Ååååååååååh Berlingeren er sådan en lorteavis

Ja så bliver jeg lige nødt til at skrive igen, for nu er det Berlingske Tidende, der træder i karakter, som en nådesløs del af den 4. statsmagt og leverer knivskarp kritisk journalistik, der afslører... taaa daaaa AT REGERINGEN I VIRKELIGHEDEN ER SUPER OG AT ALLE VIDSTE ALT I FORVEJEN!

Det viser sig nemlig, at "FOLKETINGET VIDSTE BESKED OM USA'S HOLDING"- som artiklen så skarptvinklet hedder. Ja selvfølgeligt gjorde de det, det var jo da for fanden offentligt, det var jo noget Rumsfeld fortalte til alle, der ville høre, der kom pressmeddelelser, pressekonferencer og jeg ved ikke hvad - og på den lidt sørgelige måde forsøger Berlingeren, at skyde historien ned. Argumentet er det indlysende, at når Folketinget godt vidste det, så kan regeringen ikke have misinformeret - for man kan jo ikke misinformere om noget folk allerede er fuldt informeret om.

Og jo der er sandeligt noget betvingende over den logik. Bare ærgeligt at det ikke er det sagen handler om.

For hvis nu journalisten satte sig ned og grundigt læste, hvad han selv havde skrevet i sin faktaboks ude i siden af artiklen, og så holdt det sammen med hvad man får at vide filmen, så minsandten om ikke de da vist stadig lyver - det er bare senere det foregår - præcis som de siger i filmen (forresten tal om doven research, altså at han ikke læser bøger, går i arkiver og ringer til allemulige, det er jo fair nok, men at han ikke orker at læse sin egen artikel, det er alligevel liiiiige en lillebitte smule dovent synes jeg).

For hvad sagde Per Stig Møller tilbage i januar 2002, den 22. for at være helt præcis, jo han sagde såmænd:

"...vi må gå ud fra, at man respekterer den humanitære folkeret. Amerika har forpligtet sig til at respektere den humanitære folkeret. .. Jeg går også ud fra, at de vil gøre det, og vi vil holde øje med det."

og den 30. januar 2002 fortsatte han

" ...det væsentlige er, at regeringen har tillid til, at USA behandler de tilfangetagne i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser. USA har også forsikret os og andre lande om, at man selvfølgelig vil handle i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionen. "

Se i virkeligheden er det det første citat, der er sjovest, især sidste sætning. For sagen er, at han nok ikke lyver lige på det her tidspunt, han siger bare noget ualmindeligt naivt pladder (som Folketinget af en eller anden grund køber), men lyver gør han ikke. Endnu. Men bemærk at han siger, at de går ud fra, at USA vil overholde konventionerne, og så kommer det rigtigt gode "at vi vil holde øje med det (bloggen. altså at de overholder de der hippie konventioner)."

Og se igen, det sprog han taler her er borgerligt, og et hurtigt opslag i min store røde Borgerligt - Dansk ordbog (fås billigt fra Gyldendal netop nu) viser at det borgerlige "Holde Øje Med" oversat til dansk betyder "at når der så er en dansk soldat, der overværer tortur og fortæller os om det, så vil vi sende ham tidligt hjem og få ham til at underskrive en tavshedserklæring en gang til, og så vil vi ellers ikke gøre mere ved det andet andet end måske at destruerer nogle arkiver - og så ellers fortælle alle der spørger, at ham soldaten har de ikke lyst til at snakke med, for han er altså helt skør og underlig og taler i vildelse".

Ja for fanden, vi kendte allesammen godt amerikanernes udmeldinger, sagen er at regeringen "gik ud fra" at konventionerne alligevel ville blive overholdt og at de endda ville "holde øje" med at de blev det. Hvilket man jo godt kunne tolke derhen, at hvis det så viste sig, at de alligevel ikke blev overholdt, at danske soldater udleverede fanger til tortur, så var det måske noget vi skulle snakke om. Sagen er ikke at de lyver ved udsendingen af soldaterne, sagen er at de lyver senere. FAT DET! Det er det filmen handler om.

Det forfærdelige ved den artikel er i virkeligheden ikke så meget journalisten, det er jo ikke hans skyld, at han er journalist, det forfærdelige er Holger K. der simpelthen er SÅ håbløs. Han har ganske enkelt aldrig fanget en eneste pointe mens den stadig var frisk. Det er ufatteligt, at der stadig findes en venstrefløj i Danmark, når man tænker på, hvor længe han har været en ledende skikkelse der - jeg ved faktisk ikke om det er et godt eller et dårligt tegn. Betyder det at danskerne er så grundlæggende venstreorienteret, at selv ikke en Holger K kan skræmme alle over på den anden side, eller er det et tegn på en udpræget mangel på fatteevne i den stemmeberettigede del af den danske befolkning (verdens højeste uddannelsesiveau ja tak)? Ansvarlige folk til venstre for midten burde altså konfiskere den mands mobiltelefon, så journalister ikke bare kan ringe til ham, når de vil have hjælp til at skyde venstrefløjen i sænk.

Og det var så det for i aften. Køkkenet er blevet ryddet for alt der ikke skal smadres og i morgen tidligt efter en god kop kaffe, så smadrer vi alt det andet og smider det ned på gaden. Hvis du skulle have lyst til at komme forbi og smadre, så er du hjerteligt velkommen. Vi kan lokke med kolde øl, varm kaffe og gode lune beats til arbejdet.

Lidt mere løgn og dårlig journalistik

Ok så fortsætter blogger, hvor den slap i går, nemlig med den der dokumentar I ved nok. Først samler vi lige op på nogle flere røvere fra regeringsfolk - de gode mennesker S. Gade og H.A. Møller kunne nemlig til stor undren for alle, der ved lidt om Internationale Røde Kors principper, fortælle, at Røde Kors havde sagt, at det bare var superduper at være fange i amerikansk varetægt i Afghanistan - det mener Røde Kors nemlig ikke, at de har sagt nogensinde overhovedet. Og hvad svarer Gade

»Jeg er virkelig ked af, hvis jeg kommer i en diskussion med Røde Kors om det her. Det har aldrig været min mening. Jeg har læst det referat, hvor det står, og så brugte jeg det som et øjebliksbillede på, hvad man sagde på det tidspunkt,«

Du ved sådan et snapshot, ja nærmest et Kodak-moment, du ved - sådan lidt ny journalistik, Gonzo Wham Bang! Hvad fanden snakker du om, hvad betyder "et øjebliksbillede på, hvad man sagde på det tidspunkt"? Og så tør ellers øjnene, lad være med at gå ind i politik, hvis du bliver ked af at starte diskussioner.

Nå men H.A. Møller bøjer sig ikke så nemt, han er trods alt Jægersoldat (lidt ligesom ham den helt håbløse løgner i dokumentaren), og han siger:

»Jeg tror sådan set, at Røde Kors har sagt det på mødet i Bruxelles, som embedsmændene har refereret. Men de har nok troet, at det var et lukket møde, så nu er de nødt til at gå ud og dementere det. Og det har jeg forståelse for,«

Ok så, hvis vi nu tror på Møller, fordi han bare er SÅ uendeligt meget mere troværdig end de der snydehippier i Røde Kors, så bare ææææææææælsker jeg den her sætning "de har nok troet, at det var et lukket møde" jaha det har de sgu nok, når de sidder der i lukket møde og briefer regeringer...

Og så er det tid til en ny dum journalist, denne gang fra Berlingeren.

Han påpeger nogle problemer i dokumentaren Nemlig bl.a. at:

"at en dansk tolk tilsyneladende så ubehagelige ting, da han var udlånt til amerikanerne - men uden at vi møder tolken selv"

Se jeg er helt i enig i, at det er ærgeligt, at vi aldrig hører fra Tolken, men det er der jo så en meget god grund til HAN MÅ NEMLIG IKKE UDTALE SIG! Tolken blev som tidligere nævnt tvunget til at underskrive sin tavshedserklæring igen, inden de flinke folk fra FE slap ham løs på dansk grund. Så hvis vi nu allesammen er enige om, at det kunne være spændende at høre, hvad Tolken har at sige (tiltrods for Forsvarets påstande, om at han er sindssyg, utroværdig og generelt en stakkels plaget sjæl (det er bare SÅ Sidney Pollack 70'er films agtig bagvaskelse det der)), skulle man så ikke hellere - som den spændende kritisk del af den 4. statsmagt man nu engang er - kritiserer Staten for ikke at ophæve hans tavshedspligt end kritisere rigtige kritiske journalister for ikke at få ham til at bryde sin tavshedspligt (Kan du huske Frank Grevild, det kunne blive dig i aften....).

Journalisten skyder endvidere elegant en central del af dokumentaren ned sådan her:

"at danskerne givet har tilbageholdt og udleveret fanger i Afghanistan dengang i begyndelsen af 2002. Det siger forsvaret nemlig selv Men vi får ikke tilstrækkeligt dokumenteret hvornår, hvor mange, hvordan og hvem."

AHA! Der fik han sørme den dumme dokumentar, ham dumme journalisten kan ikke sine journalistiske hv-ord. Jojo sandt nok fiffige ven, vi vælter også ikke i datoer og rygende pistoler og navne og den slags (meget fordi det er hemmeligtstemplet), men det sjove er jo at vi slet ikke behøver at få "dokumenteret hvornår, hvor mange, hvordan og hvem." Sagen er jo at Forsvarsministeriet jo netop insisterer på, at der slet ikke overhovedet nogensinde blev taget fanger, der siden blev udleveret til amerikanerne. Netop denne lille bitte forskel i udmeldinger skaber jo et af de mest mindeværdige øjeblikke i filmen.

Og endnu et problematisk punkt, igen det her med at det slet ikke er en nyhed

"Det, filmen bygger en væsentlig del af sin anklage på, er til gengæld kendt stof. Nemlig at fanger generelt har været udsat for hårdhændet behandling af amerikanerne i terrorkrigen, at de blev ført til Guantanamo-basen i Cuba og at Bush-regeringen introducerede begrebet illegale kombattanter for at undgå at blive bundet af Genève-konventionernes regelsæt for krigsfanger."

Igen, fine ven, har du delvist ret (og det er skam også fint), men sagen er jo den, at regeringen påstod, at alt det medvirkede danskerne slet ikke til, vi udleverede ikke fanger, vi var ikke med til at sende nogen til Guantanamo og endeligt at Bush-regeringen så sandeligt overholdt Geneve-konventionen. Så nej, det er faktisk ikke gammelkendt stof det der. Og skal vi lige bide mærke i "hårdhændet behandling"- som en service for alle der ikke taler borgerligt, vil jeg gerne oversætte og fortælle, at på menneskesprog betyder det "tortur". Læs f.eks den her sag fra HRW. For den dovne læser vil jeg gerne lige klippe konklusionerne ind

"Among the key findings released today:

• Detainee abuse has been widespread. The DAA Project has documented more than 330 cases in which U.S. military and civilian personnel are credibly alleged to have abused, tortured or killed detainees (det er så det der på borgerligt hedder "hårdhændet behandling"). These cases implicate more than 600 U.S. personnel and involve more than 460 detainees.

• Only a fraction of the more than 600 U.S. personnel implicated in these cases – 40 people – have been sentenced to prison time.

• Of the hundreds of allegations of abuse collected by the DAA Project, only about half appear to have been adequately investigated.

• In cases where courts-martial – the military’s equivalent of criminal trials – have convened, the majority of prison sentences have been for less than a year, even in cases involving serious abuse. Only 10 U.S. personnel have been sentenced to a year or more in prison.

• No U.S. military officer has been held accountable for criminal acts committed by subordinates under the doctrine of command responsibility. Only three officers have been convicted by court-martial for detainee abuse.

• Although approximately 20 civilians, including CIA agents, have been referred to the Department of Justice for criminal prosecution for detainee abuse, the Department of Justice has shown minimal initiative in moving forward in abuse cases. The Department of Justice has not indicted a single CIA agent for abusing detainees; it has indicted only one civilian contractor. "

Nå men alt det sjove der, har vi som danskere været med til i Afghanistan, og det er da spændende på den måde at være der, hvor det foregår, hvor de store drenge leger og torturer lissom i rigtig krig.

Og det var vist det for nu. Hav en dejlig dag og husk at se fjernsyn i aften. Jeg ville såmænd hjertens gerne have en kommentar fra nogen, der ser filmen, men det er måske et forfængeligt håb, da man vist ikke kan forvente at nogensomhelst stadig hopper forbi den her blog.

