skal jeg gå efter den høje timeløn i stedet og blive sæddoner eller skal jeg måske hellere begynde at gå til fredagsbar på CBS for at fingrene i sådan en fortravlet karrierkonsulent, der arbejder 80 timer om ugen, hvilket giver mig rigeligt med tid og penge til at være hjemmegående freelancer og amatørkok?

Men det er jo altsammen fremtid, hvilket jo slet ikke mit felt (selvom jeg da er ganske stolt af det motto jeg skal prøve at sælge til instituttet, når jeg kommer hjem "Historie - et studie med fremtid i!"), nej fortiden eller konstruktionen af samme, må jeg jo hellere skynde mig at skrive, er mere mit område. Og afslutninger giver jo også altid anledning til refleksion over den konstruktion man netop har afsluttet (det er så utroligt besværligt rent sprogligt at være konstruktivist).

Og hvad er der så sket siden sidst (altså på en konstruktivistisk måde ok, jeg ved jo godt at intet af det er sket, da det hele jo er fortid og fortiden er en konstruktion eller i hvert fald vores fortælling om den(som vel at mærke er det eneste vi har tilbage af den) er. På den måde minder fortiden faktisk meget om nutiden). Nej sgu nok af det, nu indsætter vi bare min erkendelse som sidste instans og det er så det.

Altså hvad så, hvad er der at sige om det sidste halve år?

Ret meget faktisk. Noget af det er jo allerede sagt her på bloggen, men hvis nu skal forsøge os med det store opsummmerende overblik, hvad så?

Ja allerførst kan det jo siges, at det har været godt. Virkeligt godt faktisk. Jeg ved godt, at jeg måske har kunnet lyde lidt sur og bitter, men det er meget sådan et fortælle teknisk greb jeg har brugt, og så også fordi det er sjovere end lallende lykke og begejstring(jeg har personligt aldrig været meget for de der begejstrede fællesmails) og så også fordi Ungarn og den kollektive Ungarer godt kan gøre mig så træt så træt.

Men hvad har så været godt? Jo først og fremmest så har byen været fantastisk. Jeg kan vældig godt lide Budapest. Den er så afgjort et besøg værd med alle sine fede slidte huse, sin store tykke flod, sine barer, restauranter, fødevarehaller og generelle fremmedartethed (som dog fortager sig efter nogle måneder).

Rent fagligt har det måske ikke været det store sus, men det er en lang historie om hvorfor og den får du ikke her(meget af det handler sæføli om min overlegne intelligens..., men meget af det handler også om sådan noget man ikke kan skrive et offentligt sted som en blog jo nu engang faktisk er). Det har nu heller ikke været helt ad helvede til, fik lært en ordentligt masse om det der EU nede i Bryssel, som jeg jo længe har gået ind for, om ikke andet så pga fjernhedsprincippet(det med at beslutningerne kommer længere væk fra den siddende danske regering, hvilket kun kan være godt for landet). Jeg fik også endeligt læst den fremragende "117 spørgsmål & svar" om EU, som de fine mennesker inde i EU-sekretariatet i Folketinget har lavet. Har i det hele taget læst en masse, fik endeligt ordentligt hul på Hemmingways forfatterskab og kom bedre rundt i Greenes. Ligesom jeg langt om længe fik læst noget Hunter S. Thompson (.. on the campaign trail) plus en del andet og en god bunke faglitteratur om især Jugoslavien (det forhenværende såvel som det tidligere), men Ungarn og Ukraine har jeg da også fået læst nogle fine bøger om. Apropos Ukraine, så fik jeg jo også rejst en del og har været omkring Ukraine (Kiev og Lviv), Prag, Wien og Sarajevo + Pale. Ungarn fik vi da også set lidt på, jeg har i hvert fald været i flere byer jeg ikke kan hverken udtale eller stave og jeg fik badet i Balatons krystalklare og fløjls bløde vand.

Og jeg fik mødt Henrik sæføli, den skønne fyr, og praktikanterne på nogle af de andre danske ambassader i nærområdet og bulgarerne (især Stoyan, Vlado og Ani) og en ordentlig bunke forskellige ungarer og andet godtfolk, som der dog ikke blev varige bekendtskaber ud af. Og jeg blev bestjålet og forsøgt bestjålet, og for vild og spiste underlig mad og spiste god mad (især de de helt friske foreller på restauranten udenfor Pale glemmer jeg aldrig) og jeg fik drukket brændevin og øl og lærte endda at drikke ren vodka af store glas i Ukraine. Jeg fik uendeligt mange bank i bordfodbold og holdt derfor op med at spille hernede. Og jeg fik oplevet noget af diplomatverdenen indefra, og sætter især pris på middagene hos ambassadøren. For sådan en gammel John le Carre fan som mig, er der sgu ikke meget så flippet som en middag med alle de udsendte og deres medfølgende hustruer(og det er hustruer, mændende bliver hjemme eller lader sig skille), det er så syret en sociale begivenhed, at jeg slet ikke vil forsøge at beskrive det. Og opera, vi skal endeligt ikke glemme opera, og tro mig jeg vil aldrig glemme operaen.

tirsdag, juli 25, 2006

Så er den her!!!!!

Med megen stolthed i skriften har jeg den udsøgte fornøjelse at præsentere bloggens nyeste multimediefeature. Du finder den ude i siden. Lige under profilen. Min fantastiske og mangelfulde guide til Budapest. Jojo jeg vedgår da gerne, at det for den trofaste læser i vidt omfang vil være gammel vin på nye flakser, men sikke da nogle flasker. Med billeder... masser af dem. Og korrekturlæst(med fejl, masser af fejl), og endda også omskrevet og med nyt føjet til, så det er faktisk gammel vin blandet med ny vin og så hældt på spritnye og flotte flasker.

Og nu har jeg jo godt lagt mærke til, at man skal understrege sin subjektivitet, og hvordan det her er en helt personlig fortælling, at det er et udvalg foretaget af mig og min smag og at smag & behag jo er forskellig. Og til det vil jeg bare sige, at det er med guiden som med resten af bloggen, den står i et 1:1 forhold til Virkeligheden (ja du så rigtigt, jeg skrev Virkelighed, med stort V). Jeg, mine sanser, mit sprog og min computer fungerer som neutrale transmitorer, der blot viderformidler Virkeligheden, som den er i al sin lysende objektivitet.

Jeg kan derfor ikke stærkt nok anbefale, at DU benytter den her viderformidlede Virkelighed, hvis DU er på vej til Budapest eller blot begærlig efter at kende Sandheden (jup også den får du serveret på et rent og neutralt sølvfad her på bloggen) Hvis du ikke er nogen af delene, så kan du jo altid bare se på billederne, som jeg altså er vældig stolt af for det tager godt nok noget tid at lirke sådan nogle på plads.

Og nåh ja forresten, det kan godt være, at du ikke lige lægger mærke til det, men det er faktisk en helt anden blog du kommer til, hvis du trykker på et af linksene. Den hedder saasaamanligebudapest. Lige nu kan jeg ikke lige huske, hvorfor jeg lavede en ny blog til formålet, men det virkede som en god ide på tidspunktet, ja jeg mener faktisk at kunne genkalde mig en følelse af overlegen genialitet, når jeg tænker tilbage... hvor i det geniale lå ligger for nuværende hen i det uvisse, men jeg lover at vende tilbage, hvis jeg finder ud af det.

Men altså god fornøjelse med Virkelighede, Sandheden og meget mere.

mandag, juli 24, 2006

Balaton - for godt til at være sandt?

Jeg tog som sagt til Balaton med familien Saabye (dvs Henrik, Bent & Bente) i weekenden.

Ungarerne er som tidligere nævnt pjattet med den. Hver weekend tømmes Budapest for ungarer, der valfarter til Balaton, Centraleuropas største ferskvandssø, fyldt med både krystalklart og fløjsblødt vand og smukke ungarske kvinder. Og levede den så op til forventningerne? Joeh det kommer jo an på så meget.

Ser du, nu har jeg jo været i Ungarn i et stykke tid og jeg har derfor tillagt mig en sund skepsis og udviklet en tommelfingerregel om aldrig at sætte forventningerne højere end et barn, som en fuld onkel klædt ud som julemand har kastet op på de sidste 3 juleaftener i træk.

Om det er deres uhyre venskabelige og tætte forhold til alkohol, der skaber det noget distancerede og tilfældige forhold til virkeligheden skal jeg ikke kunne sige. Men forbindelsen mellem din typiske ungarer og fakta som de fremtræder for alle andre synes i bedste fald tvivlsom.

Nå men vi kom til Balaton sent torsdag eftermiddag, blev indlogeret og drog til stranden. Og ja hvad skal man sige? At Ungarn er et land der siden Trianontraktaten i 1920 tydeligvis ikke har haft adgang til åbent hav, at de i tiden med kommunisme havde svært ved at komme rigtigt ud at rejse og at Donau derfor er det vand de har at sammenligne med.

Nå men jeg tog et billede af vandet.



Jeg ved muligvis ikke meget om krystaller, men krystalklart ville ikke være min aller aller første association. Fløjsblødt... tjoeh nu er det sjældent, at jeg oplever vand som rugt og hårdt, og jeg går egenligt også ud fra at en maveplasker gør naller i Balaton. Og det med de smukke kvinder, det gider jeg slet ikke at kommentere.

Siges skal det dog, at ungarerne kæmper for illusionen. Alle tog lige en håndfuld tang med op når de forlod vandet og lagde det i store bunker oppe på land. Fandeme ja, det er ikke noget jeg finder på.

Nå men vi besluttede os altså for at bruge fredagen på at udforske landskabet. Og det var faktisk et rigtig pænt landskab, meget landskabeligt med sådan nogle gaaaaamle vulkaner drysset ud over det hele med let hånd.

Og så er det, at min tid med Henrik har fået mig til at tænke over nordjyder. Jeg ved sgu ikke hvad det er; har de en sær og for mig hidtil ukendt nordjydsk stræben efter højder og tinder, ja efter selve himlen ellert er det blot en uvilje mod at have det for nemt?

Hvad svaret end er så har alle mine ture med Henrik involveret toppen af noget højt, der kun kan nås til fods. Så i små 40 graders varme skulle vi naturligvis op på toppen af en 400m høj bakke og deroppe så videre op i et udsigtstårn, hvorfra udsigten efter sigende skulle være uovertruffen. Ja næst efter vandet faktisk noget af det bedste ved Balaton.

Så op, op, op, op og lidt mere op gik det, og ufatteligt meget sved senere nåede vi tårnet. Og deroppe kunne man så tænke lidt over en af de der ting, der er så selvfølgelige, at man ikke ellers sådan går rundt og tænker på dem. Nemlig at træer overladt til sig selv har en tendens til at vokse. På mange måder var det alligevel en utrolig tilfredsstillelse at tage dette billede af udsigten. Udsigten er den oppe i venstre hjørne.