En ny post fyldt med løgn

hmmmm Adam kom ind på mit værelse igen "du burde få gang i din blog eller en ny blog måske" jeg ved ikke helt, hvor det kom fra, muligvis fra, at jeg netop havde fortalt om den velskrevne venstreorienterede amerikanske feministblog jeg følger med i, eller den venstreorienterede amerikanske engelskprofessors blog, jeg også følger, eller måske var det den modekendissladder blog jeg også læser, der fik ham til at mene, at jeg kunne bruge min tid ved computeren mere fornuftigt. Men må jeg lige tilføje til det med kendis-mode-sladder bloggen, at jeg stort set ikke aner, hvem det er de skriver om, men at jeg i den grad værdsætter og altid har værdsat en god og velformuleret sviner, og det leverer de altså der.

Nå men derudover havde jeg godt tænkt på at gøre noget ved det. Enten skrive den definitivt sidste post eller også begynde at skrive om noget andet. Også fordi Thomas ovre på migmigmigmigmigmigmigmigmig.blogspot.com har skevet "pt. død" ud for mit navn i hans blogroll eller hvad det hedder, og det ser så uhyggeligt ud synes jeg. Og så også fordi jeg bedre vil kunne håne Ulrik, hvis blog er gået heeeeeeeelt i stå, men sidst jeg så ham var han også i selskab med en smuk kvinde og det kan jo undskylde meget.

Men problemet har jo været, hvilket igen allerede nu burde være åbenlyst, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive. Og så igen, for nu er der faktisk noget jeg gerne vil skrive.

Sagen er den, at jeg i går var til et lille arrangement, hvor jeg så "Den Hemmelige Krig" og bagefter havde fornøjelsen af at høre instruktøren Christoffer Guldbrandsen himself snakke og svare på spørgsmål. Og ved I hvad, det er en interessant film, som man skal se når den bliver sendt på DR2 i morgen torsdag d 7. december kl 20.00

Og så skal man være fokuseret, man skal være fokuseret på, hvad den egentligt handler om. Og det er ikke tortur i Afghanistan, det er heller ikke Guantanamo eller alt det andet gemmenhaglede pis vi allesammen godt ved. Det den handler om er, at Fogh regeringen fik et mandat til at sende danske specialstyrker til Afghanistan, de soldater fik så et langt bredere mandat en nogen andre specialstyrker på nær de amerikanske, de specialstyrker samarbejdede med de amerikanske, og de specialstyrker tog fanger og udleverede dem til amerikanerne, der siden torturerede dem og/eller sendte dem til Guantanamo.

Og det interessante er faktisk heller ikke så meget det, men mere at det måtte de ikke i følge det mandat, der var et Folketingsflertal bag. Og se det er interessant, for så er der nemlig noget man skal gøre som Statsminister, når man finder ud af, at det Folketinget har givet støtte til ikke er det samme, som det der rent faktisk gøres. Og hvad gjorde den gode mand i Statsministeriet og hans venner i Forsvaret og Forsvarsministeriet så da de fandt ud af at danskerne udleverede fanger til tortur og Guantanamo, stik imod det danske folketings mandat? Gik de tilbage og fortalte det som det var og fik et nyt mandat? Nej. Fortalte de det som det var og fik ikke et nyt mandat? Nej. Det de gjorde var, at de løj, løj, løj og så løj lidt mere. Og hvad gjorde de med den danske sprogofficer som blev udlånt til amerikanerne, som overværede mishandlinger, nægtede at være med til det og fortalte om det til chefen dernede. Ham sendte de hjem, og fik ham til endnu en gang at underskrive tavshederklæringen. Og hvad gjorde de så da Guldbrandsen ringede for at høre om ham? Så fortalte de at han var sindssyg og ikke til at stole på. Og så løj de lidt igen, i filmen laver de stort set intet andet end at lyve.

Der er en mindeværdig scene ca midt i filmen, hvor Guldbrandsen har fået lov til at interviewe chefen for Jærgerkorpset. Han fortæller vidt, bredt og i detaljer om procedurerne ved anholdelse af afghanere. Så er det, at Guldbrandsen kan fortælle ham, at Forsvarministeriet netop har fortalt at danskerne ikke har taget fanger... se det er stærkt fjernsyn... Jægersoldaten går i baglås, mumler noget usammenhængende sludder, hvorefter forsvarets kommunikationschef bryder ind og afslutter interviewet.

Det er i det hele taget utroligt, hvor dårlige forsvaret er til at lyve troværdigt, det er simpelthen så ringe det de levere. Min teori er, at det er fordi de ikke er vant til det. Det danske forsvar har ganske enkelt ikke tidligere deltaget i noget, hvor de SKULLE lyve, for de har aldrig tidligere deltaget i noget, hvor deres mandat var baseret på en løgn. Nu er de nødt til at lyve, fordi deres allerøverste ledelse, vores allesammens Kommode i Chef A. F. Rasmussen lyver så det står af ham. Bare se i forhold til Bosnien/Kosovo, man kan jo ikke tisse i en boghandel uden at ramme en bog som en dansk soldat dernedefra har skrevet, de måtte sgu godt udtale sig, de måtte sgu skrive lange bøger og holde foredrag. Og hvorfor måtte de det, FORDI DER IKKE VAR NOGET AT SKAMME SIG OVER!

Og se! Det er det, der er det interessante. Det er det den handler om. Den handler om, at landets regering løj. Den løj overfor befolkningen og den løj overfor Folketinget. Den turde ikke fortælle, hvad vi lavede dernede. Den turde ikke retfærdiggøre det, muligvis fordi den vidste det ikke kunnne retfærdiggøres. Muligvis fordi den vidste, at så ville mandatet ikke blive fornyet, hvilket ville betyde, at soldaterne skulle trækkes hjem, hvilket ville betyde en undsigelse af USA. Hvilket da sandt for dyden også ville være et problem for Danmark, dvs dig mig og alle de andre, men så kunne det være, at man skulle have tænkt sig om fra starten, så kunne det være, at man skulle have gjort som nordmændene, tyskerne, ja sågar som englænderne, der havde givet et begrænset mandat til deres soldater.

Og ja A. F. Rasumussen har ganske ret, meget i filmen er gammelt nyt, MEN det centrale er helt nyt, graden at løgn og bedrag, det er en nyhed, en stor nyhed.

Og til jer der har læst Dorte Hygums anmeldelse af filmen i Politiken i dag, glem det forbrækkelige sludder. Hun fatter intet og drukner i et bizart forsøg på fairness. Prøv lige at høre her dame. Ja der er manipuleret, det er det man gør med film, og med tekst og med alle andre fremstillinger af den førsproglige virkelighed - men Guldbrandsen kan ikke sammenlignes med Michael Moore. Og Dame, når man som journalist omtaler nogen i en film som "vist nok juridiske eksperter", så er det faktisk ikke sværere end at ringe til de institutter de arbejder på for at høre om man kan stryge "vist nok". Du er så doven og dårlig en journalist er du.

Og indtil regeringen forklarer sig endda meget overbevisende, så står filmen sgu. Røvhullerne lyver, og ja det vidste vi godt, men det her er noget andet, de løj ikke om efterlønnen - de løj om liv, død, tortur og danske bidrag til Guantanamo. Se det er faktisk en nyhed.

UNMIK - En FN mission med overskud

Ja så er der ellers gået en del tid siden jeg med en skammelig brug af udråbstegn proklamerede min tilbagevenden til bloggen.

Der er mange dårlige grunde til at jeg ikke har gjort noget ved det før nu, og så er der den simple grund, at jeg har været i kreativ krise (og så er du sikkert skide sjov og kan påpege at det umuligt kan være den afgørende variable, da det er tydeligt at jeg har været i kreativ krise siden første post). Men sagen er, at jeg simpelthen ikke har kunnet få posten til at hænge sammen. Jeg har jo de her billeder fra UNMIK-hovedkvateret i Pristina (UNMIK - United Nation Mission In Kosovo), som jeg tog dernede i september og synes var sjove og lidt tankevækkende på sådan en lommefilosofisk måde. Og det har jeg så prøvet at forklare på mange måder, prøvet at spinde dem ind i større narrativ, der på subtil vis kunne fremme det tankevækkende og sjove ved dem. Men nu dropper vi synteserne og det subtile. Nu siger jeg så bare, hvad det er.

Jo det er en række skilte fra UNMIK, som jeg har taget billeder af, og det jeg synes er lidt sjovt er, at UNMIK er den højeste autoritet i Kosovo, det er den organisation der skal få styr på landet, skal opbygge tillid og sikre at folk ikke slår hinanden ihjel både nu og især når UNMIK forsvinder (højst sandsynligt i løbet af 2007). Og så er det, at jeg ikke synes, at de her skilte sender det rigtige signal. Jeg synes ikke de signalere overskud, jeg synes ikke de signalere autoritet, eller tillid. Jeg synes de signalere at der idenfor det høje hegn omkring UNMIK bygningen befnder sig en hel masse meget angste mennesker.


Ja det er så inden vi overhovedet er kommet indenfor hegnet.


Ja det er derher så også.



Nu er vi så indenfor hegnet.


Lige en meter længere fremme.


Og det er synes jeg er næsten smukt. Så for man lissom syn for sagen for HVOR farligt rygning egentligt er. Jeg elsker den sammenstilling "Lagsom og smertefuld død" overfor "Hurtig smertefri død".

Og nu må jeg så sige, at her burde der være et billede fra elevatoren, men der var ikke plads til, at jeg kunne tage det. En venlig FN dame havde holdt elevatordøren og inden hun lukkede den ønskede hun os helt seriøst en tryg tur: "have a safe trip" sagde hun sgu, og det så virkeligt ud som om hun mente det. Da hun lukkede elevatordøren kunne jeg så betragte de afsindige mængder af advarselsskilte og instruktioner til hvad man skulle gøre hvis/når strømmen gik og elevatoren gik i stå.

Første punkt på en af listerne var helst seriøst "DO NOT PANIC!". Hvilket fik mig til at sende en venlig tanke til Douglas Adams og desuden beslutte mig for at tage trapperne ned.

Hvor jeg så stødte på dette skilt:


Ja jeg ved ikke, jeg synes altså det er lidt sjovt. Jeg synes også det næste billede er sjovt, det har ikke noget med FN at gøre, men udtrykker lidt det samme:


Altså jeg mener, at der på en eller anden måde er en konflikt mellem stedets navn og det meget høje hegn, pigtråden på toppen og de to bevæbnede vagter.

Ja det var det, jeg er ked af at det ikke kunne blive til mere.

HAN ER TILBAGE!!!!!!!!!!!!!

Ja først vil jeg lige undskylde den overdrevne brug af udråbstegn i overskriften, men sagen er den at dette er en reklamepost. Og den reklamerer for dennne bloggers snarlige tilbagevenden til blogging (eller weblogging skal vi måske sige til de trofaste danske læsere, der endnu ikke har fattet, at det er det samme). Og på den måde er det jo allerede meget meta og paradoksalt, jeg mener - en post der fortæller at jeg snart poster - for jeg har jo allerede postet den her post - ja tænk lige over det hva... jeg er med andre ord tilbage i topform, det er endnu engang blevet tid for at vende de helt store og tunge emner, med en ironisk distance og en vittig bemærkningen uden at det dog går ud over dybden i analysen - eller også er det NU endeligt blevet tid til det (altså det med dyde, analyse og sådan).

Anledningen til min tilbagevenden er at jeg i september rejste rundt i det tidligere Jugoslavien - dvs det tidligere Serbien-Montenegro (inkl Kosovo/a). En uhyre interessant studietur med møder med jeg ved snart ikke hvem, men mange i hvert fald, og det havde jeg tænk at skrive en lille bitte smule om. Også fordi jeg har taget nogle billeder og jeg ved jo hvordan de unge læsere bare æææææææælsker billeder. Hvilket minder mig om Kristines undren over hvorfor billeder i pensum ikke tæller for lidt mere end 1000 ord (og jeg mener altså at en normalside på Statskundskab blev defineret som 350 ord, på historie er det vist 2500 anslag). En anden anledning er, at jeg er løbet panisk tør for ting jeg kan lave i stedet for at skrive opgave og speciale, og så er sådan en blog jo god at have.

Nå men tilbage til sagens kerne som er, at det her er en reklame for, at der snart vil være nye spændende sager at læse her på bloggen.

Den sidste post fra Budapest

Hej kære læser

Ikke uden en hvis følelse af sørgmodighed kan jeg hermed byde velkommen til den sidste post fra Budapest. Ja du hørte rigtigt ikke et ord mere skal postes her fra denne Østeuropas, undskyld CENTRALeuropas Paris, denne byernes by, denne Donaus perle, denne forførende smukke og slidte by . For nu er det slut, kufferterne er pakket, gulvet er vasket, plakaterne taget ned, skraldespanden tømt og toilettet skyldet ud. Og ja farvel du tyske toilet, dig vil jeg ikke savne, du gamle kumme.

Meget andet vil jeg dog savne, men sådan er der jo så meget og døre skal jo lukkes for at nye kan åbnes, hvilket ikke rigtigt giver mening medmindre man er utroligt bange for gennemtræk - som da vitterligt også kan være en skidt ting med snue, hold i nakken og bortfløjne pengesedler til følge.

Jeg er dog ikke helt ude af byen endnu. Min afløser i byen, på ambassaden og i lejligheden kommer i aften. Det er en ung mand ved navn Jens, der så vidt jeg har kunnet forstå er i besiddelse af en sund interesse for Balkan. Han får så muligheden for stille tørsten i mit kar af visdom inden taxaen onsdag morgen samler mig, Helene og enorme mængder af bagage op på det latterlige klokkeslæt 05.30. Forhåbentligt uden for meget bulder og brag, men med landningshjulene nede, rammer vi Kastrup klokken 09.10 onsdag.

Og så er jeg ellers i Kbh så langt øjet rækker. Og det skal da forhåbenligt nok blive godt, især hvis du kære læser (og her tænker jeg ikke på dig der er kommet til bloggen gennem en pornosøgning i google) så sød, klog, sjov og charmerende som du jo er også er i Kbh, så vi kan finde ud af noget sjovt og udbytterigt i hinandens eller andres selskab.

Hvis jeg lige skal runde af med et par enkelte ord om bloggen, så vil jeg lige sige, at dette er den sidste post fra Budapest, forstået sådan at det er den sidste post, jeg poster mens jeg er her i byen. Planen er at jeg lige får afrundet, fortalte de sidste røvere og lissom opsummeret i løbet af august hjemme i Kbh. Herefter er der ingen planer og kun tiden (i nært samarnejde med internettet) vil vise, hvad bloggens videre skæbne bliver.

Men det var vist ordene herfra. Kan du have det så godt til næste gang. Jeg glæder mig uendeligt til at se dig i Kbh.

Alt det bedste
Frederik - din blogger i Budapest

Bloggen !ADVARSEL! Meget meta!

Jeg glemte jo helt bloggen i min langtrukne snak om hvad der var sket det sidste halve år(se nedenfor). Jeg eksploderede ud på den virtuelle selviscensættende scene, da jeg oprettede den her blog. Og det er jo pudsigt at glemme netop bloggen, både fordi bloggere aldrig glemmer deres egen blog, men også fordi min afrejse fra Budapest giver anledning til adskillige eksistentille overvejelser angående bloggen. For hvad skal der ske med den, når jeg kommer tilbage til Kbh?

Den hedder godt nok saasaamanligemig, men det var nu mere tænkt som en selvironisk dækserviet end en egentlig programerklæring. Ideen var jo altid at skrive om Budapest eller i hvert fald om mig i Budapest, da jeg tænker at jeg alt andet lige er noget mere underholdende at se på i Budapest end derhjemme i Kbh, hvor der jo intet er til at trække mig ud af det ordinæres sump.

Tilgengæld har det været alletiders at få skrevet så meget, og ja jeg undskylder virkeligt at "meget" i den grad er nøgleordet til trods for alle mine fine intentioner om at skrive kortere. Men det har sgu været rigtig rart at skrive noget mere og andet end opgaver og indberetninger, og jeg har næsten ikke skrevet for sjov siden jeg holdt op med at have tysk, fysik og matematik i gymnasiet.

Men enden er altså muligvis nær for bloggen, eller radikale ændringer skal i hvert fald til. Den må skulle handle om noget andet og den må nødvendigvis blive mindre løgnagtig, derhjemme er der jo vidner. Her er der kun Henrik, og han er jo fra CBS og sådan nogle opfatter løgn som noget helt naturligt tror jeg. Men hvis jeg nu skal være ærlig, så har jeg faktisk slet ikke været så løgnagtig som man kunnne tro. På mange måder er jeg jo et ærligt menneske, og det er vel i virkeligheden problemet. For uden løgn kommer jeg vist ikke langt med en blog fra dagliglivet i Kbh.

Der er forresten noget vi skal have snakket om, du og jeg, det er noget om bloggen. Eller dvs om navnet saasaamanligemig. Jeg har ikke hugget det fra Nynnes dagbog (gud bedre det), det er ikke en ironisk henvisning til Nynnes Dagbog, Nynnes Dagboh har ikke været et dominerende rereferencepunkt for hverken blog eller blogger. Okay, har vi det på det rene. Jeg vidste ikke at det var sådan noget Nynne sagde hele tiden. I min verden er "Så så man lige mig", sådan noget mænd sagde, den gang de var drenge og ikke var nær så raffinerede i deres jagt på opmærksomhed. "Heyhey Jens P, så så man lige mig komme her med et kæmpe stort svær og smadrede dem allesammen" Eller hvad man nu gjorde af ting der ellers var svære at se. Nu er det mere raffineret midler vi bruger f.eks bøvser højlydt, råber noget sjovt i biografen, opretter en blog eller bygger et operahus. Så navnet var altså ikke en ironisk reference til Nynnes Dagbog (som altså ikke er et af mine referencepunkter), men altså mere en ironisk dækserviet, et forsøg på at tage brodden af hele selviscensættelsen, af overgivelsen til "Jeg er vigtig for verden" kulturen. Altså afvæbne det med en selvironisk omfavnelse. Men også her er det svært at være original fandt jeg ud af, da en ven fortale mig, at han havde været nødt til at bruge navnet migmigmigmig til sin blog, da mig, migmig og migmigmig var taget.

Og desuden, hvis man skal tro Politiken i denne uge, så kan Danmark nok godt leve uden min blog. 10.000 er vi nu, der på dansk udgyder vores banale inderligheder pr. blog. Så nu gør jeg muligvis ligesom Diffen, der fuldstændigt opgav Dancehall da BikStok kom og stjal hendes subkultur og gav den til masserne.

Så når først alle de løse ender er bundet til en stor ordrig virtuelknude og de sidste sandfærdige røvere fra Budapest er blevet fortalt er det meget muligt at der lukkes og slukkes på saasaamanligemig.

Men nu må vi se.

Fester og receptioner - det hårde liv som pensioneret diplomat

Hvis vi lige starter med at samle op på hele historien om udviklingen i min mentale tilstand, hvor jeg som den opmærksomme læser vil kunnne huske, gik søndag morgen i møde med en hvis nervøsitet. Og ikke ganske uden grund, søndag var der ingen smuk sovende kvinde med mælkehvid hud og rosakinder der lå og sov i min sture, der var dog heller ingen nøgen mand i fosterstilling og med fedtet hår. Eller nærmest men ikke da jeg vågnede, for jeg vågnede nemlig på sofaen i stuen søndag formiddag.

Forud var gået meget og bl.a. en af de mest vanvittige fester jeg ikke kan huske eller hvad man nu skal sige. Meget står uklart, en del står slet ikke og andet er ikke interessant. Mine ekstremt ømme skuldre gør miig dog opmærksom på mødetmed en taekwondo kæmpende arkitektstudine fra Århus, der gjorde mig opmærksom på at det var vilje at hun slog på en sådan måde at jeg ikke blev dræbt, hvilket jeg takkede for og tog som endnu et udtryk for min uimodståelige charme. Ellers kan jeg desværre ikke fortælle det store om festen, men blot sige at hvis du er i nærheden af 400 arkitektstuderende der holder National Evening, og alle har taget traditionel sprut med fra hjemlandet, ja så burde du faktisk prøve at liste med. Af en eller anden grund er jeg næsten sikker på at det var ufatteligt morsomt.

Inden da var jo også gået min sidste arbejdsdag på ambassaden, der fredag blev markeret med nødder og champagne. Ambassadøren havde taget champagne med hjemmefra og var i højt humør. Det kunne skyldes at det var min sidste dag, det kunne også skyldes at han endeligt havde fået den film der blev optaget da han lavede et dobbelt loop i et af de der fly der laver luft-akrobatik.

Efter at have tegnet og fortalt om dette endnu engang (vi har tidligere brugt en god del af et mandagsmøde på sagen), skiftede samtalen så småt karakter, og Ambassadøren begyndte af en eller anden grund at fortælle om dengang han endte på Pan sammen med nogle venner, og derfra røg vi over i nostalgiske fortællinger om en homo/trans bar i Kbh ved navn Madame Arthur, som ifølge både Ambassadøren og Ambassaderåden var garant for den byens bedste fest tilbage i 80'erne. Ambassaderåden svømmede helt væk i minder om en svunden ungdom og begyndte at mumle noget om den gang for 30 år siden, hvor hun var en endda meget nær bekendt af det københavnske nattelivs skumleste steder. Det blev dog kun ved antydningerne, fuldstændig ligesom antydningerne om hvad Prins Henrik og Anders Fogh hver for sig kunne finde på, når de var på besøg i Bangkok, den gang Ambassaderåden var ambassadørfrue i Thailand. Det er kun antydninger af at hun kan historier, aldrig histroierne selv, men hun begynder tit at tale om Rigets omdømme og det problematiske i muligheden for afpresning af landets Statsminister.


Og nu er det så blevet tirsdag, endnu en reception er kedeligt men lykkeligt overstået, det er begyndt at pisregne og Steph og jeg sidder lidt fanget i lejligheden, da ikke alene min hukommelsen men også min himmelblå paraply blev glemt til festen i lørdags.

Jeg har i det hele taget været ualmindeligt uheldig på det sidste, hukommelsen og paraplyen blev væk i lørdags, og mandag nat mistede jeg stemmen. Jeg må virkeligt til at passe bedre på mine ting, især når man tænker på at intet af det var forsikret.

Forbrydelser mod menneskeheden

Tillad mig lige at skrive om noget andet end mig selv, Budapest eller bloggen. Det er vel egentlig også på tide.

Jeg sad og læste en meget informativ artikel fra IWPR om domstolen i Haag, altså den for det tidligere Jugoslavien ICTY "Tribunal Law Made Simpel". Atiklen er sådan en ICTY for Dummies-sag der introduceres til domstolens legalegrundlag og den jurisdiktion, der så hvidt jeg har forstået dækker over de sager den kan dømme. Og ICTY kan bl.a. dømme i sager om Forbrydelser mod menneskeheden, der defineres sådan her:

Crimes Against Humanity:
This includes the following crimes committed against a civilian population during an international or internal armed conflict:

a) murder;
b) extermination;
c) enslavement;
d) deportation;
e) imprisonment;
f) torture;
g) rape;
h) persecutions on political, racial and religious grounds;
i) other inhumane acts.


Og på den baggrund er det jo sådan set vældig nemt at forstå, at USA helst ikke vil være med til hele det her internationale krigsforbryderdomstol noget. Så vidt jeg kan se(uden at være jurist), så kan flere amerikanske soldater i Irak restforfølges for forbrydelser mod menneskeheden på grundlag af a) og g), og hvis vi følger eksemplet fra Jugoslavien, et eksempel USA vel at mærke har været meget ivrige efter at sætte, så springer vi de små fisk over og går efter de store, dem med ansvaret, dem der enten gav ordrer eller ikke skred ind, og så kan ledende amerikanske militærfolk og ledende politikere (herunder Rumsfeld og Bush) restforfølges på grundlag af d); e) og f).

Og det er jo ikke fordi det er nyt for mig, at meget af det der foregår i Irak og i "Krigen Mod Terror" er absurd, idiotisk og forbryderisk , men det kommer alligevel lidt bag på mig, at så meget af det glasklart falder indenfor "Forbrydelser mod Menneskeheden", som altså er noget helt andet end at ovetræde politivedtægten (det er så vildt det navn, man har virkeligt fucked up big time hvis man har lavet en forbrydelse mod menneskeheden)og det er jo vel at mærke ikke sådan en ny pladderhumanistisk rundkredspædegogisk opfindelse. Der er ikke blevet lavet nye love til ICTY, det hele baseres på Genevekonventionen fra 1949, Folkedrabs(genocide)konventionen fra 1948, Nurenberg Charteret fra 1945 og Haagkonventionen fra 1907.