Mens jeg stod her og nød trætoppenes bølgen i vinden og filosoferede over træers nærmest nordjydske stræben efter himlen, fik jeg en anden tanke. Den Lille Havfrue er ikke det store reklametrick vi plejer at mene den er, ifht Balaton er den et ualimndeligt nemt og ærligt salg. Og så var det jeg så, hvad Ungarns vej ud af deres økonomiske dødvande er, hvad de skal satse på i EU. De skal da sætte sig massivt på hele reklamemarkedet. Problemet er selvfølgeligt bare, at selve den ungarske selvforståelse ville få problemer med den danske forbrugerstyrelses mærkningskampagne.

For at det hele ikke skal drukne i ren negativitet vil jeg springe de tusinde myg over. Og da slet slet slet ikke begynde på togturen hjem om søndagen (her var tidligere en lidt upassende sammeligning af min togtur og så den tur flere jødiske familier fik til Polen i 40'erne, noget med at den var en søndagsudflugt i luksuskupé ved siden af min, men den var som sagt upassende hvilket enkelte læsere gjorde mig venligt opmærksom på, derfor prøver jeg i stedet med at sige at min togtur i søndags fik din gennemsnitlige dyretransport til at ligne en munter tur på en grøn mark, og at Marianne Fischer Boel ikke ville nøjes med at knibe en enkelt tåre, hvis hun så hvordan det foregik, prisudvikling på Kleenex i EU landene ville blive påvirket af hendes reaktion. Men hun ville sikkert, ganske som tilfældet var med dyretransporterne, alligevel ikke gøre noget ved den ungarske togsektor, hvis hun en dag (gud forbyde det) blev EU transportkommissær).

Tilgengæld skal det nævnes, at det ikke særligt overraskende viste sig at Henriks forældre Bent & Bente var nogle ualmindeligtsøde og hygsomme mennesker, som det nok skal blive godt at se igen til ungarsk aften i kunstforeningen i Nørhalne, IFNs Kunstvenner. Årets vin i Nørhalne skal findes, og den skal være ungarsk i år, der vil være ungarske specialiteter og desuden skal Henrik og jeg skal deltage og fortælle lidt om Ungarn. Det er den 3. november, så jeg har tre måneder til at lave et foredrag, der ikke får mig til at fremstå som en prustende og bitter hader af alt ungarsk. Det kan godt blive svært at nå...

torsdag, juli 20, 2006

Lige en lille advarsel til de forrige poster

Ja så smed jeg jo min lille guide til Budapest ud. Lidt for tidligt nok, men det er fordi jeg forlader byen nu, og Adam kommer i aften, og så skulle han jo lige kunne bade lidt i pølen af lillebrors visdom. Og den omfatter altså restauranter, barer, bade og andet man skal lave i Budapest.

Og jeg lover at redigere og korrekturlæse som en sindsyg, når jeg vender hjem fra Balaton. Desuden lover jeg, at indføre passende billeder fordi det jo nu engang er det de unge vil have, og du kære læser er jo ung som aldrig før. Desuden opretter jeg en særlig henvisning til dem ude i siden. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal kalde det. Desuden forventer jeg kontinuerligt at tilføre nye oplysninger og sågar nye punkter. En palinkaguide forekommer feks oplagt.

Så hvis du ikke lige skal bruge det akut, så kan du med fordel springe de næste fire eller er det fem poster over. De vender tilbage bedre end nogensinde før i næste uge.

2 gode og et dårligt bad. Din guide til BP (I)

Husk badetøjet vil nok være mit første rejseråd, eller måske det andet efter rådet om at være vagtsom når fremmede kvinder tager dig i skridtet. Men næst efter det, så er det altså ualmindeligt vigtigt at huske badetøj, man kan selvfølgeligt købe hernede, men off-season er det ikke så lige til at få fat i andet end ualmindeligt stramme speedos, som åbenbart er en udødelig klassiker i Ungarn.

Byen er fyldt med svømme og badeanlæg, og det ene skal ikke forveksles med det andet. Det ene sted svømmes der, det andet hænger man bare ud i varmt vand og går måske i sauna. Jeg har holdt mig helt væk fra de der svømmesteder, der vist er fyldt med store klepperter, der spiller vandpolo. Vandpolo er KÆMPE hernede, de har sågar vandpolo hooligans. Men det ved jeg som sagt ikke noget om, jeg har holdt mig til de steder, hvor man bare sidder stille og snakker i varmt vand, det er lissom mere min stil. Der er en samlet hjemmeside på engelsk for alle badene lige her, desuden har jeg - som den opmærksomme læser vil kunne huske - udbredt mig om badning i Budapest her og her.

Széchenyi Gyógyfürdő és Uszoda
1146 Budapest, Állatkerti körút 11
Mit farvoritbad, ude i byparken efter Heltepladsen. Metrolinie 1 kører nærmest til døren. Det hele er co-ed også omklædning, og badetøj er derfor obligatorisk. Tricket er at en betaler for billet med kabine, den anden(og tredje) for billet uden kabine(dvs m. locker) og så kan begge(alle tre) bruge kabinen. Det er da smart. Umiddelbart er det meget forvirrende, men mennesker i hvidt vil pege, hjælpe, åbne/låse døre og så fremdeles. Husk at gemme kvitteringen, man får penge igen når man kommer ud(hvis man har været der under tre timer.) Desuden sender de endda meget misbilligende blikke, hvis man har smidt den væk. Man skulle mene, at det var i deres interesse, at man smed kvitteringerne væk, men en ungarer bag en disk lader aldrig en mulighed for at stirre olmt på turister gå deres næse forbi.

Noget af det, der gør dette bad fantastisk, er, at der er så mange indendørsbassiner, med forskellige temperaturer og mineraler (ja dem er de altså helt vilde med.) Bare trask rundt, sid lidt i det ene, så lidt i det andet og husk endeligt at det gule bad, der er 36-38 grader varmt og lugter underligt, det er meningen, det er sundt, det er spændende mineraler, især svovl. Med andre ord, det er ikke urin.

Noget andet rigtig rigtig godt er de to store saunaer, som man kommer til ved at gå ud igen og fortsætte ned ad trappen. Der er en sauna i hver ende, store, gode og varme er de og der er is med perbermynteflavour, man kan gnubbe sig med og koldt bassin at dyppe i.

Og husk endeligt, at man kan købe store kolde fadøl (til en 15 kr) og snacks i hver ende af gården og så ellers sidde i solen og ryge smøger og drikke fadøl. Og så lige en gang imellem sætte sig i det varme vand. Det er altså sager er det. Især om sommeren. Om vinteren er det federe bare at sidde nede i vandet, men det er så til gengæld også fantastisk på en klar vinteraften.

Og der åbent til klokken 22 hver dag, men det skifter vist nok, så se på hjemmesiden.

Tag derhen en hverdag eller direkte fra en bytur, de åbner klokken 06.00.

Rudas Gyógyfürdő és Uszoda
1013 Budapest, Döbrentei tér 9

Et klassisk tyrkisk bad, der i en eller anden form har ligget der siden 1500noget. Der er fem, seks, syv bassiner, dampbad og noget de påstår er en sauna, men i min verden kvalificerer 70 grader altså ikke som andet end et meget varmt rum. Sauna skal gøre nas, skal det, så over i dampbadet i stedet, dampen er krydret med honning tror jeg.

Som noget nyt er det åbnet for kvinder også, en meget kontroversiel beslutning i det ungarske bademiljø. Scoopet er lidt at tage derhen fredag eller lørdag, hvor der er co-ed fra 22-04. Man går selvfølgeligt glip af det smukke lysindfald om natten, så tilbage igen om dagen. Også co-ed søndag. Og fra pålidelige kilder forlyder det, at massagen simpelthen er fantastisk og smertefuld. Den bedste hun havde fået længe. Så hvis også du føler, at det er for lang tid siden, at store østeuropæiske mænd fik dig til at skrige nydelsesfuldt af smerte, så er der vist ingen vej uden om.

Gellert
Lige et par ord til Gellertbadet, fordi det er så kendt og populært. Jo klart nok, smukke bygninger med højt til loftet, men det er dyrt, der er meget få bassiner (jaja der er meget udenfor, men jeg går sgu ikke i bad i Budapest for at muntre mig med en bølgemaskine) og i herreafdelingen kan ældre ucharmerende mænd godt finde på helt uopfordret, at udfordre din seksualitet. Heller ikke anbefalelsesværdigt for unge bøsser, med mindre de da har en meget bizar smag. Så pointen er, at hvis du ikke enten er helt vild med at få udfordret din seksualitet eller er en ung homo med bizar smag eller har et utroligt blødt punkt for Art noveau og bølgemaskiner, så er der vitterligt ingen grund til at benytte Gellertbadet.

Ting man kan se på.

Terror Háza
Andrássy út 60
Skal du se et museum i Budapest, så er det dette selvom det egenligt slet ikke er et museum, men mere et monument over Fidesz fortælling om ungarns nyere lidelseshistorie. Fidesz er det store oppositionsparti, der begyndte som progressiv antisystemungdomsbevægelse i 80'erne og er siden på mystisk vis degenereret til et populistisk højreorienteret, knald nationalistisk, demagogisk parti, som nu har tabt to valg i træk under ledelse af den store Viktor Orban. Partiet fik dog omkring 40% af stemmerne ved sidste valg (hvilket siger en del om HVOR langt ude din gennemsnitlige ungarer er), men det er første gang nogensinde, at oppositionen har tabt valget.

Sidst Fidesz var ved magten (1998-2002) finansierede de oprettelsen af Terror Haza og indsatte en bestyrelse og daglig ledelse, der i den grad er partiet tro og stedets fortælling er da også Fidesz fortælling om Ungarn. Det er den fortælling, der fritager den gennemsnitlige ungarer for enhver skyld for noget som helst overhovedet og i stedet placerer ansvaret på 1) onde onde mennesker udefra og 2) få onde onde mennesker i Ungarn, der gjorde hvad de onde udefra sagde, at de skulle gøre. Og hvis ikke man har fattet det før, så er det i hvert fald til at forstå i et af udstillingens sidste rum, der hedder Victimizers. Her hænger der potrætbilleder af ALLE onde ungarer (der er det finurlige ved ungarer, at der ikke findes onde ungarer før slutningen af 1944), hvorved alle dem, der ikke hænger der, nødvendigvis ikke kan være onde. Det er såre simpelt faktisk. Og interessant bliver det når stedets uafhængige leder i valgkampen kan fortælle, at det nuværende regeringsparti, Socialisterne, er de direkte idemæssige og personmæssig arvetagere til det forrige regime (som jo desuden ifølge stedet var de direkte personmæssige arvetagere til de onde fascister, der i løbet af blot et år fik slået ikke færre en 600.000 jøder ihjel). Og man kan sige ufatteligt meget grimt om det regerende socialistparti, og ja flere af dem er gamle systemfolk, men de er altså ikke idemæssige arvetagere. De er et ret klassisk omend mere populistisk og uansvarligt europæisk socialdemokrati, der sidst gik til valg på den meget opfindsomme platform "Gratis penge og fisse til alle", ja det var så måske ikke lige det de kaldte den, men det var budskabet. Jeg tror faktisk deres slogan var et hak værrere "En mand, Et Parti, Et Folk" eller sådan noget i den totalitære stil. Nu til dags hedder det vist branding, og handler om at deres Statsministerkandidat ikke havde et lige så fasttømret brand som oppositionen. Fidesz prøvede så at overbyde penge og fisse sloganet ved at love flere gratis penge, endnu mere (og stram?) fisse og en smule hornmusik til alle, men vælgerne bed ikke på. Deres slogan var da vist i virkeligheden endnu værre, har lige glemt det men Mousolinis spindoktor havde vist været inde over.