Ja det var bare lige det, så kan jeg vende tilbage til at pille i min egen navle med god samvittighed.

Udvikling i den mentale tilstand

Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal tolke den nyeste udvikling i min mentale tilstand. Da jeg stod op i morges var den smukke sovende pige med den mælkehvide hud og de rosa kinder væk. I stedet kan jeg sværge på at der lå en nøgen mand med pjusket hår i fosterstilling på sovesofaen i stuen.

Jeg er ikke sikker på, at det er et fremskridt. Jeg er faktisk næsten helt sikker på, at det ikke er positivt.

Jeg går søndag morgen i møde med en hvis nervøsitet.

Henrik - nu uden empati

Det viser sig, at der var noget jeg fuldstændig overså i min beskrivelse af Henrik. Henrik er nemlig blevet udsat for en personlighedstest af ambassadens lokale handelschef Gabor. I denne test blev Henrik vist en tegning af to mennesker, der sad på hver sin gren i et træ, og Henrik skulle så fyre en af dem. Ud fra den tilgængelige viden havde jeg nok valgt at fyre dem begge, medmindre altså det var et træklatre/grenesidningsfirma jeg havde, men opgaven var altså at vælge mellem de to og så fyre den ene. Hvilket Henrik gjorde. Meget til Henriks overraskelse kunne Gabor herefter fortælle ham , at han var blottet for empati. Ham han fyrede ville nemlig tydeligvis gerne gøre en indsats men var desværre udenfor på arbejdspladsen, hvilket man tydeligt kunne se ud fra hele hans kropsholdning og hans blik, deroppe på grenen. Henrik burde derfor have taget en snak med ham, fået løst hans problemer, integreret ham i arbejdsfællesskabet og fyret den anden, der tydeligvis var en skidt karl.

Jeg må indrømme at jeg har visse tvivl angående personlighedstest, men kan da godt se at de gør verdenen nemmere at forstå for folk fra handelsskoler.

Jeg frygter for min mentale tilstand

Den sidste uges tid er jeg virkeligt begyndt at have tvivl angående min egen mentale tilstand, meget kunne tyde på at varmen går mig til hovedet og at jeg nu har været alene alt for længe.

Det begyndte i søndags på den der forfærdeligt varme, forfærdeligt lange og i det hele taget forfærdelige togtur fra Balaton til Budapest. På sædet overfor mig sad en lille tyk prop af en bedstemor med sine to små børnebørn. Efterhånden som aftenen, natten og mørket faldt på mens vi sneglede os gennem Ungarn viste det sig (måske ikke så overraskende) at der ikke var noget lys i kupeen, og det blev altså bælgmørkt der omkring halv ti. Med et kom der dog lys i kupeen og stor var min overraskelse, da den gamle tykke prop af en bedstemor og hendes to børnebørn nu viste sig at være en ung pige iført intet andet end en sort bikinitop og Centraleuropas pt. korteste cowboyshorts (cowboytrusse nærmest). Naturlivis nåede vi min station små ti minutter efter denne glædelige, men også let forvirrende udvikling.

Trygt hjemme i lejligheden har ting ikke ændret sig markant. Hver morgen i denne uge, har jeg kunnet sværge på, at der har ligget en smuk ung blond pige med mælkehvide hud og røde kinder og sovet på mit stuegulv, når jeg er stået op. Når jeg kommer hjem fra arbejde er hun væk, og hun viser sig ikke i løbet af aftenen, men sikkert som ammen i kirken, så ligger hun der og sover så fredfyldt på mit stuegulv den næste morgen, når jeg vågner og går ud for at lave kaffe.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal søge behandling eller blot nyde dette stadie af sindsforvirring, så længe det varer.

Sidste arbejdsdag

Ja i morgen dvs fredag er det så sidste arbejdsdag og så står den på ferie i Budapest frem til den 9. august, hvor det jo altså så er hjem til Kbh. Det bliver sgu godt med noget ferie. Stephan kommer også i morgen og det bliver sgu godt at se min gamle medkøkkenchef, og når han tager hjem kommer den søde Helene, der forhåbentlig har en stor tom kuffert med for ellers aner jeg ikke virkeligt ikke hvordan jeg skal få mine ting hjem.

Tiden i Budapest er altså ved at være slut, hvilket jo godt kan give en del at tænke over. Hvad skal der ske når jeg kommer hjem f.eks, hvem kan jeg få til at skrive mit speciale og hvilket studiejob skal jeg prøve at få. Skal jeg endeligt realisere planerne om at sidde på øverste etage i Magasin (eller er det Illum) med to sukkerknalder ovenpå hinanden. Og vil der overhoveet være særligt gode penge i det? Skal jeg gå efter den høje timeløn i stedet og blive sæddoner eller skal jeg måske hellere begynde at gå til fredagsbar på CBS for at fingrene i sådan en fortravlet karrierkonsulent, der arbejder 80 timer om ugen, hvilket giver mig rigeligt med tid og penge til at være hjemmegående freelancer og amatørkok?

Men det er jo altsammen fremtid, hvilket jo slet ikke mit felt (selvom jeg da er ganske stolt af det motto jeg skal prøve at sælge til instituttet, når jeg kommer hjem "Historie - et studie med fremtid i!"), nej fortiden eller konstruktionen af samme, må jeg jo hellere skynde mig at skrive, er mere mit område. Og afslutninger giver jo også altid anledning til refleksion over den konstruktion man netop har afsluttet (det er så utroligt besværligt rent sprogligt at være konstruktivist).

Og hvad er der så sket siden sidst (altså på en konstruktivistisk måde ok, jeg ved jo godt at intet af det er sket, da det hele jo er fortid og fortiden er en konstruktion eller i hvert fald vores fortælling om den(som vel at mærke er det eneste vi har tilbage af den) er. På den måde minder fortiden faktisk meget om nutiden). Nej sgu nok af det, nu indsætter vi bare min erkendelse som sidste instans og det er så det.

Altså hvad så, hvad er der at sige om det sidste halve år?

Ret meget faktisk. Noget af det er jo allerede sagt her på bloggen, men hvis nu skal forsøge os med det store opsummmerende overblik, hvad så?

Ja allerførst kan det jo siges, at det har været godt. Virkeligt godt faktisk. Jeg ved godt, at jeg måske har kunnet lyde lidt sur og bitter, men det er meget sådan et fortælle teknisk greb jeg har brugt, og så også fordi det er sjovere end lallende lykke og begejstring(jeg har personligt aldrig været meget for de der begejstrede fællesmails) og så også fordi Ungarn og den kollektive Ungarer godt kan gøre mig så træt så træt.

Men hvad har så været godt? Jo først og fremmest så har byen været fantastisk. Jeg kan vældig godt lide Budapest. Den er så afgjort et besøg værd med alle sine fede slidte huse, sin store tykke flod, sine barer, restauranter, fødevarehaller og generelle fremmedartethed (som dog fortager sig efter nogle måneder).

Rent fagligt har det måske ikke været det store sus, men det er en lang historie om hvorfor og den får du ikke her(meget af det handler sæføli om min overlegne intelligens..., men meget af det handler også om sådan noget man ikke kan skrive et offentligt sted som en blog jo nu engang faktisk er). Det har nu heller ikke været helt ad helvede til, fik lært en ordentligt masse om det der EU nede i Bryssel, som jeg jo længe har gået ind for, om ikke andet så pga fjernhedsprincippet(det med at beslutningerne kommer længere væk fra den siddende danske regering, hvilket kun kan være godt for landet). Jeg fik også endeligt læst den fremragende "117 spørgsmål & svar" om EU, som de fine mennesker inde i EU-sekretariatet i Folketinget har lavet. Har i det hele taget læst en masse, fik endeligt ordentligt hul på Hemmingways forfatterskab og kom bedre rundt i Greenes. Ligesom jeg langt om længe fik læst noget Hunter S. Thompson (.. on the campaign trail) plus en del andet og en god bunke faglitteratur om især Jugoslavien (det forhenværende såvel som det tidligere), men Ungarn og Ukraine har jeg da også fået læst nogle fine bøger om. Apropos Ukraine, så fik jeg jo også rejst en del og har været omkring Ukraine (Kiev og Lviv), Prag, Wien og Sarajevo + Pale. Ungarn fik vi da også set lidt på, jeg har i hvert fald været i flere byer jeg ikke kan hverken udtale eller stave og jeg fik badet i Balatons krystalklare og fløjls bløde vand.

Og jeg fik mødt Henrik sæføli, den skønne fyr, og praktikanterne på nogle af de andre danske ambassader i nærområdet og bulgarerne (især Stoyan, Vlado og Ani) og en ordentlig bunke forskellige ungarer og andet godtfolk, som der dog ikke blev varige bekendtskaber ud af. Og jeg blev bestjålet og forsøgt bestjålet, og for vild og spiste underlig mad og spiste god mad (især de de helt friske foreller på restauranten udenfor Pale glemmer jeg aldrig) og jeg fik drukket brændevin og øl og lærte endda at drikke ren vodka af store glas i Ukraine. Jeg fik uendeligt mange bank i bordfodbold og holdt derfor op med at spille hernede. Og jeg fik oplevet noget af diplomatverdenen indefra, og sætter især pris på middagene hos ambassadøren. For sådan en gammel John le Carre fan som mig, er der sgu ikke meget så flippet som en middag med alle de udsendte og deres medfølgende hustruer(og det er hustruer, mændende bliver hjemme eller lader sig skille), det er så syret en sociale begivenhed, at jeg slet ikke vil forsøge at beskrive det. Og opera, vi skal endeligt ikke glemme opera, og tro mig jeg vil aldrig glemme operaen.

Så er den her!!!!!

Med megen stolthed i skriften har jeg den udsøgte fornøjelse at præsentere bloggens nyeste multimediefeature. Du finder den ude i siden. Lige under profilen. Min fantastiske og mangelfulde guide til Budapest. Jojo jeg vedgår da gerne, at det for den trofaste læser i vidt omfang vil være gammel vin på nye flakser, men sikke da nogle flasker. Med billeder... masser af dem. Og korrekturlæst(med fejl, masser af fejl), og endda også omskrevet og med nyt føjet til, så det er faktisk gammel vin blandet med ny vin og så hældt på spritnye og flotte flasker.

Og nu har jeg jo godt lagt mærke til, at man skal understrege sin subjektivitet, og hvordan det her er en helt personlig fortælling, at det er et udvalg foretaget af mig og min smag og at smag & behag jo er forskellig. Og til det vil jeg bare sige, at det er med guiden som med resten af bloggen, den står i et 1:1 forhold til Virkeligheden (ja du så rigtigt, jeg skrev Virkelighed, med stort V). Jeg, mine sanser, mit sprog og min computer fungerer som neutrale transmitorer, der blot viderformidler Virkeligheden, som den er i al sin lysende objektivitet.

Jeg kan derfor ikke stærkt nok anbefale, at DU benytter den her viderformidlede Virkelighed, hvis DU er på vej til Budapest eller blot begærlig efter at kende Sandheden (jup også den får du serveret på et rent og neutralt sølvfad her på bloggen) Hvis du ikke er nogen af delene, så kan du jo altid bare se på billederne, som jeg altså er vældig stolt af for det tager godt nok noget tid at lirke sådan nogle på plads.

Og nåh ja forresten, det kan godt være, at du ikke lige lægger mærke til det, men det er faktisk en helt anden blog du kommer til, hvis du trykker på et af linksene. Den hedder saasaamanligebudapest. Lige nu kan jeg ikke lige huske, hvorfor jeg lavede en ny blog til formålet, men det virkede som en god ide på tidspunktet, ja jeg mener faktisk at kunne genkalde mig en følelse af overlegen genialitet, når jeg tænker tilbage... hvor i det geniale lå ligger for nuværende hen i det uvisse, men jeg lover at vende tilbage, hvis jeg finder ud af det.

Men altså god fornøjelse med Virkelighede, Sandheden og meget mere.

Balaton - for godt til at være sandt?

Jeg tog som sagt til Balaton med familien Saabye (dvs Henrik, Bent & Bente) i weekenden.