Ungarerne der til overflod stemte på et af de to (87%) tiltrods for seriøse alternativer, er nu blevet smadder skuffede da det viste sig SURPRISE! SURPRISE! at socialisterne løj. Det viser sig nemlig ved fintællingen, at der ikke er råd til gratis penge til nogen somhelst, at statsunderskuddet er større end tidligere indrømmet (men come on ALLE vidste det) og at man desuden ikke skal regne med at få fisse de næste par år. Det er så grelt at Financial Times netop har karakteriseret Ungarn som "the sick man of Europe."

Men det var vist et lille sidespring. Tilbage til Terror Haza. Du skal se det fordi æstetikken er i heeeeeelt i top, hvis man da ellers er til lækker lækker totalitær æstetik, se det fordi det implicit er en ekstrem interessant fortælling om ungarsk selvforståelse og endeligt så SKAL du se det, fordi det er utroligt interessant ud fra et museumsteoretisk perspektiv(hvis man da ellers synes sådan noget er interessant). Nationalmuseet kunne eddermaneme lære et par tricks om at forføre tilskueren her.

Puskin Mozi
1053 Budapest, Kossuth Lajos utca 18

Og vist det nu regnede hele ugen eller at man bare fik lyst til at se en film, så er den her biograf vejen frem. Helt fyldt op med marmor, rød velour og fake guld og folk med lygte, der viser dig på plads hvis du kommer efter lyset er blevet dæmpet. Når det går vildt for sig koster billetterne 30 kr, cafeen er desuden glimrende og alle film er på originalsproget. Men man skal stadig passe på. Syriana er f.eks en film hvor der bliver talt enormt meget arabisk og farsi eller hvad det er de taler.

Vámház körúti vásácsarnok (eller den store fødevarehal)
Vámház körúti 1-3

Her skal man forbi skal man, eller da i hvert fald hvis man har et blødt punkt for fødevarerhaller på størrelse med hovedbanegården, og hvis man lige mangler nogle kilo ungarsk pølse, en gåsefedtlever, noget svinefedt eller nogle grøntsager. Hvis du kommer hjem med et kilo tomater, der rådner inden dagen er omme, så er det ikke nødvendigvis, fordi de har snydt dig. Sådan gør frugt og grønt bare hernede. Jeg er ikke sikker, men jeg har en mistanke om at et centralt led i Ungarns fødevarerdistribution er en store hal, hvor der 24timer i døgnet er et hold rumænere ansat til at tabe tomaterne, smide med æblerne og på anden måde støde al frugt og grønt, der sælges i landet. Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan se formålet, men al erfaring taler for, at det er det der foregår.

Parlamentet
Et oplagt sted at besøge, hvis du er EU borger. Rundvisningerne er nemlig gratis for EU borgere, og så begynder det jo at ligne et tilbud. Det er en stor oppulent bygning, hvor et godt designkoncept måtte vige pladsen for den skudsikre løsning som vulgære mængder af marmor, guld, farvet glas og velourtæpper nu engang altid er. Et godt sted at studere ungarernes evne til at definere kategorier små nok til, at de har noget der er bedst inden for den kategori.

Turens højdepunkt nås med det samme faktisk. Her ser man nemlig den ret store model af Parlamentet som en helt almindelig buschaufførfamilie tilbage i 1960'erne brugte ikke mindre end tre år på at bygge af tændstikker. Lige det nationen manglede for at lappe sårene ovenpå 1956 opstanden, og hvad kan få desuden også verdens største tændstikmodel af et parlament bygget påunder fire år af en venstrehåndet buschauffør og hans almindelige familie.

Opera
Jeg kan ikke for mange gange anbefale at benytte muligheden for at nyde opera af verdensklasse for en billig penge i et af byens ufatteligt mange operasteder. Jeg selv havde et mindeværdigt møde med Wagner og Die Meistersinger von Nürenberg netop som jeg begyndte min blog.

Oversvømmelser
Hvis du også har et blødt punkt for naturkatastrofer af et håndterligt omfang, så er forår i Budapest stedet for dig. Perfekt til i fuldstændig sikkerhed at filosofere over naturens ufattelige kræfter og få taget det der sjove billede af et vejskilt der stikker op af vandet.

Gellertbjerget
Udsigten heropppefra er fremragende, desuden er der god mulighed for at slukke sine cigaretter i nakken på de forelskde par, der optager hver eneste solbeskinnet bænk med al deres kysseri og naive kærlighed. Men især skal man gå herop for give respekt og mindes de hedenske bønder der engang for lang tid siden fik nok af den ualmindeligt påståelige missioner Gellert, hvorfor de trak ham op på toppen af Gellertbjerget(pudsigt sammentræf forresten, ja hvad er chancerne egentligt når man tænker over det?), stoppede ham ind i en tønde og smed tønde med Gellert ud fra bjerget.

Restauranter

Nogle indledende bemærkninger til spisning i Budapest.

Helt generelt skal det siges, at det er betydeligt billigere at spise i Budapest end i København, omkring en halvdel eller trediedel af prisen. Så skal det siges, at forret sjældent er nødvendigt, og endda ofte en dårlig ide, fordi potionerne ofte er nærmest oppulente. Problemet er jo, at man tit kommer til at spise op, og så har man det dårligt hele aftenen. Så skal det siges, at hvis du har et blødt punkt for gåse- og andelever, så er du kommet til den rigtig by, enhver restaurant med respekt for sig selv har noget på kortet, hvor sådan en mishandlet lever indgår mmmmmmmh.

Så skal det siges, at hvis du af en eller anden grund er til køkkenetes uægte søn brunch, så er du kommet til den forkerte by. Det er nærmest et helt fremmed koncept for dem, og brunchafhængige skal til de store internationale hoteller, hvor man smider mellem 2-300 kroner for at smovse i lækkerier og champagne ad libitum i timevis (har jeg hørt, har ikke prøvet det selv).

Udover gåselever så er svinekød virkeligt noget de kan hernede, oksekød er straks mere tvivlsomt.

Siges skal det også, at hvis du er vegetar eller gerne vil holde den slanke linie, så vil jeg ønske dig held og lykke, og sætte mange penge på, at du får en svær tid i Budapest.

Desuden hører det med, at betjeningen sjældent er god og nærmest aldrig venlig (tiltider direkte fjendsk), men at man alligevel lægger 10% i drikkepenge (medmindre det er inkluderet, hold øje med det). De fleste steder på listen har dog ganske glimrende service.

Og lige til allersidst må jeg vist også sige, at restauranterne i Budapest skam er gode og flere er ligefrem glimrende, men at der er ganske langt mellem dem, hvor det er sådan rigtig godt. Ganske tit er maden de mere fancy steder heller ikke rigtig meningsfyldt. De har i min øjne lidt misforstået fusionskøkkenet, og har en tendens til at fusionere absurde elementer, der aldrig skulle have været serveret samme aften og da især ikke på samme tallerken. Det savner mening gør det.

Og indledningsvis til listen skal det siges, at den ikke er i prioriteret rækkefølge.

Cafe Kör
V. Sas utca 17
Det er en fremragende restaurant det her. Især fisken. Betjeningen er også usædvanlig venlig og engelsktalende, man kan faktisk stille uddybende spørgsmål til maden OG få dem besvaret på en meningsfyldt måde. Alt efter appetit og tørst så slipper man et sted mellem 20 og 30.000 huf hvis man er tre, dvs 200 til 300 kr pr. person for forret, hovedret, dessert, vin, kaffe og en skarp til at bekæmpe fedmen. Der er forresten ingen grund til at spise så meget, man vælter stopmæt og døden nær ud af restauranten. De kan godt finde på at servere et helt stort andebryst til en person.

Det skal dog lige siges, at jeg også har fået serveret en meget uheldig gåselevermousse. Det var jo nærmest en frugtsalat med gåselever og ikke gåselever med frugt. Blandt de ufatteligt mange frugter kokkene havde smidt på tallerkene var en kvart banan!!! Til gåselever! Hvad sker der i dit hoved mester? Tænk kontrast for guds skyld, tænk modspil, det er da så indlysende! Der skal da bare lige være noget enkelt friskt, skarpt og sødt, ikke æble og fersken og vindruer og stjernefrugt og appelsin og kiwi og BANAN???? og hvad har vi ellers af andet godt fra naturen. Psyko!

Men fisken er simpelthen fantastisk.

Den er på ingen måder en lille uopdaget perle, der skal derfor enten bestilles bord dagen i forvejen eller man kan komme og være ualmindeligt heldig. Lukket søndag tror jeg.

Arcade Bistro
XII. Kiss János altábornagy utca 38
mmmmh det er godt det her, men ligger i Buda et sted, men altså god at have i baghånden, hvis nu man var i Buda og var sulten. Har været der to gange og aldrig selv betalt, men en gang var vi da fire mennesker, spiste tre retter og drak vin til og det blev vist 30.000 huf (ca. 1000 kr.), og det var som sagt fremragende. Muligvis en af byens bedste, og de kan sgu finde ud af at servere gåselever - byens afgjort mest elegante servering.

Pomo D'Oro
V. Arany János utca 9
Velsmagende italiensk mad, som hvor mor lavede den, uden de store dikkedarer, men god kvalitet. Og igen god, venlig og relativt engelsktalende betjening... arhh ok man kan være heldig og få en tjener, der forstår hvad du siger eller måske 50/50 (nogle af dem taler faktisk fremragende). Desserterne er der ingen grund til at bevæge sig ud i. Hovedretterne (f.eks blandede muslinger med sort pasta eller kaninen eller...) er alle gode og relativt store. Forretterne er sgu alletiders også. Glimrende vin serveret pr. glas også, og en flink italiensk sommerlier.

Og de ganske gode pizzaer kan også fås ud af huset, og så kan man jo lige tage dem med ned til Donau og sidder med benene dinglende ud over vandet og se solen gå ned over Buda - hvis man nu var i det humør.

Her kan man sgu nok godt få et bord, hvis man er to og gider at vente, ellers bestil.

Old Amsterdam
1053 Budapest, Királyi Pál utca 14
Kyllingesuppen med pesto er fantastisk og de laver et ualmindeligt velstegt andebryst. Folk har desuden sagt pæne ting om deres pasta. Fisken ved jeg intet om. Irriterende tendens til engang imellem at sætte projekteren i gang og vise U2 eller Sting koncerter.