Ungarerne er som tidligere nævnt pjattet med den. Hver weekend tømmes Budapest for ungarer, der valfarter til Balaton, Centraleuropas største ferskvandssø, fyldt med både krystalklart og fløjsblødt vand og smukke ungarske kvinder. Og levede den så op til forventningerne? Joeh det kommer jo an på så meget.

Ser du, nu har jeg jo været i Ungarn i et stykke tid og jeg har derfor tillagt mig en sund skepsis og udviklet en tommelfingerregel om aldrig at sætte forventningerne højere end et barn, som en fuld onkel klædt ud som julemand har kastet op på de sidste 3 juleaftener i træk.

Om det er deres uhyre venskabelige og tætte forhold til alkohol, der skaber det noget distancerede og tilfældige forhold til virkeligheden skal jeg ikke kunne sige. Men forbindelsen mellem din typiske ungarer og fakta som de fremtræder for alle andre synes i bedste fald tvivlsom.

Nå men vi kom til Balaton sent torsdag eftermiddag, blev indlogeret og drog til stranden. Og ja hvad skal man sige? At Ungarn er et land der siden Trianontraktaten i 1920 tydeligvis ikke har haft adgang til åbent hav, at de i tiden med kommunisme havde svært ved at komme rigtigt ud at rejse og at Donau derfor er det vand de har at sammenligne med.

Nå men jeg tog et billede af vandet.



Jeg ved muligvis ikke meget om krystaller, men krystalklart ville ikke være min aller aller første association. Fløjsblødt... tjoeh nu er det sjældent, at jeg oplever vand som rugt og hårdt, og jeg går egenligt også ud fra at en maveplasker gør naller i Balaton. Og det med de smukke kvinder, det gider jeg slet ikke at kommentere.

Siges skal det dog, at ungarerne kæmper for illusionen. Alle tog lige en håndfuld tang med op når de forlod vandet og lagde det i store bunker oppe på land. Fandeme ja, det er ikke noget jeg finder på.

Nå men vi besluttede os altså for at bruge fredagen på at udforske landskabet. Og det var faktisk et rigtig pænt landskab, meget landskabeligt med sådan nogle gaaaaamle vulkaner drysset ud over det hele med let hånd.

Og så er det, at min tid med Henrik har fået mig til at tænke over nordjyder. Jeg ved sgu ikke hvad det er; har de en sær og for mig hidtil ukendt nordjydsk stræben efter højder og tinder, ja efter selve himlen ellert er det blot en uvilje mod at have det for nemt?

Hvad svaret end er så har alle mine ture med Henrik involveret toppen af noget højt, der kun kan nås til fods. Så i små 40 graders varme skulle vi naturligvis op på toppen af en 400m høj bakke og deroppe så videre op i et udsigtstårn, hvorfra udsigten efter sigende skulle være uovertruffen. Ja næst efter vandet faktisk noget af det bedste ved Balaton.

Så op, op, op, op og lidt mere op gik det, og ufatteligt meget sved senere nåede vi tårnet. Og deroppe kunne man så tænke lidt over en af de der ting, der er så selvfølgelige, at man ikke ellers sådan går rundt og tænker på dem. Nemlig at træer overladt til sig selv har en tendens til at vokse. På mange måder var det alligevel en utrolig tilfredsstillelse at tage dette billede af udsigten. Udsigten er den oppe i venstre hjørne.



Mens jeg stod her og nød trætoppenes bølgen i vinden og filosoferede over træers nærmest nordjydske stræben efter himlen, fik jeg en anden tanke. Den Lille Havfrue er ikke det store reklametrick vi plejer at mene den er, ifht Balaton er den et ualimndeligt nemt og ærligt salg. Og så var det jeg så, hvad Ungarns vej ud af deres økonomiske dødvande er, hvad de skal satse på i EU. De skal da sætte sig massivt på hele reklamemarkedet. Problemet er selvfølgeligt bare, at selve den ungarske selvforståelse ville få problemer med den danske forbrugerstyrelses mærkningskampagne.

For at det hele ikke skal drukne i ren negativitet vil jeg springe de tusinde myg over. Og da slet slet slet ikke begynde på togturen hjem om søndagen (her var tidligere en lidt upassende sammeligning af min togtur og så den tur flere jødiske familier fik til Polen i 40'erne, noget med at den var en søndagsudflugt i luksuskupé ved siden af min, men den var som sagt upassende hvilket enkelte læsere gjorde mig venligt opmærksom på, derfor prøver jeg i stedet med at sige at min togtur i søndags fik din gennemsnitlige dyretransport til at ligne en munter tur på en grøn mark, og at Marianne Fischer Boel ikke ville nøjes med at knibe en enkelt tåre, hvis hun så hvordan det foregik, prisudvikling på Kleenex i EU landene ville blive påvirket af hendes reaktion. Men hun ville sikkert, ganske som tilfældet var med dyretransporterne, alligevel ikke gøre noget ved den ungarske togsektor, hvis hun en dag (gud forbyde det) blev EU transportkommissær).

Tilgengæld skal det nævnes, at det ikke særligt overraskende viste sig at Henriks forældre Bent & Bente var nogle ualmindeligtsøde og hygsomme mennesker, som det nok skal blive godt at se igen til ungarsk aften i kunstforeningen i Nørhalne, IFNs Kunstvenner. Årets vin i Nørhalne skal findes, og den skal være ungarsk i år, der vil være ungarske specialiteter og desuden skal Henrik og jeg skal deltage og fortælle lidt om Ungarn. Det er den 3. november, så jeg har tre måneder til at lave et foredrag, der ikke får mig til at fremstå som en prustende og bitter hader af alt ungarsk. Det kan godt blive svært at nå...

Lige en lille advarsel til de forrige poster

Ja så smed jeg jo min lille guide til Budapest ud. Lidt for tidligt nok, men det er fordi jeg forlader byen nu, og Adam kommer i aften, og så skulle han jo lige kunne bade lidt i pølen af lillebrors visdom. Og den omfatter altså restauranter, barer, bade og andet man skal lave i Budapest.

Og jeg lover at redigere og korrekturlæse som en sindsyg, når jeg vender hjem fra Balaton. Desuden lover jeg, at indføre passende billeder fordi det jo nu engang er det de unge vil have, og du kære læser er jo ung som aldrig før. Desuden opretter jeg en særlig henvisning til dem ude i siden. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal kalde det. Desuden forventer jeg kontinuerligt at tilføre nye oplysninger og sågar nye punkter. En palinkaguide forekommer feks oplagt.

Så hvis du ikke lige skal bruge det akut, så kan du med fordel springe de næste fire eller er det fem poster over. De vender tilbage bedre end nogensinde før i næste uge.

2 gode og et dårligt bad. Din guide til BP (I)

Husk badetøjet vil nok være mit første rejseråd, eller måske det andet efter rådet om at være vagtsom når fremmede kvinder tager dig i skridtet. Men næst efter det, så er det altså ualmindeligt vigtigt at huske badetøj, man kan selvfølgeligt købe hernede, men off-season er det ikke så lige til at få fat i andet end ualmindeligt stramme speedos, som åbenbart er en udødelig klassiker i Ungarn.

Byen er fyldt med svømme og badeanlæg, og det ene skal ikke forveksles med det andet. Det ene sted svømmes der, det andet hænger man bare ud i varmt vand og går måske i sauna. Jeg har holdt mig helt væk fra de der svømmesteder, der vist er fyldt med store klepperter, der spiller vandpolo. Vandpolo er KÆMPE hernede, de har sågar vandpolo hooligans. Men det ved jeg som sagt ikke noget om, jeg har holdt mig til de steder, hvor man bare sidder stille og snakker i varmt vand, det er lissom mere min stil. Der er en samlet hjemmeside på engelsk for alle badene lige her, desuden har jeg - som den opmærksomme læser vil kunne huske - udbredt mig om badning i Budapest her og her.

Széchenyi Gyógyfürdő és Uszoda
1146 Budapest, Állatkerti körút 11
Mit farvoritbad, ude i byparken efter Heltepladsen. Metrolinie 1 kører nærmest til døren. Det hele er co-ed også omklædning, og badetøj er derfor obligatorisk. Tricket er at en betaler for billet med kabine, den anden(og tredje) for billet uden kabine(dvs m. locker) og så kan begge(alle tre) bruge kabinen. Det er da smart. Umiddelbart er det meget forvirrende, men mennesker i hvidt vil pege, hjælpe, åbne/låse døre og så fremdeles. Husk at gemme kvitteringen, man får penge igen når man kommer ud(hvis man har været der under tre timer.) Desuden sender de endda meget misbilligende blikke, hvis man har smidt den væk. Man skulle mene, at det var i deres interesse, at man smed kvitteringerne væk, men en ungarer bag en disk lader aldrig en mulighed for at stirre olmt på turister gå deres næse forbi.

Noget af det, der gør dette bad fantastisk, er, at der er så mange indendørsbassiner, med forskellige temperaturer og mineraler (ja dem er de altså helt vilde med.) Bare trask rundt, sid lidt i det ene, så lidt i det andet og husk endeligt at det gule bad, der er 36-38 grader varmt og lugter underligt, det er meningen, det er sundt, det er spændende mineraler, især svovl. Med andre ord, det er ikke urin.

Noget andet rigtig rigtig godt er de to store saunaer, som man kommer til ved at gå ud igen og fortsætte ned ad trappen. Der er en sauna i hver ende, store, gode og varme er de og der er is med perbermynteflavour, man kan gnubbe sig med og koldt bassin at dyppe i.

Og husk endeligt, at man kan købe store kolde fadøl (til en 15 kr) og snacks i hver ende af gården og så ellers sidde i solen og ryge smøger og drikke fadøl. Og så lige en gang imellem sætte sig i det varme vand. Det er altså sager er det. Især om sommeren. Om vinteren er det federe bare at sidde nede i vandet, men det er så til gengæld også fantastisk på en klar vinteraften.

Og der åbent til klokken 22 hver dag, men det skifter vist nok, så se på hjemmesiden.

Tag derhen en hverdag eller direkte fra en bytur, de åbner klokken 06.00.

Rudas Gyógyfürdő és Uszoda
1013 Budapest, Döbrentei tér 9

Et klassisk tyrkisk bad, der i en eller anden form har ligget der siden 1500noget. Der er fem, seks, syv bassiner, dampbad og noget de påstår er en sauna, men i min verden kvalificerer 70 grader altså ikke som andet end et meget varmt rum. Sauna skal gøre nas, skal det, så over i dampbadet i stedet, dampen er krydret med honning tror jeg.

Som noget nyt er det åbnet for kvinder også, en meget kontroversiel beslutning i det ungarske bademiljø. Scoopet er lidt at tage derhen fredag eller lørdag, hvor der er co-ed fra 22-04. Man går selvfølgeligt glip af det smukke lysindfald om natten, så tilbage igen om dagen. Også co-ed søndag. Og fra pålidelige kilder forlyder det, at massagen simpelthen er fantastisk og smertefuld. Den bedste hun havde fået længe. Så hvis også du føler, at det er for lang tid siden, at store østeuropæiske mænd fik dig til at skrige nydelsesfuldt af smerte, så er der vist ingen vej uden om.

Gellert
Lige et par ord til Gellertbadet, fordi det er så kendt og populært. Jo klart nok, smukke bygninger med højt til loftet, men det er dyrt, der er meget få bassiner (jaja der er meget udenfor, men jeg går sgu ikke i bad i Budapest for at muntre mig med en bølgemaskine) og i herreafdelingen kan ældre ucharmerende mænd godt finde på helt uopfordret, at udfordre din seksualitet. Heller ikke anbefalelsesværdigt for unge bøsser, med mindre de da har en meget bizar smag. Så pointen er, at hvis du ikke enten er helt vild med at få udfordret din seksualitet eller er en ung homo med bizar smag eller har et utroligt blødt punkt for Art noveau og bølgemaskiner, så er der vitterligt ingen grund til at benytte Gellertbadet.

Ting man kan se på.

Terror Háza
Andrássy út 60
Skal du se et museum i Budapest, så er det dette selvom det egenligt slet ikke er et museum, men mere et monument over Fidesz fortælling om ungarns nyere lidelseshistorie. Fidesz er det store oppositionsparti, der begyndte som progressiv antisystemungdomsbevægelse i 80'erne og er siden på mystisk vis degenereret til et populistisk højreorienteret, knald nationalistisk, demagogisk parti, som nu har tabt to valg i træk under ledelse af den store Viktor Orban. Partiet fik dog omkring 40% af stemmerne ved sidste valg (hvilket siger en del om HVOR langt ude din gennemsnitlige ungarer er), men det er første gang nogensinde, at oppositionen har tabt valget.