Central Kávéhaz
V. Károly Mihály utca 9
Centralcafeen er et alletiders sted for en kop kaffe, morgenmad eller faktisk også frokost. Jeg har f.eks personligt spist noget ualmindelig lækkert lam der i påsken. Det er det første af de gamle store kaffehuse, der genåbnede efter transitionen. Ganske godt renoveret så længe man ikke kigger for grundigt på detaljen. Forlæggerne sidder stadig og kloger den i rygeafdelingen.

Fresco
Ja jeg ved ikke, Henrik har noget for det her sted. Jeg er stadig sur over, at de ikke kunne finde ud af at stege en bøf medium... men det er fandme tjekket er det, lidt for tjekket i forhold til kvaliteten synes jeg nok, men puhada det er ikke til at komme udenom, at det er sindsygt tjekket lavet. Horisontale grønne striber på væggene, lysekroner lavet af plastflasker og en lækker lækker kakkelpizzaovn med en tjekket pizzabager med tjekkede bakkenbarter der bare står der og ser tjekket ud uden at lave en eneste pizza. Ikke overraksende ligger det på List Ferenc Tér ved Oktogon, hvor alt generelt er mere tjekket end godt.

Derfor tag på Két Szerecsen (Nagymező utca 14 www.ketszerecsen.hu), hvis du er i det område, men dem er faktisk også værd at gå efter. Lige en gade længere nede af Andressy ut (dvs ind mod byen). Glimrende sted, fremragende tapastallerken f.eks, både den lille og den store er gode, har forresten også fået en glimrende Svamperisotto der, men igen jeg kom til at spise op og var derfor ubehageligt mæt det meste af dagen. Besøg på det seneste har afsløret af svinemørbraden fyldt med frisk asparges i morkelsauce, lammekølle med rosmarin og parmesanost og kylling i hvidløgssovs alle er fremragende retter, som fortjener at blive spist. Og så tag kartoflerne med spinat som sideorder. Jaaa mand klart nok, skide godt faktisk og ganske overkommelig priser, man slipper vel omkring en hundredemand for en hovedret og en øl.

Lige lidt længere nede af gaden ligger et et sted der lidt ligner en bodega. Det er gået helt helt galt her en enkelt gang, men normalt servere de en fremragende ordentlig slambert af en bøf mmmmh. Men den ene gang det er gået galt har sat sig fast, med i selskabet var også en ellers utroligt sød men også gravid kvinde med humørsvingninger. Tjeneren er ALTID sur, eller også er det bare sådan hun smiler.

Shalimar
VII. Dob Utca 50
Glimrende indisk restaurant der skriger på en indretningsarkitekt. Ikke de store dikkedarer men deres Chicken Tikka, deres Vindaloo og deres forskellige Tandoori ting er alle gode. Ris bestilles seperat, en gang ris er nok til tre drenge (især hvis man supplerer med ders brød som er fremragende og de har et stort udvalg). Omkring 90-100 kr pr mand inklusiv øller og så tumler man mæt op af trappen. Ret tæt på Klub Vittula og heller ikke SÅ langt fra hverken Szimpla eller Szoda (se andet steds)

Castro Bistro
Til når du sådan rigtig får lyst til at spise tung og virklig billig serbisk mad i rigtig fede omgivelser, tænk Hemmelighedsfulde Byer (hvilket du sikkert ikke aner hvad er, men det må du så finde ud af). Super sted også bare at drikke nogle stor øller eller Palinka, som de har et fint udvalg af. Desuden er betjeningen helt i top. Skide søde unge flippere, der taler udenlandsk og er opmærksomme. Og jeg skal stensikkert derhen en dag med tømmermænd og have de der kødting med rå løg, hvis jeg kommer for sent til morgenmaden, hvor jeg mener en omelet kan fås for en 20'er.

Dupla
Kertész utca 48
Godt uden på nogen måde at være prangende, men vi taler altså også priser mellem 20 og 40 kroner her. Hænger sammen med baren Szimpla, der ligger ved siden af, de forbindes af et stort og helt rigtigt indrette kælderlokale med god plads til røg, bordfodbold og almindelig ballade. Det er samme folk, der kører et af mit absolutte farvoritsteder Szimpla Kert Mozi, som oser Berlin på den helt fede og afslappede måde.

Sir Williams
På Raday utca.
En totalt cheesy "skotsk" pub, hvor ingen åbenbart har reflekteret over at de kvindelige tjenere er i skotskternet nederdel og de mandlige har bukser på, tilgengæld servere de en fremragende Gulashsuppe for ca 20 kr, muligvis en af byens bedste gulashsteder.

Drikke, danse og snakkesteder

Det skal indledningsvis siges, at hvis du er til fancy ass rungstedtype barer, så er det ikke mig, du skal spørge. Der er masser af dem hernede, men jeg benytter dem ikke. Det skal også siges, at hvis du vil være rigtig smart og feste med byens hotshot ungdom, så skal du op på øverste etage i et storcenter, der hedder Mammut. Det er så vidt jeg har forstået her de rige og lykkelige slår sig løs.

Og endeligt skal det siges, at du skal passe på med at gå på stripbar, de kan finde på at snyde dig, og det er noget af det ambassaderne arbejrde mest med, mænd der er blevet lænset på en stripbar. Se den amerikanske ambassades hjemmeside for en liste over steder du skal undgå. Det er forresten sødt, de kan ikke få sig selv til at kalde det, hvad det er, de skriver i steder restauranter og clubs, og så hedder de allesammen La Dolce Vita, Erotic Insel og den slags.

Og så må jeg undskylde det ringe udbud af gode dansesteder, men det er ikke min skyld, det er byen og de herboende dj's, der er problemet.

Szimpla Kert Mozi
Kazinczy utca 14, kend den på det gule skilt.
Mit nuværende farvorit drikke øl sted, helt smart på den afslappede, kollektiv, trashede Berliner måde. Indendørs med dæmpet musik, udendøres helt uden musik. Der er desuden udendørs biograf også. Ligger urbant maleriskt i en baggård, bybilledets svar på en brølende kronhjort. Ude i gården finder man bare plads ved et bord, derfor også et godt sted at falde i snak med folk. Champagnen eller hvad det er, er for resten overraskende billig. Og biografen er halv pris, hvis du siger, at du er studerende. Minus er at sure naboer har tvunget dem til at lukke klokken 02, hvilket dog normalt bliver til 03.

Klub Vittula
Kertész utca 4
I virkeligheden er det her et meget lidt bemærkelsesværigt drikksted, men der er et eller andet over det, og det er vist af en eller anden grund, smart på den fede måde. Det ender altid muntert, og du kan altid møde en både flink og fuld finne her(sikkert pga det der med at Vittula betyder fisse på finsk, ejeren er engelsk faktisk og ingen ved hvorfor det hedder Vittula). Henrik og jeg har i hvert fald begyndt såvel som sluttet en del muntre aftener her.

Szóda Kávézó & Mulató (Szóda blandt venner og på skiltet)
Wesselényi utca 18
www.szoda.com
Et andet glimrende drikkeøl sted, nede i kælderen er der sågar et glimrende dansested og det er også et glimrende sted at få ekstremt mange bank af de lokale bordfodboldspillere. MEN nu er sommeren kommet, og som så mange af de andre fede steder har Szoda åbnet sin udendørsbar, som dog ikke rigtigt er kommet i gang endnu ville jeg sige. Men det skal nok komme tænker jeg, folk skal vist lige finde den. Det er afgjort den mest centrale af udendørsbarerne, et ret syret sted egentligt i en meget fin og dyr dyr gård i det dyre kvarter, du skal ind igennem den orange port i Josef Nador tér 1.

Holdudvar
Margit sziget (Når du kommer til øen fra Margit Hid, så går du bare lige ud ligesom de andre, og så ligger den på et tidspunkt inde til højre.)
God udendørs bar ude på øen i Donau og et af de bedre dansesteder, jeg er stødt på her i byen, men det siger så heller ikke så meget. Det er stort og ser mere fancy ud end der er. Stemningen er god, og der kan danses, spilles bordtennis og bordfodbold (de er ikke helt så gode her som på Szoda). DJ'en er gået en del i hits på hits selvsving, men det lærer man at sætte pris på i Budapest, hvor dj standen generelt er under niveau. Og så har mange en besynderlig forkærlighed for noget technonoget som jeg virkeligt troede, at man ikke spillede mere.

Sark utca (udtales shark)
Ligger også på Margit Sziget, og lige ned til vandet bag Holdudvar. Meget meget basic, vi taler barer, borde, jord og kulørte lamper. Og helt rimlige priser. Burde i virkeligheden tage derud en eftermiddag også. Og for en gang skyld fed musik, men det er jo heller ikke et dansested.

Tűzraktér
Tűzoltó utca 54-56
www.tuzraktar.hu
Stort sted i det dybe mørke sydlige pest. En forening der har en hel blok, med laaaaang bar og dj i gården. Der arbejdes desuden en del med lyssætning og projektioner, ret fedt lavet synes jeg. Henrik finder det lidt vel smadret, men han var heller ikke rigtigt i humør, da han var der. Desuden er han jo fra Nørhalne og forstår så muligvis ikke at sætte pris på det urbant rustikke. Han var dog især utilfreds med kælderen, der faktisk også bare var en trashet kælder uden noget andet end en scene med livemusik (tit i hvert fald)og et tomt rum med et umotiveret instituionsbord. Her har de også tydeligvis gået efter, og ganske godt ramt, noget der lugter lidt af Berlin.

Chachacha
Bar placeret i undergangen ved Kalvin tér metrostation. Hvis du bare gik forbi uden at vide noget, så ville du nok aldrig gå ind, men gør det. Det er et tjekket sted, slet ikke den bumsehule det kan ligne ved et hurtigt glimt ind gennem den brune glasvæg. Fredag og lørdag bliver der gjort plads til dansegulv, undergangen foran spærres delvist af med forhæng, stole og borde rykkes der ud, projektioner på væggen og folk bliver fulde og dansable. Dog har også Chachacha en bar ude på Margitsziget, hvilket betyder at baren i stationen ikke er helt så actionpacked som i vintersæsonen. Baren på øen er desværre ikke så fed, eller dvs der er et eller andet med stemningen. Nå men du kan jo tjekke det ud, den ligger lige når du kommer ud på øen, lige efter kebabkiosken skal du ned til venstre. Chachacha i undergangen har åbent til endda meget sent, men også her er der en irriterende tendens til at knalde ensformig techno på når klokken nærmes sig et og alle danser.

West Balkan
Futó utca - Corvin sétány
Et andet glimrende sted, både undedørs og indendørs. Og godt for den patriotiske åre, at se hvordan de smarte steder vælter sig i IQlamps og tuborg. De får desuden fremstillet en særdeles lækker palinka. Måske lidt vel friseret udenfor, men ellers fedt lavet, og indedørs så det sgu også godt ud. Bestemt et besøg værd, måske på vjen til Tuzrakter.