Sidst Fidesz var ved magten (1998-2002) finansierede de oprettelsen af Terror Haza og indsatte en bestyrelse og daglig ledelse, der i den grad er partiet tro og stedets fortælling er da også Fidesz fortælling om Ungarn. Det er den fortælling, der fritager den gennemsnitlige ungarer for enhver skyld for noget som helst overhovedet og i stedet placerer ansvaret på 1) onde onde mennesker udefra og 2) få onde onde mennesker i Ungarn, der gjorde hvad de onde udefra sagde, at de skulle gøre. Og hvis ikke man har fattet det før, så er det i hvert fald til at forstå i et af udstillingens sidste rum, der hedder Victimizers. Her hænger der potrætbilleder af ALLE onde ungarer (der er det finurlige ved ungarer, at der ikke findes onde ungarer før slutningen af 1944), hvorved alle dem, der ikke hænger der, nødvendigvis ikke kan være onde. Det er såre simpelt faktisk. Og interessant bliver det når stedets uafhængige leder i valgkampen kan fortælle, at det nuværende regeringsparti, Socialisterne, er de direkte idemæssige og personmæssig arvetagere til det forrige regime (som jo desuden ifølge stedet var de direkte personmæssige arvetagere til de onde fascister, der i løbet af blot et år fik slået ikke færre en 600.000 jøder ihjel). Og man kan sige ufatteligt meget grimt om det regerende socialistparti, og ja flere af dem er gamle systemfolk, men de er altså ikke idemæssige arvetagere. De er et ret klassisk omend mere populistisk og uansvarligt europæisk socialdemokrati, der sidst gik til valg på den meget opfindsomme platform "Gratis penge og fisse til alle", ja det var så måske ikke lige det de kaldte den, men det var budskabet. Jeg tror faktisk deres slogan var et hak værrere "En mand, Et Parti, Et Folk" eller sådan noget i den totalitære stil. Nu til dags hedder det vist branding, og handler om at deres Statsministerkandidat ikke havde et lige så fasttømret brand som oppositionen. Fidesz prøvede så at overbyde penge og fisse sloganet ved at love flere gratis penge, endnu mere (og stram?) fisse og en smule hornmusik til alle, men vælgerne bed ikke på. Deres slogan var da vist i virkeligheden endnu værre, har lige glemt det men Mousolinis spindoktor havde vist været inde over.

Ungarerne der til overflod stemte på et af de to (87%) tiltrods for seriøse alternativer, er nu blevet smadder skuffede da det viste sig SURPRISE! SURPRISE! at socialisterne løj. Det viser sig nemlig ved fintællingen, at der ikke er råd til gratis penge til nogen somhelst, at statsunderskuddet er større end tidligere indrømmet (men come on ALLE vidste det) og at man desuden ikke skal regne med at få fisse de næste par år. Det er så grelt at Financial Times netop har karakteriseret Ungarn som "the sick man of Europe."

Men det var vist et lille sidespring. Tilbage til Terror Haza. Du skal se det fordi æstetikken er i heeeeeelt i top, hvis man da ellers er til lækker lækker totalitær æstetik, se det fordi det implicit er en ekstrem interessant fortælling om ungarsk selvforståelse og endeligt så SKAL du se det, fordi det er utroligt interessant ud fra et museumsteoretisk perspektiv(hvis man da ellers synes sådan noget er interessant). Nationalmuseet kunne eddermaneme lære et par tricks om at forføre tilskueren her.

Puskin Mozi
1053 Budapest, Kossuth Lajos utca 18

Og vist det nu regnede hele ugen eller at man bare fik lyst til at se en film, så er den her biograf vejen frem. Helt fyldt op med marmor, rød velour og fake guld og folk med lygte, der viser dig på plads hvis du kommer efter lyset er blevet dæmpet. Når det går vildt for sig koster billetterne 30 kr, cafeen er desuden glimrende og alle film er på originalsproget. Men man skal stadig passe på. Syriana er f.eks en film hvor der bliver talt enormt meget arabisk og farsi eller hvad det er de taler.

Vámház körúti vásácsarnok (eller den store fødevarehal)
Vámház körúti 1-3

Her skal man forbi skal man, eller da i hvert fald hvis man har et blødt punkt for fødevarerhaller på størrelse med hovedbanegården, og hvis man lige mangler nogle kilo ungarsk pølse, en gåsefedtlever, noget svinefedt eller nogle grøntsager. Hvis du kommer hjem med et kilo tomater, der rådner inden dagen er omme, så er det ikke nødvendigvis, fordi de har snydt dig. Sådan gør frugt og grønt bare hernede. Jeg er ikke sikker, men jeg har en mistanke om at et centralt led i Ungarns fødevarerdistribution er en store hal, hvor der 24timer i døgnet er et hold rumænere ansat til at tabe tomaterne, smide med æblerne og på anden måde støde al frugt og grønt, der sælges i landet. Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan se formålet, men al erfaring taler for, at det er det der foregår.

Parlamentet
Et oplagt sted at besøge, hvis du er EU borger. Rundvisningerne er nemlig gratis for EU borgere, og så begynder det jo at ligne et tilbud. Det er en stor oppulent bygning, hvor et godt designkoncept måtte vige pladsen for den skudsikre løsning som vulgære mængder af marmor, guld, farvet glas og velourtæpper nu engang altid er. Et godt sted at studere ungarernes evne til at definere kategorier små nok til, at de har noget der er bedst inden for den kategori.

Turens højdepunkt nås med det samme faktisk. Her ser man nemlig den ret store model af Parlamentet som en helt almindelig buschaufførfamilie tilbage i 1960'erne brugte ikke mindre end tre år på at bygge af tændstikker. Lige det nationen manglede for at lappe sårene ovenpå 1956 opstanden, og hvad kan få desuden også verdens største tændstikmodel af et parlament bygget påunder fire år af en venstrehåndet buschauffør og hans almindelige familie.

Opera
Jeg kan ikke for mange gange anbefale at benytte muligheden for at nyde opera af verdensklasse for en billig penge i et af byens ufatteligt mange operasteder. Jeg selv havde et mindeværdigt møde med Wagner og Die Meistersinger von Nürenberg netop som jeg begyndte min blog.

Oversvømmelser
Hvis du også har et blødt punkt for naturkatastrofer af et håndterligt omfang, så er forår i Budapest stedet for dig. Perfekt til i fuldstændig sikkerhed at filosofere over naturens ufattelige kræfter og få taget det der sjove billede af et vejskilt der stikker op af vandet.

Gellertbjerget
Udsigten heropppefra er fremragende, desuden er der god mulighed for at slukke sine cigaretter i nakken på de forelskde par, der optager hver eneste solbeskinnet bænk med al deres kysseri og naive kærlighed. Men især skal man gå herop for give respekt og mindes de hedenske bønder der engang for lang tid siden fik nok af den ualmindeligt påståelige missioner Gellert, hvorfor de trak ham op på toppen af Gellertbjerget(pudsigt sammentræf forresten, ja hvad er chancerne egentligt når man tænker over det?), stoppede ham ind i en tønde og smed tønde med Gellert ud fra bjerget.

Restauranter

Nogle indledende bemærkninger til spisning i Budapest.

Helt generelt skal det siges, at det er betydeligt billigere at spise i Budapest end i København, omkring en halvdel eller trediedel af prisen. Så skal det siges, at forret sjældent er nødvendigt, og endda ofte en dårlig ide, fordi potionerne ofte er nærmest oppulente. Problemet er jo, at man tit kommer til at spise op, og så har man det dårligt hele aftenen. Så skal det siges, at hvis du har et blødt punkt for gåse- og andelever, så er du kommet til den rigtig by, enhver restaurant med respekt for sig selv har noget på kortet, hvor sådan en mishandlet lever indgår mmmmmmmh.

Så skal det siges, at hvis du af en eller anden grund er til køkkenetes uægte søn brunch, så er du kommet til den forkerte by. Det er nærmest et helt fremmed koncept for dem, og brunchafhængige skal til de store internationale hoteller, hvor man smider mellem 2-300 kroner for at smovse i lækkerier og champagne ad libitum i timevis (har jeg hørt, har ikke prøvet det selv).

Udover gåselever så er svinekød virkeligt noget de kan hernede, oksekød er straks mere tvivlsomt.

Siges skal det også, at hvis du er vegetar eller gerne vil holde den slanke linie, så vil jeg ønske dig held og lykke, og sætte mange penge på, at du får en svær tid i Budapest.

Desuden hører det med, at betjeningen sjældent er god og nærmest aldrig venlig (tiltider direkte fjendsk), men at man alligevel lægger 10% i drikkepenge (medmindre det er inkluderet, hold øje med det). De fleste steder på listen har dog ganske glimrende service.

Og lige til allersidst må jeg vist også sige, at restauranterne i Budapest skam er gode og flere er ligefrem glimrende, men at der er ganske langt mellem dem, hvor det er sådan rigtig godt. Ganske tit er maden de mere fancy steder heller ikke rigtig meningsfyldt. De har i min øjne lidt misforstået fusionskøkkenet, og har en tendens til at fusionere absurde elementer, der aldrig skulle have været serveret samme aften og da især ikke på samme tallerken. Det savner mening gør det.

Og indledningsvis til listen skal det siges, at den ikke er i prioriteret rækkefølge.

Cafe Kör
V. Sas utca 17
Det er en fremragende restaurant det her. Især fisken. Betjeningen er også usædvanlig venlig og engelsktalende, man kan faktisk stille uddybende spørgsmål til maden OG få dem besvaret på en meningsfyldt måde. Alt efter appetit og tørst så slipper man et sted mellem 20 og 30.000 huf hvis man er tre, dvs 200 til 300 kr pr. person for forret, hovedret, dessert, vin, kaffe og en skarp til at bekæmpe fedmen. Der er forresten ingen grund til at spise så meget, man vælter stopmæt og døden nær ud af restauranten. De kan godt finde på at servere et helt stort andebryst til en person.

Det skal dog lige siges, at jeg også har fået serveret en meget uheldig gåselevermousse. Det var jo nærmest en frugtsalat med gåselever og ikke gåselever med frugt. Blandt de ufatteligt mange frugter kokkene havde smidt på tallerkene var en kvart banan!!! Til gåselever! Hvad sker der i dit hoved mester? Tænk kontrast for guds skyld, tænk modspil, det er da så indlysende! Der skal da bare lige være noget enkelt friskt, skarpt og sødt, ikke æble og fersken og vindruer og stjernefrugt og appelsin og kiwi og BANAN???? og hvad har vi ellers af andet godt fra naturen. Psyko!

Men fisken er simpelthen fantastisk.

Den er på ingen måder en lille uopdaget perle, der skal derfor enten bestilles bord dagen i forvejen eller man kan komme og være ualmindeligt heldig. Lukket søndag tror jeg.

Arcade Bistro
XII. Kiss János altábornagy utca 38
mmmmh det er godt det her, men ligger i Buda et sted, men altså god at have i baghånden, hvis nu man var i Buda og var sulten. Har været der to gange og aldrig selv betalt, men en gang var vi da fire mennesker, spiste tre retter og drak vin til og det blev vist 30.000 huf (ca. 1000 kr.), og det var som sagt fremragende. Muligvis en af byens bedste, og de kan sgu finde ud af at servere gåselever - byens afgjort mest elegante servering.

Pomo D'Oro
V. Arany János utca 9
Velsmagende italiensk mad, som hvor mor lavede den, uden de store dikkedarer, men god kvalitet. Og igen god, venlig og relativt engelsktalende betjening... arhh ok man kan være heldig og få en tjener, der forstår hvad du siger eller måske 50/50 (nogle af dem taler faktisk fremragende). Desserterne er der ingen grund til at bevæge sig ud i. Hovedretterne (f.eks blandede muslinger med sort pasta eller kaninen eller...) er alle gode og relativt store. Forretterne er sgu alletiders også. Glimrende vin serveret pr. glas også, og en flink italiensk sommerlier.

Og de ganske gode pizzaer kan også fås ud af huset, og så kan man jo lige tage dem med ned til Donau og sidder med benene dinglende ud over vandet og se solen gå ned over Buda - hvis man nu var i det humør.