Kuplung
Király utca 46
Godt tilbagelænet sted begravet dybt inde i en baggård. Og ja den er der, du skal bare åbne døren. Det er et gammel værksted, nu et stort lokale og et af de smarte steder for sådan nogle lidt kantede undergrunds berlinertyper, der sådan helt afslapper er smarte, og så alle de andre.

Captain Cook
Bajcsy-Zsilinszky út 19/a
Skal også nævnes, attraktionen er så afgjort de relativt gode, billige og stærke cocktails, men det er sgu også noget.

Puuuuuuuuuuhadada

Puuuha puha puha puha, vejrudsigten lover 36-38 grader de næste fire dage. Den skriver endda tallene med rødt for at det skal se endnu mere dramatisk ud. Jeg tror det er det helt rigtige tidspunkt at stikke af til Lake Balaton på.

Puuuuuuuuuuuha det er utroligt varmt.

onsdag, juli 19, 2006

Lake Balaton med familien Saabye

Jeg fik vist lige nævnt det i forrige post. I morgen går turen til Lake Balaton. Sagen er den at Henriks forældre, Bent & Bente (det er altså ikke numerologi, det hedder de bare) er kommet til byen. Og som nævnt for lang tid siden, så tager fanden jo ved Henrik, når han får gæster og så får den ungarske oplevelsesøkonomi lige et lille tilskud.

I går holdt vi fri og kørte med Bent & Bente ned til Kecskemet, med indlagt stop på en rideskole, hvor nogle ungarer lavede tricks med heste. Om aftenen var vi til middag hos Statskonsulenten og fik guddommelig mad. Statskonsulenten må jeg faktisk også skrive lidt mere om på et tidspunkt. Han har så ganske sikkert fortjent sin egen post.

Nå men i morgen står den så på Lake Balaton, hvor vi skal bo på en Bed & Breakfast som en af de lokalansattes familie har. Lake Balaton er sådan en laaaaaang sø, som ungarerne med deres vanlige beskedenhed kan fortælle er Centraleuropas største ferskvandssø. De har sådan en tendens til at opsætte så smalle parametre, at nærmest alt her i landet er enten det største, første eller tungeste indenfor en eller anden besynderlig kategori. I parlamentet ligger f.eks det største håndvævede tæppe, som er vævet i Europa og stadig befinder sig i Europa.

Men Lake Balaton som sagt.

Den er 70 km lang og ikke særligt bred, og vist ikke over 2m dyb noget sted. Ungarerne bare æææææææææææælsker den og valfarter derned hver weekend. For øjeblikket er hverdagene i Budapest de klart mest happening, fordi alle de unge ungarer i weekenden er nede og lege UngRejs i deres svar på Løkken eller Ibiza om man vil (ungarerne mener Ibiza). Den første motorvejsstrækning, der blev anlagt i Ungarn gik forresten fra Lake Balaton til Budapest.

Nå men der skal vi så ned på, men på den rolige nordlige side af søen, og belært af erfaringen forholder vi os stilfærdigt skeptiske til løfterne om paradis på jord og det bedste badevand i verden. Jeg mener, hvor lækkert kan vandet i en fuldstændigt stillestående to meter dyb sø egenligt være efter en halvanden måned med høj sol og temperaturer over de 30. Men nu får vi se.

Vi tager afsted torsdag og vender tilbage søndag (og der bor folk i min lejlighed imens, vil jeg bare lige sige til eventuelle langfingrede typer der læser med derude), dvs. Henrik vender faktisk først tilbage den 3. august. Han skal nemlig hjem på ferie i DK, så jeg er helt alene i 14 dage. Hvis det skal være helt rigtigt, så er jeg faktisk mandsopdækket af venner hjemmefra indtil jeg forlader landet den 9. august.

Nå men det betyder som sædvanligt også, at opdateringerne vil ligge lidt stille de næste par dage. Jeg tror dog, at jeg prøver at power poste i aften, men nu må vi se. Det er tidligere sket, at jeg ikke har holdt, hvad jeg har lovet, så jeg tror jeg må til at love endnu mindre, men jeg vil virkeligt prøve at få i hvert fald dele af min store definitive guide til Budapest smidt ud på bloggen. Måske endda også med billeder. Hvabehar? multimedie, det bliver et sansebombardemant skal jeg ellers lige love, både billeder og øøøhmmm... tekst...

Chaufføren og det ny forsøgsdesign

Jeg opdagede jo, at der var visse problemer med mit palinkaforsøgsdesign. Den der Catch 22 (er næsten sikker på, at det er sådan et), hvor flittig dataindsamling fører til mangelfuld dataindsamling.

For at komme videre henvendte jeg mig så til Csaba(udtales Chopper!), ambassadens chauffør og slacker nummer 1. Afgjort min farvorit ungarer. Han er tidligere filmfotograf, men den ungarske filmindustri brød sammen kørt tid efter systemet gjorde, og han blev arbejdsløs. En sommer i de tidlige 90'ere snuppede han derfor et 2 måneders vikariat som chauffør for den danske ambassadør hernede, og er altså siden blevet hængende. Han ligger i nærmest åben krig med ambassaderåden. Hvor i blandt andet indgår en besynderligt selektiv senilitet hos Csaba, der ganske tit glemmer at hente Ambassaderåden fra et møde eller kommer til at lave en aftale hos lægen, når Ambassaderåden skal køres et sted hen. Tiltrods for at Ambassaderåden nærmest konsekvent er begyndt at omtale ham som Idioten, er han på ingen måder en sådan. Tilgengæld er han Ambassadørens faste tennismakker, og så kan ambassaderåden jo grundlæggende brokke sig alt det hun vil.

Nå men han er en af mine autoriteter på alt ungarsk. Det var bl.a. ham der kunne fortælle mig, at bacon var et godt tilbehør til ungarske pølser, det eneste nødvendig tilbehør faktisk. Hårdt presset foreslog han dog at man også kunne stege nogle champignons i baconfedtet, hvis nu man var lidt vegetarisk anlagt.

Jeg gik derfor trygt til ham med et af de helt store og evige sprutspørgsmål, serveringstemperatur. "It is a very good question. Very good indeed, but I'm afraid that the answer is not unambiguous", Så sandt så sandt, men jo ikke særlig operationelt tænkte jeg.

Nå men det korte af det lange er at han sendte mig til Palinka Haza, hvor en endda meget smuk kvinde med en sund interesse for brændevin kunne fortælle mig, at svaret i den grad var entydigt. Stuetemperatur. Altid stuetemperatur. En anden kunde blev sågar nødt til at oversætte mit spørgsmål, for tiltrods for glimrende engelskkundskaber kunne hun simpelthen ikke forstå spørgsmålet. Det er lidt sådan et puristsynspunkt, lidt ligesom de der typer der insisterer på at lune snapsen mellem lårene inden den serveres. Og ja jeg ved godt at smagen forsvinder og dæmpes ved lave temperaturer, det er jo i høj grad derfor man prøver at få en Rød Aalborg kølet ned til det absolutte nulpunkt inden man drikker den. Men nu er palinka jo ikke kommenssnaps, så jeg giver det sgu en chance.


Nå men vi fik os ellers en god snak om brændevin. Og jeg fik indkøbt 8 forskellige Palinkaer i små flasker. Der er bare lige to gode mundfulde i hver, så dem og en blok ryger i tasken og med til Lake Balaton i morgen.

Så det længe ventede nye forsøgsdesign går vist bare ud på, at jeg nu drikker derhjemme under mere kontrollerede forhold og desuden har købt så små flasker, at der er naturlige grænser for, hvor flittigt jeg kan smage på den enkelte. Jeg vender tilbage med en grundig redegørelse i næste uge.

mandag, juli 17, 2006

Varmt vand og gamle bøsser

Og nu snakker vi så lige om noget andet end palinka, det skal jo ikke gå op i brændevin det hele, desuden var det en nærmest palinka fri weekend.

Fredag stod den hovedsageligt på cocktails og snak. Adam var jo forbi ganske kortvarigt, men til gengæld uhyre hyggeligt. Han tog allerede lørdag videre til Beograd, men han vender tilbage i slutningen af ugen (og til eventuelle forbrydere og terrorister, der læser med derude, så kan jeg godt fortælle, at lejligheden i København er lånt ud til folk, mens han er væk, store folk, nogle ordentlige klepperter faktisk!)

Lørdag var Henrik og jeg altså igen alene i byen, og vi besluttede os for at gå i bad lørdag aften.

Badning er jo en stor ting hernede, fordi de har de her varme kilder med mineraler i (lidt ligesom islændingene (altså ungarerne har ikke varme islændinge med mineraler i, det er islændingene der også har varme kilder)). Så de har de her store fantastiske badeanstalter fyldt med tykke mænd i speedos, der sidder i varmt vand og spiller skak. Eller dvs. det gør de i hvert fald i mit farvoritbad, der ligger ude i byparken. I en del af de andre bade gør de tykke mænd med eller uden speedos noget ganske andet, men det vender vi tilbage til.

I lørdags skulle vi nemlig prøve noget nyt og drog til det nyrenoverede gamle tyrkiske bad Rudas Fürdő és Uszoda Gyógyfürdő (spørg ikke, det er bare sådan noget ting hedder hernede, noget af det betyder bad.)

Der har siden 1936 kun været adgang for mænd, men efter de renoverede det sidste år, har kvinder også fået adgang i form af såvel rene kvindedage som fællesdage, bl.a. er fredag og lørdag fællesbadning fra 22.00-04.00. Dele af byens hardcore gamle konservative badeelite er dybt rystet, men Henrik og jeg er fast forankret i den positive fløj. Og nej, det er ikke hovedsageligt, fordi vi så kan tjekke damer i bikini ud (for resten, hvis jeg tjekker damer ud i bikini, er det så mig eller damerne, der har bikini på?)

Sagen er den, at de rene mandebade har en tendens til det min ene guidebog kalder "something of a gay scene". Hvilket ikke betyder, at der bliver opført musicals eller at Anders Fogh holder pressekonferencer der. ”Something of a gay scene” betyder i min erfaring, at der sidder en håndfuld gamle nøgne, fedtede og vommede bøsser i noget varmt vand og smiler imødekommende.

Og nu skal vi lige have slået en ting fast med det samme. Det her handler ikke om homofobi! Det handler om gamle klamme mænd, der tilfældigvis også er bøsser og derfor pludselig bliver et issue for mig på en helt anden måde en din gennemsnitlige gamle onkel liderbuk ellers normalt er. Kvinder ville heller ikke sytnes, at det var fedt (de er måske bare mere vant til det). Og de unge smarte bøsser, som man ellers hører så meget om, synes åbenbart heller ikke, at det er fedt, de holder sig i hvert fald væk. Så er der jo kun de gamle grissede bøsser tilbage og i fraværet af unge smarte bøsser, slår de sig til tåls med at tjekke f.eks mig ud, hvilket vist siger en hel del om, hvor ringe udvalget er.

Og det er jo ikke bare, fordi det er lidt ubehageligt at blive tjekket ud på sådan en måde som i min heteroseksuelle verden nu er gang er noget, der normalt går ud over kvinder, det er jo også pga. de beklagelig misforståelser, der opstår.