Her kan man sgu nok godt få et bord, hvis man er to og gider at vente, ellers bestil.

Old Amsterdam
1053 Budapest, Királyi Pál utca 14
Kyllingesuppen med pesto er fantastisk og de laver et ualmindeligt velstegt andebryst. Folk har desuden sagt pæne ting om deres pasta. Fisken ved jeg intet om. Irriterende tendens til engang imellem at sætte projekteren i gang og vise U2 eller Sting koncerter.

Central Kávéhaz
V. Károly Mihály utca 9
Centralcafeen er et alletiders sted for en kop kaffe, morgenmad eller faktisk også frokost. Jeg har f.eks personligt spist noget ualmindelig lækkert lam der i påsken. Det er det første af de gamle store kaffehuse, der genåbnede efter transitionen. Ganske godt renoveret så længe man ikke kigger for grundigt på detaljen. Forlæggerne sidder stadig og kloger den i rygeafdelingen.

Fresco
Ja jeg ved ikke, Henrik har noget for det her sted. Jeg er stadig sur over, at de ikke kunne finde ud af at stege en bøf medium... men det er fandme tjekket er det, lidt for tjekket i forhold til kvaliteten synes jeg nok, men puhada det er ikke til at komme udenom, at det er sindsygt tjekket lavet. Horisontale grønne striber på væggene, lysekroner lavet af plastflasker og en lækker lækker kakkelpizzaovn med en tjekket pizzabager med tjekkede bakkenbarter der bare står der og ser tjekket ud uden at lave en eneste pizza. Ikke overraksende ligger det på List Ferenc Tér ved Oktogon, hvor alt generelt er mere tjekket end godt.

Derfor tag på Két Szerecsen (Nagymező utca 14 www.ketszerecsen.hu), hvis du er i det område, men dem er faktisk også værd at gå efter. Lige en gade længere nede af Andressy ut (dvs ind mod byen). Glimrende sted, fremragende tapastallerken f.eks, både den lille og den store er gode, har forresten også fået en glimrende Svamperisotto der, men igen jeg kom til at spise op og var derfor ubehageligt mæt det meste af dagen. Besøg på det seneste har afsløret af svinemørbraden fyldt med frisk asparges i morkelsauce, lammekølle med rosmarin og parmesanost og kylling i hvidløgssovs alle er fremragende retter, som fortjener at blive spist. Og så tag kartoflerne med spinat som sideorder. Jaaa mand klart nok, skide godt faktisk og ganske overkommelig priser, man slipper vel omkring en hundredemand for en hovedret og en øl.

Lige lidt længere nede af gaden ligger et et sted der lidt ligner en bodega. Det er gået helt helt galt her en enkelt gang, men normalt servere de en fremragende ordentlig slambert af en bøf mmmmh. Men den ene gang det er gået galt har sat sig fast, med i selskabet var også en ellers utroligt sød men også gravid kvinde med humørsvingninger. Tjeneren er ALTID sur, eller også er det bare sådan hun smiler.

Shalimar
VII. Dob Utca 50
Glimrende indisk restaurant der skriger på en indretningsarkitekt. Ikke de store dikkedarer men deres Chicken Tikka, deres Vindaloo og deres forskellige Tandoori ting er alle gode. Ris bestilles seperat, en gang ris er nok til tre drenge (især hvis man supplerer med ders brød som er fremragende og de har et stort udvalg). Omkring 90-100 kr pr mand inklusiv øller og så tumler man mæt op af trappen. Ret tæt på Klub Vittula og heller ikke SÅ langt fra hverken Szimpla eller Szoda (se andet steds)

Castro Bistro
Til når du sådan rigtig får lyst til at spise tung og virklig billig serbisk mad i rigtig fede omgivelser, tænk Hemmelighedsfulde Byer (hvilket du sikkert ikke aner hvad er, men det må du så finde ud af). Super sted også bare at drikke nogle stor øller eller Palinka, som de har et fint udvalg af. Desuden er betjeningen helt i top. Skide søde unge flippere, der taler udenlandsk og er opmærksomme. Og jeg skal stensikkert derhen en dag med tømmermænd og have de der kødting med rå løg, hvis jeg kommer for sent til morgenmaden, hvor jeg mener en omelet kan fås for en 20'er.

Dupla
Kertész utca 48
Godt uden på nogen måde at være prangende, men vi taler altså også priser mellem 20 og 40 kroner her. Hænger sammen med baren Szimpla, der ligger ved siden af, de forbindes af et stort og helt rigtigt indrette kælderlokale med god plads til røg, bordfodbold og almindelig ballade. Det er samme folk, der kører et af mit absolutte farvoritsteder Szimpla Kert Mozi, som oser Berlin på den helt fede og afslappede måde.

Sir Williams
På Raday utca.
En totalt cheesy "skotsk" pub, hvor ingen åbenbart har reflekteret over at de kvindelige tjenere er i skotskternet nederdel og de mandlige har bukser på, tilgengæld servere de en fremragende Gulashsuppe for ca 20 kr, muligvis en af byens bedste gulashsteder.

Drikke, danse og snakkesteder

Det skal indledningsvis siges, at hvis du er til fancy ass rungstedtype barer, så er det ikke mig, du skal spørge. Der er masser af dem hernede, men jeg benytter dem ikke. Det skal også siges, at hvis du vil være rigtig smart og feste med byens hotshot ungdom, så skal du op på øverste etage i et storcenter, der hedder Mammut. Det er så vidt jeg har forstået her de rige og lykkelige slår sig løs.

Og endeligt skal det siges, at du skal passe på med at gå på stripbar, de kan finde på at snyde dig, og det er noget af det ambassaderne arbejrde mest med, mænd der er blevet lænset på en stripbar. Se den amerikanske ambassades hjemmeside for en liste over steder du skal undgå. Det er forresten sødt, de kan ikke få sig selv til at kalde det, hvad det er, de skriver i steder restauranter og clubs, og så hedder de allesammen La Dolce Vita, Erotic Insel og den slags.

Og så må jeg undskylde det ringe udbud af gode dansesteder, men det er ikke min skyld, det er byen og de herboende dj's, der er problemet.

Szimpla Kert Mozi
Kazinczy utca 14, kend den på det gule skilt.
Mit nuværende farvorit drikke øl sted, helt smart på den afslappede, kollektiv, trashede Berliner måde. Indendørs med dæmpet musik, udendøres helt uden musik. Der er desuden udendørs biograf også. Ligger urbant maleriskt i en baggård, bybilledets svar på en brølende kronhjort. Ude i gården finder man bare plads ved et bord, derfor også et godt sted at falde i snak med folk. Champagnen eller hvad det er, er for resten overraskende billig. Og biografen er halv pris, hvis du siger, at du er studerende. Minus er at sure naboer har tvunget dem til at lukke klokken 02, hvilket dog normalt bliver til 03.

Klub Vittula
Kertész utca 4
I virkeligheden er det her et meget lidt bemærkelsesværigt drikksted, men der er et eller andet over det, og det er vist af en eller anden grund, smart på den fede måde. Det ender altid muntert, og du kan altid møde en både flink og fuld finne her(sikkert pga det der med at Vittula betyder fisse på finsk, ejeren er engelsk faktisk og ingen ved hvorfor det hedder Vittula). Henrik og jeg har i hvert fald begyndt såvel som sluttet en del muntre aftener her.

Szóda Kávézó & Mulató (Szóda blandt venner og på skiltet)
Wesselényi utca 18
www.szoda.com
Et andet glimrende drikkeøl sted, nede i kælderen er der sågar et glimrende dansested og det er også et glimrende sted at få ekstremt mange bank af de lokale bordfodboldspillere. MEN nu er sommeren kommet, og som så mange af de andre fede steder har Szoda åbnet sin udendørsbar, som dog ikke rigtigt er kommet i gang endnu ville jeg sige. Men det skal nok komme tænker jeg, folk skal vist lige finde den. Det er afgjort den mest centrale af udendørsbarerne, et ret syret sted egentligt i en meget fin og dyr dyr gård i det dyre kvarter, du skal ind igennem den orange port i Josef Nador tér 1.

Holdudvar
Margit sziget (Når du kommer til øen fra Margit Hid, så går du bare lige ud ligesom de andre, og så ligger den på et tidspunkt inde til højre.)
God udendørs bar ude på øen i Donau og et af de bedre dansesteder, jeg er stødt på her i byen, men det siger så heller ikke så meget. Det er stort og ser mere fancy ud end der er. Stemningen er god, og der kan danses, spilles bordtennis og bordfodbold (de er ikke helt så gode her som på Szoda). DJ'en er gået en del i hits på hits selvsving, men det lærer man at sætte pris på i Budapest, hvor dj standen generelt er under niveau. Og så har mange en besynderlig forkærlighed for noget technonoget som jeg virkeligt troede, at man ikke spillede mere.

Sark utca (udtales shark)
Ligger også på Margit Sziget, og lige ned til vandet bag Holdudvar. Meget meget basic, vi taler barer, borde, jord og kulørte lamper. Og helt rimlige priser. Burde i virkeligheden tage derud en eftermiddag også. Og for en gang skyld fed musik, men det er jo heller ikke et dansested.

Tűzraktér
Tűzoltó utca 54-56
www.tuzraktar.hu
Stort sted i det dybe mørke sydlige pest. En forening der har en hel blok, med laaaaang bar og dj i gården. Der arbejdes desuden en del med lyssætning og projektioner, ret fedt lavet synes jeg. Henrik finder det lidt vel smadret, men han var heller ikke rigtigt i humør, da han var der. Desuden er han jo fra Nørhalne og forstår så muligvis ikke at sætte pris på det urbant rustikke. Han var dog især utilfreds med kælderen, der faktisk også bare var en trashet kælder uden noget andet end en scene med livemusik (tit i hvert fald)og et tomt rum med et umotiveret instituionsbord. Her har de også tydeligvis gået efter, og ganske godt ramt, noget der lugter lidt af Berlin.

Chachacha
Bar placeret i undergangen ved Kalvin tér metrostation. Hvis du bare gik forbi uden at vide noget, så ville du nok aldrig gå ind, men gør det. Det er et tjekket sted, slet ikke den bumsehule det kan ligne ved et hurtigt glimt ind gennem den brune glasvæg. Fredag og lørdag bliver der gjort plads til dansegulv, undergangen foran spærres delvist af med forhæng, stole og borde rykkes der ud, projektioner på væggen og folk bliver fulde og dansable. Dog har også Chachacha en bar ude på Margitsziget, hvilket betyder at baren i stationen ikke er helt så actionpacked som i vintersæsonen. Baren på øen er desværre ikke så fed, eller dvs der er et eller andet med stemningen. Nå men du kan jo tjekke det ud, den ligger lige når du kommer ud på øen, lige efter kebabkiosken skal du ned til venstre. Chachacha i undergangen har åbent til endda meget sent, men også her er der en irriterende tendens til at knalde ensformig techno på når klokken nærmes sig et og alle danser.

West Balkan
Futó utca - Corvin sétány
Et andet glimrende sted, både undedørs og indendørs. Og godt for den patriotiske åre, at se hvordan de smarte steder vælter sig i IQlamps og tuborg. De får desuden fremstillet en særdeles lækker palinka. Måske lidt vel friseret udenfor, men ellers fedt lavet, og indedørs så det sgu også godt ud. Bestemt et besøg værd, måske på vjen til Tuzrakter.

Kuplung
Király utca 46
Godt tilbagelænet sted begravet dybt inde i en baggård. Og ja den er der, du skal bare åbne døren. Det er et gammel værksted, nu et stort lokale og et af de smarte steder for sådan nogle lidt kantede undergrunds berlinertyper, der sådan helt afslapper er smarte, og så alle de andre.

Captain Cook
Bajcsy-Zsilinszky út 19/a
Skal også nævnes, attraktionen er så afgjort de relativt gode, billige og stærke cocktails, men det er sgu også noget.

Puuuuuuuuuuhadada

Puuuha puha puha puha, vejrudsigten lover 36-38 grader de næste fire dage. Den skriver endda tallene med rødt for at det skal se endnu mere dramatisk ud. Jeg tror det er det helt rigtige tidspunkt at stikke af til Lake Balaton på.

Puuuuuuuuuuuha det er utroligt varmt.