Man sidder jo der helt afslappet og glad i 38 grader varmt vand og får tilfældigvis øjenkontakt med en gammel halvskaldet mand med et indladende smil, og så smiler man jo tilbage (jeg er et venligt og smilende menneske). Og så har vi balladen. Så flyder han lige så stille hen ved siden af en, og så sidder man der og prøver at udstråle heteroseksualitet, hvilket jeg vist desværre ikke er særligt god til. Og altså, jeg ved ikke, er det homofobi og totalt meget sidste århundrede, når man synes, at en gammel nøgen bøsse, der smilende svømmer hen og sætter sig lige ved siden af en er en lille bitte smule grænseoverskridende?

Man skulle måske bare tage det som et kompliment, men det kan jeg altså ikke (hvis så bare det var sådan en ung smart lækker en), jeg er så tæt på at råbe "HÆNDERNE OVER VANDET MAKKER!" men i stedet svømmer jeg bare lidt væk for at genoprette min intimsfære, og sådan kan der jo hurtigt gå en eftermiddag uden at man rigtigt får slappet af (og desuden lige et spørgsmål, ser jeg billig ud, ligner jeg virkeligt sådan en, som hvem som helst bare kan samle op på en tilfældig eftermiddag i et tilfældigt offentligt bad, uden rigtigt at gøre en indsats? Hvad skete der nogensinde med blomster?).

Og det er jo ikke bare mig det er et problem for, det er jo også synd for ham, at han skal spilde sin tid på den måde, og tro mig - din gennemsnitlige ungarske (jeg tror nu de fleste er østrigere...) badebøsse, skal virkeligt fokusere sine ressourcer og sin indsats, hvis der skal komme noget ud af det.

Nå men det jeg ville sige var vist bare, at jeg foretrækker badene med adgang for begge køn, og ikke kun fordi jeg så kan gøre som de gamle fede bøsser og tjekke damer ud, men fordi stemningen er betydeligt mindre lummer og liderlig, selv der ved midnatstid på en lørdag, og jeg slipper for at skulle forholde mig til min egen seksualitet hvert andet øjeblik.

Hmmm det blev til en lang snak om gamle bøsser hva? Det betyder stensikkert et eller andet, men det må jeg filosofere over en anden gang, for jeg tror jeg stopper her - du ved det med de korte poster - og så hæhæ fortsætter vi som om intet var hent i posten nedenfor og fokuserer lidt på selve badet.

I bad med heldragt og jodtabletter

Nå men i fællesbadene er der altså ikke nogen mærkbar tilstedeværelse af gamle homogrise, muligvis fordi heterogrisene fylder det hele, men dem behøver jeg så ikke at forholde mig til (andet end når jeg kigger i spejlet høhø), og jeg kan så fokusere på det væsentlige, nemlig badningen, dampbadet og saunaen. Og det er fantastisk.

De har virkeligt regnet den ud. Ikke en larmende unge med oppustelig delfin og korkbælte i miles omkreds, ikke noget med at skulle svømme rundt eller hoppe ud fra ting, ingen henrykt barnelatter der forstyrrer. Helt basalt så foregår det ved at man sætter sig ned i varmt vand, og der bliver man så siddende og snakker og stener. Og efter noget tid går man så over i et andet bassin med noget andet varmt vand og sidder der og snakker lidt. Flyder måske lidt rundt, hvis man er i det humør. Så lidt op i dampbadet med honningdamp(!) og sidde helt stille. Lige et smut forbi det koldebad og få en nærdødsoplevelse. Så tilbage i noget varmt. Og så har kroppen efetrhånden fået så mange forskellige usædvanlige påvirkninger at den har frigivet tilpas mange spændende stoffer til at man kan ligge der i bassinkanten og bare høre vandet. Aaaaaah det er sagen. En gang i mellem skal man så måske lige minde sig selv om, at der meningen at vandet er gult, 36 grader varmt og lugter underligt skarpt. Det er helt ok. Det er sundt, det meningen, det er mineraler.

Jeg har personligt aldrig været helt overbevist om det fantastisk sunde i at bade i svovlholdigt vand, men hernede er de helt pjattede med det og har endda kure, der går ud på, at man drikker vandet. Enormt underligt synes jeg, men der står tit nogle folk over i et hjørne og drikker 38 grader varmt vand, der lugter af svovl. Jeg er ikke sikker på, at jeg køber den, men hvis det gør dem glade. Men jeg mener også de kan gå lidt for langt. Prøv lige at se hvad jeg så på deres hjemmesiden efter jeg havde været i Rudas og bade, det er under punktet Water Composition, og muligvis er jeg sart, og måske er det bare fordi det eneste ord jegkan genkende har jeg slet ikke lyst til at genkende, men lidt forstyrende er det da

"Water Composition

Radio-active hot spring water with calcium-magnesium-hydrogen-carbonate also containing sodium and sulphate and with a significant content of fluoride ions."

Bare sådan lige helt casual slynger de ud, at det er RADIOAKTIVT!!!!!!!! Hallo Ungarn!
Jeg går virkeligt ud fra, at de ikke mener radioaktivt på den der radioaktive måde, men hvor mange måder kan man være radioaktiv på? Jeg fulgte virkeligt ikke nok med i fysik (eller var det kemi man havde om sådan noget?)

Nu har jeg lige været ude på toilettet med slukket lys og kigget efter og jeg kan fortælle, at jeg ikke er begyndt at lyse endnu, men altså ærlig talt, sådan noget kan man da ikke bare skrive. Jeg er vokset op omgivet af pædagoger, der lærte mig alt om radioaktivitet. Prøv lige at forestille dig et dansk bad på sådan en helt afslappet facon uden yderligere forklaring lige i forbifarten nævne at vandet er radioaktivt. "Velkommen til DGI-byen, prøv vores nye bad med et betydeligt indhold af fluoride ioner, Pantene Pro V og radioaktivt varmt vand", så tror jeg nok fokus ville forsvinde fra de der vandpiber. Ungarn er tydeligvis et land, som ikke har haft en Nej Til Atomkraft bevægelse.

Desuden hvad er alt det andet i vandet, især de fluoride ioner, er det bare fordi jeg fik 5 i fysik jegikke naerhvad det er eller ved I andre det heller ikke?

Nå men hvis jeg begynder at mutere eller lyse vil jeg selvfølgeligt straks fortælle om det på bloggen.

Og nu vil jeg smutte ud efter nogle liter iod inden apoteket lukker.

søndag, juli 16, 2006

Handlingslammet blogger laver metapost med løfte om bedre tider

Ja ja igen store smukke planer om at skrive løs i weekenden. Hvilket jeg egenligt også har gjort, men det er løbet mig af hænde og jeg er druknet i lutter gode intentioner og muligheder og har tilsidst lagt så mange jern i ilden, at ilden er gået ud.

Altså ikke på nogen dyb og eksistentiel måde, det er bare det at jeg har skrevet om så meget og så meget forskelligt, at jeg ikke har fået skrevet færdigt om noget som helst, og nu er endt med at sidde her og metaposte for i det mindste at få noget ud på bloggen. Det er bare så ynkeligt.

Men der er meget på vej, I løbet af ugen regner jeg med at blive færdig med poster om badning, bøsser og radioaktivitet, om ungarsk selvforståelse og ungarske kvinder, om udviklingen i palinkaforsøget - både de nye gode jeg har smagt og om det nye forsøgsdesign jeg har fået lavet, OG få skudt en guide af til barer, restauranter og ting man skal se og gøre i Budapest + en del andet, så ja meget på bedding mindre på bloggen.

Men som sagt, intet af det er klar og man skal jo ikke skyde skinnet før man har talt sine æg, og jeg burde jo bare holde op med at skrive det her ynkelige metapladder og i stedet komme til sagen. Men det gør jeg jo ikke, i stedet har jeg gjort det dobbelt ynkeligt og gjort som Danmarks Radio gør om sommeren, jeg har lavet en genudsendelse og smidt min gamle gamle fællesmail fra marts på bloggen. Den ligger nede i arkivetunder marts. Så øøøhmmmmm... hvad skal jeg sige? LÆS ELLER GENLÆS EN LAAAAAAANG FÆLLESMAIL!!! Taa daa?

Jeg tror vist bare jeg går i seng og græmmer mig...

torsdag, juli 13, 2006

Hjælper jeg forbrydere og terrorister?

Jeg læste en gruopvækkende artikel på Politikens hjemmeside her den anden dag. Overskriften lød noget i stil med "BLOGGERE HJÆLPER INDBRUDSTYVE!!!!!!!"

Det viste sig at handle om, at politiet - eller var det en forsikringsmand - mente at man skulle passe på med at fortælle, at man nu forlod huset i en måned, at der desuden stod et B&O anlæg og fjernsyn i stuen, en Mac på arbejdsværelset, var diamanter i soveværelset, heroin i garagen, 27000 kr i kontanter i køkkenskuffen, at det var ærgeligt at tyverialarmen var gået i stykker netop som man skulle på ferie, at alle naboerne også var væk og at man desuden var holdt op med at gemme nøglen under måtten og i stedet brugte tredie potteplante til venstre for døren. Hvilket vist især var problematisk, hvis man af ene eller anden grund havde sit fulde navn og adresse opført i sin blogger-profil.

Ok, det er måske ikke et helt ordret citat, men mellem linierne stod det klart. Blogs er farlige - meget farlige!!! Der stod til gengæld ikke noget om, at man nogensinde havde forbundet et indbrud med en blog.

Nå men sagen er, at jeg jo så nu er blevet nervøs og usikker på om jeg bringer min brors ejendele i fare ved at fortælle, at han kommer herned på besøg i aften. Jeg må vist hellere lade være, man kan ikke være for forsigtig i disse tider.

Og skal jeg måske også lade være med at fortælle om mine egne rejseplaner, ikke nævne turen til Lake Balaton i næste weekend? Sidder rejselystne danske tyve på spring og overvåger de danske blogs?

Kan jeg overhovedet fortælle, hvornår jeg vender hjem til Danmark? Vil tyve kunne regne ud, at jeg har pænt mange ting med, og vil de i givet fald stå klar i lufthavnen, der kl 09.00 den 9. august, og udnytte et uopmærksomt øjeblik fra min side og hurtigt som vinden forsvinde med min 30 kg tunge kuffert? Vil de måske bortføre mig og kræve løsepenge fra mine forældre? Eller måske bortføre mine forældre og kræve løsepenge af mig?

Og tyvekosterne, vil de måske finansiere terror? Vil mine indiskretioner her på bloggen i sidste ende støtte al-qaida, og hvad de nu allesammen hedder. Hvad med IRA? Eller FARC? For slet ikke at tale om dem i Tjetjenien, de er da vist også muslimer, så vidt jeg har forstået. Eller den israelske stat? Nåh nej for fanden det er ikke terror, det er sandt, det er et velovervejet og nøje afmålt lige tilpas reaktion på uhyrlige grusomheder udført af illigitime muslimer. Kommer min blog måske på EU's terrorliste?

Ååååååh den tvivl og usikkerhed.

Bloggen har mistet sin uskyld, den er jo en decideret fare for et hvert ordenligt samfund?

Ikke flere opdateringer de næste par timer i hvert fald, det er det eneste ansvarlige.

Jeg ville ellers have brokket mig gudsjammerligt over Ungarn og det ungarske folk!!! Puuuuuuuh de kan gøre en så træt så træt nogle gange.

tirsdag, juli 11, 2006

Neger Stauning, en moderne Sisyfos

ja ja jeg havde jo store planer om at skrive hele weekenden og mandagen med. Min store syntese om Ungarn, Palinka og alle de gode grunde til at blande de to ting og blive til en ungarsk alkoholiker.

Men der er opstået komplikationer.

Et er varmen, lige så alt omsluttende som før. Søndag var det som om luften havde forladt byen. Varmen har de sidste par dage fået følgeskab af torden og sammen har de åbenbart skræmt luften væk, jaget den ud. Resultatet er selvsagt hæmmende og min hjerne er i et underskud af ilt større end normalt. Det er det ene problem.

Det andet problem synes desværre at være indbygget i mit projekt. Se der er nemlig et problem ved at sætte sig for at udforske Palinkaens forunderlige verden og så skrive om det bag efter. Jeg kom til at tænke på Neger Stauning som jeg gik i gymnasiet med(ja det var bare noget vi kaldte ham, han hedder i virkeligheden noget andet og er nu noget indenfor filmen). Nå men Neger Stauning fortalte mig engang om et projekt han havde, noget med at være en moderne misbrugende Sisyfos. Neger Stauning havde sat sig for at finde ud af, hvor mange bonghoveder han var i stand til at ryge på en aften. Problemet var jo så, at han altid og uundgåeligt et eller andet sted mellem det 10. og det 20. glemte hvad han var kommet til og var tvunget til at begynde forfra.

Lidt den samme problematik gør sig gældende, når man forsøger at smage så mange forskellige brændevinde som muligt og så beskrive dem dagen efter. Især da når palinkaen(brændevinen)serveres i sådan nogle gode sunde 4-5 cl glas.

Hihihi nu snød jeg igen, posten slutter kun formmæssigt her, indholdet fortsættes og afsluttes i næste post hehe, den er længere end du troede hihihi så var du måske slet ikke begyndt at læse i første omgang hva? hæhæhæ men nu er det jo næsten skam ikke at fortsætte... hæhæ det er SÅ snedigt det her, ren Dan Brown sgu.

Fredag - uklare historie eller det store paradoks

Jeg havde slet ikke skænket det en tanke fredag, men lørdag formiddag i et varmt tog på vej til en by, jeg ikke kan hverken udtale eller stave stod det mig dog ganske klart, at projektet havde indbygget visse problemer. Et var at smage Palinka om aftenen, noget ganske andet var at beskrive oplevelsen dagen efter.

Det jeg prøver at sige er, at jeg virkelig gjorde en indsats fredag aften - men at den indsamlede viden til dels som følge at mit samvittighedsfulde arbejde er endda ret begrænset. Tal om paradoks hva? Catch 22 måske endda (forstod aldrig helt det begreb og jeg har endda læst bogen... eller blev jeg nogensinde færdig?).

Det er derfor desværre kun ferskenpalinkaens smag der rigtigt har fæstet sig i min hukommelse. Mindede lidt om at slikke en stærkt parfumeret kvindehals, blot uden den formildende omstændighed som tilstedeværelsen af kvindehalsen under parfumen normalt udgør. Hvilket vist er en meget omstændelig måde at sige at ferskenpalinka er lidt rigeligt parfumeret i smagen (og i tilgift utroligt uegnet som middel til at glemme kvinder). Og det samme gælder for fersken-honningpalinka. Begge bør generelt undgås.

Så kan jeg desuden fortælle at æblepalinka kan være lidt ligegyldig og neutral (den på Castro Bistro - godt sted forresten, der må vi hen igen) og varm og indbydende forførende (den på West Balkan - godt sted forresten, der må vi også hen igen), og at druepalinka smager betydeligt bedre end den lugter(ikke helt sikker på hvor det foregik). Hvilke mærker det var kan jeg desværre ikke oplyse, ligesom serveringstemperaturen også har undgået at blive registreret af min korttidshukommelse (satans rem-søvn - hvorfor er du der ikke når man har brug for dig?).

Harh harh harh sagde jeg det her var sidste post???? huuuuuhuhu det er det ikke, men den næste, det er den sidste... det er det, desuden er den helt kort og imødekommende.

Lørdag - eller hvor svært det er at lære af historien

Nå men klog af skade og fast besluttet på at få mere ud af lørdagens anstrengelser udstyrede jeg mit festklædte mig med papir og pen.

Fejlen lørdag tror jeg måske var, at vi begyndte aftenen med vin til maden, og så fulgte op med en del øl mens tyskerne tværede portugiserne. Og at der i det hele taget skete en del, før vi rigtig kom til palinkaen. Jeg har bl.a. en svag erindring om at fortælle bartenderen, at min Mojito smagte af tandpasta med isvand, at jeg værdsatte god tandhygiejne så meget som den næste, men at jeg alligevel var parat til at betale for mere rom, hvis bare det ville få den til at smage af cocktail (mellem os, så tror jeg faktisk problemet var for lidt lime og sukker).

Nå men det korte af det lange er, at jeg nu så småt har genvundet evnen til at fokusere og sidder og ser på mine notater fra lørdag og må konkludere, at jeg kom i gang for sent. Oppe i øverste venstre hjørne af et ellers helt blank A4 papir står "kirsbær" og så en pil, der peger derfra og ned til noget, jeg tror skal læses som Ciganymeggy, hvilket så muligvis betyder kirsebær. Lidt væk og på skrå står der desuden "god". Videndeling med sig selv er ikke så nemt som man skulle tro under de her forhold.

Nu vil jeg forsøge at finde frem til et smartere design af min undersøgelse, og måske senere på dagen vende tilbage med mindst en god grund til at være alkoholiker i Ungarn. Hvilket jo altså så ikke er ferskenpalinka, som generelt bør undgås.

Men nu er den faktisk slut, den her post, den fortsætter ikke eller noget.

fredag, juli 07, 2006

800.000 ungarer kan ikke tage fejl?

En stor EU finansieret undersøgelse af alkoholvaner i medlemslandene har vist, at ungarerne er dem, der indtager den absolut største mængde alkohol afalle EU borgere. Jeg kan ikke lige huske præcis hvor meget det er de drikker, men jeg mener at ikke færrere end 800.000 af dem er alkoholikere. Hvilket må siges at være meget godt gået for en befolkning lige omkring de 10.000.000.

Jeg kan jo ikke påstå, at det overrasker mig. Dels fordi Budapest er smækfyldt med spritstive substinsløse drankere i en grad, der får Enghaveplads til at ligne en afholdsforening. Og dels fordi der er så uendeligt mange gode grunde til at drikke sig sanseløst beruset her i landet.

Jeg har besluttet mig for at udforske og beskrive disse grunde i løbet af juli, og samtidigt se om alkohol rent faktisk hjælper.

Ungarerne vil nok mene, at en grund til at drikker så meget, er de mange gode sager der er at drikke. Vinen(verdens bedste), øllet(verdens bedste) og Palinka (verdens bedste). Jeg har allerede forvisset mig om at hverken vinen eller øllens kvalitet berettiger alkoholisme i den størrelsesorden, som er gældende hernede. Palinkaen er jeg ikke sikker på endnu. Palinka er brændevin lavet typisk på frugter f.eks pære, æble, blomme, drue osv. Grundlæggende samme koncept som Raki i det tidligere Jugoslavien, hvilket jeg jo holder meget af. Jeg er ikke endnu blevet forført af Palinkaen, men har på den anden side heller ikke rigtigt givet den en chance. Det får den så nu, jeg vil allerede i aften begynde min opdagelsesrejse dybt ind i Palinkaens forunderlige og berusende verden. Og der er meget at tage fat på, for der er mange slags og typer.


Planen er så, at jeg i løbet af juli melder tilbage omkring mine opdagelser og at der fremkommer en en syntese. En beskrivelse af palinka i alle dens afskygninger, der smeltes sammen med og understøtter en beskrivelse af Ungarn i dag og alt det i landet, der kan gøre ethvert tænkende menneske til alkoholiker.

Det hele forhåbenligt i et let og flydende sprog tilsat blomstrende metaforer.

Så slut for idag og ud af døren, der er ting at opdage derude.

onsdag, juli 05, 2006

Den hollandske landbrugsattaché

Inden der er møde i EU's landbrusgministerråd er der en briefing i det ungarske landbrugsministerium. Det er noget med, at det aldrig ville gå hvis alle 25 lande skulle fortælle, hvad de mente til møderne, så det fortæller de i stedet til briefinger inden, det er egenligt meget smart. Desuden undgår man også overraskelser, og politikere og embedsmænd hader så vidt jeg har forstået overraskelser, hvilket faktisk forklarer, hvorfor alle Kinderæggene i Folketingets kiosk var åbnet og legetøjet samlet på forhånd. Det har altid undret mig.

Jeg plejer at være den danske repræsentant til de møder. Ved et pudsigt tilfælde er Statskonsulent næsten altid ude af byen, når der er briefing. Men jeg vil ikke fortælle noget om møderne, det er måske hemmeligt, desuden mener jeg ikke det burde være nødvendigt at forklare præcis, hvor afsindigt uinteressant Ungarns holdning til EU's landbrugspolitik faktisk er.

Det er så kedeligt, at vi har udviklet vores egen Omerta "tavshedens lov". Ingen spørgsmål - hvis du ikke stiller spørgsmål, så får du heller ikke svar og så kan du komme hurtigt hjem. Det er et smart princip og alle er med på den, ALLE! på nær en. Den vanvittigt engagerede hollandske landbrugsattache. Han er ham, der stiller spørgsmål, når den laaaaaaange forlæsning om hegn & gærder i Odsherred endeligt er overstået, og rygepause og frokost venter forude. Han er tydeligvis en mand, der blev overstimuleret og elsket for meget som barn (hvorfor kunne de forældre ikke have kuet lidt tavshed og apati ind i den dreng???)

Joeh jo det er da på sin vis prisværdigt, at han går op i sit arbejde, og jo jo spørgsmålene er tit gode og bringer helt nye ting på banen. Men nu var alle vi andre jo enige om ikke at spørge om noget, bare sidde og tage nogle notater, drikke lidt kaffe og så ellers smutte igen.

Men nej nej nej ikke med ham, ikke når Ruuuuud er med. Han sætter sig altid helt oppe forrest tættest på fyren fra det ungarske landbrugsministerium, og så sidder han der med hånden i vejret og nærmest knipser af iver efter at blive taget. For guds skyld mand, du er det eneste menneske i lokalet, ja i hele bygningen, der vil spørge om noget, jeg tror nok du får mulighed for det, ingen grund til at sidde der og logre med tungen ud af munden. Og kunne han så bare stille spørgsmålene hurtigt, men uuuuh nej, han stiller de der kloge velinformerede spørgsmål, dem der tager hundrede år at stille og lidt kortere tid at besvare.