Lake Balaton med familien Saabye

Jeg fik vist lige nævnt det i forrige post. I morgen går turen til Lake Balaton. Sagen er den at Henriks forældre, Bent & Bente (det er altså ikke numerologi, det hedder de bare) er kommet til byen. Og som nævnt for lang tid siden, så tager fanden jo ved Henrik, når han får gæster og så får den ungarske oplevelsesøkonomi lige et lille tilskud.

I går holdt vi fri og kørte med Bent & Bente ned til Kecskemet, med indlagt stop på en rideskole, hvor nogle ungarer lavede tricks med heste. Om aftenen var vi til middag hos Statskonsulenten og fik guddommelig mad. Statskonsulenten må jeg faktisk også skrive lidt mere om på et tidspunkt. Han har så ganske sikkert fortjent sin egen post.

Nå men i morgen står den så på Lake Balaton, hvor vi skal bo på en Bed & Breakfast som en af de lokalansattes familie har. Lake Balaton er sådan en laaaaaang sø, som ungarerne med deres vanlige beskedenhed kan fortælle er Centraleuropas største ferskvandssø. De har sådan en tendens til at opsætte så smalle parametre, at nærmest alt her i landet er enten det største, første eller tungeste indenfor en eller anden besynderlig kategori. I parlamentet ligger f.eks det største håndvævede tæppe, som er vævet i Europa og stadig befinder sig i Europa.

Men Lake Balaton som sagt.

Den er 70 km lang og ikke særligt bred, og vist ikke over 2m dyb noget sted. Ungarerne bare æææææææææææælsker den og valfarter derned hver weekend. For øjeblikket er hverdagene i Budapest de klart mest happening, fordi alle de unge ungarer i weekenden er nede og lege UngRejs i deres svar på Løkken eller Ibiza om man vil (ungarerne mener Ibiza). Den første motorvejsstrækning, der blev anlagt i Ungarn gik forresten fra Lake Balaton til Budapest.

Nå men der skal vi så ned på, men på den rolige nordlige side af søen, og belært af erfaringen forholder vi os stilfærdigt skeptiske til løfterne om paradis på jord og det bedste badevand i verden. Jeg mener, hvor lækkert kan vandet i en fuldstændigt stillestående to meter dyb sø egenligt være efter en halvanden måned med høj sol og temperaturer over de 30. Men nu får vi se.

Vi tager afsted torsdag og vender tilbage søndag (og der bor folk i min lejlighed imens, vil jeg bare lige sige til eventuelle langfingrede typer der læser med derude), dvs. Henrik vender faktisk først tilbage den 3. august. Han skal nemlig hjem på ferie i DK, så jeg er helt alene i 14 dage. Hvis det skal være helt rigtigt, så er jeg faktisk mandsopdækket af venner hjemmefra indtil jeg forlader landet den 9. august.

Nå men det betyder som sædvanligt også, at opdateringerne vil ligge lidt stille de næste par dage. Jeg tror dog, at jeg prøver at power poste i aften, men nu må vi se. Det er tidligere sket, at jeg ikke har holdt, hvad jeg har lovet, så jeg tror jeg må til at love endnu mindre, men jeg vil virkeligt prøve at få i hvert fald dele af min store definitive guide til Budapest smidt ud på bloggen. Måske endda også med billeder. Hvabehar? multimedie, det bliver et sansebombardemant skal jeg ellers lige love, både billeder og øøøhmmm... tekst...

Chaufføren og det ny forsøgsdesign

Jeg opdagede jo, at der var visse problemer med mit palinkaforsøgsdesign. Den der Catch 22 (er næsten sikker på, at det er sådan et), hvor flittig dataindsamling fører til mangelfuld dataindsamling.

For at komme videre henvendte jeg mig så til Csaba(udtales Chopper!), ambassadens chauffør og slacker nummer 1. Afgjort min farvorit ungarer. Han er tidligere filmfotograf, men den ungarske filmindustri brød sammen kørt tid efter systemet gjorde, og han blev arbejdsløs. En sommer i de tidlige 90'ere snuppede han derfor et 2 måneders vikariat som chauffør for den danske ambassadør hernede, og er altså siden blevet hængende. Han ligger i nærmest åben krig med ambassaderåden. Hvor i blandt andet indgår en besynderligt selektiv senilitet hos Csaba, der ganske tit glemmer at hente Ambassaderåden fra et møde eller kommer til at lave en aftale hos lægen, når Ambassaderåden skal køres et sted hen. Tiltrods for at Ambassaderåden nærmest konsekvent er begyndt at omtale ham som Idioten, er han på ingen måder en sådan. Tilgengæld er han Ambassadørens faste tennismakker, og så kan ambassaderåden jo grundlæggende brokke sig alt det hun vil.

Nå men han er en af mine autoriteter på alt ungarsk. Det var bl.a. ham der kunne fortælle mig, at bacon var et godt tilbehør til ungarske pølser, det eneste nødvendig tilbehør faktisk. Hårdt presset foreslog han dog at man også kunne stege nogle champignons i baconfedtet, hvis nu man var lidt vegetarisk anlagt.

Jeg gik derfor trygt til ham med et af de helt store og evige sprutspørgsmål, serveringstemperatur. "It is a very good question. Very good indeed, but I'm afraid that the answer is not unambiguous", Så sandt så sandt, men jo ikke særlig operationelt tænkte jeg.

Nå men det korte af det lange er at han sendte mig til Palinka Haza, hvor en endda meget smuk kvinde med en sund interesse for brændevin kunne fortælle mig, at svaret i den grad var entydigt. Stuetemperatur. Altid stuetemperatur. En anden kunde blev sågar nødt til at oversætte mit spørgsmål, for tiltrods for glimrende engelskkundskaber kunne hun simpelthen ikke forstå spørgsmålet. Det er lidt sådan et puristsynspunkt, lidt ligesom de der typer der insisterer på at lune snapsen mellem lårene inden den serveres. Og ja jeg ved godt at smagen forsvinder og dæmpes ved lave temperaturer, det er jo i høj grad derfor man prøver at få en Rød Aalborg kølet ned til det absolutte nulpunkt inden man drikker den. Men nu er palinka jo ikke kommenssnaps, så jeg giver det sgu en chance.


Nå men vi fik os ellers en god snak om brændevin. Og jeg fik indkøbt 8 forskellige Palinkaer i små flasker. Der er bare lige to gode mundfulde i hver, så dem og en blok ryger i tasken og med til Lake Balaton i morgen.

Så det længe ventede nye forsøgsdesign går vist bare ud på, at jeg nu drikker derhjemme under mere kontrollerede forhold og desuden har købt så små flasker, at der er naturlige grænser for, hvor flittigt jeg kan smage på den enkelte. Jeg vender tilbage med en grundig redegørelse i næste uge.

Varmt vand og gamle bøsser

Og nu snakker vi så lige om noget andet end palinka, det skal jo ikke gå op i brændevin det hele, desuden var det en nærmest palinka fri weekend.

Fredag stod den hovedsageligt på cocktails og snak. Adam var jo forbi ganske kortvarigt, men til gengæld uhyre hyggeligt. Han tog allerede lørdag videre til Beograd, men han vender tilbage i slutningen af ugen (og til eventuelle forbrydere og terrorister, der læser med derude, så kan jeg godt fortælle, at lejligheden i København er lånt ud til folk, mens han er væk, store folk, nogle ordentlige klepperter faktisk!)

Lørdag var Henrik og jeg altså igen alene i byen, og vi besluttede os for at gå i bad lørdag aften.

Badning er jo en stor ting hernede, fordi de har de her varme kilder med mineraler i (lidt ligesom islændingene (altså ungarerne har ikke varme islændinge med mineraler i, det er islændingene der også har varme kilder)). Så de har de her store fantastiske badeanstalter fyldt med tykke mænd i speedos, der sidder i varmt vand og spiller skak. Eller dvs. det gør de i hvert fald i mit farvoritbad, der ligger ude i byparken. I en del af de andre bade gør de tykke mænd med eller uden speedos noget ganske andet, men det vender vi tilbage til.

I lørdags skulle vi nemlig prøve noget nyt og drog til det nyrenoverede gamle tyrkiske bad Rudas Fürdő és Uszoda Gyógyfürdő (spørg ikke, det er bare sådan noget ting hedder hernede, noget af det betyder bad.)

Der har siden 1936 kun været adgang for mænd, men efter de renoverede det sidste år, har kvinder også fået adgang i form af såvel rene kvindedage som fællesdage, bl.a. er fredag og lørdag fællesbadning fra 22.00-04.00. Dele af byens hardcore gamle konservative badeelite er dybt rystet, men Henrik og jeg er fast forankret i den positive fløj. Og nej, det er ikke hovedsageligt, fordi vi så kan tjekke damer i bikini ud (for resten, hvis jeg tjekker damer ud i bikini, er det så mig eller damerne, der har bikini på?)

Sagen er den, at de rene mandebade har en tendens til det min ene guidebog kalder "something of a gay scene". Hvilket ikke betyder, at der bliver opført musicals eller at Anders Fogh holder pressekonferencer der. ”Something of a gay scene” betyder i min erfaring, at der sidder en håndfuld gamle nøgne, fedtede og vommede bøsser i noget varmt vand og smiler imødekommende.

Og nu skal vi lige have slået en ting fast med det samme. Det her handler ikke om homofobi! Det handler om gamle klamme mænd, der tilfældigvis også er bøsser og derfor pludselig bliver et issue for mig på en helt anden måde en din gennemsnitlige gamle onkel liderbuk ellers normalt er. Kvinder ville heller ikke sytnes, at det var fedt (de er måske bare mere vant til det). Og de unge smarte bøsser, som man ellers hører så meget om, synes åbenbart heller ikke, at det er fedt, de holder sig i hvert fald væk. Så er der jo kun de gamle grissede bøsser tilbage og i fraværet af unge smarte bøsser, slår de sig til tåls med at tjekke f.eks mig ud, hvilket vist siger en hel del om, hvor ringe udvalget er.

Og det er jo ikke bare, fordi det er lidt ubehageligt at blive tjekket ud på sådan en måde som i min heteroseksuelle verden nu er gang er noget, der normalt går ud over kvinder, det er jo også pga. de beklagelig misforståelser, der opstår.

Man sidder jo der helt afslappet og glad i 38 grader varmt vand og får tilfældigvis øjenkontakt med en gammel halvskaldet mand med et indladende smil, og så smiler man jo tilbage (jeg er et venligt og smilende menneske). Og så har vi balladen. Så flyder han lige så stille hen ved siden af en, og så sidder man der og prøver at udstråle heteroseksualitet, hvilket jeg vist desværre ikke er særligt god til. Og altså, jeg ved ikke, er det homofobi og totalt meget sidste århundrede, når man synes, at en gammel nøgen bøsse, der smilende svømmer hen og sætter sig lige ved siden af en er en lille bitte smule grænseoverskridende?

Man skulle måske bare tage det som et kompliment, men det kan jeg altså ikke (hvis så bare det var sådan en ung smart lækker en), jeg er så tæt på at råbe "HÆNDERNE OVER VANDET MAKKER!" men i stedet svømmer jeg bare lidt væk for at genoprette min intimsfære, og sådan kan der jo hurtigt gå en eftermiddag uden at man rigtigt får slappet af (og desuden lige et spørgsmål, ser jeg billig ud, ligner jeg virkeligt sådan en, som hvem som helst bare kan samle op på en tilfældig eftermiddag i et tilfældigt offentligt bad, uden rigtigt at gøre en indsats? Hvad skete der nogensinde med blomster?).

Og det er jo ikke bare mig det er et problem for, det er jo også synd for ham, at han skal spilde sin tid på den måde, og tro mig - din gennemsnitlige ungarske (jeg tror nu de fleste er østrigere...) badebøsse, skal virkeligt fokusere sine ressourcer og sin indsats, hvis der skal komme noget ud af det.

Nå men det jeg ville sige var vist bare, at jeg foretrækker badene med adgang for begge køn, og ikke kun fordi jeg så kan gøre som de gamle fede bøsser og tjekke damer ud, men fordi stemningen er betydeligt mindre lummer og liderlig, selv der ved midnatstid på en lørdag, og jeg slipper for at skulle forholde mig til min egen seksualitet hvert andet øjeblik.

Hmmm det blev til en lang snak om gamle bøsser hva? Det betyder stensikkert et eller andet, men det må jeg filosofere over en anden gang, for jeg tror jeg stopper her - du ved det med de korte poster - og så hæhæ fortsætter vi som om intet var hent i posten nedenfor og fokuserer lidt på selve badet.