HALLO MESTER!!! Der bliver ikke givet årskarakter, så slap af.

En af dagene slår jeg mig sammen med den store kleppert fra den polske ambassade og måske tyskeren, der også ser ud til at kunne tage fra, og så får den åhhh så engagerede Ruud buksevand i springvandet i ministeriets lille palmehave. Og en olfert, sådan hive godt op i boxershortsene, der garanteret matcher hans lyserøde skjorte. Og så måske lige give ham et skipperbryst og nogle franske manchetter nu vi er i gang.

mandag, juli 03, 2006

Min bedste ven i hele verden

Jeg har sgu helt glemt at fortælle om Henrik. Det er sgu fjollet, for siden den 1. februar har Henrik helt officielt været min nye bedste ven i hele verden. Jeg mener jo så også der siden er kommet lidt homoerotiske undertoner ind i det, på sådan en uskyldig ikke-kropslig måde. Jeg er ikke sikker på Henrik er enig, men han kan sige, hvad han vil, det var ham, der fandt vores drømmejob. Det er en kristen højskole i Jylland, der søger et forstanderpar. Vi håber sådan, at vi kommer til samtalen, og så kan overbevise dem der - man kunne godt forestille sig, at de ville være skeptiske, men som sagt bare vi kommer til samtalen så tror jeg jobbet er vores. Vi mener faktisk vi ville være perfekte til jobbet, sammen er vi på mange måder et helt og rundet menneske.

Nå men det skal jo ikke handle om os det her, det skal handle om Henrik.

Henrik - min nye bedste ven i hele verden
Henrik kommer oprindeligt fra Nørhalne. Nørhalne er en lille by i Vendsyssel, lidt nord for Aalborg. Folk i Nørhalne mener vist det er omvendt, at Aalborg ligger lige syd for Nørhalne. Der bor 1500 mennesker i Nørhalne, 2 af dem er Henriks forældre, de hedder Bent og Bente - og det har ikke noget med numerologi at gøre eller noget, det hed de bare da de mødte hinanden.

Bente er døv-blinde konsulent og formand for Nørhalne Kunstforening, det faktisk hedder
Idrætsforeningen Fremad Nørhalnes Kunstvenner. De holder ungarsk aften den 3. november. Bent er EDB-reperatør og formand for Nørhalne Antenneforening. Henrik har også en lillesøster på 18, hun hedder Pernille, hun er så vidt vides ikke formand for noget.

Henrik selv er 26 år og i gang med et eller andet studie på CBS, der er knald erhversrettet og har noget at gøre med IT. Det er faktisk alletiders, han har kompetenceudviklet mig (det siger han det hedder), så jeg nu er en humanist med it-færdigheder - det er, så vidt jeg har forstået, sådan nogle det pulserende erhvervsliv ude i den virkelige verden bare er helt vilde efter at få fat i.

Jeg prøver så også at komptenceudvikle Henrik, men det går lidt trægt, både fordi han har en del flere kompetencer end mig, men også meget fordi han er nordjyde. Og det er problematisk, fordi den kompetence jeg prøver at udvikle i ham, er evnen til at rose. Henrik skal jo nok være leder af en eller anden art, det skal man jo hvis man læser på CBS, og en god leder kan rose, det mener jeg nu engang. Henrik siger så noget med, at han er fra Vendsyssel og der roser man kun når der virkligt er noget at rose, og så heller ikke nødvendigvis der. Så plejer jeg at give ham et knus og fortæller ham, at han er god nok og så tager vi en snak om det.

Henrik er forresten en trænet dræber, officer af reserven og alt muligt, det er noget med at han kalder ild ind, jeg tror ikke, at det er det modsatte af brandmand, jeg mener det er noget med kanoner.

Henrik har desuden en kæreste, hun hedder Lone, hun er sygeplejerske og fra Vejleegnen, de skal flytte sammen, når Henrik kommer tilbage fra Budapest. Og nu skal jeg jo ikke udbrede mig om deres forhold, men jeg er ret sikker på, at det ikke bliver Henrik, der indretter den lejlighed. Så kan han sgu være nok så trænet en dræber, jeg har mødt Lone. Skide sød pige, men lad os bare sige, at det ikke var hende, der havde kjole på den aften.

Henrik har set alle Star-Trek film og serier, og når han bliver fuld og man kommer til at stille det forkerte spørgsmål, så kan han godt finde på at fortælle dig ret meget om Star-trek. Han er ikke decideret Trekkie, slet ikke, han kan bare godt lide Sci-fi.

Når det ikke lige handler om Star-Trek, så er det faktisk en ret god ide at høre efter når Henrik siger noget, både fordi det tit er sjovt, men også fordi det altid er rigtigt. Det irriterer mig utroligt meget og gør næsten ondt i min sjæl, men sandheden er, at Henrik altid har ret. Jeg har fået ham til at love, at for fremtiden - når jeg er uenig i noget han siger og begynder at diskutere det - så skal han stoppe mig inden det bliver for pinligt, når det nu igen viser sig, at jeg tiltrods for mine hårdnakkede og dybtfølte påstande om det modsatte, ikke anede hvad jeg talte om. Jeg har, så vidt jeg kan huske, haft ret en gang. Jeg kan desværre ikke huske, hvad det var jeg havde ret i. Men jeg holder alligevel fast i den ene gang, som var det livet selv.

Der er forresten noget ret fascinerende og fremmedartet ved hele det her med, at Henrik altid har ret. Jeg tror nemlig, at jeg har regnet ud, hvorfor han altid har ret. Tricket er, at Henrik ikke altid har ret, Henrik har bare ret, hver gang han siger det. Det er fordi, og hør nu godt efter, Henrik kun påstår at vide noget, når han rent faktisk ved det. Det er et meget interessant koncept, som har interesseret mig umådeligt, de sidste par måneder. Jeg overvejer, om der er en måde at bruge hele ideen fornuftigt på, om den kan operationaliseres. Jeg er ikke sikker, men det er stadig værd at tænke over.

På den måde har vi et ret lykkeligt, ja nærmest symbiotisk forhold, Henrik og mig. Ikke helt Hausgaard og Clausen, om ikke andet fordi Henrik ikke vil være Hausgaard, han synes virklig ikke han er morsom, noget med at han minder ham om alle de skolelærer i Nordjylland der gik med sweatre og var "lune" og "underspillet morsomme". Jeg har så forklaret ham at han ikke kan være Clausen: "Sådan hænger verden bare ikke sammen Henrik." sagde jeg til ham, og så står den lissom der nu.

Nu vi er ved "morsom", så mener jeg helt oprigtigt at nordjyder har et humoristisk forspring, stort set alt de siger er sjovt. De behøver slet ikke at lave stemmer eller parodier eller noget.

Men det er faktisk ikke idel lykkedet hele, en gang imellem gør jeg Henrik pinligt berørt. "Du går sgu da ikke ud i de der" sagde han og pegede på mine stærkt grønne sokker, "Jo det havde jeg da tænkt mig" sagde jeg "Jamen de er jo utroligt grimme" sagde han. På mange måder havde han jo som altid ret... han kan heller ikke lide de blå sokker, selvom de nok så meget matcher skjorten, men han har været helt fin omkring det siden og nævner det ikke, selvom jeg kan se det gør ondt på ham.

Det er egenligt noget skægt noget, det her med at beskrive folk. Når jeg remser alle de hårde data på Henrik op, så er der uendeligt lidt, der antyder, at vi ville ende som Bill Murray og Scarlett Johanson i Lost in Translation. Men det centrale er jo ikke de hårde facts, det centrale er, at Henrik er et ualmindeligt sødt og morsomt menneske, en charmetrold af dimensioner og en sand humanist.

Og det kunne man sikkert lære alt muligt smukt af, alt muligt om at under overfladen gemmer der sig altid et unikt og smukt menneske, at man derfor skal møde mennesker som dem, de er inden i og ikke som dem, de ligner udenpå, men det tror jeg såmænd ikke jeg vil gøre. Jeg tror, at også det næste menneske jeg møder, vil jeg møde med hele mit arsenal af fordomme og kategorier ladt og klar til at blive skudt af. Det vil jeg næsten garantere.

Sol, regn, kolonialisme og slips

Jeg er så ualimindeligt træt af Ungarn og det ungarske vejr. Jeg ved ikke, om du kan huske det, men i sidste uge snakkede jeg en del om, hvor afskyeligt varmt der var, hvor meget jeg svedte, hvor lidt jeg kunne tænke, hvordan solen bare bagte og temperaturen gik fra midt i de 30 om dagen til omkring de 30 om natten. OG om hvordan jeg glædede mig til weekenden, noget med at komme ud af jakkesættet og slipset, noget med nogle shorts og nogle korte ærmer, noget med et træ med noget skygge, alternativt en parasol med skygge og en kold drink.

Smukke gode gennemtænket planer havde jeg, men hvad skete der. Jo det blev da overskyet torsdag eftermiddag, det begyndte da at tordne og lyne og regne og blæse torsdag aften. Og det blev det jo så i et vist omfang ved med om fredagen. Og om lørdagen. Og søndagen.

Og gæt så, gæt så hvad der skete nu her mandag, prøv lige at gætte det. Et gæt får du.

JAAAA SGU helt rigtigt, skyerne er nu næsten helt væk, solen skinner og det er holdt op med at blæse. Og tror du, at jeg sidder under et træ, tror du jeg er iført shorts og korte ærmer, tror du jeg har en kold drink i mine ene hånd. Nej vel. For sådan skal det åbenbart ikke være, når man hedder Frederik og bor i Budapest.

Jeg begynder, at føle mig som en engelske embedsmænd i Indien, der sad der og savnede det engelske vejr. Jeg har også så småt tillagt mig samme holdning til de indfødte. Jeg tror første gang det slog mig, var da jeg havde ambassadørens søde kone Vibeke til bords til en middag i residensen. Vi fik os en lang god snak om, hvor svært det var at få ordenlige tjenestefolk i det her land, og jeg kunne kun støtte hendes beslutning om at fyre kokken, der simpelthen ikke kan stege kødet ordenligt.

Man kan i det hele taget hurtigt finde sig selv involveret i samtaler, man aldrig havde troet man ville føre. Da praktikantkollegaerne fra de danske ambassader i nabolandende var på besøg gik det pludseligt op for mig, at vi nu i noget der lignede en halv time havde siddet på en bar og diskuteret slips, slipseknuder, slipselængder og hvor irriterende det var, når man var kommet til at binde slipset lige lidt for kort eller lidt for langt. Og de er allesammen virkeligt flinke og helt normale velfungerene fyre, der hjemme i Danmark ville have snakket om fodbold og patter eller hvad det nu er man snakker om - ikke om slips i hvert fald.